Tirsdags Klumme

2010 december 8.,

Da jeg havde tjekket saldoen på min konto, skyndte jeg mig ind til byen for at købe et par julegaver og fødselsdagsgaver. Tænk, at have fødselsdag i december måned. Det hele drukner jo i nisser, fortravlede mennesker og sne. Folk haster af sted med et bjerg af poser, gaver, tasker, huer og vanter flyvende omkring sig, videre til den næste butik. De har ikke tid til at stoppe op og indånde byens os, sende et smil, give en skilling. De har travlt – det er jo jul. Jeg fik købt fødselsdagsgaverne, julegaverne og lidt til pakkespillet anden juledag i et passende tempo. Hele tiden tænkte jeg ’Hun ønsker sig det’, ’Han ønsker sig det’ og gik i zigzag mellem butikkerne. Jeg var en del af massen – også jeg hastede af sted gennem byen. Jeg har dog ikke erhvervet mig disse skyklapper, som alle andre syntes at have på når de færdes på gader og stræder i indre by. Uanset hvor jeg går så bliver jeg holdt an af en gadesælger fra ’vi-arbejder-på-at-skabe-en-bedre-verden-derfor-vil-vi-have-dine-penge-nødhjælpsorganisation’, bliver puffet ind på første parket foran de standhaftige udsendte fra Frelsens Hær, som forsøger at skabe lidt julestemning blandt farvestrålende butiksvinduer, købelystne familier med forfrosne børn og højtråbende teenagedrenge, eller også falder jeg bogstaveligt talt over den gamle stodder med violinen. Han sidder hver eneste dag på en faldefærdig klapstol, spiller ugenkendelige musikstykker på en violin, med en gigantisk nusset kuffert foran sig og siger ’Hej’ til alle de forbipasserende mennesker på sådan en belastende måde. ’Haeji’. Måske vil folkemængden først bemærke ham den gamle stodder med violinen når han sidder stivfrosen, ildelugtende og neonblå i hele ansigtet på den mølædte klapstol og er på nippet til, at ende i kufferten med hovedet først?

Mon det også kommer til at gå sådan for ham gutten nede foran Føtex når vi rammer årsskiftet? Hele december måned står han foran Føtex og spørger alle og enhver om de vil købe ’Hus Forbi’-bladet. Hver eneste dag kan man høre ham spørge. Hvor går han hen i januar måned? Det kan også være lige meget. Der er længe til januar. Har jeg stadig alle mine poser med mig? Jeg bevæger mig ud af junglen, bryder ud af den homogene plamage som er ved at drukne i gavebånd og sjap, og tager hjem til min varme stuen. Nu er der ved at være styr på julegaverne så kan jeg begynde at planlægge juleferien og godteposerne. Men for søren da også! Hvad skal jeg tage på juleaften? Og Anden juledag? Jeg har jo ikke en trevl at tage på. Måske skulle jeg købe nyt tøj inden jul? Jeg kan jo ikke sidde ved bordet og spise juleand med familien i en kjole, der bare er ’so last year’! Eller danse om juletræet i brugte sko. Jeg skal også have en sweater til at holde mig varm når vi skal pakke gaver op og spise julekonfekt. Eller nytårsaften!? ”Vil du købe ’Hus Forbi?” – Nej, jeg har travlt!

Til næste år vil jeg give en skilling til damerne fra Frelsens Hær, sende et smil til stodderen med violinen og købe bladet af gutten foran Føtex. Til næste år støtter jeg nødhjælpen. Til næste år. Jeg har bare ikke tid lige nu. Der er så meget jeg skal nå inden jul. Er der nogen der ved om man kan købe aflad på nette? Og send lige stodderen til genoplivning på sygehuset. Han ligger sammenbøjet i kufferten klar til afgang. Måske bliver han afløst af sin fætter næste år. Altså, hvis han har en fætter. Gud, jeg mangler at købe en gave til min fætter. Hvad var det nu ønskede sig? Måske skulle jeg tjekke saldoen på min konto? Bare der nu er gået aflad ind.