Lettere stress på afveje

I blev snydt for en Tirsdags Klumme i sidste uge, og så har der jo generelt været stille i nogen tid. Det er der så flere forklaringer på. Jeg har sovet ualmindeligt dårligt de sidste par uger, røget alt for mange smøger, drukket alt for meget kaffe og spist alt for meget af alt det forkerte. Suk. Sagen er den, at min arbejdssituation ikke er optimal, og ikke har været det længe. Hvad det helt præcist drejer sig om vil jeg ikke udbasunere her. Men sagen er den at jeg har gået alt for længe (igen) uden at gøre noget ved det. Og det resulterede i, at jeg brød fuldstændig sammen over en bagatel. Når man står og græder snot, så ved man godt selv at der er noget helt galt. Om det bliver bedre fra nu af kan jeg ikke sige med sikkerhed, men jeg skal lige love for at der gik hul på bylden. Det er desværre bare sådan her i livet, at det er ikke de ting som du kan gøre noget ved der gør tilværelsen træls - det er derimod de ting som du ikke kan gøre noget ved der er træls, og de gøre tilværelsen besværlige.

Jeg har haft rimelig travlt den sidste tid, men fordi jeg har været så træt grundet min manglende søvn, har jeg ikke haft overskud til ret meget. Derfor heller ikke bloggen (hvert andet indlæg handler efterhånden om hvor meget jeg ikke orker). Suk. Jeg har været på besøg hos Brormand op til flere gange i de seneste par uger. Jeg har åbenbart også lavet aftaler med ham, som jeg så absolut ikke kan huske en skid om. Så føler man sig altså en smule dement. Jeg har været på kursus i Århus, et super godt kursus, men der gik godt nok et par ting op for mig i løbet af de dage. Jeg overnattede hos nogle venner i Randers, for det er altså lidt svært at komme med offentlige transportmidler fra min del af Nordjylland tidligt om morgen så man kan være i Århus til kl. 8. Men selvom jeg havde afkortet afstanden, så skulle jeg alligevel tidligt op og med offentlige transportmidler, og her kommer så lektie nr. 1; Hold nu kæft hvor er jeg glad for, at jeg ikke er afhængig af offentlig transport for at komme på arbejde. Om jeg begriber hvordan jeg har kunnet det for år tilbage. Jeg er nok blevet forvænt med, at det kun tager 2 minutter på gåben at komme på arbejde. Lektie nr. 2; Nøj hvor er jeg glad for, at jeg ikke skal sidde på min bagdel og lytte i 8 stive timer, mens der undervises i lovgivning og regler og ditten og datten. Hvordan har jeg dog overlevet at tage en HF? Og så lige det sidste, lektie nr.3; Hvor føles det bare mærkeligt at bevæge sig rundt i Randers igen. Det er ikke ret lang tid siden jeg flyttede derfra (marts 2013), men det føles som meget, meget længere tid siden! Da jeg læste dagens klumme kunne jeg godt genkalde mig den tidlige vintermorgen i gågaderne i Randers, og det var så smukt den morgen, men jeg havde slet ikke den rosenrøde opfattelse af Randers, da jeg var der i forrige uge. Okay, der lå ikke sne, og solen var bestemt ikke stået op da jeg drog mod Århus, men det virkede så uvant at færdes der. Gad godt vide hvordan julebelysningen ser ud i Randers i denne måned? Den ligner nok sig selv, men alligevel. Jeg er nok allerede blevet Nordjyde i marv og ben, og fundet mig til ro med at der ikke drøner biler rundt 24/7. For det gør der så absolut ikke i den her by hvor jeg bor nu.

Dybt suk.   

Tak skæbne for en dag!

Jeg troede aldrig, at jeg skulle overleve dagen på arbejde. Kunne have stået op og sovet. Som altid var der travlt, og jeg fik først tid til min frokostpause kl 14. Så er man altså sulten! Men jeg overlevede dagen, og jeg er vågen endnu. Jeg forudser at jeg, når jeg har fået spist noget aftensmad, falder i søvn på sofaen. Det er da også umenneskeligt, at vågne før kl. 4 og ikke kunne sove mere.

Ja, Godmorgen

Det kan så diskuteres hvor smart det er at vågne kl. 03.20 en tirsdag morgen og ikke kunne falde i søvn igen. Suk...

Og det blev Mandag.

