Kunsten at købe stort ind i IKEA!

Jeg har været på tur i dag sammen med Brormand og Frede. Vi skulle bare lige i Bauhaus og et hurtigt smut i IKEA. Det kan så ikke lade sig gøre kun at gå 'et hurtigt smut' i hverken Bauhaus eller IKEA for den sags skyld, og jeg tror aldrig at jeg har opholdt mig så længe i Bauhaus nogen sinde. Vi brugte over 1½ time på at gå rundt og kigge på julestads, lamper, bordplader, fliser og hvad de nu ellers har. Nå jo, og blomster. Frede lærte, på den hårde måde, at kaktusser hedder kaktusser af en grund. Heldigvis tog han det i stiv arm, men efterfølgende spurgte han for hver enkelt blomst om det var en kaktus, før han satte fingrene på den. Jeg tror faktisk ikke, at vi købte andet end julestads i Bauhaus.

Da vi endelig slap ud derfra, gik turen til IKEA. Det passede med, at vi kunne spise frokost - og man har vel heller ikke været i IKEA før man har spist "köttbullar" (det var dog kun Frede der spiste dem). Der blev spist, Frede blev sendt en time i legeland (afsindig fedt at de har sådan en ordning i IKEA), der blev kigget, smidt dimser i vognen, Frede blev hentet i legeland og så blev der ellers tastet varer ind ved kassen. Jeg har så lært to ting, nej tre, af at være i IKEA på en lørdag; 1)Det er en kende deprimerende at være single når der er børnefamilier i hobetal samlet på ét sted. 2) Der kommer altid et tidspunkt, mens man snegler sig gennem IKEA's kæmpe areal, hvor man får semi-klaustrofobi og bare har fået mere end nok af IKEA (det var så her jeg sagde til Brormand, at nu behøvede vi ikke kommer her de næste 4 år). 3) Kassedamen kan godt gå i selvsving og taste den samme vare ind 5 gange OG! forlange betaling for den faktiske vare og de 4 imaginære varer.

Bortset fra julestadset (som, indrømmet, fik mig i julehumør) og den totale IKEA-overdoze, så var det en dejlig dag. Det undre mig dog, at hver gang jeg har været i IKEA, så har jeg brugt pænt mange penge på alverdens mærkelige dimser, som jeg ikke anede at jeg manglede......?!

Boganmeldelser - de få jeg har fået læst i år

Pan's hemmelighed af Michael Katz Krefeld.

En paperback bog som kunne købes sammen med et dameblad i juni måned. Jeg læste bogen på én dag. Trængte til at slå hjernen fra, da jeg havde en længere togtur foran mig efter en dejlig, men følelsesladet weekend. Bladet have jeg købt til udrejsen, skimmet det igennem på få minutter og kastet det ned i tasken. Da jeg skulle hjem kom jeg i tanke om bogen. Jeg læste fra jeg havde sat mig i toget omkring kl. 13 til jeg gik i seng omkring kl. 02.30 - kun afbrudt af omstigning fra tog til bus, gåturen hjem fra rutebilstationen, aftensmaden og en let udpakning af min kuffert. Bogen er en krimi, og jeg kan faktisk ikke huske hvad den handlede om. Det kunne tyde på at jeg skulle læse den en gang til. Noget tyder på at det lykkedes mig at slå hjernen fuldstændig fra den dag! 

 

Den uendelige historie af Michael Ende.

Et eventyr fra min barndom. Jeg har set filmen(e) mens jeg gik i folkeskole. Det var dengang man blev tosseglad, når ens klasselære kom ind i klassen med et tv på rullestativ. Så vidste man at der ikke skulle undervises særlig meget. Jeg syntes rigtig godt om filmen, især dragen. Tænk at have sådan en stor, hvid drage! Sidste år var bogen på tilbud i den lokale boghandel, og jeg fik den købt. Jeg påbegyndte også at læse den, men blev afbrudt fordi jeg kastede mig over det ene broderi efter det andet, og derfor ikke havde tid til at læse. Da jeg holdt sommerferie i år fik jeg den endelig læst. Det er et dejligt, eventyrligt univers at læse om, og på trods af, at jeg har set den på film, så kunne jeg ikke huske ret meget. Andet end hvordan de forskellige hovedpersoner så ud. I hvert fald så nogen lunde. Det var absolut ikke en skuffelse at læse bogen. 

Forfulgt af Mahtob Mahmoody.

