Der var forresten noget med nogle brækklatter...

Tilbage i december sidste år skrev jeg et blogindlæg om  nogle brækklatter, og skrev derfor at jeg ikke havde overskud til at blogge. Nu er der så en out there i Cyperspace, som gerne vil vide hvad de der brækklatter gik ud på. Lad mig se...det er jo efterhånden et par dage siden, og meget har ændret sig i mit liv.

Alting blev mig for meget i de sidste par måneder af 2011, og til sidst hang min apatiske tilstand mig så langt ud af halsen, at jeg simpelthen ikke gad lave en fløjtende fis. Når jeg tænker tilbage på 2011 så tænker jeg først og fremmest på alt det negative, som skete for mig personligt i det år. Alt det bøvl med min arbejdsskade, pengeproblemerne og kontanthjælpssystemet med dets dødssyge aktiveringsprogram fyldte alt for meget, og det gjorde det bestemt ikke lettere, at da det endelig så ud til at lysne på arbejdsfronten i slutningen af oktober, så blev gulvtæppet atter revet væk under mig endnu engang det år. Jeg var kommet i arbejdsprøvning ved en tandlæge i Aalborg, og jeg var så himmelglad for at være kommet i gang igen med mit fag, også selvom jeg døjede med smerter i ryg og lænd. Men hold op hvor var jeg glad. Efter ca. 14 dage blev arbejdsprøvningen afbrudt, og det gik ikke stille af sig. Det kan godt ske, at jeg var blevet forblændet af min egen lille lykkerus i den periode, for aldrig har jeg følt mig så dårligt behandlet, som da arbejdsprøvningen sluttede. Jeg røg lige lukt ned i kulkælderen, og døjede med søvnproblemer i de efterfølgende 10-14 dage. Nogle nætter sov jeg slet ikke, og det kan man altså ikke holde til i længden. Min energi var på nulpunktet, og jeg forbandede hele dette lorte liv langt ind i helvede.

I december prøvede jeg at få det bedste ud af det, men det var ikke særligt opløftende at være tilbage i aktivering og samtidig forsøge at bearbejde den ydmygende oplevelse med arbejdsprøvningen. Nogle dage føltes det som om, at livet havde brækket sig i lårtykke stråler ud over det hele med al dens negativitet, og det drænede mig for al energi. Det fortsatte ind i januar og februar 2012, men nu har jeg heldigvis fået vendt situationen, så nu ser det ikke helt så sort ud mere. Jeg er atter kommet i arbejdsprøvning, denne gang ved en tandlæge i Randers, og jeg føler mig rigtig godt tilpas der. Der er en helt anden atmosfære på klinikken, end der var i Aalborg, og jeg tror på at de værdsætter min tilstedeværelse. Jeg har i hvert fald fået meget ros og mange kram af kollegaerne, og også pjattet helt vildt meget med dem, hvilket er enormt positivt, for de er altså en hel del år ældre end mig. Jeg er også begyndt at arbejde som trappevasker, og det er faktisk et ganske udmærket job, selvom det selvfølgelig ikke altid er lige sjovt, at skulle gå op på 4. sal og knokle sig igennem 6 opgange. Men beboerne er positive, og siger altid 'hej', og i går fik jeg at vide af min arbejdsgiver, at folk er yderst tilfredse med trappevasken, for trapperne har aldrig været så rene, som efter jeg startede. Det er altså en besked, som får en til at smile lidt ekstra, og smilet, det har været en mangelvare i mit liv i det sidste lange stykke tid.

Selvom jeg nu smiler helt ind i sjælen, og nyder at der hver dag er noget at stå op til, som giver mening for mig, så er alt jo ikke perfekt. Jeg stræber ikke efter at få et perfekt liv, men hvis livet fortsætter i denne positive retning, som det gør nu, så kan det ikke gå helt galt. Der er stadigvæk efterdønninger af negativitet fra 2011, men jeg er blevet meget bedre til, at håndtere det nu. De dage, hvor livet sender en brækklat i min retning, ryster jeg på hovedet, trækker på skuldrene og tænker 'nå, og hvad så? Jeg overlevede 2011, så kom du bare an, Bitch!'. Så bliver brækklatten fejet om i baghovedet, og mit fokus rettes atter mod alt det positive, som får smilet frem.     

Åh du skønne tirsdag - bliv endelig ved!

