tirsdag den 30. september 2014

Tirsdags Klumme



2010 december 7.,

Før jeg fik en ’klummebog’ havde jeg en ’bryllupsbog’. Jeg skrev mine tanker ned vedr. mit fremtidige bryllup, lavede bordplan og sammensatte menuen. Jeg planlagde alt ned i den mindste detalje. Selv min kærestes frieri. Inspirationen til brudekjolen blev fundet i blade (oftest BilledBladet) og på nettet. De forskellige udklip blev klistret ind bag i bogen og jeg fik langsomt dannet mig et billede af hvordan Kjolen skulle se ud. Jeg fik også skrevet min tale til min kommende mand, og jeg fik som altid skrevet spalte op og spalte ned, så jeg til sidst havde en halv roman. Jeg havde forberedt alt. Nu manglede der kun de små ord fra min kæreste. En mindre detalje, for der var tid nok. Den fastsatte dato lå et par år ude i fremtiden – mandfolket skulle jo kunne huske datoen – og jeg kan godt love for, at den var idiotsikret. Jeg væbnede mig med tålmodighed og drømte stille videre i min ’bryllupsbog’. 

Frieriet lod vente på sig. Det der i daglig tale omtales som livet kom i vejen, men håbet om at stå hvid brud svandt ikke. Hos mig i hvert fald. Livet fik dog ændret tankegangen hos fyren, og da jeg, i mit bankende hjerte troede, at nu var øjeblikket kommet – ja, så sagde mandfolket ’farvel og tak’. Prøv lige og spørg om jeg følte mig fåret!?! Jeg tror i hvert fald at jeg så rimelig fåret ud. Og såret.

’Bryllupsbogen’ blev kastet af helveds til og det samme gjorde stodderen. Ud til højre med hele pibetøjet, og så videre! Jeg havde bare lige glemt alt om Bridget Jones….ja, Bridget Jones. Se hende for dig i den hæslige, røde pyjamas, med Celine Dion bragende ud af højttalerne, siddende på en sofa med uglet hår, tudefjæs og uldsokker. Der manglede kun et bjerg af is-indpakningspapir, en lyserød pyjamas og så P!nk bragende ud af højttalerne – så kunne du se mig på den sofa i stedet for Bridget Jones. Bare for at sætte prikken over i’et, men alligevel en lille, ubetydelig detalje, så nærmede jeg mig de 30. Men det står skrevet med ultrasmåt, så det er der ingen der lægger mærke til. Det er vores lille hemmelighed. Jeg kan dog trøste mig med en ting: min mor ”inviterer” ikke den en mærkelige skabning (som vist nok skal forestille et hankønsvæsen) efter det andet. Min mor kender vist ikke nogen under 60+. På den anden side, så er der måske penge i sådan en gammel hønisse? Hvor tidligt kan man slå sin ægtemand ihjel? Altså, han kunne jo snuble, og lande lige oven på en, mens man står med en kniv. En stor kokke-kniv. Jeg kunne jo forgive at parterer en halv gris. Eller en ko. Hvor meget vejer en ko? Må man partere den i ens eget køkken? Måske skulle jeg nøjes med en kalkun og så overtale hønissen til, at stikke hovedet op i r-ven på den. Han kunne jo blive kvalt. Jeg må hellere spørge min mor om hun kender en stinkende (rig) kalkunavler – gerne en særlig. Hvor mange børn kan en gammel hønisse ha? Og svigerbørn – og (shit) børnebørn? Jeg skal vist slagte en hel kalkunfarm. Sikke et arbejde! På den anden side så ved jeg ikke rigtig om jeg gider stå i indmad til knæene. Har kalkuner testikler? For så gider jeg altså ikke! Jeg må nok hellere nøjes med, at spørge min mor om hendes rugbrødsmad smagte godt. Det er jo tirsdag. Så har hun sikkert også fået læst BilledBladet færdigt, så kan jeg spørge om hun gider komme forbi med det. Måske er en eller anden verdenskendt (i Danmark) blevet gift. Jeg håber det. Så kan jeg også se hendes kjole. Mon de kendte har en ’bryllupsbog’? Eller gifter de sig bare? Det gør de nok. De er jo kendte. Noget skal de jo lave for at komme i BilledBladet.

mandag den 29. september 2014

Når man er træt så....

....er der bare ikke noget mere kedeligt end at pille små asparges kartofler. Men man skal jo spise. Lavede brast kartofler med frikadeller. Overdænget med alt for meget ketchup.