Jamen....suk for en mandag altså. Jeg går rundt og er forkølet i disse dage, og de sidste to nætter har jeg hostet mig selv i søvn. Jeg kan sagtens gå hele dagen og bare være snottet, men lige så snart jeg rammer hovedpuden så hoster jeg. Og hoster og hoster og hoster. Og det er altså pænt træls. Jeg fik ikke mange timers søvn, hvilket ellers var tiltrængt, og da vækkeuret ringede havde jeg mest af alt lyst til, at blive under dynen. Op kom jeg, og så gik det ellers ned ad bakke. Jeg fik byttet om på højre og venstre i dag på arbejde, og det er altså ikke særlig smart i min branche - der skete ikke nogen skade ved det, men stadigvæk. På et tidspunkt i løbet af eftermiddagen fik jeg klemt mit ben - ikke på den alvorlige måde - men det gjorde alligevel sindssygt ondt, fordi jeg i forvejen har en dyb hudafskrabning (det er nok nærmere en mindre flænge) på skinnebenet. Flængen fik jeg torsdag morgen i sidste uge, da jeg gik ind i en trækasse. Jeg var lidt stresset og havde mere travlt med, at kigge ud af vinduet end at se hvor jeg gik. Det har gjort ondt i det ben lige siden torsdag, så jeg kunne altså godt have undværet at få klemt mit ben i dag. Men altså for at det ikke skal lyde alt for dramatisk, så tager jeg ikke smertestillende eller noget. Benet er bare pishamrende ømt! Nogen der kan sige mig hvor længe man kan have ondt i et ben bare fordi man er gået ind i noget?

Jeg tror bare jeg går i seng. Kan ikke huske hvad jeg mere ville skrive. Måske skulle jeg sove halvsiddende i min sofa i nat? Så kan det være at jeg for en gangs skyld ikke skal hoste mig selv i søvn....  

Åh for den da osse!

Nu er tiden løbet fra mig igen! Om jeg begriber hvor dagene bliver af. Godt nok er der rigtig travlt på mit arbejde, men hvor i al verden bliver dagene af? Okay, der har været lidt meget at se til her på det sidste. I weekenden var jeg på Fyn, mandag aften fløj tiden bare af sted mens jeg surfede rundt på Facebook, tirsdag fik jeg nye skabe til stuen, og i går aftes sov jeg hele aftenen væk. Er blevet forkølet så det kan måske forklare sidste uges overvældende træthed. Det er altså vildt hvor hurtigt tiden går. Og  nu skal jeg snart i seng.

Træt med træt på

Hver aften i denne uge har jeg følt mig som Linguini fra Ratatouille, når jeg kom træt hjem fra arbejde og fik smidt mig på sofaen så snart jeg var inden for døren. Jeg giver årstiden skylden for den alt overskyggende træthed...

Når man bliver ramt af torsdags træthed

Efter en arbejdsdag af den mere hektiske slags, ville jeg bare hjem og slappe af på sofaen med en kop kaffe. Jeg var knap nok kommet hjem, før de første tegn på træthed meldte sig; Da jeg tjekkede postkassens indhold af aviser undrede det mig, at fredagsavisen ikke var i blandt dem. Altså tjekkede jeg postkassen endnu en gang, og mens jeg stod der med hovedet halvt inde i postkassen slog det mig, at det kun er torsdag i dag.

Da jeg havde fået smidt jakke og sko kom jeg i tanke om vasketøjet, opvasken og alle de andre ting på min 'to do'-liste. Sofaen måtte altså vente. Da jeg endelig kom i gang med madlavningen, som blev påbegyndt lidt halvsent, måtte jeg en tur i Brugsen efter mælk og nogle krydderier. Det var så på det tidspunkt, at jeg følte mig en lille smule stresset, for min 'to do'-liste for i dag er pænt lang, faktisk alt for lang. Og jeg som bare gerne ville sidde på sofaen og slappe af med en kop kaffe. Jeg havde dog fået inhaleret en kop kaffe eller to på det tidspunkt, men der havde ikke været tid til at slappe af på sofaen. Der har faktisk slet ikke været tid til, at slænge sig på sofaen her til aften overhovedet. Jeg fik lavet mig en ordentlig omgang rodfrugter med frikadeller og bearnaise sovs.

Og jeg kan love for at jeg blev mæt. Lige siden har jeg mest af alt haft lyst til, at gå i seng, men der manglede stadigvæk et par ting på min 'to do'-liste. Og det skulle jo gøres......når nu jeg havde lavet den aftale med mig selv.....Nu mangler der heldigvis ikke så meget, så jeg lander nok i min seng på et tidspunkt. Der er jo lige et par timers arbejde i morgen, der skal overstås, inden det er weekend.

Når man er træt så....

....er der bare ikke noget mere kedeligt end at pille små asparges kartofler. Men man skal jo spise. Lavede brast kartofler med frikadeller. Overdænget med alt for meget ketchup.

Hvorfor er mandage så energidræbende? 

Bare spark til mig - jeg ligger allerede ned.

Kender du de dage, hvor intet syntes at lykkedes? Sådan en dag har jeg haft på arbejde i dag, og min chef var virkelig en 'pain-in-the-ass' over det. Jeg var så frustreret over denne lorte dag, at jeg gav tårerne frit løb da jeg var hoppet på bussen hjem. Jeg hader bare de pisseulidelige dage hvor man gør alt forkert.

Træt med træt på.

Åh mand altså. Jeg var så træt, da jeg fik fri fra arbejde og handlede ind på vej hjem, at jeg var lige ved at tude over, at jeg ikke kunne finde noget færdiglavet lagsagne i køledisken.... Så ved man at man er træt!