Jeg har tæsket rundt i 3 timer på arbejde i dag, været en times tid i fitness og så fik hytten lige en tur, da jeg kom hjem. Og denne tirsdag bliver bare bedre og bedre! Jeg har virkelig glædet mig til præmieren på musikvideoen til sangen "Behind the Mask", og jeg er simpelthen så glad for resultatet! Jeg har lyst til at hoppe rundt og juble!

Hvad har du fået denne fantastiske tirsdag til at gå med?! :D

Jeg har erkendt mit nederlag.

Som bekendt har jeg i de seneste år været storforbruger af hårfarve og mine mange (mere eller mindre heldige) forsøg med en saks. Mit sidste forsøg med, at svinge saksen en rask tur gennem høstakken faldt dog virkelig uheldigt ud, og så var der ikke andet at gøre, end at gå til bekendelse ved frisøren og få styr på lokkerne. I dag blev altså dagen, hvor jeg overvandt mit had til frisører, et had som opstod i sommeren 2008, da en damefrisør bare klippede løs, mens hun diskuterede med en anden frisør. Siden den oplevelse har jeg været min egen frisør, på den måde kunne jeg kun skylde skylden på mig selv for en dårlig klipning. Dem har der nu været én for mange af, hvilket altså fik mig i frisørstolen. Og jeg er meget taknemmelig for, at den søde frisør kunne udbedre skaderne så fint. 

opfølgning på mit liv.

Hejsa! Og god Påske!

Det er vist på tide, at jeg giver jer en update på hvordan tingene står til her i min verden.
Min jobsituation er uændret - dog har jeg stadigvæk et rengøringsjob på nogle få timer om ugen. Ellers er jeg "aktiv" på AOF, hvor jeg bl.a. går i fitness center ca. to gange om ugen. Jeg har fået lagt et skåneprogram så jeg kan få genoptrænet min nakke/ryg etc. ganske langsomt. Og det går fremad og det gå meget, meget bedre med mine skavanker!
Det virkelig fantastiske forårsvejr har fået mig op af stolen og ud af døren, så nu traver jeg Randers tynd i en times tid ca. hver dag. Og det er altså skønt.
Min økonomiske situation er noget værre rod, hvilket har resulteret i at jeg har måtte leve af donationer i form af mad eller penge fra venner og familie hele april måned, samt skære en masse udgifter væk på min budget. Dette har medført at jeg 1)får færre tv-kanaler og 2)må undvære mit internet på ubestemt tid fra maj måned. Det sidste er jeg ret træt af, men sådan må det være. Jeg har sat et par ting til salg på min nyoprettede salgsblog, så vil du ikke bruge 5 minutter af din tid på at kigge rundt der?! Tak.
Min økonomi har også resulteret i, at jeg har måtte sætte min lejlighed til salg i en tid, hvor boligmarkedet er meget usikkert. Men den er sat til salg, så nu må jeg vente og se hvor lang tid der går, inden jeg skal finde en lejebolig og flytte. Jeg har dog en betingelse for en ny bolig, og det er at jeg må have Better hos mig. Min elskede lille kat kan jeg altså ikke leve uden! Han er så dejlig upåvirket af hele situationen, hvilket jeg sætter stor pris på i disse dage!

Jeg har opdaget en ting, som nok er ret positiv; Når man lever af pasta og ketchup i en hel måned så bliver man rigtig, rigtig gode venner med sin vægt! Og nej, jeg behøver absolut ikke at tabe mig, men det har jeg altså. Og så siger de kloge at man skal holde sig fra hvid pasta?!

Jeg har ikke fået læst blogs i meget, meget lang tid, og nu hvor jeg kommer til at leve uden internet så får jeg ikke rigtig opdateret på den front. Men jeg er her, og jeg håber at jeg meget, meget snart får internet igen, så jeg kan læse blogs, blogge noget mere og - nå ja - være på FB og Twitter ;) Jeg kan dog tjekke mails på AOF, så jeg kan stadigvæk svare på spørgsmål og andet - og selvfølgelig også holde mig opdateret med hvordan det går på min salgsblog. Du finder salgsbloggen ved at klikke på billedet i højre side.

Jeg håber I alle har det godt, og at I får nydt det virkelig gode vejr!
Kram, Mona

Husk at!

