Sådan her ser mit nye billede ud. (Thank God for Google ;D )
søndag den 1. april 2012
Mere duftevand.
Til jul fik jeg et gavekort af Brormand og Svigerinde til Matas, og for det købte jeg lidt forskellige ting, bl.a. en duft af Mariah Carey 'Forever'. Den var på tilbud, og den er ganske fin i duft. Jeg ville havde smidt billedet op på bloggen tilbage i slutningen af december, men så langt kom jeg aldrig. Bedre sent end aldrig.
Da Brormand og Svigerinde flyttede i hus smed mine Svigerinde en masse ting ud, og jeg gik lidt på rov i bunken af skrald, og fandt en lampe og et billede af Trampedach, som jeg da gerne ville have hjem til mig. Jeg fandt også billedrammer og sammenfoldelige stof/plastikkasser, som jeg dog ikke har fundet nogen nytte af. Men det skal nok komme.
Lampen er ikke med på billedet, og Trampedach billedet kan man ikke rigtig se. Billedet, som nok bare er en plakat i ramme, forestiller to mennesker på vej til at kysse hinanden (det ser i hvert fald så dan ud). Farverne er brune, sorte og røde, og jeg synes det passer ganske godt her i min stue.
Da Brormand og Svigerinde flyttede i hus smed mine Svigerinde en masse ting ud, og jeg gik lidt på rov i bunken af skrald, og fandt en lampe og et billede af Trampedach, som jeg da gerne ville have hjem til mig. Jeg fandt også billedrammer og sammenfoldelige stof/plastikkasser, som jeg dog ikke har fundet nogen nytte af. Men det skal nok komme.
Lampen er ikke med på billedet, og Trampedach billedet kan man ikke rigtig se. Billedet, som nok bare er en plakat i ramme, forestiller to mennesker på vej til at kysse hinanden (det ser i hvert fald så dan ud). Farverne er brune, sorte og røde, og jeg synes det passer ganske godt her i min stue.
På tilbudsjagt i Føtex.
Normalt hader jeg at få reklamer, for jeg er vanemennesker og handler derfor kun det ind, som jeg lige står og mangler, og jeg lader mig sjældent friste af tilbud. På det seneste har der i Onsdagsaviserne også medfulgt tilbudsaviser for diverse forretninger, bl.a. Føtex, og jeg plejer egentlig bare at smide dem i papirs affaldscontaineren med det sammen, men den anden dag fangede bagsiden på Føtexs tilbudsavis alligevel min opmærksomhed. Der var nemlig tilbud på diverse parfumer til 50 kr. stykket, og da jeg ikke er det rigeste svin på denne side af Ækvator benyttede jeg mig af det tilbud. Det blev til to af Beckhams dufte og en af Beyoncé, men ingen af Celine Dion eller Kate Moss, som ellers også var på tilbud. Det overraskede mig dog ikke, at der allerede var godt tømt ud i kurven for diverse dufte, for hvem ville ikke blive fristet af sådan et tilbud?
Boglisten er opdateret.
Efter at have set DR2 Tema om 'Svindlerne' kastede jeg mig over bogen om Stein Bagger, og den blev slugt på ganske få dage. Det er helt utroligt hvad der er forgået i IT-Factory, og hvor store konsekvenser det har haft for rigtig mange mennesker. Jeg blev især berørt af, at læse om hvilke konsekvenser det har haft for Finn Nørbygaard, hvilket faktisk overraskede mig. Det er nok på sin plads at tilføje, at jeg synes godt om Finn Nørbygaard, og så ved jeg jo godt hvor psykisk nedslidende det kan være, at have pengeproblemer (dog ikke i den størrelsesorden, som det var i Finns tilfælde, naturligvis). Hvis du gerne vil have lidt bedre styr på skandalen om IT-Factory, så er bogen helt sikkert et godt bud på relevant læsestof. Efter at have læst bogen, og googlet mig til retssagens afgørelse, sidder jeg tilbage med spørgsmålet om hvad Stein Bagger mon vil gøre den dag, hvor han bliver løsladt. Et eller andet sted håber jeg, at han smutter ud af landet når den dag kommer, og holder sig langt, langt væk fra forretningslivet.