Hvorfor er mandage så energidræbende? 

søndag den 28. september 2014

Jamen for f*cks sake da osse!!!

Jeg fik lavet nye masker til mit halsrør sent i går aftes, og gik lystigt i gang med at strikke en kant. Det fortsatte jeg med her først på eftermiddagen, lige indtil omkring kaffetid, hvor det gik op for mig, at jeg havde fået rækken af masker snoet, så jeg strikkede ind i røret.
Prøv lige og spørg om jeg blev tosset, da det gik op for mig! Dybt suk! Altså trævlede jeg det op endnu engang, og lavede nye masker.

Indtil videre ser det ud til, at det endelig vil lykkedes for mig.
 

Generation Peter Pan

Da jeg forleden aften så Go'Aften Danmark var der et interview med en 40-årig "knægt" (tror jeg at de kaldte ham) - og han så absolut ikke ud til at være 40 år gammel (eller skal jeg skrive ung?) - som efter sigende tilhører den generation der kaldes Peter Pan Generationen. Den dækker over de 25-40-årige der lever livet som de unge gør: går på cafe med vennerne; fester natten lang; har en enorm mængde fritid og frihed til sig selv fordi de ikke har fået børn; dem, som kun skal være ansvarlig overfor sig selv - kort sagt, dem der nægter at blive voksne og dermed heller ikke tager det næste skridt her i livet som altså skulle være at gøre karriere, købe et hus, blive gift, få børn, volvo og vovse. Det kan blive katastrofalt for samfundet, at denne generation spilder deres liv på tant og fjas! Det var - lidt groft opsummeret - det professoren mente, da han blev spurgt om konsekvenserne af denne generations levevis. Selvfølgelig var den 40-årige "knægt" ikke enig i dette.

Og det var jeg heller ikke for selvom noget af det professoren sagde måske kunne passe på mig, så mener jeg faktisk ikke, at jeg tilhører denne generation. Godt nok er jeg først i 30'erne, men jeg kan ikke se at bare fordi jeg ikke ejer et parcelhus, eller har et F1 lån, eller fordi jeg hverken er gift og eller har børn så tilhører jeg automatisk denne lalleglade flok som ikke ejer skyggen af ansvarspligt. Jeg mener ikke at jeg spilder mit liv, eller at jeg lever et liv helt uden ansvar overfor andre. Jeg mener selv, at jeg har masser af ansvar. Jeg har et fuldtids arbejde, er tilmed tillidsvalgt og har dermed et ansvar både overfor min arbejdsplads og overfor mine kollegaer. Jeg har gæld, i form af klatlån, SU-lån og det der engang var et boliglån, stiftet i mine - skal vi sige unge dage? - som jeg afdrager på, og jeg er af den opfattelse at især mit klatlån er det mest uovervejede jeg nogen sinde har lavet. Jeg styrer selv hele min økonomi - det har jeg lært på den hårde måde - og sørger for at få betalt regningerne til tiden. Jeg har en pensionsopsparing, for på et eller andet tidspunkt bliver jeg jo det man kalder for gammel. Jeg betaler skat. Jeg gør brug af min stemmeret ved diverse valg og jeg giver penge til velgørenhed. 

Hold nu kæft hvor er det her bare ualmindeligt ansvarsfuldt og kedeligt - nå! 

Jeg er i en bestyrelse (til møderne er det mest sindsoprivende det efterfølgende kaffebord). Jeg læser avis - en rigtig papiravis - for man skal jo holde sig orienteret om hvad der sker i samfundet (jeg kan specielt godt li' Bagsidens vittigheder). Jeg ser Nyhederne hver dag (det da noget voksent noget, er det ikke?). Jeg ser TV2 Charlie, som jo er en kanal for den mere modne del af befolkningen (jeg ser kun Charlie når de vel og mærket viser revyer eller one-man shows med Finn Nørbygård). Jeg sørger for at lave aftensmad hver dag (ellers får jeg jo ikke noget at spise). Jeg opfører mig ordentligt (hvis vi altså liiige ser bort fra den gevaldige snapse-brandert jeg fik i december sidste år og blev kørt hjem til min moar for at sove rusen ud).

