Det (pisse) hår vol. 3

Jeg overgiver mig! Jeg må have en frisør til at udbedre skaden. DOH! 

Det (pisse) hår vol. 2

Godmorgen.

Efter en nat hvor jeg ikke fik ret meget søvn (tak, Sommertid), har jeg selvfølgelig fundet en måde som jeg burde have benyttet mig af, da jeg farvede mit hår. I stedet for at smøre det hele ind i rødt og brunt (den blonde gjorde jo ingen nytte) så burde jeg have undladt 1: den blonde farve og 2: at farve alle totterne. Hvis jeg nu bare have farvet et par stykker hist og her, eller havde farvet toppen mørk, og så lidt rødt i længerne, så havde det nok givet et meget anderledes resultat. Min præ-farvning blondering ville stadigvæk være at se. 

Så blev jeg så klog, men nu er skaden jo sket. Den sene aftenblondering virkede ikke efter hensigten - håret er stadigvæk bare brunt og rødt. 

Har smurt hele håret ind i olie. Jeg brugte det jeg lige havde her hjemme; ekstra jomfruolivenolie, advokadoolie og kokosolie. Har tænkt mig at lade det virke i håret i et par timer. 

Det (pisse) hår!

Ja, altså..... Jeg har en eller anden absur overbevisning om, at jeg sagtens kan farve mit hår selv, så det bliver lige så flot som det man ser på tv og i blade. Hver gang jeg har været igang med diverse farver lover jeg mig selv højt og helligt, at dette var sidste gang. Lige ind til næste gang jeg ser et eller andet nice hår. Suk.

Det startede i formiddags da jeg zappede  tv og faldt over et program på DK4 med en psykolog. Mette Holm hedder hun, og hun snakkede om skygger i livet som single (my life in a nutshell). Nå! Hendes hår er nu altså virkelig nice

Billedet er fundet på nettet ved søgning på psykolog Mette Holm.

Så begyndte det at krible lidt i mit selvindbildte amatør-frisør-gen. Det krævede så en tur i Matas. Rød, brun og en mellemblond kom med hjem. Den blonde kunne jeg nu godt have undværet.

Selfie før farvning.

Så gik jeg ellers igang med at dele håret, efter mange overvejelser om, hvordan jeg skulle gribe det an. Jeg havde også været på YouTube for at finde nogle fif. 

Håret delt i totter.

Se, så startede problemerne. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at det ikke går at bruge tre farver på samme tid, og uden brug af sølv papir. Den røde farve - den var virkelig rød - umuliggjorde at bruge den blonde (som jeg jo egentlig ikke havde brug for, da der er blondt i håret i forvejen) og den brune, ja den var bare brun. 

Alternativ kurvefletning? Jeg glemte alt om hårrødder - derfor lidt blond. 

Behøver jeg at sige, at jeg mest af alt havde lyst til at råbe DOH! da håret var skyllet (meget,meget grundigt) og næsten tørt? Det brune var over alt og den røde - ja den var virkelig rød rundt omkring....

Jeg løb i Brugsen efter noget Extreme blonderings farve og skyndte mig hjem igen. Altså blev håret delt igen. 

Husk at jeg glemte hårrødderne. 

Endnu engang blev mit hår udsat for farve. Jeg har ikke kigget mig selv i spejlet endnu, og derfor er der heller ikke noget billede af seneste hårfarvning.

Jeg kunne nu godt have brugt denne lørdag på en del andre ting end lige hårfarvning............DOH! 

Morgenfrisk

Det kan diskuteres hvor frisk man er sådan en grå lørdag morgen, når man knap nok har fået fem timers søvn. Det er mere reglen end undtagelsen, at jeg kun sover ganske få timer. Det er efterhånden ved at drive mig til vanvid! 