Krimien 'Journal 64' af Jussi Adler-Olsen var helt fantastisk at læse, og jeg er overbevist om, at jeg skal have læst mange flere af hans bøger i nærmeste fremtid. Han kan virkelig fastholde læseren, og gennemføre blottet i bogen så det overrasker læseren. Netop som jeg troede, at nu havde jeg gættet slutningen, ja, så blev jeg godt og grundigt taget ved næsen. Ganske imponerende læsning!
Nu har jeg kastet mig over 'Fortællinger om natten' af Peter Høeg, og det er egentlig mest i et forsøg på at forstå Peter Høegs skrivestil, at jeg læser den. Da jeg læste 'Elefantpassernes børn' sidste år tog det mig som bekendt uendelige tider at tygge mig igennem den, og jeg frygter lidt, at også denne, 'Fortællinger om natten', vil tage mig mange dage at få læst. Men læses skal den (også selvom jeg overvejer at begå bogutroskab ved at kaste mig over 'Folk med begge ben på jorden hænger på træerne' af Sigurd Hartkorn Plaetner (ham med Distortion festerne). Den har jeg nemlig lige købt på Saxo.com).
Krimien 'Journal 64' af Jussi Adler-Olsen var helt fantastisk at læse, og jeg er overbevist om, at jeg skal have læst mange flere af hans bøger i nærmeste fremtid. Han kan virkelig fastholde læseren, og gennemføre blottet i bogen så det overrasker læseren. Netop som jeg troede, at nu havde jeg gættet slutningen, ja, så blev jeg godt og grundigt taget ved næsen. Ganske imponerende læsning!
Nu har jeg kastet mig over 'Fortællinger om natten' af Peter Høeg, og det er egentlig mest i et forsøg på at forstå Peter Høegs skrivestil, at jeg læser den. Da jeg læste 'Elefantpassernes børn' sidste år tog det mig som bekendt uendelige tider at tygge mig igennem den, og jeg frygter lidt, at også denne, 'Fortællinger om natten', vil tage mig mange dage at få læst. Men læses skal den (også selvom jeg overvejer at begå bogutroskab ved at kaste mig over 'Folk med begge ben på jorden hænger på træerne' af Sigurd Hartkorn Plaetner (ham med Distortion festerne). Den har jeg nemlig lige købt på Saxo.com).
Nyt møblement.
Mine to bamselænestole fra Genbrugen, som Better og Pusling plejede at flade ud i, er blevet erstattet af to rigtig fine læderlænestole, som jeg har fået af Looney. Det er skønt at kunne sætte sig i sådan en lænestol, skubbe ryglænet tilbage og bare flade ud foran flimmerkassen.
Søvnløs.
Kender I det når man går i seng, fordi man føler sig helt banket og egentlig bare gerne vil sove, og så ender det med, at man ligger og vender og drejer sig i flere timer inden man falder i søvn? Sådan en nat har jeg haft. Jeg gik i seng omkring midnat, men lige da jeg havde fået lagt mig godt tilrette, begyndte tankerne at flyve af sted om alt og ingenting. Efter en time kom jeg i tanke om noget, som jeg hellere måtte skrive ned, og da jeg så var kravlet ned under dynen igen, så stormede der en flok unge mennesker ned af trappen i opgangen og hold-nu-kæft hvor de larmede!!! Så kunne jeg ligge og blive muggen over det (og føle mig som en sur, gammel kælling). Heldigvis fandt jeg da ind i drømmeland på et eller andet tidspunkt i nattens løb, men hvorfor fanden skulle en vis hr. taxachauffør snige sig ind i mine drømme?!?. Christ.
Denne morgen (okay, det er langt op af formiddagen) har stået i hyggens tegn med en ordentlig omgang morgenmad, Weekend Weekend på TV2 og så aprilsnar-sms'er fra Brormand om en graviditet...Jeg havde dog regnet ud, at det var fup. Det er jo den 1. april i dag.
Denne morgen (okay, det er langt op af formiddagen) har stået i hyggens tegn med en ordentlig omgang morgenmad, Weekend Weekend på TV2 og så aprilsnar-sms'er fra Brormand om en graviditet...Jeg havde dog regnet ud, at det var fup. Det er jo den 1. april i dag.
lørdag den 31. marts 2012
Jeg kan da også bare sidde her i mørket og drikke en Mokai, ja jeg kan så! Nå!
Og spille Golf Tour på mobilen.