Du kan godt se hvor dette indlæg er på vej hen, ikke? ;-)

Okay, hvis der lige skal lidt alvor tilbage i indlægget så kan jeg selvfølgelig godt se, at man ikke kan sammenligne et singleliv med et familieliv. At begynde at sammenligne fx. Brormands levevis med min egen vil i sidste ende være fuldstændig nytteløst. For jeg ved jo at Brormand har et noget andet liv end mig. Det eneste der er ens for os begge to (udover at vi har samme mor, naturligvis) er 1) vi arbejder fuldtids (godt nok i forskellige brancher) og 2) vi har gæld (ligesom alle andre). Men så hører ligheden også op og jeg er ret sikker på at Brormands dagligdags bekymringer er af en noget anden art end mine.
  • Brormand er gift - jeg er single, og dermed skal jeg ikke forholde mig til et andet menneskes liv, ønsker og behov.
  • Brormand ejer et hus - jeg bor i en lejet lejlighed, og skal blot ringe til udlejeren når noget går i stykker (ganske nemt og bekvemt).
  • Brormand har to børn, Frede på 3 år og Prinsessen på 7 måneder - jeg har ingen, og skal derfor ikke tænke på børneopdragelse, korrekt ernæring, bleskift, tøj- og skoindkøb hver 3. måned, finde den forsvundne sut, dagpleje, børnehave, vaske tøj, lære at overleve ulvetimen, vaccinationer, lave en flaske kl. 03.22, barnets første sygedag, finde en forsvunden sok, børnefødselsdag, gå på tilbudsjagt efter billige bleer, læse den samme godnathistorie ti gange, finde endnu en forsvunden sut, have et uudtømmeligt lager af babymos og agurk, finde børnepasning når ægteskabet skal plejes, vaske endnu en maskinfuld tøj stadig uden at kunne se bunden i vasketøjskurven, se DisneyChannel og Cartoon Network hver eftermiddag, have en pakke vådservietter indenfor rækkevide på alle døgnets 24 timer, øve pottetræning, købe flere bleer for bare at nævne et par eksempler. 
  • Brormand har en bil - jeg har 1) en cykel, og skal bare trampe til for at komme et sted hen og 2) et rejsekort til tog og bus som jeg bare skal optanke en gang imellem, og slipper derfor for.....hmmmm.....Brormand er ikke bundet af afgangstider, planlægning af ud- eller hjemrejse, eller forsinkelser hos DSB. Noget siger mig at jeg burde overveje at få en bil. Men Brormand har forsikringer, vedligeholdelse (en cykel kræver langt fra det samme som en bil) og de høje benzinpriser. 
Vores forskellige levevis kan ikke sammenlignes, for vi har valgt at leve forskelligt. Eller måske burde jeg skrive, at vi lever livet i hver sit tempo? Er jeg bare ikke nået til det punkt i mit liv, hvor jeg tænker "Så! Nu skal jeg giftes, købe hus, stifte (endnu mere) gæld og føde et dusin børn" fordi jeg endnu ikke kan se mig selv leve sådan et liv? For det er ikke sådan, at jeg har fravalgt at blive gift eller få børn - det vil jeg da - bare ikke lige nu  - for det er altså så hyggeligt, at sidde foran sin computer iført nattøj og bruge hele formiddagen på, at skrive et indlæg om en eller anden Peter Pan generation mens man drikker x antal kopper kaffe og helt glemmer at man er sulten. Så du kan nok se, at jeg ikke har tid til at der løber et par skrigende unger rundt og råber på mad, eller at jeg bliver afbrudt af en mand der kommer bragende ind i stuen og siger "Skat, for helvede, få nu noget andet tøj på og tag så den skide opvask". Det går jo ikke, for så ville jeg aldrig få skrevet en eneste linje til dette blogindlæg. Så mens jeg overvejer at lave endnu en kop kaffe, inden jeg afslutter indlægget, og dernæst beslutter mig for hvad jeg så skal bruge resten af denne søndag på, så er det helt sikkert at jeg vil benægte hårdnakket at jeg tilhører Peter Pan generationen, næste gang en eller anden professorer begynder at kritisere og påstå at jeg forspilder mit liv. Jeg når jo nok det hele alligevel.

Og så glemmer vi lige alt om at jeg stadigvæk er single og at det biologiske ur snart når sin udløbsdato!!! 

Du kan læse i JP om genrationen. og i denne PDF-fil. Du kan læse mange flere artikler ved at google "Generation Peter Pan".

lørdag den 27. september 2014

kludetæppe vs. Halsrør

Nu har jeg fået sammensat alle farverne til mit kludetæppe



Og så fandt jeg noget garn til en 5'er og påbegyndte at strikke et halsrør



Jeg forsøgte at strikke et mønster i det, men endte med at gå på nettet og se diverse video om at strikke med to farver. Det blev jeg endnu mere forvirret af, så jeg googlede det i stedet, og faldt et hav af billeder. Så mistede jeg modet. Desuden har jeg ikke fået strikket en kant, så det nederste af røret "ruller op". Altså har jeg trævlet det hele op og er nu startet forfra.

torsdag den 25. september 2014

Det var så det.