Kære Mona!
Vi henvender os til dig for at minde dig om, at du snart bliver 30! Det er nu du skal tænke på efterløn, og derfor tilbyder vi dig, at du skal betale et efterlønskontigent til fagforeningen fra den dag, hvor du fylder 30 år. Du må betale til efterlønsordningen i 30 år, men du kan selvfølgelig få dine indbetalinger overført til en pensionsordningen såfremt du ikke længere ønsker at indbetale til din efterløn. Men husk nu, at du skal betale fra den dag du fylder 30, for ellers mister du fordelene ved efterlønsordningen når du bliver 62.
Hvis du ikke ønsker at betale efterlønsordnings kontingentet bedes du udfylde og indsende vedlagte svar-blanket.
Med venlig hilsen
Din fagforening

Kære Fagforening!
Ja! Jeg ved godt at jeg snart bliver 30! Ja, jeg ved godt at efterlønnen er usikker fordi LilleLars og Tårnhøje Helle ikke kan finde ud af det! Ja, jeg ved godt at jeg bliver 62 - om 32 1/4 år!
Men kære Fagforening, må jeg ikke godt komme ind på arbejdsmarkedet, inden jeg skal tænke på efterløn og pension og kage til bingoklubben? Må jeg ikke godt bare være Mona på 29 i en 1-værelseslejlighed bare lidt længere? Det der voksenliv lyder virkelig uoverskueligt og hårdt. Jeg mener, skal jeg begynde at se efter tilbud på en rollator nu? Jeg ved ikke engang hvor man køber en rollator?!
Knuzzz Mona på 29 3/4 år.

Oh shit hvor kan tiden altså bare....forsvinde?

Jeg har min vante gang på AOF (igen igen), og livet på kontanthjælp er absolut ikke at foretrække! Min økonomi har også nået det absolutte nulpunkt (eller skal jeg sige 'minus-punkt'?), så der skal nu til at ske store omvæltninger i min hverdag. Men dagen i dag har dog sendt en pæn mængde solskin ind i mit liv, for jeg var til jobsamtale, og fik jobbet! Okay, jobsamtale og jobsamtale - det er nok så meget sagt; Jeg blev ringet op af stedet, (hvor jeg tidligere har gjort rent i weekenderne) den anden dag, og blev tilbudt et job som rengøringshjælp i hverdagene. Chefen sagde, at jeg skulle kigge forbi tirsdag, og så kunne vi snakke nærmere der. Så jobsamtale er nok så meget sagt. Men altså, JEG HAR FÅET ET JOB!!!

Jeg skal arbejde 8 timer om ugen, og det passer mig fint, for jeg er ikke helt ovenpå efter min arbejdsskade, som jeg altså stadigvæk kæmper med at få anerkendt etc etc., men 8 timer om ugen ved jeg, at jeg kan holde til. Jeg havde 20 timer om ugen hos tandlægen, da jeg arbejdede i Nordjylland, og det var passende. Jeg er også begyndt at genoptræne min ryg, fordi jeg gennem AOF kan komme i fitness center uden at det koster mig en klejne (og hvem siger lige nej til det?!). Så selvom nogle ting virker virkelig, virkelig nederen, så er der sgu også et par lyspunkter, og det er helt klart værd at fremhæve!

psssssst! Har du hørt det?

Der er kommet en ny madpyramide med et par ændringer. Ris og pasta er rykket op i midten, grøntsager er rykket ned i bunden, og så er der sat fokus på fuldkornsprodukter. Det gælder stadigvæk at man anbefales at spise mest af det i bunden, og mindst af det i toppen. Du kan læse meget mere om madpyramiden, og en masse forskellige råvarer her. 

Jeg trængte til lidt forandring!

Nu er det lidt anderledes, at komme hjem - men jeg er ganske tilfreds med det. Jeg har dog ikke ret meget lys i min stue/soveværelse (vel, Brormand!).

Smoothies ;)

Svigerinde fortalte mig om portionsposer til smoothies i går aftes, så dem gik jeg på jagt efter her til eftermiddag. Jeg købte to forskellige varianter, og sammen med juice smager det altså himmelsk. Jeg kunne sikkert gøre det meget billigere ved at købe frugterne og så selv lave små portionsposer, men dovenskaben længe leve (og det er vist også lidt halvsvært at opstøve jordbær på denne tid af året, altså friske jordbær).

Juicen købte jeg i Netto, og normalt er jeg ikke til juice, men i smoothie smager det egentlig meget godt.

Udover bær og 1½ dl juice tilsatte jeg også 1 teske sukker. Måske kan jeg helt undlade sukker, men det vil jeg vente med at finde ud af til imorgen.

Eftertænksom.