Men selvom jeg nu har haft premiere på Earth Hour her til aften, hvilket var en succes - generalprøven i går aftes forløb jo også ganske udmærket - så var naboerne stadigvæk ikke med på det. Hvad jeg burde havde tjekket i går aftes var gadebelysningen her i byen, for så ville jeg nok havde undret mig over, at det ikke var slukket. Det var det nemlig her til aften, og det var altså lidt underligt, at der var så mørkt lige udenfor min gadedør ;)
Der var forresten noget med nogle brækklatter...
Tilbage i december sidste år skrev jeg et blogindlæg om nogle brækklatter, og skrev derfor at jeg ikke havde overskud til at blogge. Nu er der så en out there i Cyperspace, som gerne vil vide hvad de der brækklatter gik ud på. Lad mig se...det er jo efterhånden et par dage siden, og meget har ændret sig i mit liv.
Alting blev mig for meget i de sidste par måneder af 2011, og til sidst hang min apatiske tilstand mig så langt ud af halsen, at jeg simpelthen ikke gad lave en fløjtende fis. Når jeg tænker tilbage på 2011 så tænker jeg først og fremmest på alt det negative, som skete for mig personligt i det år. Alt det bøvl med min arbejdsskade, pengeproblemerne og kontanthjælpssystemet med dets dødssyge aktiveringsprogram fyldte alt for meget, og det gjorde det bestemt ikke lettere, at da det endelig så ud til at lysne på arbejdsfronten i slutningen af oktober, så blev gulvtæppet atter revet væk under mig endnu engang det år. Jeg var kommet i arbejdsprøvning ved en tandlæge i Aalborg, og jeg var så himmelglad for at være kommet i gang igen med mit fag, også selvom jeg døjede med smerter i ryg og lænd. Men hold op hvor var jeg glad. Efter ca. 14 dage blev arbejdsprøvningen afbrudt, og det gik ikke stille af sig. Det kan godt ske, at jeg var blevet forblændet af min egen lille lykkerus i den periode, for aldrig har jeg følt mig så dårligt behandlet, som da arbejdsprøvningen sluttede. Jeg røg lige lukt ned i kulkælderen, og døjede med søvnproblemer i de efterfølgende 10-14 dage. Nogle nætter sov jeg slet ikke, og det kan man altså ikke holde til i længden. Min energi var på nulpunktet, og jeg forbandede hele dette lorte liv langt ind i helvede.
I december prøvede jeg at få det bedste ud af det, men det var ikke særligt opløftende at være tilbage i aktivering og samtidig forsøge at bearbejde den ydmygende oplevelse med arbejdsprøvningen. Nogle dage føltes det som om, at livet havde brækket sig i lårtykke stråler ud over det hele med al dens negativitet, og det drænede mig for al energi. Det fortsatte ind i januar og februar 2012, men nu har jeg heldigvis fået vendt situationen, så nu ser det ikke helt så sort ud mere. Jeg er atter kommet i arbejdsprøvning, denne gang ved en tandlæge i Randers, og jeg føler mig rigtig godt tilpas der. Der er en helt anden atmosfære på klinikken, end der var i Aalborg, og jeg tror på at de værdsætter min tilstedeværelse. Jeg har i hvert fald fået meget ros og mange kram af kollegaerne, og også pjattet helt vildt meget med dem, hvilket er enormt positivt, for de er altså en hel del år ældre end mig. Jeg er også begyndt at arbejde som trappevasker, og det er faktisk et ganske udmærket job, selvom det selvfølgelig ikke altid er lige sjovt, at skulle gå op på 4. sal og knokle sig igennem 6 opgange. Men beboerne er positive, og siger altid 'hej', og i går fik jeg at vide af min arbejdsgiver, at folk er yderst tilfredse med trappevasken, for trapperne har aldrig været så rene, som efter jeg startede. Det er altså en besked, som får en til at smile lidt ekstra, og smilet, det har været en mangelvare i mit liv i det sidste lange stykke tid.
