Favre nye verden

Godmorgen.

Jeg har på fornemmelsen at blogging bliver en del del nemmere nu hvor jeg har overgivet mig, og har anskaffet mig en smart phone. Det er jo smadder nemt 😀 

Ha' en god fredag allesammen 

Tirsdags Klumme

2010 december 21.,

Det er en syg verden vi lever i. Jeg har lige set nogle amerikanere få fjernet omkring 200 ml fedt fra maven og hofterne! 200 ml! Der var ikke et gram fedt for meget på de to! Hvis jeg fik en fedtsugning, samt kold laser fedtsugning fra maveregionen samt hofterne, så ville der jo kunne fjernes flere liter fedt! Men jeg er altså ikke smælderfed! Jeg har bare lidt topmave - og jeg tvivler på hvor meget af det der er fedt.

Jeg føler mig bare så bumle fed, når jeg ser skelettynde mennesker få fjernet 0 gram fedt ’over there’. Og her snakker vi ikke Briget Jones buttet. Nej, nærmere som et lokomotiv eller endda et hangarskib. Sikke en maveplasker jeg kunne lave med mine x⁴ kilo fedt! Global opvarmning og indlandsis-smeltning ’go home’! PLASK!

Men hånden på hjertet så ville jeg da gerne have en flad mave. Jeg tvivler dog stærkt på, at jeg ville blive lykkelig af det. Problemet er, at jeg ikke vil betale en eller anden psykolæge for at udrense mit maveflæsk for så bagefter at vise mig den yderst delikate fedtlage i en snes beholdere (eller 20). Derfor har jeg kun en mulighed, og det er at træne og spise mindre. Hvis du skulle være i tvivl, så er ord som ’træne’ og ’spis mindre’ nærmest ikke-eksisterende i min verden. Jeg afskyr træning som pesten. Men når det kommer til min mave så er det et nødvendigt onde. Jeg tror dog, at jeg venter til efter nytår. Det er jo snart jul. Mon det er for sent at ønske sig en hvepsetalje i julegave? Mon mænd også har problemområder som de er dybt utilfredse med? Eller er dette kun forbeholdt kvinder? Gutten på tv var stankelbenstynd, men han påstod stadigvæk at han var buttet i maveregionen og havde de famøse kærlighedshåndtag. Hvis du spørger mig, så var det bare hudfolder. Det er en underlig, syg verden! Eller også er det bare skønhedsidealet, som ligner noget fra en tændstiksfilm? Hvor meget (eller rettere hvor lidt) stof skal der egentlig bruges til, at klæde en tændstik på? Diverse accessories ville jo få os til at forsvinde fra gadebilledet! Nej, se der går en Pradataske! Og se, der går en Smart Phone! Wired!  

Gad vide hvordan det ender? Altså kvindeidealet. Kommer vi mon nogen sinde til at skulle have former som Marilyn Monroe? Hvad vil fedtsugningskirurgen mon så finde på? Fedtindsprøjtninger? Efteruddannelse som kok, hvor de står i lærer hos Brødrene Price og bruger ’rigelig smør’?

En gang forholdt det sig anderledes. De rige og berømte var smælderfede! Altså i virkelig gamle dage. Var man rig kunne man spise, og det kunne ses på sidebenene. Det er måske forklaringen på, at de rige og berømte bare lever i vild luksus nu til dags? De bruger ikke deres penge på mad, og derfor kan de købe huse, biler, øer, både, diamanter, tøj, fly og stemmer ved et demokratisk, afholdt valg. Det må være sådan det forholder sig i dag. Hvis du er rig og berømt, så er du papirstynd, har røven fuld af penge (medmindre du er ked af, at have så stor en bagdel) og så bruger du kun dit køleskab til at lave isterninger i lågen.

Kan du huske om du var rig og berømt før du blev tynd? Eller er du berømt pga. at du blev så tynd, at paparazzifotograferne næsten ikke kunne få billeder af dig i den rette vinkel? Er det ikke irriterende, at lygtepælene er x⁵ gange så tykke som dig?