Godmorgen derude, og god lørdag 

Tirsdags Klumme

2010 december 23., 

Jeg nyder synet af en fin buket røde tulipaner i vasen på mit sofabord. Tulipanerne er langsomt vågnet op, og pryder nu mit hjem med kærlighedens farve. En dag vil jeg vise dig hvor stille og fint en tulipan vågner. En dag vil jeg give dig en lille fin buket røde tulipaner, og lære dig hvordan de skal klippes så de vågner. Lige nu er du stadigvæk lille bitte. Nogen vil faktisk sige at du slet ingenting er. Men jeg ved du er der. Jeg har ventet på nyheden om din spæde begyndelse i flere måneder, og endelig er du her! Nyheden om dig blev afleveret i telefonen som en lidt for tidlig julegave, og jeg tænkte, at det kunne da godt vente til i morgen, men jeg fik alligevel nyheden om dig dagen før juleaften, og bedre julegave kan man ikke få!

Jeg ved du er der, men vi ses først om nogle måneder. Lige nu skal du lægge dig godt tilrette og tage imod næring, så du kan vokse og blive større. For lige nu er du lille bitte, ja faktisk næsten ingenting. Men jeg ved du er der. En dag vil du kunne forstå hvem jeg er. En dag vil du kunne sige mit navn, og genkende mig på billeder. Men lige nu ved du det ikke. Derfor må du tro på, at det jeg skriver er sandt. Da jeg vågnede i morges var jeg bare mig. Jeg var den samme som jeg var i går og dagen før i går. For lidt over en time siden blev jeg en anden. For lidt over en time siden fik jeg ikke kun nyheden om dig, jeg voksede også som menneske. For lidt over en time siden fik jeg en ny etikette tilhæftet mit navn. En betegnelse som jeg ene og alene har fået på grund af dig. Selvom du er lille bitte, så har du allerede ændret mange menneskers liv i dag. Du har været ventet, og endelig er du her!

Tulipanerne vågner lige så stille og langsomt, spreder deres røde farve rundt i mit hjem. Den dag, hvor du vågner og spreder dit lille væsens sind rundt til alle omkring dig, da vil tulipanernes røde farve være overalt! Du vil give og modtage kærligheden ubetinget og intet vil forhindre dig i, at se tulipanernes røde farve. Når du bliver ældre vil du fortsat give og modtage kærlighed, men jo ældre du bliver, jo flere betingelser stilles der. Du skal dog ikke lade dig skræmme, for gennem hele dit liv vil du stadigvæk give og modtage kærlighed fra de mennesker som i dag har fået fortalt nyheden om dig. Lige nu er du lille bitte, ja faktisk ingenting, men jeg ved du er der, og min kærlighed til dig har allerede slået rod i mit hjerte. En dag kan jeg fortælle dig det. Lige nu ligger du trygt og godt, og er lille bitte. Som en larve skal du forpuppe dig og vokse, indtil dagen kommer hvor du spirer frem og strækker dig mod solens lys. Jeg glæder mig til den dag, for du har været ventet.

I morgen er det juleaften – en aften som rigtig mange børn glæder sig til. En skønne dag vil også du stå i skæret fra det smukke juletræ og kalde på julemanden. Også du vil få julegaver, som giver dig glæde – præcis som jeg har fået en julegave dagen før juleaften. Der er dog ingen materiel ting, som kan skabe samme glæde som et lille bitte liv. Det er noget ganske særligt, og det vil også du kunne forstå en dag.

*Skrevet den dag hvor Brormand ringede og spurgte, om jeg kunne tænke mig at blive faster.

Holder til iPhone

Når nu jeg ikke kunne finde en stol (sådan en mener jeg helt bestemt at have set et sted) så må man jo være kreativ 

Ups...

Jeg var i Aa og dagen blev pænt meget ødelagt pga. Enorm lang ventetid hos ørelægen. Da jeg havde ventet i ca. en halv time, spurgte jeg om de havde glemt mig... Min ankomst var slet ikke blevet registeret. Og jeg havde endda henvendt personligt, fordi deres computer login ikke virkede. Flot. 