Selvom jeg nu smiler helt ind i sjælen, og nyder at der hver dag er noget at stå op til, som giver mening for mig, så er alt jo ikke perfekt. Jeg stræber ikke efter at få et perfekt liv, men hvis livet fortsætter i denne positive retning, som det gør nu, så kan det ikke gå helt galt. Der er stadigvæk efterdønninger af negativitet fra 2011, men jeg er blevet meget bedre til, at håndtere det nu. De dage, hvor livet sender en brækklat i min retning, ryster jeg på hovedet, trækker på skuldrene og tænker 'nå, og hvad så? Jeg overlevede 2011, så kom du bare an, Bitch!'. Så bliver brækklatten fejet om i baghovedet, og mit fokus rettes atter mod alt det positive, som får smilet frem.
Alting blev mig for meget i de sidste par måneder af 2011, og til sidst hang min apatiske tilstand mig så langt ud af halsen, at jeg simpelthen ikke gad lave en fløjtende fis. Når jeg tænker tilbage på 2011 så tænker jeg først og fremmest på alt det negative, som skete for mig personligt i det år. Alt det bøvl med min arbejdsskade, pengeproblemerne og kontanthjælpssystemet med dets dødssyge aktiveringsprogram fyldte alt for meget, og det gjorde det bestemt ikke lettere, at da det endelig så ud til at lysne på arbejdsfronten i slutningen af oktober, så blev gulvtæppet atter revet væk under mig endnu engang det år. Jeg var kommet i arbejdsprøvning ved en tandlæge i Aalborg, og jeg var så himmelglad for at være kommet i gang igen med mit fag, også selvom jeg døjede med smerter i ryg og lænd. Men hold op hvor var jeg glad. Efter ca. 14 dage blev arbejdsprøvningen afbrudt, og det gik ikke stille af sig. Det kan godt ske, at jeg var blevet forblændet af min egen lille lykkerus i den periode, for aldrig har jeg følt mig så dårligt behandlet, som da arbejdsprøvningen sluttede. Jeg røg lige lukt ned i kulkælderen, og døjede med søvnproblemer i de efterfølgende 10-14 dage. Nogle nætter sov jeg slet ikke, og det kan man altså ikke holde til i længden. Min energi var på nulpunktet, og jeg forbandede hele dette lorte liv langt ind i helvede.
I december prøvede jeg at få det bedste ud af det, men det var ikke særligt opløftende at være tilbage i aktivering og samtidig forsøge at bearbejde den ydmygende oplevelse med arbejdsprøvningen. Nogle dage føltes det som om, at livet havde brækket sig i lårtykke stråler ud over det hele med al dens negativitet, og det drænede mig for al energi. Det fortsatte ind i januar og februar 2012, men nu har jeg heldigvis fået vendt situationen, så nu ser det ikke helt så sort ud mere. Jeg er atter kommet i arbejdsprøvning, denne gang ved en tandlæge i Randers, og jeg føler mig rigtig godt tilpas der. Der er en helt anden atmosfære på klinikken, end der var i Aalborg, og jeg tror på at de værdsætter min tilstedeværelse. Jeg har i hvert fald fået meget ros og mange kram af kollegaerne, og også pjattet helt vildt meget med dem, hvilket er enormt positivt, for de er altså en hel del år ældre end mig. Jeg er også begyndt at arbejde som trappevasker, og det er faktisk et ganske udmærket job, selvom det selvfølgelig ikke altid er lige sjovt, at skulle gå op på 4. sal og knokle sig igennem 6 opgange. Men beboerne er positive, og siger altid 'hej', og i går fik jeg at vide af min arbejdsgiver, at folk er yderst tilfredse med trappevasken, for trapperne har aldrig været så rene, som efter jeg startede. Det er altså en besked, som får en til at smile lidt ekstra, og smilet, det har været en mangelvare i mit liv i det sidste lange stykke tid.
Selvom jeg nu smiler helt ind i sjælen, og nyder at der hver dag er noget at stå op til, som giver mening for mig, så er alt jo ikke perfekt. Jeg stræber ikke efter at få et perfekt liv, men hvis livet fortsætter i denne positive retning, som det gør nu, så kan det ikke gå helt galt. Der er stadigvæk efterdønninger af negativitet fra 2011, men jeg er blevet meget bedre til, at håndtere det nu. De dage, hvor livet sender en brækklat i min retning, ryster jeg på hovedet, trækker på skuldrene og tænker 'nå, og hvad så? Jeg overlevede 2011, så kom du bare an, Bitch!'. Så bliver brækklatten fejet om i baghovedet, og mit fokus rettes atter mod alt det positive, som får smilet frem.
fredag den 30. marts 2012
Oh my FU*KING God! Det gjorde jeg bare ikke!!!