Her til aften var der sæsonpræmierer på et nyt program med de to brødre fra My Dream Home Australia. I dette program skulle de dyste mod hinanden med hvert deres hold af arkitekter, designer og håndværkere. Over tid ville holdene blive mindre og mindre, indtil der kun var en holddeltager tilbage. Den person ville vinde konkurrencen, og selvfølgelig en pose penge. Det er sikkert et udmærket program, og jeg havde sikkert også set det, hvis ikke det var for den manglende lyd i stort set de første 20 minutter. Zapp.

Boganmeldelser - de få jeg har fået læst i år

Pan's hemmelighed af Michael Katz Krefeld.
En paperback bog som kunne købes sammen med et dameblad i juni måned. Jeg læste bogen på én dag. Trængte til at slå hjernen fra, da jeg havde en længere togtur foran mig efter en dejlig, men følelsesladet weekend. Bladet have jeg købt til udrejsen, skimmet det igennem på få minutter og kastet det ned i tasken. Da jeg skulle hjem kom jeg i tanke om bogen. Jeg læste fra jeg havde sat mig i toget omkring kl. 13 til jeg gik i seng omkring kl. 02.30 - kun afbrudt af omstigning fra tog til bus, gåturen hjem fra rutebilstationen, aftensmaden og en let udpakning af min kuffert. Bogen er en krimi, og jeg kan faktisk ikke huske hvad den handlede om. Det kunne tyde på at jeg skulle læse den en gang til. Noget tyder på at det lykkedes mig at slå hjernen fuldstændig fra den dag! 
 
Den uendelige historie af Michael Ende.
Et eventyr fra min barndom. Jeg har set filmen(e) mens jeg gik i folkeskole. Det var dengang man blev tosseglad, når ens klasselære kom ind i klassen med et tv på rullestativ. Så vidste man at der ikke skulle undervises særlig meget. Jeg syntes rigtig godt om filmen, især dragen. Tænk at have sådan en stor, hvid drage! Sidste år var bogen på tilbud i den lokale boghandel, og jeg fik den købt. Jeg påbegyndte også at læse den, men blev afbrudt fordi jeg kastede mig over det ene broderi efter det andet, og derfor ikke havde tid til at læse. Da jeg holdt sommerferie i år fik jeg den endelig læst. Det er et dejligt, eventyrligt univers at læse om, og på trods af, at jeg har set den på film, så kunne jeg ikke huske ret meget. Andet end hvordan de forskellige hovedpersoner så ud. I hvert fald så nogen lunde. Det var absolut ikke en skuffelse at læse bogen. 

Forfulgt af Mahtob Mahmoody.
Mahtob er datteren fra bogen/filmen 'Ikke uden min datter'. Jeg har set den film et par gange, men jeg syntes at det kunne være interessant at få datterens historie. Og det gør man i denne bog. Flugten fra Iran og hendes far har fyldt rigtig meget i hendes liv, og sat rigtig mange begrænsning for hende. Og alligevel har hun fået skabt sig et liv med de ting, som hun havde lyst til. Jeg var fanget af bogen fra start til slut, og til tider kunne jeg endda mærke den frygt hun har følt igennem årene. Det giver et helt andet billede end det man ser i filmen. Det meste af bogen foregår efter begivenhederne i filmen, og det synes jeg godt om. Beskrivelserne af hvor meget hendes mor arbejde for at sprede budskabet om deres oplevelser i Iran og deres flugt, og hvor meget moderen engagerede sig i andre familier med samme skæbne (eller hvor barnet var kidnappet til et andet land) har fyldt rigtig meget i hendes liv. Til tider har det virket som om, at det har været for meget. Mahtob så aldrig sin far igen. Han døde får nogle år siden. 