Det skulle lige fordøjes så jeg gik lidt shopamok... Var især i hopla da jeg var i Fona, for de spillede Michael Jacksen mens jeg var der...Og så foråd mig på McD... Ups

Tirsdags Klumme

2010 december 22.,

Jeg har støv på hjernen. Og sikkert også i næsen, håret, øjnene og på hænderne. Mine hænder dufter godt nok af Ajax, men støvet skal nok kunne sætte sig fast i den ru overflade på mine hænder. Jeg gør hovedrent her før jul. Men ikke på min egen matrikel. Det tager slet ikke så lang tid, at gøre min matrikel ren. Nu har jeg været i gang i tre timer på denne matrikel, og jeg er langt fra færdig. Jeg mangler stadigvæk køkkenet og entreen.

Det er egentlig min julegave til Looney. Jeg gør hytten ren for hende, mens hun arbejder i butik. Det er da i hvert fald en gave, der kan bruges til noget. Gad vide om tjenester bliver det nye sorte indenfor gavekatagorien? Noget skal der jo komme efter gaver med oplevelser. Og det er jo ikke alle, som har råd til at købe oplevelser – for det indebærer helt sikkert en flyvetur, en smuk ren sandstrand og luksus hoteller – hvis man da ikke lige køber en dykkeroplevelse ved Thailands kyst!?!

Jeg ved godt hvilken oplevelse Looney ønsker sig mest af alt, men det har jeg ikke råd til at købe. Kun hvis jeg låner en million eller tre et eller andet sted. Men min konto er stadigvæk i minus, så jeg må bruge mit sølle kadaver til at give Looney en julegave – og det er altså en dag som husalf.

Jeg ville absolut ikke have noget imod at have mit eget hjem. Det kunne faktisk være helt rart, at have et lille hus, en hyggelig lille have og en hund eller to. Desværre vil kommunen nok ikke bryde sig om, at forsørge mig mens jeg går hjemme og leger hausfrau fra morgen til aften. Og så er vi tilbage ved problemet med et manglende hankønsvæsen i mit liv. Så kunne han forsørge mig så jeg kan gå rundt derhjemme og passe hus, have, børn, lave mad, vaske tøj, lue, stryge, strikke, stoppe, hænge tøj til tørre, vaske vinduer, smøre madpakker, putte børnene i bad, lægge tøj på plads, støvsuge, tørre støv af, bage boller og kage og franskbrød og rugbrød og….. hvem er det, der påstår, at jobbet som hjemmegående husmor ikke er et rigtigt job? Jeg ville jo gå ned med stress efter to måneder med alt det arbejde. Hvornår ville der kunne blive tid til lidt nattesøvn? Det er helt sikkert derfor, at børnefamilier får en ’ung pige i huset’ eller en au-pair i huset. Måske er der fremtid i, at være husalf hos Looney? Så behøver jeg måske ikke, at søge om socialydelser til at kunne opretholde mit yderst sparsomme liv? Problemet er bare at jeg sikkert ville få spat af alle Looneys pynteting allerede på trejdedagen! Jeg må nok hellere se i øjnene, at jeg hellere må finde mig en stinkende rig mand. Mon kommunen kan være behjælpelig med det?

Nå, støvet forsvinder jo ikke af sig selv, hverken hos Looney eller hjemme hos mig selv, så jeg må nok hellere iklæde mig min alfehue igen, og gå i krig med kost og klud. Hvis jeg bliver ved længe nok, så ender jeg sikkert ude i entreen på et eller andet tidspunkt inden nytår. Og så kan jeg begynde forfra for så vil julens ædegilde være overstået, den sidste fuser have mistet sin glød og så skal der gøres klart til forårets komme. Det er nok ikke særlig gennemtænkt, at give en tjeneste i gave. Det vil jo aldrig få en ende! Hvad koster en rengøringshjælp i timen? Kan man pakke sådan én ind og lægge under træet? Åh hvorfor er der kun to dage til jul? Jeg når det aldrig!