Føler mig rimelig blondineagtig...Earth Hour er i morgen, og jeg har siddet i mørke i en time her til aften....Vi kan vel kalde det for generalprøven... (ups)
Earth Hour.
Så har der været Earth Hour, men hold nu kaje hvor kan man bare ikke se en skid når lyset slukkes, og der kun er et par stearinlys tændt. Tilsyneladende var mine naboer ikke med på det der Earth Hour...
Min stue fra kl 20.30 til 21.30
Naboerne....
Er dette plastik kirurgi?
I december sidste år fik jeg fjernet et modermærke på venstre kind, fordi jeg syntes at det var vokset i størrelse, og så fik jeg min læge til at fjerne det. Jeg gik så rundt i et par dage og lignede en, der var blevet strejfet af en kugle på kinden... til stor morskab for alle andre end mig selv. Godt nok bor jeg i Randers, men... ;)
søndag den 11. marts 2012
DR2 Tema om Svindlere.
Jeg valgte at se DR2 Tema i går aftes, dels fordi jeg så tit har set 'Krummerne2' (som blev vist på DR1) og fordi intet andet i TV virkede interessant. Jeg syntes faktisk, at DR2's temaaftner er ganske gode, og i går var virkelig en af de bedre. Temaaftenen startede med at vise et program om svindlere, deres moralkodeks (eller nærmere mangel på moral) og hvordan de gør. Sideløbende var der også interviews med et par svindlere, som jeg aldrig havde hørt om, bl.a. Per Ulrich Karpf, som jo har levet et vanvittigt liv på 1. klasse i KBH. Regningen for det liv, som den unge jetsetter levede, blev sendt til bl.a. en arbejdsløs århusianer, som nu har sit hyr med, at slippe for inkassofirmaerne. Karpf benyttede slet og ret en andens identitet til, at betale for luksuslivet.
Det var et meget spændende program, dels fordi man fik indblik i svindlernes tankegang, men også set hvilke konsekvenser det kan have, og det i sig selv var meget lærerigt. Der var også en del med Danmarks Markis, Marcel de Sade, som Ole Fokdal er ved at skrive en bog om. Jeg har tidligere set en dokumentar om Marcel de Sade (og mon ikke det var Ole Fakdal som har skabt netop den dokumentar?), så for mig var det et kært gensyn. Marcel de Sade er en, skal vi sige, speciel herre, som jeg har sympati for. Måske er sympati ikke det rigtige ord at bruge, men jeg er i hvert fald kommet til at holde af ham, og det giver mig da smil på læben at blive mindet om ham. Hans svindelnummer foregik tilbage i 50'erne og 60'erne, og det var simpelthen så overdådigt så man tror det er løgn.
Bagefter var der en dokumentar om Stein Bagger, som jo nok er den mest omtalte i nyrere tid, og vi ved jo alle at Bagger's eventyr fik store konsekvenser for bl.a. Finn Nørbygaard. Der har tidligere været en Temaaften om mennesker, som har mistet deres formue på enten den ene eller den anden måde, og her medvirkede Finn Nørbygaard bl.a..
Da læsehesten fik grineflip!
Noget så vanvittigt, ubegribeligt, hylende-morsomt og underholdende som denne omgang bras af en bog har jeg aldrig i hele mit uinteressante liv læst! Ja, altså før nu selvfølgelig.
Hvis du er bare lidt historieinteresseret og synes bøger om skæve eksistenser er swag, så skal du helt klart læse denne bog! Jeg er stadigvæk helt målløs over den, og jeg grinede længe da jeg havde læst den sidste linje.
Hvis du er bare lidt historieinteresseret og synes bøger om skæve eksistenser er swag, så skal du helt klart læse denne bog! Jeg er stadigvæk helt målløs over den, og jeg grinede længe da jeg havde læst den sidste linje.
tirsdag den 6. marts 2012
mandag den 27. februar 2012
Why did I get out of bed this morning???
Netop dét spørgsmål har jeg spurgt mig selv om en million gange i dag........Det nyttede ikke noget at tro, at denne mandag var ganske harmløs.......
mandag den 30. januar 2012
Hurra for samfundets morale!