Det sidste brev fra din elsker af Jojo Moyes.
Jamen - where to start? Kan du sige chick lit/pladderromantisk bog! Det starter med et brev fundet i en mappe i 2003. Brevet er skrevet i starten af 60'erne. Bogen er skrevet i datid (60'erne) og nutid (2003), og det fungere bare så godt! I 60'erne indleder en journalist en affære med en gift kvinde, som tilhører de finere kredse i London. Hendes mand arbejder med minedrift og hun er hjemmegående. Journalisten bringer passion og kærlighed ind i hendes liv. I 2003 følger vi en kvindelig journalist, som har en affære med en gift mand, der arbejder som forfatter. Hun kan ikke finde ud af hvor meget han holder af hende, analysere hans sms'er til hudløshed og er tosse jaloux når han skal noget med konen og børnene. Tilbage i 60'erne beslutter kvinden sig for at stikke af sammen med sin elsker, men køre galt på vej der hen og kan ikke huske en pind, da hun endelig vågner af sin koma. Og langsomt bindes de løse ender sammen igen. Jeg kunne slet ikke lægge den fra mig. No wonder, at den har fået prisen 'Romantic novel of the year' i 2011. Hvis den dog bare var fortsat i en uendelighed! 

onsdag den 24. september 2014

My Dream Home Australia vol. 2

Mandagens afsnit af 'My Dream Home Australia' var lidt nolle. De brugt vildt mange penge på at købe et hus, og valgte at 1. salen skulle renoveres i stedet for stueetagen. Nuvel, de havde to små børn, så fint med at børneværelserne skulle være færdige inden indflytning. Men hold nu op hvor var køkkenet altså bare.....en katastrofe! Nå, men de fik renoveret badeværelse, hvilket blev fedt nok, de to børneværelser og et gæsteværelse. Ikke noget med forældrenes soveværelse overhovedet. Gæsteværelset blev rigtig fedt, men jeg kan altså ikke forstå at de stillede sig tilfreds med et halvt renoveret hus.....



Afsnittet tirsdag aften var ikke et hak bedre. De fik renoveret stuen, spisestuen, lavet et lille kontor og så renoveret forældrenes soveværelse, hvilket førte til at de måtte spare rigtig meget andre steder. Der var stort set ingen bordplads i køkkenet, dette var der ikke råd til at renoverer, og badeværelset så man slet ikke.... Synes efterhånden at programmet har taget en kedelig drejning. Førhen fik huset en fantastisk make-over stort set over det hele, men nu er det mere køb af alt for dyre ejendomme og en meget sparsommelig renovering. Hvad skulle der være fedt ved det?

Måske jeg skulle overveje at se en anden tv-serie?

Frokost - druknet i rød peber og purløg



En rullepølsemad i forklædning. Hvad man dog ikke gøre for at få 'Dinner for 1' til at se lidt spændende ud ;)

tirsdag den 23. september 2014

Tirsdags klumme.

Jeg har fundet nogle skriblerier, skrevet for et par år siden, på min computer og efter at have læst et lille udpluk, fik jeg en idé! Jeg vil bruge disse finurlige skriblerier til at lave en ugentlig klumme - der af overskriften: Tirsdags Klummen. Men inden jeg begynder at publicere mine lidt spøjse tekster, så er baggrunden for dem vist nok på sin plads. Ellers kan det nok virke en smule mærkeligt.

Jeg har altid elsket at skrive. Der ligger op til flere ideer - både i fysiske mapper og i mapper på computeren. Og der kommer løbende flere til. Da jeg gik på Teaterhøjskole fik jeg bl.a. undervisning i skrivekunst, og der var der en øvelse, hvor vi skulle skrive en kort tekst ud fra en ting, et begreb, et sted o.l. - og det vel at mærke uden at tænke over det vi skrev! Jeg har siden hen modificerede øvelsen, og en aften i 2010 satte jeg mig for at skrive en tekst hver dag i en ubegrænset tidsperiode. Så jeg kastede mig over opgaven, afsatte en time hver aften til denne øvelse og skrev og skrev og skrev. Jo mere jeg skrev, jo bedre blev jeg til at holde mig inden for de afsatte 60 minutter, og nåede sådan cirka at skrive 4 A5 sider pr. gang.


Teksterne handler om alt og intet; Jeg har vitterligt slået hjernen fra, og bare ladet pennen glide hen over papiret, for - ja, jeg skrev det hele i hånden (noget senere, da jeg blev træt af øvelsen, skrev jeg hele mollevitten ind på computer). Jeg ser det ikke som en dagbog  med erindringer eller noget i den retning, men nærmere som et øjebliksbillede fra den pågældende dag, hvor teksten er skrevet. Nu hvor jeg har læst et par tilfældige tekster, så kan jeg faktisk godt huske hvad der inspirerede mig de dage. Jeg har tænkt mig, at jeg vil udgive dem på bloggen i deres oprindelige form, uden at ændre så meget som et komma. Uden at have gennemlæst alle teksterne på nuværende tidspunkt har jeg tænkt mig at overholde dette. Såfremt jeg mener at noget nok har bedst af, at blive slettet eller ændret, så vil det fremgå i starten af klummen, hvis der er sket ændringer.