Favre nye verden

Godmorgen.

Jeg har på fornemmelsen at blogging bliver en del del nemmere nu hvor jeg har overgivet mig, og har anskaffet mig en smart phone. Det er jo smadder nemt 😀 

Ha' en god fredag allesammen 

Tirsdags Klumme

2010 december 21.,

Det er en syg verden vi lever i. Jeg har lige set nogle amerikanere få fjernet omkring 200 ml fedt fra maven og hofterne! 200 ml! Der var ikke et gram fedt for meget på de to! Hvis jeg fik en fedtsugning, samt kold laser fedtsugning fra maveregionen samt hofterne, så ville der jo kunne fjernes flere liter fedt! Men jeg er altså ikke smælderfed! Jeg har bare lidt topmave - og jeg tvivler på hvor meget af det der er fedt.

Jeg føler mig bare så bumle fed, når jeg ser skelettynde mennesker få fjernet 0 gram fedt ’over there’. Og her snakker vi ikke Briget Jones buttet. Nej, nærmere som et lokomotiv eller endda et hangarskib. Sikke en maveplasker jeg kunne lave med mine x⁴ kilo fedt! Global opvarmning og indlandsis-smeltning ’go home’! PLASK!

Men hånden på hjertet så ville jeg da gerne have en flad mave. Jeg tvivler dog stærkt på, at jeg ville blive lykkelig af det. Problemet er, at jeg ikke vil betale en eller anden psykolæge for at udrense mit maveflæsk for så bagefter at vise mig den yderst delikate fedtlage i en snes beholdere (eller 20). Derfor har jeg kun en mulighed, og det er at træne og spise mindre. Hvis du skulle være i tvivl, så er ord som ’træne’ og ’spis mindre’ nærmest ikke-eksisterende i min verden. Jeg afskyr træning som pesten. Men når det kommer til min mave så er det et nødvendigt onde. Jeg tror dog, at jeg venter til efter nytår. Det er jo snart jul. Mon det er for sent at ønske sig en hvepsetalje i julegave? Mon mænd også har problemområder som de er dybt utilfredse med? Eller er dette kun forbeholdt kvinder? Gutten på tv var stankelbenstynd, men han påstod stadigvæk at han var buttet i maveregionen og havde de famøse kærlighedshåndtag. Hvis du spørger mig, så var det bare hudfolder. Det er en underlig, syg verden! Eller også er det bare skønhedsidealet, som ligner noget fra en tændstiksfilm? Hvor meget (eller rettere hvor lidt) stof skal der egentlig bruges til, at klæde en tændstik på? Diverse accessories ville jo få os til at forsvinde fra gadebilledet! Nej, se der går en Pradataske! Og se, der går en Smart Phone! Wired!  

Gad vide hvordan det ender? Altså kvindeidealet. Kommer vi mon nogen sinde til at skulle have former som Marilyn Monroe? Hvad vil fedtsugningskirurgen mon så finde på? Fedtindsprøjtninger? Efteruddannelse som kok, hvor de står i lærer hos Brødrene Price og bruger ’rigelig smør’?

En gang forholdt det sig anderledes. De rige og berømte var smælderfede! Altså i virkelig gamle dage. Var man rig kunne man spise, og det kunne ses på sidebenene. Det er måske forklaringen på, at de rige og berømte bare lever i vild luksus nu til dags? De bruger ikke deres penge på mad, og derfor kan de købe huse, biler, øer, både, diamanter, tøj, fly og stemmer ved et demokratisk, afholdt valg. Det må være sådan det forholder sig i dag. Hvis du er rig og berømt, så er du papirstynd, har røven fuld af penge (medmindre du er ked af, at have så stor en bagdel) og så bruger du kun dit køleskab til at lave isterninger i lågen.

