mandag den 30. januar 2012

Hurra for samfundets morale!

Nu har jeg et par gange hørt en radioreklame for noget der hedder "Victoria-et-eller-andet" hvor sloganet er: Ha en affære.

Nu vel ja.

Det er da VIRKELIG også helt normalt at opfordre den danske befolkning til det!

lørdag den 7. januar 2012

Jamen, held og lykke da!

Jeg fandt en gammel Urban-avis i mine utallige gemmer, for der var altså et citat, som ikke måtte gå ubemærket hen uden at få en lille kommentar med på vejen. Avisen er fra oktober 2011, og artiklen handler om at drenge tager det med en studiepause efter gymnasiet meget mere afslappet end pigerne. Pigerne er bedre til at planlægge end drengene i følge en undersøgelse. Forskerne bag undersøgelsen har talt med en gruppe unge, og det er der kommet et par mere eller mindre seriøse udtalelser ud af. Et af spørgsmålene lød: Er der nogle ting, der er vigtige for jer at have opnået, når I bliver 30 år? Til det har en dreng med studentereksamen, men ingen uddannelse, svaret: Jeg vil gerne fange en gedde på over 10 kilo. Det er det, jeg går lidt efter".

Herfra er der bare at sige, held og lykke med det! Og sikke en fremtidsplan at have!

fredag den 6. januar 2012

Strukturer under huden af Martin Bigum.

Jeg har været på kunst museum i dag, for at se udstillingen 'Strukturer under huden' af Martin Bigum. Det var meget farverige billeder, som gav masser af stof til eftertanke og overvejelser om, syntes jeg, livets dybere mening. Jeg var meget betaget af måde hvorpå han har arbejdet med puslespilsbrikker på en del af billederne.

Der var især et billede, som forargede mig langt mere end de andre; Lige da jeg rettede mine øjne mod det blev jeg mindet om barnet i mig, smilede, og gik lidt tættere på. Så kom følelsen af undren, efterfulgt af pinligheden (og et fnis), flovheden, og til sidst væmmelsen over maleriet! Men for mig, så kan kunst være alle ting - så længe det vækker en eller anden følelse i mig, og det gjorde dette groteske billede bestemt:

Scared & Profane (2003) af Martin Bigum.

Lige så vel som forargelsen fandt sted i mig, på samme måde oplevede jeg den totale fortabelse i den ubeskrivelig skønhed, som man ikke kan sætte ord på, ved et helt anderledes billede. Jeg kiggede rigtig længe på billedet, og følelsen af at tænke en million tanker og absolut ingenting på en og samme tid, fik langsomt greb i mig, og jeg gav mig fuldstændig hen i det billede. Det er simpelthen så meningsfyldt for mig, og jeg elsker virkelig når kunst formår at hive mig ind i en anden verden, væk fra virkeligheden, og bare lade tiden gå i stå...

Hymne (Søren Ulrik Thomsen) af Martin Bigum.

torsdag den 5. januar 2012

Hvad skal jeg gøre ved det?

Det her lyder sikkert mærkeligt, og måske endda total fjollet, but here goes: Nu hvor Anders Frandsen er tilbage i samfundets (og i min) bevidsthed, og spisesedlerne fra både B.T og EkstraBladet har billeder af ham, storsmilende og virkelig charmerende, foran hver eneste kiosk, så er mit 20 år gamle crush blomstret igen, og det altså virkelig med sug i maven og hvad har vi! Men! Det er med meget blandede følelser, for selvom sommerfuglene blafre let med vingerne hver gang jeg ser ham smilende hist og her, så overvældes jeg på samme tid af en enorm tristhed over, at han tog herfra i så ung en alder. Og så begynder tankerne at stille spørgsmål vedr. hans død og hvordan han døde og hvorfor vi (jeg) ingenting får at vide, og så kommer der endnu flere tanker om at jeg jo kun var 10 år, da jeg var så semiforelsket i ham, og at jeg egentlig ikke kan forlange at få noget som helst at vide om hans død (og hvorfor læste jeg nu og EkstraBladet's spiseseddel?). Så blafre sommerfuglene atter med vingerne, og jeg er fuldstændig 'lost' i hans smil og charmerende øjne.

Hvad gør jeg med mit genfundne crush, og hvordan overlever jeg lige, at sommerfuglene slå kolbøtter hver eneste gang jeg ser et billede af Anders Frandsen? Jeg synes ikke selv, at det er særlig smart at føle mig forelsket, når manden døde så pludseligt!

Måske drejer det sig i virkeligheden om, at jeg mindes den tid som barn, og at Anders Frandsen var den første kendis, som jeg blev sådan lidt smålun på - altså vist nok udover New Kids On the Block - (mit totalle, altoverskyggende crush på Michael Jackson startede først et års tid senere) - og det er derfor sommerfuglene blafre en smule, og jeg føler mig trist, fordi barndommen definitivt er slut?

Har jeg nu kastet mig ud i alt for meget selv-analysering?

Men altså, nu hvor jeg er 30 år, og noget mere erfaren med forelskelse osv., så kan jeg absolut godt forstå, at Anders Frandsen tiltalte mig, da jeg var 10 år gammel. Han var da virkelig alle dage en meget, meget handsome mand!


tirsdag den 3. januar 2012

Jamen.....Dét er da ikke rigtigt!?!

Jeg fik lidt af et chok da jeg faldt over overskriften: Grand Prix-stjerne Anders Frandsen er død. Det var ham, der vandt Melodi Grand Prix i 1991 med sangen "Lige der hvor hjertet slår"; Det var ham, som opfandt skjuleren til en pakke Kærgården; Og hvis du kan huske den leg i Blogland, hvor man skulle svare på "Five guys I still fancy" så kan jeg fortælle dig, at jeg bl.a. havde Anders Frandsen på min liste. Jeg synes han var så nice!

Og i søndags blev han fundet død på sin bopæl i Hellerup... Jeg troede simpelthen det var en syg joke, som Ekstra Bladet havde fundet på. Men det er ikke en joke. Jamen altså.....