Den første klumme rammer bloggen Tirsdag den 30. september. 
På snarligt gensyn, og god læselyst!

mandag den 22. september 2014

TV serie: My Dream Home Australia.


Programmet handler om to brødre, hvoraf den ene er ejendomsmægler med speciale i håndværkertilbud og den anden arbejder som håndværker. De hjælper folk med at skabe deres drømmehjem for et begrænset budget. Som altid starter de boligsøgende med, at opremse en masse ting som de gerne vil have i deres hjem. De to brødre viser dem det ultimative drømmehjem med alle ønskerne opfyldt, og så smadre de deres håb om at kunne købe dette hjem, da det koster langt over deres budget. De to brødre viser derefter forskellige ejendomme, som med en make-over kan opfylder kriterierne for et drømmehjem. Oftest er det noget gammelt lort, og de fleste deltagere har meget svært ved at se mulighederne. De to brødre viser en simulation af hvordan hjemmet kan komme til at se ud, som selvfølgelig altid overrasker de boligsøgende så de bliver mundlamme over, at det er det samme hus. Brødrene fremlægger også et budget, hvor købet af ejendommen og renoveringen er indberegnet. Herefter ser man deltagerne vælge et hus, købsprocessen og den begyndende nedbrydning af husets indmad og renovering. Der dukker selvfølgelig altid forhindringer op, og så må deltagerne reviderer deres ønsker for hjemmets indretning, for at få budgettet til at hænge sammen. Hvilket jo oftest frembringer stor frustration. Det hele ender selvfølgelig med, at deltagerne får fremvist et rigtig lækkert hjem med mange spændende detaljer.

Gennem hele programmet laver brødrene practical jokes, som til tider virker lidt halvkiksede, men hvis man ser bort fra det, så er det faktisk et udmærket program. Da jeg ejede en lejlighed i Randers var jeg selv ud i en totalrenovering, og det stod på i rigtig mange måneder. Jeg kan levende sætte mig ind i, hvordan deltagerne har det, hvis de vælger at bo i huset mens renoveringen står på. Og det gør de fleste deltager, for det er de færreste der kan bo et sted, og renovere et andet. Jeg kan ikke selv forestille mig, at bo i noget som skal igennem en større renovering. Det har jeg prøvet, og det var til tider en virkelig frustrerende proces, og nok et af de mest spontane projekter jeg nogen sinde har kastet mig ud i. Men når det så er sagt, så blev resultatet rigtig godt, og jeg lærte en forfærdelig masse - både om at renovere og om mig selv.

Hvert afsnit i denne tv-serie giver virkelig mange gode ideer til, hvordan man kan indrette et hus. Når man ser nogle af resultaterne - nogen gange er et lidt for hipt efter min smag - så bliver man selv lidt lun på, at banke vægge ned, give det hele en gang maling, lægge nyt gulv og indrette rummene på en helt ny måde. En af de første gange jeg så programmet blev resultatet af stuen og soveværelset sådan her, og jeg var ret vild med alle farverne:





Den aften syntes jeg det var fedt, men nu synes jeg faktisk at stuen er for mørk og soveværelset mest af alt ligner noget fra et BoBedre Magasin. Oftest når man ser 'før og efter' billederne af det pågældende hus, undre det mig altid hvorfor man ikke ser fx. badeværelset ved hvert hus. Det er kun sket enkelte gange at fokus har været på badeværelset. For det meste er det køkkenalrummet og stuen. Jeg gad godt vide om der rent faktisk bliver lavet om i hele huset.Også selv om der kun gives væggene en gang maling. Og så kunne det være spændende at se, hvordan huset ser ud efter at de boligsøgende har boet der i noget tid.  

Programmet vises på hverdagsaftner på TV3 Puls kl. 19.00

søndag den 21. september 2014

Ekstremt højt og utrolig tæt på

I aften kl. 21.00 på TV2 kan du se filmen 'Ekstremt højt og utrolig tæt på' med bl.a. Tom Hanks. Hvis du ikke allerede har set filmen, vil jeg helt klart anbefale dig at se den. Den handler om en autistisk dreng, som efter sin fars død finder en nøgle. Faderen dør i et af tårnene den 11. september 2001. Drengen begiver sig ud på en færd for at finde låsen som nøglen passer til, og på sin færd møder han mange forskellige mennesker. Jeg vil ikke afsløre alt for meget - blot sige at filmen kombinerer noget hjerteskærende med en personudvikling på en utrolig smuk måde.


Hvis du har det svært med 9/11 så skal du nok ikke se den, men jeg synes personligt at det er en af de bedre film med afsæt i begivenhederne på den skæbnesvangre dag.

fredag den 19. september 2014

At synge i kor

- kan kræve sin stemme, og jeg blev heldigvis accepteret (og det uden at have aflagt sangprøve!). Jeg har været med i koret det sidste års tid, jeg har været med når der er blevet afholdt koncerter og jeg føler mig rigtig godt tilpas blandt de andre. Vi er en kæmpe flok på nogen og 50 mand, gennemsnitsalderen er høj (men jeg hjælper dog med at få den bragt ned (det bilder jeg mig i hvert fald ind)) og så hersker der kærlige drillerier mellem de forskellige stemmer - især tenorene og basserne ynder at drille hinanden. Jeg nyder hver eneste gang vi mødes for at øve ca. en gang hver uge oppe på skolen - den selv samme skole hvor jeg gik i 8. og 9. klasse og den tid er jeg lidt ambivalent omkring. Meget er lavet om på skolen siden jeg havde min skolegang der, men det er stadig lidt mærkeligt at være tilbage igen.

Sidst jeg var af sted til sang mente vores korleder, at vi så småt skulle påbegynde at øve os på julesangene til vores julekoncerter. Julesange?! Det klingede ikke rigtig i mine ører. Der har ikke engang været holdt efterårsferie, butikkerne er endnu ikke gået i gang med at finde juletingeltanglet frem (men det skal selvfølgelig nok komme i sådan ca. uge 43), og så vidt jeg kan fornemme, så har September endnu ikke fattet at Efteråret er på vej. Solen skinner, det er ganske lunt (nogle vil sige varmt) og så vil korlederen at vi skal synge julesange?! Burde jeg så allerede nu begynde at ønske Glædelig jul?

- men når man står der, et par dage før juleaften, og synger julesalmer i en fyldt kirke, så værdsætter man at man har øvet sig. Det er noget ganske særligt at være med til, at skabe julestemning, for det udtryk som ses i de mange øjne rettet mod en vidner om, at de mange - og tidlige - øveaftner var det hele værd.  

torsdag den 18. september 2014

Æggekage - på en ny måde.


Jeg lod mig inspirerer af en opskrift på gammeldaws æggekage i dag da jeg skulle lave aftensmad. Opskriften fandt jeg i et blad med diverse kreative ideer. Opskriften var det eneste der fangede mig. Der blev handlet ind på vej hjem fra arbejde, og så gik jeg ellers i gang. Jeg ændrede lidt på det (jeg valgte at bruge bacon i stedet for stegt flæsk), men de ovnbagte tomater med et stænk olivenolie var jeg ret begejstret for. Æggemassen lavede jeg sådan lidt på slump (hvor svært kan det være?) med lidt bagepulver og purløg i foruden æg, mælk og lidt mel. Da tomaterne havde stået i ovnen i ca. en halv time, hældte jeg æggemassen over dem, og bagte hele herligheden i 15 minutter. Jeg endte ud med et udmærket aftensmåltid, men når man laver mad til een så er der altid en hel del tilovers. Jeg ved godt hvad jeg skal have at spise i morgen aften.

tirsdag den 16. september 2014

På udkig efter garn

Jeg var et smut forbi Brugsen sidst på eftermiddagen for at studere deres farveudvalg af garn. Jeg faldt over en turkis grøn, en fersken og en pudderfarvet lyserød. De har også en beige brun (eller kan den kaldes for skiden brun?), men jeg købte ingen af dem.
Jeg tænker at både den blå/pink og den hvid/mørke lilla kan være fine med turkis grønne, men den hvide/ mørke lilla kan måske også være fin med den pudderfarvede lyserøde. Jeg lagde en hvid og en lilla garnnøgle sammen med den lyserøde, og det så ikke værst ud. Jeg har dog også overvejet at få en gul farve ind i det, men jeg har ikke kunnet finde gult garn. Og der er ellers et meget bredt udvalg af garn i alverdens farver - men ingen gul.
Hvem havde lige set det komme, at jeg skulle blive så farvefikseret?!
På snarligt gensyn! 

Brug for lidt kreativ hjælp

Jeg har kastet mig over at lave et kludetæppe. Eller - jeg begyndte tilbage i '10 -'11 at strikke et kludetæppe, men så løb jeg tør for garn og kom aldrig videre. Dette har jeg så fundet frem igen, og har også fået købt en masse garn (nogle laver kludetæpper af garnrester - jeg køber garn for at lave et kludetæppe - det er jo også vildt fristende, når nu garn er på tilbud i diverse supermarkeder (var der nogen der sagde efterår og indendørs sysler?)).

Det påbegyndte kludetæppe består af farverne rød, grå og brun, og danner kun en mindre rektangel. Jeg forestiller mig at de tre andre rektangler skal består af 1: orange, grøn og sort (ikke købt endnu). 2: hvid, mørke lilla og ? 3: Blå, pink (ikke købt endnu) og ?



Det som jeg mangler hjælp til er de to ukendte farver. Hvad kan passe sammen med hvid og lilla, og blå og pink? Jeg vil helst undgå at den samme farve går igen (men det kan måske godt blive svært......). Hvis du har nogle ideer vil jeg meget gerne høre dem ;)
På snarligt gensyn!

mandag den 15. september 2014

Long time no see

Neeeej, hej - er det virkelig dig?! Og ja, det er mig. Det er længe siden sidst, faktisk alt for længe. Jeg har ligget syg med maveonde de sidste par dage - har dog været på arbejde i dag, og dagen forløb stille og roligt (i hvert fald hvad maven angår - men er efterhånden virkelig træt af at spise yoghurt!). I de dage, hvor jeg lå syg, tænkte jeg på bloggen og hvor meget jeg faktisk har forsømt den. Jeg orkede ikke at blogge mens jeg havde maveonde, men jeg fik set en forfærdelig masse tv, bl.a. Meet the Kardashians (who the f**k are the Kardashians?! - Jeg blev nød til at google det - og Kim har jeg dog stiftet bekendtskab med da jeg havde min Gossip blog).
Jeg mener at jeg har fortalt at jeg er flyttet - men det er efterhånden 1½ år siden. Jeg flyttede til Vandkants Danmark (her siger vi ikke 'Udkants Danmark' - det lyder så usmageligt negativt) i marts 2013. Jeg bor i en lille by med Vesterhavet mod nord og Limfjorden mod syd. Og jeg elsker det. Da jeg for nylig var i København, blev jeg mindet om min tid i KBH og også om årene i Randers, og så tænkte jeg på mit liv som det er nu. Jeg blev så taknemlig for det, for jeg bor et dejligt sted, i en tilpas stor lejlighed, i et ældre hus her i byen, og mine udlejere er så søde. Jeg har min Mor og Bonusfar, Brormand og Svigerinde samt deres to børn (min Niece blev født i februar i år) indenfor gå afstand, og det er altså virkelig rart. Nu kan jeg se dem lige så tit jeg vil - omend der nogle gange går uger mellem vi ses - vi har jo alle hvert vores at se til. Men det er dejligt at have familien tæt på. Og det er dejligt at være Faster!
Jeg er fastansat ved en tandlæge på fuld tid, og når jeg tænker tilbage på dengang, hvor jeg sad på kommunens aktivitetstilbud dag ind og dag ud i 2011, og knap nok have til dagen og vejen, så kan jeg slet ikke få armene ned. Det kører fuldstændig som det skal. Jeg mangler ikke noget. Der er stabilitet i økonomien og hold da kæft hvor er det rart! Prøv noget nyt - ja tak det skal jeg lige love for at jeg gør. Til tider kan arbejdet dog minde pænt meget om et eCard jeg så på Facebook tidligere på året "I once had a life, but my job ate it". Det er lidt grunden til, at min blogging har været gået i stå. Mens jeg lå syg savnede jeg at blogge og bevæge mig lidt rundt i Blogland. Måske kan jeg få taget mig sammen igen, for jeg føler at jeg har masser at sige og fortælle om. Der kommer dog ikke til at være noget om kærlighed, for lige på det punkt er der stadigvæk stilstand. Jeg regner med, at det ændre sig en dag - men indtil videre lever jeg i et stabilt forhold med min frihed (okay, det har jeg også set på Facebook på et tidspunkt - men elsker altså den sætning - nogle folk har så ualmindeligt travlt, når man er single).
Hvis du tænker på at lægge vejen her forbi en gang imellem, så kan du fremover læse om bøger, film, mine tossede finurligheder (så meget har jeg ikke ændret mig), mad og andre kreative ting.
På snarligt gensyn!