Kan du huske om du var rig og berømt før du blev tynd? Eller er du berømt pga. at du blev så tynd, at paparazzifotograferne næsten ikke kunne få billeder af dig i den rette vinkel? Er det ikke irriterende, at lygtepælene er x⁵ gange så tykke som dig?

Tirsdags Klumme

2010 december 20.,

Det er altid en dejlig følelse at åbne døren og træde indenfor i sit hjem og føle sig rolig igen. Det er dejligt at man kan lukke døren og lave ingenting mens man nyder at være hjemme igen. Jeg elsker at jeg kan te mig præcis dom jeg vil indenfor hjemmets 4 vægge. Mit hjem er min base, stedet hvor jeg samler ny energi. Her kan jeg være morgengrim og gå i usmarte uldsokker dagen lang hvis jeg har lyst til det. Jeg kan ligge i sengen hele dagen og ligne udskidt æblemos mens jeg prøver at komme mig over en omgang influenza. Jeg kan rode og larme og danse lige så tosset jeg vil, og det er kun katten som kan tænke at jeg er tosset. Men katten kan ikke sladre til nogen, heldigvis. Det er skønt at have et hjem hvor jeg sætter dagsordenen. Jeg kan bestemme alt herhjemme, for der er kun mig selv til at tage hensyn til - og selvfølgelig også katten, men så længe der er mad og vand og en ren kattebakke, så klager han ikke.

Nogen vil sikkert tænke, at det er hammeregoistisk af mig - eller også vil de være dybt jaloux fordi jeg  har så meget fritid til at gøre hvad der passer mig - men hvad de ikke ved, så er jeg jaloux over at de har et hjem med en familie; at de har nogen at dele livets oplevelser sammen med; at de aldrig er alene om bekymringerne. Det kan jeg godt savne engang imellem. Bare det at komme hjem og åbne døren og blive modtaget af katten og ingen andre udpensler i særdeleshed det ensomme liv jeg lever. Det kunne være skønt at komme hjem og se sin familie glæde sig over, at man var hjemme igen. Det er noget stille, at bo alene - også selvom katten kan holde en hel koncert når den trænger til opmærksomhed. Jeg kan selvfølgelig hører naboernes puslen, men det er jo aldrig helt det samme som at bo sammen med et andet menneske.

Lige meget hvor højt jeg ønsker, at have en familie omkring mig, så kunne jeg ikke forestille mig at bo sammen med nogen anden her i mit hjem. Jeg kan ikke rumme et andet menneske lige nu, og når jeg åbenbart er så egoistisk, så vil der ikke kunne blive plads til en anden i mit liv end katten. Det er underligt at det er sådan, men jeg må jo have mere end nok i mig selv lige for tiden, og så må jeg vel bare acceptere at sådan er det.

Måske er krisen omkring de 30 så småt begyndt at spirer indeni mig? Måske føler jeg at alting er så forvirrende lige nu, at jeg ikke kan overskue at dele mine tanker og følelser med et andet menneske? Er det sådan det føles før man finder sig selv? På samme måde som man føler hjemve når man er på farten, og så finder ro når man træder indenfor i sit hjem? Hvis det er tilfældet, så må den indre ro altså meget snart indfinde sig her på matriklen, tak, for jeg er efterhånden godt træt af denne mentale søgen efter ro.

Måske er det med den indre ro som med kærlighed; Den kommer dumpende når du mindst venter det. Måske finder jeg først min indre ro når jeg holder op med at søge efter den? Tja, det er jo et godt spørgsmål. Jeg tror jeg vil gå ned og tømme min postkasse, kigge på dagens rudekuverter og så ellers bare finde ud af om det kommer noget interessant i flimmerkassen i aften. Jeg kan jo gøre som jeg vil - katten er ligeglad, når bare jeg ikke bliver væk alt for længe. Lige nu er katten så totalt ligeglad som man kan være; Han sover. Hvor må det være skønt, at være kat!