Det har været en lidt underlig uge, altså siden onsdag i sidste uge. Min cykel punkterede og måtte en tur til cykelhandleren, og det koster jo penge alt sammen. Og hvis der er noget, som kan få mig i kulkælderen, så er det pengesager. Det er ingen hemmelighed, at min økonomi er en by i Rusland, så derfor var det også møgirriterende, at skulle smide penge i en ny slange til min cykel. Penge, som jeg ikke har. Men cyklen blev betalt, og jeg kunne igen cykle til og fra arbejde. Men onsdag var en dum dag. Jeg var rastløs og tænkte alt for meget, på alt for mange forskellige ting, som jeg alligevel ikke kan gøre noget ved og det hev mig ned i kulkælderen. Og så blev der sendt en stor, fed hvid pil efter det der rygestop. Hvilket så gjorde mig endnu mere depri. Og det kan en hver jo hurtigt regne ud, at det ikke hjælper en pind på min elendige økonomi. Desværre.

Weekenden var overraskende god, og jeg var så sprængfuldt af energi, så der blev lige tilbage lagt 8 km løb den weekend. Søndag aften var der dog igen en hel masse ting, som fik mig ned i kulkælderen, deriblandt pengesager (surprise, huh?). Og mandag morgen var følelsen ikke aftaget, så jeg startede ugen med en total lorte morgen! Efter arbejde var jeg virkelig energiforladt, og jeg havde mest af alt lyst til, at gå i seng. Der var dog en hel masse ting, som lige skulle ordnes, men så gik aftenen da med det. Jeg fik også vendt verdenssituationen med Looney, og det hjalp virkelig meget på mit elendige humør. Nogle ting kan ikke gøres om, og så er der ikke noget at gøre ved det. Så må man bare kigge fremad i stedet for tilbage. Men hold kæft hvor jeg bare hader når alting ramler over hovedet på mig! Det er som at stå og kigge ned i et stort, sort hul og man falder bare længere og længere ned, i mens man undre sig over hvornår man mon rammer bunden? Jeg ramte ikke bunden, for Looney fik mig fisket op af det skide hul, og nu går det da bedre. Heldigvis.

I går aftes blev fortiden dog atter sat i fokus, da en gut, som jeg i min vildeste fantasi ikke havde regnet med at høre mere fra overhovedet, pludselig skrev til mig og legede en rigtig Spørge-Jørgen. Jeg vidste dog med det samme hvad han i virkeligheden ville, siden han pludselig begyndte at skrive, så jeg affærdigede ham. Det var sådan en 'been there, done that' oplevelse, og så kunne der ikke koges mere suppe på det ben. Det var dog vildt underligt, at skulle mindes om tiden med netop den gut. Og så snakker vi ikke mere om det. 

I dag har jeg tidligt fri fra arbejde, og jeg har så småt fået planlagt et par ting, som jeg skal have ordnet i dag. Måske kommer der mere ro på alle mine tanker? Det kunne jeg egentlig godt tænke mig. 

På forhånd undskyld for dette alt for selvfede indlæg!

Okay, dagen startede måske ikke særlig positivt, for jeg sov helt til klokken 11, og det var absolut ikke meningen at jeg ville sove længe, but apart from that, så har dagen i dag været noget nær fantastisk! Efter at have støvsuget matriklen (og der er altså pænt mange rum i min Mors hus), rengjort og ryddet op i køleskabet, fik jeg lyst til at løbe en tur. Jeg regnede ikke med, at jeg ville løbe særlig meget, men så kunne jeg da gå i stedet for. Jeg smækkede musik i ørerne, og så begav jeg mig ellers ud i det skønne vintervejr.

Jeg har indtegnet min rute efterfølgende, og jeg var faktisk overrasket over mig selv. Jeg gik den første kilomet, men så løb jeg også derefter og det blev faktisk til 2½ kilometer i alt. I begyndelsen følte jeg mig som en dum gås, der overhovedet ikke have styr på sine ben, men jeg fandt da en passende rytme undervejs. De røde streger, som jeg selv har indsat, viser overgangen fra gang til løb (ved 1 km mærket), og senere (efter 3 km mærket) fra løb til gang. Hele turen var på ca. 4 kilometer (3,91 km i følge Iforms ruteplaner), og jeg er altså vildt stolt af mig selv!

 Billedet her er taget umiddelbart efter, at jeg var hjemme igen efter løbeturen.