Tirsdags Klumme

2010 december 20.,

Det er altid en dejlig følelse at åbne døren og træde indenfor i sit hjem og føle sig rolig igen. Det er dejligt at man kan lukke døren og lave ingenting mens man nyder at være hjemme igen. Jeg elsker at jeg kan te mig præcis dom jeg vil indenfor hjemmets 4 vægge. Mit hjem er min base, stedet hvor jeg samler ny energi. Her kan jeg være morgengrim og gå i usmarte uldsokker dagen lang hvis jeg har lyst til det. Jeg kan ligge i sengen hele dagen og ligne udskidt æblemos mens jeg prøver at komme mig over en omgang influenza. Jeg kan rode og larme og danse lige så tosset jeg vil, og det er kun katten som kan tænke at jeg er tosset. Men katten kan ikke sladre til nogen, heldigvis. Det er skønt at have et hjem hvor jeg sætter dagsordenen. Jeg kan bestemme alt herhjemme, for der er kun mig selv til at tage hensyn til - og selvfølgelig også katten, men så længe der er mad og vand og en ren kattebakke, så klager han ikke.

Nogen vil sikkert tænke, at det er hammeregoistisk af mig - eller også vil de være dybt jaloux fordi jeg  har så meget fritid til at gøre hvad der passer mig - men hvad de ikke ved, så er jeg jaloux over at de har et hjem med en familie; at de har nogen at dele livets oplevelser sammen med; at de aldrig er alene om bekymringerne. Det kan jeg godt savne engang imellem. Bare det at komme hjem og åbne døren og blive modtaget af katten og ingen andre udpensler i særdeleshed det ensomme liv jeg lever. Det kunne være skønt at komme hjem og se sin familie glæde sig over, at man var hjemme igen. Det er noget stille, at bo alene - også selvom katten kan holde en hel koncert når den trænger til opmærksomhed. Jeg kan selvfølgelig hører naboernes puslen, men det er jo aldrig helt det samme som at bo sammen med et andet menneske.

Lige meget hvor højt jeg ønsker, at have en familie omkring mig, så kunne jeg ikke forestille mig at bo sammen med nogen anden her i mit hjem. Jeg kan ikke rumme et andet menneske lige nu, og når jeg åbenbart er så egoistisk, så vil der ikke kunne blive plads til en anden i mit liv end katten. Det er underligt at det er sådan, men jeg må jo have mere end nok i mig selv lige for tiden, og så må jeg vel bare acceptere at sådan er det.

Måske er krisen omkring de 30 så småt begyndt at spirer indeni mig? Måske føler jeg at alting er så forvirrende lige nu, at jeg ikke kan overskue at dele mine tanker og følelser med et andet menneske? Er det sådan det føles før man finder sig selv? På samme måde som man føler hjemve når man er på farten, og så finder ro når man træder indenfor i sit hjem? Hvis det er tilfældet, så må den indre ro altså meget snart indfinde sig her på matriklen, tak, for jeg er efterhånden godt træt af denne mentale søgen efter ro.

Måske er det med den indre ro som med kærlighed; Den kommer dumpende når du mindst venter det. Måske finder jeg først min indre ro når jeg holder op med at søge efter den? Tja, det er jo et godt spørgsmål. Jeg tror jeg vil gå ned og tømme min postkasse, kigge på dagens rudekuverter og så ellers bare finde ud af om det kommer noget interessant i flimmerkassen i aften. Jeg kan jo gøre som jeg vil - katten er ligeglad, når bare jeg ikke bliver væk alt for længe. Lige nu er katten så totalt ligeglad som man kan være; Han sover. Hvor må det være skønt, at være kat!