Tirsdags Klumme

2010 december 19.,

Det er meget snart jul, men det er du vel ikke i tvivl om. Der er noget helt specielt ved jul. Og her taler jeg ikke om julegaver, Jesusbarnet eller andestegen og alt det andet juleri. Nej, det specielle ved julen er en følelse som rammer mig hvert år. Hver eneste jul tænker jeg på dem, som ikke længere er i blandt os. Og jeg tænker på dem som jeg har kær, men som jeg ikke ser. Jeg tænker på hvordan mine familiemedlemmer vil opleve julen i år, og hvad julen betyder for dem. Og hvert år rammes jeg af en skyldfølelse over, at jeg ikke har fået mig taget sammen til at sende julekort. Godt nok er breve med frimærker på og en personlig hilsen indeni blevet en sjældenhed i dagens Danmark, men posten skal da også mærke det er jul i år - men altså ikke pga. mig. Desværre.

Til næste år vil jeg sende julekort. Det skal jeg altså. Også til dem, som jeg engang skrev julekort til. Ellers får jeg bare endnu mere skyldfølelser til næste år, og det er ikke rart at have op til jul. Julen er hjerternes fest, som man siger, og for mig betyder det samvær med familien. Jeg skal da også fejre juleaften sammen med et par familiemedlemmer, men altså ikke med hele familien. Sådan er det i min familie. Vi er spredt for alle vinde.

Julen er bestemt ikke hvad den har været. Engang var vi samlet for at fejre juleaften. Men sådan er det ikke mere. Vi bliver færre og færre for hver juleaften. Nogle er faldet fra, andre har fået nye familier. Det er ikke let at stille alle tilfreds.

Det underlige er, at jo ældre man bliver, jo mindre magisk er julen. Den barnlige glæde og forventning aftager jo ældre man bliver, og julens budskab drukner i alt for meget mad, sprut og gavepapir. Julen er tiden hvor folk bliver stressede, køber alt for dyre gaver, får rod i økonomien og når så endelig juleaften oprinder, ja så er glæden ved at gi helt forsvundet. Det undre mig altid hvorfor folk stresser rundt, handler ind til flere måneders forbrug og mest af alt hvorfor folk glemmer hvad jule i bund og grund handler om.

Hvad er meningen med at gi store og dyre gaver, når de fleste i dagens Danmark blot går ud og køber de ting, som de lige synes de står og mangler. For det gør folk. Man ønsker sig ikke længere noget særligt til jul, for man har selv købt det sidste nye indenfor telefoni, fjernsyn og it. Man har luft i økonomien til, at købe andet end mad og andre nødvendige husholdningsting. Derfor han man enten virkelig svært ved, at skrive en ønskeseddel til jul, eller også køber giveren en anderledes gave i form af oplevelser og kultur. Tænk, hvis man holdt juleaften helt uden gaver, men i stedet nød hyggen med familien og brugte et par minutter på, at tænke over julens budskab. For de helt små ville det nok være svært at undvære gaverne, men for de voksne ville det give et helt anderledes syn på julen. Det er jeg faktisk sikker på.

I bund og grund kunne det være interessant at finde ud af hvor mange der holder jul for at fejre Jesusbarnet. Hvor mange danskere går i kirke, udover den ene gang til jul? Og vigtigst af alt lærer børnene hvorfor vi fejre jul? Ved børnene at Jesus blev født i Betlehem julenat? Ved de overhovedet hvem Jesus er, når tv-julekalenderen handler om nisser med spræl i? Jeg tror det næppe. Det er ikke mange, i min familie, som fejrer jul pga. budskabet. I størstedelen af min familie fejre man jul som alle andre, og man er nok mere optaget af assernes fest end kristendommens frelser.