 

Da jeg have været i bad, og inhaleret et par kopper kaffe, kastede jeg mig over mine jeans, som altså synger på sidste vers. Min Mor var virkelig chokeret over, at jeg overhovedet kunne finde på, at gå med så slidt en røv. Jeg har, i følge min Mor, siddet røven ud af dem.... ;) Jeg har dog ikke smidt dem ud, da jeg vil forsøge, at lave et par shorts ud af dem, og så sy en masse lapper på bagdelen o.l. Jeg har fundet en stor pose med knapper i min Mors gemmer, og jeg overvejer om jeg kan bruge dem til min DIY shorts. I kommer helt sikkert til at følge processen. Indtil videre har jeg kun klippet buksebenene af, og så syet kanterne.

Selvom jeg har sovet længe, så har denne lørdag været hel fantastisk, og dagens indhold må egentlig gerne gentage sig imorgen. Det er skønt at have optur på! ;D

Når vigtige beslutninger træffes omkring midnat.

Meget sent i går aftes så jeg (og jeg blev ganske forfærdet), at der kun var to cigaretter tilbage i pakken. Jeg kunne tage en tur på min superfine cykel ned til en tank (hvis de altså har døgnåbnet heroppe i landet), men here's the thing: Min pung er tom for cash, og min bankkonti er i minus big time. Så var der allerede to ting, som talte for et rygestop.

Ret hurtigt fandt jeg andre begrundelser for et rygestop:

1) Man ser dum ud, når man har en smøg i kæften 

(jeg gør mig virkelig umage for, at se vildt intelligent ud på dette billede *GG*).

 2) Hos min Mor og Bonusfar foregår al rygning udenfor (man vil altså som ryger få en masse frisk luft (gennem et filter)), og selvom min Mors gummistøvler er vildt behagelige, så er det altså vildt nederen, at skulle udenfor og pulse. Det er også vildt koldt (de der få plusgrader er altså ikke noget at råbe hurra for).

Det eneste, som taler imod et rygestop, er et par ekstra kilo på sidebenene. Men på den anden side, så kræver det vel bare, at jeg få dyrket noget motion (that's something new in my world) og spiser mindre - jeg skal helt klart undgå, at "hyggespise"/trøstespise.

Nå. To sum it all up, så var cigaretpakken tom, da jeg gik i seng (fordi jeg havde røget begge cigaretter), og helt ærlig; Disse nye omgivelser er helt perfekte til, at gennemfører et rygestop, da der ikke er nogen fristelser (i form af andre rygere), så jeg kaster mig ud i det! Da jeg gik i seng i går aftes var jeg 'ryger'. Da jeg stod op i morges fik jeg en ny etikette påklistret; jeg er nu 'Forhenværende ryger'.

Det modsatte af crap.

Jeg er så stolt af mig selv! Jeg har overhovedet ikke været forbi H&M's Webshop en eneste gang, siden det nye år begyndte! Det er fremskridt der vil noget! Yay!

Danse, danse dukke min.

Jeg skal vist til, at tage dans lidt seriøst igen. Jeg har netop set, at den helt store dille i landets fitness centre i år bliver Ballroom Fitness, hvor man danser vals og cha cha cha. Jeg har gået til dans for maaange år siden, men jeg kan stadigvæk godt huske grundtrinene til en cha cha cha, så måske skal Better agere dansepartner, når jeg folder mig ud i en cha cha cha (eller også vil han flygte og give hoppebolden nogle tæsk). Så kan jeg da i hvert fald ikke sige, at vi keder os herhjemme på matriklen ;)

Danse....åh nej, så er det derfor, at Paris Hilton er så tændstikstynde! Hun er jo 'Party Queen'en' over dem alle! Og jeg går ikke på diskodaskoer mere....Better! Vågn op! Vi skal danse;)

Jeg ved det godt!

Men hvorfor skal det hele absolut handle om rygestop?! 

(billedet er fra en cool blog, som jeg ellers elsker at læse - bare ikke lige i dag).

Her er svaret på alle mine bønner!

Jeg sidder og ser Aftenshowet på DR1, og de ville så give alle ugebladenes slankekurs-mani et baghjul ved at hjælpe en kvinde med, at blive klædt så hun så slankere ud. Og stylisten smider en kjole på hende, og den sidder meget pænt på hende. Så siger stylisten, at hun skal tage sådan en Shapewear-bodydragt indenunder, og kjolen sidder bare så meget bedre på hende. Sådan en shape-ting ville hjælpe mig tossemeget med min topmave. (så slipper jeg også for at rode rundt dernede på gulvet for at vedligeholde min usynlige six-pack).