Tirsdags Klumme

2010 december 19.,

Det er meget snart jul, men det er du vel ikke i tvivl om. Der er noget helt specielt ved jul. Og her taler jeg ikke om julegaver, Jesusbarnet eller andestegen og alt det andet juleri. Nej, det specielle ved julen er en følelse som rammer mig hvert år. Hver eneste jul tænker jeg på dem, som ikke længere er i blandt os. Og jeg tænker på dem som jeg har kær, men som jeg ikke ser. Jeg tænker på hvordan mine familiemedlemmer vil opleve julen i år, og hvad julen betyder for dem. Og hvert år rammes jeg af en skyldfølelse over, at jeg ikke har fået mig taget sammen til at sende julekort. Godt nok er breve med frimærker på og en personlig hilsen indeni blevet en sjældenhed i dagens Danmark, men posten skal da også mærke det er jul i år - men altså ikke pga. mig. Desværre.

Til næste år vil jeg sende julekort. Det skal jeg altså. Også til dem, som jeg engang skrev julekort til. Ellers får jeg bare endnu mere skyldfølelser til næste år, og det er ikke rart at have op til jul. Julen er hjerternes fest, som man siger, og for mig betyder det samvær med familien. Jeg skal da også fejre juleaften sammen med et par familiemedlemmer, men altså ikke med hele familien. Sådan er det i min familie. Vi er spredt for alle vinde.

Julen er bestemt ikke hvad den har været. Engang var vi samlet for at fejre juleaften. Men sådan er det ikke mere. Vi bliver færre og færre for hver juleaften. Nogle er faldet fra, andre har fået nye familier. Det er ikke let at stille alle tilfreds.

Det underlige er, at jo ældre man bliver, jo mindre magisk er julen. Den barnlige glæde og forventning aftager jo ældre man bliver, og julens budskab drukner i alt for meget mad, sprut og gavepapir. Julen er tiden hvor folk bliver stressede, køber alt for dyre gaver, får rod i økonomien og når så endelig juleaften oprinder, ja så er glæden ved at gi helt forsvundet. Det undre mig altid hvorfor folk stresser rundt, handler ind til flere måneders forbrug og mest af alt hvorfor folk glemmer hvad jule i bund og grund handler om.

Hvad er meningen med at gi store og dyre gaver, når de fleste i dagens Danmark blot går ud og køber de ting, som de lige synes de står og mangler. For det gør folk. Man ønsker sig ikke længere noget særligt til jul, for man har selv købt det sidste nye indenfor telefoni, fjernsyn og it. Man har luft i økonomien til, at købe andet end mad og andre nødvendige husholdningsting. Derfor han man enten virkelig svært ved, at skrive en ønskeseddel til jul, eller også køber giveren en anderledes gave i form af oplevelser og kultur. Tænk, hvis man holdt juleaften helt uden gaver, men i stedet nød hyggen med familien og brugte et par minutter på, at tænke over julens budskab. For de helt små ville det nok være svært at undvære gaverne, men for de voksne ville det give et helt anderledes syn på julen. Det er jeg faktisk sikker på.

I bund og grund kunne det være interessant at finde ud af hvor mange der holder jul for at fejre Jesusbarnet. Hvor mange danskere går i kirke, udover den ene gang til jul? Og vigtigst af alt lærer børnene hvorfor vi fejre jul? Ved børnene at Jesus blev født i Betlehem julenat? Ved de overhovedet hvem Jesus er, når tv-julekalenderen handler om nisser med spræl i? Jeg tror det næppe. Det er ikke mange, i min familie, som fejrer jul pga. budskabet. I størstedelen af min familie fejre man jul som alle andre, og man er nok mere optaget af assernes fest end kristendommens frelser.

Don't laugh, men....

....Jeg har forsøgt mig med at lave Water Marble Nailart, efter at Maiken slog en video op på Facebook i går, hvor man kan se hvordan man gør. Efterfølgende så jeg et hav af video'er på YouTube, hvilket var ganske god underholdning når nu jeg lå hjemme under dynen - er for tiden plaget af en slem omgang forkølelse og hoste.

Resultatet - både neglelakken og billedkvaliteten kan diskuteres, men jeg har i det mindste forsøgt.