Nu har jeg et par gange hørt en radioreklame for noget der hedder "Victoria-et-eller-andet" hvor sloganet er: Ha en affære.
Nu vel ja.
Det er da VIRKELIG også helt normalt at opfordre den danske befolkning til det!
Nu vel ja.
Det er da VIRKELIG også helt normalt at opfordre den danske befolkning til det!
lørdag den 7. januar 2012
Jamen, held og lykke da!
Jeg fandt en gammel Urban-avis i mine utallige gemmer, for der var altså et citat, som ikke måtte gå ubemærket hen uden at få en lille kommentar med på vejen. Avisen er fra oktober 2011, og artiklen handler om at drenge tager det med en studiepause efter gymnasiet meget mere afslappet end pigerne. Pigerne er bedre til at planlægge end drengene i følge en undersøgelse. Forskerne bag undersøgelsen har talt med en gruppe unge, og det er der kommet et par mere eller mindre seriøse udtalelser ud af. Et af spørgsmålene lød: Er der nogle ting, der er vigtige for jer at have opnået, når I bliver 30 år? Til det har en dreng med studentereksamen, men ingen uddannelse, svaret: Jeg vil gerne fange en gedde på over 10 kilo. Det er det, jeg går lidt efter".
Herfra er der bare at sige, held og lykke med det! Og sikke en fremtidsplan at have!
Herfra er der bare at sige, held og lykke med det! Og sikke en fremtidsplan at have!
fredag den 6. januar 2012
Strukturer under huden af Martin Bigum.
Jeg har været på kunst museum i dag, for at se udstillingen 'Strukturer under huden' af Martin Bigum. Det var meget farverige billeder, som gav masser af stof til eftertanke og overvejelser om, syntes jeg, livets dybere mening. Jeg var meget betaget af måde hvorpå han har arbejdet med puslespilsbrikker på en del af billederne.
Der var især et billede, som forargede mig langt mere end de andre; Lige da jeg rettede mine øjne mod det blev jeg mindet om barnet i mig, smilede, og gik lidt tættere på. Så kom følelsen af undren, efterfulgt af pinligheden (og et fnis), flovheden, og til sidst væmmelsen over maleriet! Men for mig, så kan kunst være alle ting - så længe det vækker en eller anden følelse i mig, og det gjorde dette groteske billede bestemt:
Lige så vel som forargelsen fandt sted i mig, på samme måde oplevede jeg den totale fortabelse i den ubeskrivelig skønhed, som man ikke kan sætte ord på, ved et helt anderledes billede. Jeg kiggede rigtig længe på billedet, og følelsen af at tænke en million tanker og absolut ingenting på en og samme tid, fik langsomt greb i mig, og jeg gav mig fuldstændig hen i det billede. Det er simpelthen så meningsfyldt for mig, og jeg elsker virkelig når kunst formår at hive mig ind i en anden verden, væk fra virkeligheden, og bare lade tiden gå i stå...
Der var især et billede, som forargede mig langt mere end de andre; Lige da jeg rettede mine øjne mod det blev jeg mindet om barnet i mig, smilede, og gik lidt tættere på. Så kom følelsen af undren, efterfulgt af pinligheden (og et fnis), flovheden, og til sidst væmmelsen over maleriet! Men for mig, så kan kunst være alle ting - så længe det vækker en eller anden følelse i mig, og det gjorde dette groteske billede bestemt:
Scared & Profane (2003) af Martin Bigum.
Lige så vel som forargelsen fandt sted i mig, på samme måde oplevede jeg den totale fortabelse i den ubeskrivelig skønhed, som man ikke kan sætte ord på, ved et helt anderledes billede. Jeg kiggede rigtig længe på billedet, og følelsen af at tænke en million tanker og absolut ingenting på en og samme tid, fik langsomt greb i mig, og jeg gav mig fuldstændig hen i det billede. Det er simpelthen så meningsfyldt for mig, og jeg elsker virkelig når kunst formår at hive mig ind i en anden verden, væk fra virkeligheden, og bare lade tiden gå i stå...
Hymne (Søren Ulrik Thomsen) af Martin Bigum.
torsdag den 5. januar 2012
Hvad skal jeg gøre ved det?
