2010 december 12.,
Alt hvad der kan krybe og kravle viser sig på sådan
en dag som i dag. Byens pigegarde, julemandens hestevogn, den fine dame, den
trætte far, landsbytossen, den mutte bondemand og dennes fornærmede kone,
kontanthjælpsmodtageren, tiggeren, den syge, den raske, den travle, pensionisten,
barnet med plastik bazooka’en, hundene, den handicappede, rolator-damen,
bedstemødre, teenagere - de er der alle sammen på sådan en dag som i dag. Det
er søndag - den tredje søndag i advent. solen skinner, sneen er næsten
forsvundet, men frosten er vendt tilbage. byens butikker har søndagsåbent, for
nu er det snart jul! Og af en eller anden årsag (solen kan jo ikke få skylden
for alt) er folk trasket ned i byen for at shoppe, ose, spise, bytte gaver,
købe gaver, gå i Tiger eller se på pigegarden i de små skørter.
Jeg var også nede i byen, men jeg havde et helt
bestemt ærinde. I disse tider, og specielt i julemåneden er penge en kærkommen
ting - også selvom det kun er 100 kroner på en bonuscheck fra H&M. men 100
kroner er penge, og jeg kunne godt bruge lidt kontanter. Da jeg blev mødt af
pigegardens musik kæmpede jeg en brav kamp for ikke at gå i takt til musikken.
Men det er altså ikke helt let.
Jeg kan godt li pigegarder. Jeg synes det er sejt at
kunne spille et instrument og have uniform på - men det må altså være skide
koldt med nederdel og tynde nylonstrømper på.
Da jeg var nede i centrum kunne jeg lige så godt gå
i Tiger og købe billig chokolade. Der var som altid en hulens masse mennesker
af alle størrelser pakket ind i butikken og ikke alle havde et smil på læben.
Jeg har vænnet mig til atmosfæren i Tiger. De har en forfærdelig masse ragelse,
nips og sager samt billig chokolade (hvilket er grunden til, at jeg sætter mine
fødder i en Tiger-butik) men det er hyggeligt i Tiger. Jeg har ikke noget imod
at skulle stå i kø. Jeg tager mig god tid til, at gå i Tiger, for jeg ved at
der er mange mennesker hele tiden! Sådan er det at gå i Tiger. Man skal ikke gå
derind hvis man har travlt, for der tages tingene afslappet. Og det kan jeg
godt li.
Hvorfor stresse rundt og fortravle hverdagen? Hvad
er det der haster? Hvorfor har vi så ufatteligt travlt, at vi ikke kan bruge
den tredje søndag i advent hjemme i stuerne? Hvorfor skal vi have mulighed for,
at købe julegaver på en søndag? Er vi så dårlige til at planlægge vores tid?
Jeg har købt de julegaver som jeg skal gi i år. Det
tager kun fem minutter at handle i fakta, og det tager også kun fem minutter at
købe en julegave, hvis man altså har planlagt hjemmefra hvad man vil købe. Det
er ikke sværere end hvad man gør det til. Og hvis man ikke kan beslutte sig for
hvad en bestemt person skal have i julegave, så skyldes det sikkert at 1)
personen har alt, og 2) man kender ikke personens behov og ønsker. Det sidste
punkt er ikke rettet mod ægtemænd eller mandlige kærester. Hvis du virkelig
ikke kan finde på noget at give en person, så giv da vedkommende et gavekort
eller kolde kontanter.
Hvis jeg skulle komme i tvivl, hvilket jeg sjældent
gør, så tænker jeg altid på personens interesser eller forbrugsvaner. På den
måde ved jeg om det skal være musik, Dvd’er, parfume, tøj, smykker eller blot
et gavekort, for så kan personen selv købe et eller andet. Men jeg køber
sjældent gavekort. Jeg finder som regel altid på noget.
Da jeg var yngre, sagde min mor altid, at hun
ønskede sig chokolade ”for det kan man altid bruge”. Det vil jeg give min mor
ret i, så nu vil jeg nyde denne solskinsrige dag i min varme stue med en
chokoladebar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar