Jeg besluttede mig for at lave denne til det nye familiemedlem, men jeg ventede alligevel til sommerferien med, at bestille den hjem. På det tidspunkt, hvor jeg bestilte den, havde Brormand og Svigerinde stået og viftet med en bryllupsklokkestreng (til et familiebryllup), og plagede mig om, at lave en fødselsklokkestreng til deres barn. For de kender ikke andre, som kan broderer. Jeg lod som om, at det ragede mig en høstblomst, og svarede bare 'ja ja' på den der "det-tror-jeg-ikke-jeg-gider"-måde. Men selvfølgelig ville jeg sy en klokkestreng til dem. Jeg havde jo allerede bestemt mig.
Efter hjemkomsten fra familiebrylluppet bestilte jeg den, og så gik jeg i gang med tælle/pille/sy-arbejdet. Men den kunne ikke gøres færdig, før jeg vidste datoen for barnedåben, så i weekenden før barnedåben blev den færdig.
Der mangler dåbsdatoen på dette billede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar