tirsdag den 28. juni 2011

Tur/retur til Sjælland i weekenden.

Vi sejlede fra Ebeltoft til Odden.
Fredag eftermiddag blev jeg hentet af Min Mor, Bonusfar, Svigerinde og Brormand. Vi skulle til Sjælland for at fejre min Bonusfars fødselsdag om aftenen, og til bryllup om lørdagen. Fredag aften var vi i Tivoli og spiste en rigtig lækker middag på Påfuglen. Bagefter gik vi rundt i haven, Brormand prøvede Dæmonen, og så sad jeg og fik en kop kaffe med de gamle, mens Brormand og Svigerinde gik til Fredags Rock med Saybia.

Lørdag var vi til bryllup. Det var en dejlig dag, smuk brud, reception og lækker middag om aftenen. For mig var dagen ret underlig, da det var 2 års dagen for Michael Jacksons død. Da vi sang 'Ingen er så tryg i fare' i kirken, blev jeg meget bevæget. Om aftenen måtte jeg gå for mig selv, for da kunne jeg ikke holde tårerne tilbage. Godt, at jeg havde pakket lidt make-up i tasken, så jeg ikke så helt mærkelig ud bagefter. I timen indtil midnat, sad jeg og kiggede længe på uret. Jeg vidste, at den danske fanklub holdt mindehøjtidelighed på Gammeltorv, og at de ville holde et minuts stilhed kl. 23.26. Det var en underlig fornemmelse, at sidde til et bryllup, have Michael og en masse andre mennesker i tankerne, og så kl. 23.40 se brudevalsen. Men jeg kom igennem dagen, jeg nød brylluppet, og jeg fik tændt et lys for Michael i mit hjerte.
 
Frederiksborg Slot
Da vi havde tjekket ud af hotellet om søndagen, kørte vi til Frederiksborg Slot, for at gå lidt rundt, og kigge på selve slottet. Jeg var ret vild med de mange forskellige figurer og de overdådige detaljer på slottes murer. Vi var ikke inde og se udstillingerne, men vi kiggede dog i souvenierbutikken ;)

Springvandet.

En løve ved indgangen til den indre slotsplads.

En and, som tog flugten.
 Da vi parkerede var Frederiksborg Slot, blev vi mødt af en and, og den var absolut ikke ræd for os. Da vi gik tilbage mod bilen, mødte vi anden igen, og Brormand nåede lige at få et billede af den, inden den fløj. Jeg fik ikke noget særlig godt billede af anden, men jeg fangede den i luften ;)

Vi sejlede over ved Rørvig, i stedet for at køre nedenom Roskilde Fjord.

'Gi Better et kys - og det skal være i hovedet!'
Da jeg hoppede af i Randers, sagde Svigerinde, at jeg skulle give Better et kys, og at det skulle være i hovedet. Om Better syntes det var fantastisk, må du selv bedømme - jeg tog billedet for at bevise, at jeg rent faktisk kyssede ham. Udover kysset, var Better virkelig glad for at se mig! Looney havde været kattesitter i weekenden.

søndag den 26. juni 2011

But you still have all of me....



These wounds won't seem to heal
This pain is just too real
There's just too much that time cannot erase

torsdag den 16. juni 2011

Hvis jeg havde en kæreste, så....

...ville vi holde sommerferie på Fanø, eller Bornholm, og selvfølgelig cykle rundt.
...ville vi planlægge bryllup, barn, villa, volvo og vovse (i vilkårlig rækkefølge).
...ville vi pakke bilen og køre søndagstur (for jeg har aldrig været på Himmelbjerget - og det er da en fejl i min opdragelse!)
...ville vi gå i biografen, tage ud og spise, drikke kaffe på cafe, købe ubrugeligt lort fra IKEA, og gå til dans to gange om ugen.

Men jeg har ingen kæreste, og jeg kan heller ikke lige se mig selv sammen med en mand lige nu. Det må altså blive ved tanken... Hvad ville du gerne lave, hvis du havde en kæreste? (Eller, hvis du har en kæreste, hvad ville du så gerne lave sammen med ham?)

What's not to like.

Den tid på måneden (Girls, you know what I'm taking about).
Bumser (hvorfor kommer der altid kun én gigantisk bums lige midt i fjæset?!). 
Larmende håndværkere (om jeg begriber hvorfor de SKAL begynde at larme kl 7?!). 
At være sølle (når det er den tid på måneden så ER man sølle!). 
At tilbringe en hel dag under dynen (på nær 2 timers arbejde) i selskab med 1 liter (ja, liter) is!.
At se tøsefilm og sukke over Jude Law (hvorfor kan man ikke hoppe ind i filmen og kramme ham lidt?!).
At læse et kapitel i en bog halvsovende....

tirsdag den 14. juni 2011

Jeg skal da helt bestemt til Holland!

Kald mig totalt uvidende, og træk mig baglæns ind i postkassen, men hvordan i al verden har det kunnet gå min næse forbi, at denne statstue af Michael kan ses i Eindhoven i Holland?! Der skal jeg da ned, for det vil jeg altså ikke gå glip af! OMG! Hvor føler jeg mig totalt tabt bag en vogn. Og jeg har været fan siden '92...jamen, hvordan kan jeg bare ikke vide dette?!?

Åh du skønne tirsdag - bliv endelig ved!

Jeg har tæsket rundt i 3 timer på arbejde i dag, været en times tid i fitness og så fik hytten lige en tur, da jeg kom hjem. Og denne tirsdag bliver bare bedre og bedre! Jeg har virkelig glædet mig til præmieren på musikvideoen til sangen "Behind the Mask", og jeg er simpelthen så glad for resultatet! Jeg har lyst til at hoppe rundt og juble!

Hvad har du fået denne fantastiske tirsdag til at gå med?! :D

Behind the Mask!

Videoen til sangen "Behind The Mask" haft haft præmiere i dag, og jeg er SÅÅÅÅÅ vild med den! Det er udelukkende fans, som optræder i videoen, og for mig viser det intet mindre end L.O.V.E. Jeg er helt ekstatisk over denne video! Det er så godt lavet ;)

Hvilken herlig morgen!

Godmorgen folks! Det er tirsdag. Der er kaffe på kanden. Og weekenden er faktisk rimelig tæt på (alle dage efter mandag er tæt på weekend). Okay, vejret er ikke noget at råbe hurra for, og håndværkerne udenfor giver indtryk af, at de er ved at vælte hele bygningen. Men det er tirsdag. Der er kaffe på kanden. Og jeg har besluttet mig for, at være dejligt irriterende morgenfrisk! ;)

mandag den 13. juni 2011

Kender du det, når man har vold-ædt så meget, at man er ved at brække sig?

Sådan har jeg det lige nu, og det er totalt skod! Jeg tror lige jeg napper en 'morfar' sammen med Better...

Jeg arger mig!

Sidste lørdag så jeg en pige gå rundt i en sort kjole med hvide svaler på. Og den var bare så hammerflot den kjole! Jeg overvejede om jeg skulle snige mig til at tage et billede af hendes kjole, eller om jeg skulle stoppe hende og spørge hvorfra hun havde sådan en fin kjole. Men jeg gjorde det ikke. Og nu arger det mig grænseløst, for nu kan jeg ikke få den kjole ud af hovedet!

Jeg har fundet en kjole på nettet, som kan minde lidt om den - men der er alt for meget print på kjolen på billedet. Er der nogen, som kan hjælpe mig, og som måske ved hvilken kjole jeg snakker om?

søndag den 12. juni 2011

Det er hårdt dagen derpå efter LeMans (og Naboens fest).

Lørdag aften kl. 23.58.

Bare så I ikke er i tvivl.

Da Audi's bil no.2 vandt Le Mans, og der udbrød vild jubel i Audi-lejeren (og fældet et par tårer af grandvoksne mænd), ja, der faldt der sgu også en tåre eller to her hos mig! Jeg er selv lidt forbløffet over, at jeg kan blive så rørt over motorsport. Men fuck hvor var det fedt!!!

Om Le Mans, Naboens fest og alt for meget søvn!

Jeg må altså indrømme, at Motorsport er virkelig topnice i min verden! Jeg var faktisk så hooked på det igår, at jeg spurgte Looney om der var et site med Racer-dating (Der er jo Farmer-dating, forståes). Og nu lyder det nok lidt groft, men det giver mig sådan et kick, at se en af de der racerbiler styrte motherfucking vildt på banen! Le Mans har så leveret hele to Audi-styrt i denne omgang, og lige så vel som jeg er fascineret af at se et styrt, lige så imponeret er jeg over sikkerheden i bilen! Hvordan begge fører, af de styrtede Audi-biler, kunne komme ud ved egen hjælp og gå derfra (næsten) uden en skramme er mig en gåde! Hatten af for sikkerheden! (Og så må Audi no. 2 godt vinde hele lortet).

De smukke, unge mennesker, som bor i opgangen ved siden af, havde valgt, at bruge lørdag aften (og nat) på at holde fest. Og fred være med det. Jeg har også været ung engang (snøft). Men søde, kære unge mennesker, hvorfor skal jeg deltage i jeres fest, bare fordi I har rykket den ud på altanen kl. 2 om natten? Behøver jeg at skrive, at racerbilernes motorer blev overdøvet af naboens musik og skrål? Om jeg begriber hvorfor man skal larme sådan når man holder fest? Og så undre det mig, at de gamle hønisser, som bor lige klods op af, ikke brokkede sig en disse! Måske var de blevet advaret om at der skulle være fest?

Jeg var vågen til omkring kl. 2 i nat, og sov stort set til halv 11 her til formiddag (jeg var vist nok vågen omkring kl. 6 imorges). Jeg kunne bare ikke holde mig vågen hele natten, selvom jeg virkelig gerne ville have set alle 24 timer af Le Mans. På den anden side, så ved jeg jo godt, at jeg ikke kan holde mig vågen et helt døgn. Mit sove-gen vil bare ikke lade mig være vågen. Men det er også godt nok, for så kan jeg da få noget ud af dagen. Og jeg tror faktisk, at jeg vil gøre samtlige køkkenskabe rene i dag. Så er jeg da beskæftiget. Hvad skal du lave på denne søndag?

torsdag den 9. juni 2011

Jeg har tilføjet et par sko på min ønskeliste.

Og noget siger mig, at min ønskeliste er ved at blive liidt spicy. Du kan se den her. Hvad har du af ønsker til din fødselsdag? :)

Det var måske ikke helt gennemtænkt at sove med dynen.

Jeg skulle til kiropraktor i dag, men i stedet for at blive knækket på alle leder og kanter, fik jeg kranio sakral terapi (?) af massøren i dag, og jeg skal ellers lige love for, at der blev gået hårdt til værks! Jeg har måske ytret mig om hvor fantastisk sådan en omgang kranio sakral kan være, men jeg må nok ærligt indrømme, at der ikke blev tid til så meget kranio-behandling i dag. Jeg døjer med muskelspændinger i højre side af kæben, og fordi jeg har haft migræneanfald, ville massøren have fat i kæbemuskulaturen, og jeg skulle hilse og sige at det gøre pænt ondt!!! Så tog han fat i nakke, skuldre og skulderblade, og da ønskede jeg godt nok mest af alt, at jeg var taget til en times boksning eller sådan noget, for det var ren og skær pinsel at få bearbejdet alle myoserne!!! Da jeg kom hjem fik jeg lidt at spise, og så stod den ellers på ren afslapning foran kassen. Og den var Better naturligvis helt med på. Så der blev slappet af, og jeg forsvandt vist nok også ind i drømmeland, men hold.nu.kæft. hvor var der hedt i min lejlighed, da jeg vågnede igen. Hvad blev der lige af "lavere temperaturer på den anden side af regnvejret"?!? Men okay, jeg skulle nok ikke have puttet mig under dynen - den så bare så indbydende ud efter dagens mishandling...


Min dag startede meget mærkeligt. Som altid vågnede jeg før en vis herre fik sko på, og var vågen et par timer, indtil jeg atter faldt i søvn og så drømte jeg en forfærdelig masse om Min Mor, Brormand, Looney, Bonusfar, og lur mig om jeg så ikke også mødte det lækreste skår på denne side af ækvator i min drøm! Forestil dig hvor skuffet jeg blev, da jeg vågnede og det gik op for mig, at den mystiske drømmefyr ikke lige havde forladt drømmen sammen med mig. Han mindede lidt om Jude Law (og han ser bestemt ikke værst ud!), men der var noget andet over ham. Jeg kan bare ikke lige sætte ord på det. Men han var sååå nice!


Jeg kom for sent på arbejde (hvorfor får man en tid ved lægen 9.40 når man først bliver kaldt ind 9.55?! - jeg møder kl. 10), og fordi en eller anden idiot besluttede sig for at tabe en kæmpe stak tallerkner inde i restauranten i går aftes, havde jeg mere end rigeligt at se til. Der var glasskår over alt! Det var en totalt stresset formiddag, og jeg nåede kun næsten at blive færdig på arbejde, inden jeg skulle til kiropraktor. Virkelig flot altså.

Lige nu er vejret pragtfuldt i Randers, der er kaffe på kanden, og jeg er virkelig afslappet, så det vil jeg nyde. Jeg håber I alle møder smil på jeres vej!   

ARGH!!!!!!!

Hvordan i hele hule helvede får man forklaret sit sovegen, at det IKKE er normalt at vågne midt om natten og stå op?!? Tirsdag vågnede jeg omkring kl.3, onsdag omkring kl. 5 og her til morgen vågnede jeg lidt over 3. Jamen tak altså!

onsdag den 8. juni 2011

Dagens smil.

Det kan være en god ting at se gamle afsnit af 'Airport'. Så fik jeg lige 45 sekunder med Michael Jackson, hvor han ankommer til Heathrow Airport i 1998.

Om at være Blondine eller det der er værre!

Da jeg kom hjem fra arbejde i går eftermiddags, ville jeg lige varme et par frikadeller i ovnen mens jeg fik gjort min termokande ren. Og fordi der var lukket for det varme vand måtte jeg koge vandet i min el-kedel. Som sagt så gjort. Kort tid efter, at jeg havde sat el-kedlen i gang, gik den ud. Det undrede mig en hel del, og da jeg havde stået og bakset med el-kedlen i et stykke tid, så jeg at ovnen heller ikke virkede. Det gjorde mit køleskab heller ikke. Jeg styrtede rundt for at finde en forlængerledning, så jeg kunne sætte køleskabet til i en anden stikkontakt, og så gik jagten ind på at finde synderen. Men jeg havde ingen held med mig.


Jeg fik stegt mine frikadeller (for kogepladerne virkede stadigvæk?!), og spiste frokost, mens jeg undrede mig rigtig meget over hvad der lige foregik. Det manglede da bare, at mit komfur sang på sidste vers! Fordi jeg var så muggen over den forsvundne el, og fordi jeg frygtede at jeg skulle have et nyt komfur, gik jeg en rigtig lang tur (måske var problemet forsvundet af sig selv, når jeg kom hjem igen?).


I går aftes måtte jeg så ringe til Brormand og beklage min nød.
Ego: "Hej Brormand. Min ovn virker ikke og der er ikke strøm i to af stikkontakterne ude i køkkenet. Men kogepladerne virker? Er det ikke bare sært?!".
Brormand: "Nej. Tjek sikringerne i tavlen".
Ego (står ved tavlen i entreen og kigger opgivende på sølle 4 sikringer): "Øhm, ja den her ser da godt nok underlig ud. Der ligger da vist en løs fjeder".
Brormand: "Skift den". 
Ego (efter at have skiftet sikringen og fjernet fjederen): "Fantastisk! Nu virker det igen!".

Behøver jeg at sige, at det var vildt pinligt!?!

tirsdag den 7. juni 2011

Chokoladekagen fra min barndom?

For 100 år siden (okay, det var sidste år i februar) skrev jeg et blogindlæg om en chokoladekage fra min barndom. Kagen var en rund tørkage med hvidt sukkerstads og chokoladekrymmel på toppen, og så var den fuldstændig dækket af chokoladeglasur.

I Føtex faldt jeg over en Chokoladetærte fra Dancake, og den minder lidt om min elskede barndomskage. Måske er det den - bare i en lidt anden udgave?

En fryd for øjet!

Kan du se det? En af Svigerindes aflagte orkideer har besluttet sig for at sætte en ny stilk! :D

Om skybrud, tropenætter og håndværkere.

Efter at have set søndagens afsnit af Luksusfælden på TV3 mandag eftermiddag, hvor man virkelig fik indblik i en ordentlig omgang pengesvineri, gik jeg i køkkenet for at lave aftensmad. Og udenfor gik himmelen fra at være nogenlunde til virkelig mørk! Jeg kunne høre lidt torden, men regnen lod vente på sig. Der kom en smule regn, men slet ikke hvad jeg vil betegne som skybrud, og efterfølgende klarede det op og der blev umenneskeligt varmt i min lejlighed. Indtil jeg gik i seng omkring kl. 20, sad jeg og småblundede foran flimmerkassen, og drømte om en kraftig blæser, for det var ulideligt at være indenfor. Det kan godt være, at DMI ikke vil betegne natten som tropenat, men da jeg vågnede kvart over 3 i morges (!) var der stadigvæk lummert indenfor. Så sad jeg der og kogte mens jeg genkaldte mig nattens drøm, som bl.a. omhandlede en vis Hr. Blachman og noget med en telefon...
Her til morgen går håndværkerne i gang med, at renoverer rør og blandingssløjfer i hele ejendommen, så der vil blive lukket for vandet omkring kl. 7. Derfor skal jeg lige nå at udnytte vandet så længe det stadigvæk er her, men hold.nu.kæft. hvor er jeg træt! Der er også håndværkere udenfor min ejendom i disse dage, og de larmer! Taget er ved at blive skiftet, og det der nedfaldsrør til gamle tagsten er lige udenfor mit køkkenvindue.

Lige nu er der stilhed. Better er gået kold i en lænestol, og jeg forsøger at holde mig vågen mens jeg indtager dagens tredje kop kaffe. Jeg forudser at det bliver en meget, meget lang dag!

mandag den 6. juni 2011

Jeg har erkendt mit nederlag.

Som bekendt har jeg i de seneste år været storforbruger af hårfarve og mine mange (mere eller mindre heldige) forsøg med en saks. Mit sidste forsøg med, at svinge saksen en rask tur gennem høstakken faldt dog virkelig uheldigt ud, og så var der ikke andet at gøre, end at gå til bekendelse ved frisøren og få styr på lokkerne. I dag blev altså dagen, hvor jeg overvandt mit had til frisører, et had som opstod i sommeren 2008, da en damefrisør bare klippede løs, mens hun diskuterede med en anden frisør. Siden den oplevelse har jeg været min egen frisør, på den måde kunne jeg kun skylde skylden på mig selv for en dårlig klipning. Dem har der nu været én for mange af, hvilket altså fik mig i frisørstolen. Og jeg er meget taknemmelig for, at den søde frisør kunne udbedre skaderne så fint. 


søndag den 5. juni 2011

Pensum.dk

Er der nogen, som har erfaring med at sælge studiebøger på Pensum.dk? Gode råd modtages gerne!

Jeg sætter da bare endnu en stilk.

I februar måned fik jeg en orkide af Svigerinde, som ellers ville være endt sine dage på lossepladsen. Den trives i bedste velgående, og så har den oven i købet sat en ny stilk! Og jeg bliver så glad hver gang jeg ser et lille fremskridt! ;) Flere faldefærdige orkideer modtages med kyshånd!

Den 12. maj - og vinteren kiggede lige forbi.


Kong Vinter i form af hagl!

Kan du huske Svigerindes orkidee, som nær havde endt sine dage på lossepladsen?

Tænk, at ville smide sådan en blomsterpragt ud! ;)

Jeg skal da lige love for, at jeg fik sommer! ;)

 Fredag aften - og nej, jeg har ikke liige husket det der solcreme.

 Lørdag. Det var F**kingvarmt, og jeg følte mig lige så oppustet som jeg så ud! Denne gang havde jeg husket Faktor 30.

 Lørdag. Skønt at dase ved Åen ;)

 Lørdag. Høj sol og skyfri himmel!

Lørdag aften. Utroligt nok gjorde det ikke avs....

Kaffe er tiltrængt på denne søndag morgen

 Både for mig og Better. 

Og så er det jo vidunderligt, at Nørden har skaffet mig en kaffemaskine, som kan brygge en kæmpespand kaffe! Total win-win! ;)

onsdag den 1. juni 2011

Bum - så fik jeg lige lavet en ønskeliste.

Find den under fanen '30 år' hvis du vil kigge med ;)

Åh hvilken herlig morgen!

Og det er tiltrængt, for jeg fik migræneanfald i søndags, og det var bestemt ikke rart! Jeg har aldrig haft migræne før. Jeg var ude ved Looney og blive passet og plejet fra mandag til tirsdag. Det er sgu rart at blive opvartet når man har det skidt. Jeg håber ikke, at jeg skal opleve sådan en omgang migræne foreløbigt!

Brormand er virkelig en guttermand! Jeg bliver jo snart 30 - måske skulle jeg ansøge kommunen om en rollator? - så Brormand har lige foræret mig et halvt års internet til at bruge derhjemme! Det bliver altså rart! Har set alt for mange film i den sidste tid - hvilket er hyggeligt nok - men jeg mangler altså at kunne gå på nettet! Så tusind tak, Brormand!