Det her lyder sikkert mærkeligt, og måske endda total fjollet, but here goes: Nu hvor Anders Frandsen er tilbage i samfundets (og i min) bevidsthed, og spisesedlerne fra både B.T og EkstraBladet har billeder af ham, storsmilende og virkelig charmerende, foran hver eneste kiosk, så er mit 20 år gamle crush blomstret igen, og det altså virkelig med sug i maven og hvad har vi! Men! Det er med meget blandede følelser, for selvom sommerfuglene blafre let med vingerne hver gang jeg ser ham smilende hist og her, så overvældes jeg på samme tid af en enorm tristhed over, at han tog herfra i så ung en alder. Og så begynder tankerne at stille spørgsmål vedr. hans død og hvordan han døde og hvorfor vi (jeg) ingenting får at vide, og så kommer der endnu flere tanker om at jeg jo kun var 10 år, da jeg var så semiforelsket i ham, og at jeg egentlig ikke kan forlange at få noget som helst at vide om hans død (og hvorfor læste jeg nu og EkstraBladet's spiseseddel?). Så blafre sommerfuglene atter med vingerne, og jeg er fuldstændig 'lost' i hans smil og charmerende øjne.
Hvad gør jeg med mit genfundne crush, og hvordan overlever jeg lige, at sommerfuglene slå kolbøtter hver eneste gang jeg ser et billede af Anders Frandsen? Jeg synes ikke selv, at det er særlig smart at føle mig forelsket, når manden døde så pludseligt!
Måske drejer det sig i virkeligheden om, at jeg mindes den tid som barn, og at Anders Frandsen var den første kendis, som jeg blev sådan lidt smålun på - altså vist nok udover New Kids On the Block - (mit totalle, altoverskyggende crush på Michael Jackson startede først et års tid senere) - og det er derfor sommerfuglene blafre en smule, og jeg føler mig trist, fordi barndommen definitivt er slut?
Har jeg nu kastet mig ud i alt for meget selv-analysering?
Men altså, nu hvor jeg er 30 år, og noget mere erfaren med forelskelse osv., så kan jeg absolut godt forstå, at Anders Frandsen tiltalte mig, da jeg var 10 år gammel. Han var da virkelig alle dage en meget, meget handsome mand!
Hvad gør jeg med mit genfundne crush, og hvordan overlever jeg lige, at sommerfuglene slå kolbøtter hver eneste gang jeg ser et billede af Anders Frandsen? Jeg synes ikke selv, at det er særlig smart at føle mig forelsket, når manden døde så pludseligt!
Måske drejer det sig i virkeligheden om, at jeg mindes den tid som barn, og at Anders Frandsen var den første kendis, som jeg blev sådan lidt smålun på - altså vist nok udover New Kids On the Block - (mit totalle, altoverskyggende crush på Michael Jackson startede først et års tid senere) - og det er derfor sommerfuglene blafre en smule, og jeg føler mig trist, fordi barndommen definitivt er slut?
Har jeg nu kastet mig ud i alt for meget selv-analysering?
Men altså, nu hvor jeg er 30 år, og noget mere erfaren med forelskelse osv., så kan jeg absolut godt forstå, at Anders Frandsen tiltalte mig, da jeg var 10 år gammel. Han var da virkelig alle dage en meget, meget handsome mand!
tirsdag den 3. januar 2012
Jamen.....Dét er da ikke rigtigt!?!
Jeg fik lidt af et chok da jeg faldt over overskriften: Grand Prix-stjerne Anders Frandsen er død. Det var ham, der vandt Melodi Grand Prix i 1991 med sangen "Lige der hvor hjertet slår"; Det var ham, som opfandt skjuleren til en pakke Kærgården; Og hvis du kan huske den leg i Blogland, hvor man skulle svare på "Five guys I still fancy" så kan jeg fortælle dig, at jeg bl.a. havde Anders Frandsen på min liste. Jeg synes han var så nice!
Og i søndags blev han fundet død på sin bopæl i Hellerup... Jeg troede simpelthen det var en syg joke, som Ekstra Bladet havde fundet på. Men det er ikke en joke. Jamen altså.....
Og i søndags blev han fundet død på sin bopæl i Hellerup... Jeg troede simpelthen det var en syg joke, som Ekstra Bladet havde fundet på. Men det er ikke en joke. Jamen altså.....
Abonner på:
Opslag (Atom)