Mahtob er datteren fra bogen/filmen 'Ikke uden min datter'. Jeg har set den film et par gange, men jeg syntes at det kunne være interessant at få datterens historie. Og det gør man i denne bog. Flugten fra Iran og hendes far har fyldt rigtig meget i hendes liv, og sat rigtig mange begrænsning for hende. Og alligevel har hun fået skabt sig et liv med de ting, som hun havde lyst til. Jeg var fanget af bogen fra start til slut, og til tider kunne jeg endda mærke den frygt hun har følt igennem årene. Det giver et helt andet billede end det man ser i filmen. Det meste af bogen foregår efter begivenhederne i filmen, og det synes jeg godt om. Beskrivelserne af hvor meget hendes mor arbejde for at sprede budskabet om deres oplevelser i Iran og deres flugt, og hvor meget moderen engagerede sig i andre familier med samme skæbne (eller hvor barnet var kidnappet til et andet land) har fyldt rigtig meget i hendes liv. Til tider har det virket som om, at det har været for meget. Mahtob så aldrig sin far igen. Han døde får nogle år siden. 

Det sidste brev fra din elsker af Jojo Moyes.

Jamen - where to start? Kan du sige chick lit/pladderromantisk bog! Det starter med et brev fundet i en mappe i 2003. Brevet er skrevet i starten af 60'erne. Bogen er skrevet i datid (60'erne) og nutid (2003), og det fungere bare så godt! I 60'erne indleder en journalist en affære med en gift kvinde, som tilhører de finere kredse i London. Hendes mand arbejder med minedrift og hun er hjemmegående. Journalisten bringer passion og kærlighed ind i hendes liv. I 2003 følger vi en kvindelig journalist, som har en affære med en gift mand, der arbejder som forfatter. Hun kan ikke finde ud af hvor meget han holder af hende, analysere hans sms'er til hudløshed og er tosse jaloux når han skal noget med konen og børnene. Tilbage i 60'erne beslutter kvinden sig for at stikke af sammen med sin elsker, men køre galt på vej der hen og kan ikke huske en pind, da hun endelig vågner af sin koma. Og langsomt bindes de løse ender sammen igen. Jeg kunne slet ikke lægge den fra mig. No wonder, at den har fået prisen 'Romantic novel of the year' i 2011. Hvis den dog bare var fortsat i en uendelighed! 

At synge i kor

- kan kræve sin stemme, og jeg blev heldigvis accepteret (og det uden at have aflagt sangprøve!). Jeg har været med i koret det sidste års tid, jeg har været med når der er blevet afholdt koncerter og jeg føler mig rigtig godt tilpas blandt de andre. Vi er en kæmpe flok på nogen og 50 mand, gennemsnitsalderen er høj (men jeg hjælper dog med at få den bragt ned (det bilder jeg mig i hvert fald ind)) og så hersker der kærlige drillerier mellem de forskellige stemmer - især tenorene og basserne ynder at drille hinanden. Jeg nyder hver eneste gang vi mødes for at øve ca. en gang hver uge oppe på skolen - den selv samme skole hvor jeg gik i 8. og 9. klasse og den tid er jeg lidt ambivalent omkring. Meget er lavet om på skolen siden jeg havde min skolegang der, men det er stadig lidt mærkeligt at være tilbage igen.

Sidst jeg var af sted til sang mente vores korleder, at vi så småt skulle påbegynde at øve os på julesangene til vores julekoncerter. Julesange?! Det klingede ikke rigtig i mine ører. Der har ikke engang været holdt efterårsferie, butikkerne er endnu ikke gået i gang med at finde juletingeltanglet frem (men det skal selvfølgelig nok komme i sådan ca. uge 43), og så vidt jeg kan fornemme, så har September endnu ikke fattet at Efteråret er på vej. Solen skinner, det er ganske lunt (nogle vil sige varmt) og så vil korlederen at vi skal synge julesange?! Burde jeg så allerede nu begynde at ønske Glædelig jul?

- men når man står der, et par dage før juleaften, og synger julesalmer i en fyldt kirke, så værdsætter man at man har øvet sig. Det er noget ganske særligt at være med til, at skabe julestemning, for det udtryk som ses i de mange øjne rettet mod en vidner om, at de mange - og tidlige - øveaftner var det hele værd.  

Hurra! Det er søndag!

Vågnede kl 6.15 i morges og mærkede hvordan panikken begyndte at brede sig; Jeg havde f*cking sovet over! Den begyndende tankegang om alle de ting jeg skulle nå på ultrakort tid, for at nå bussen i tide så jeg ikke kom for sent på arbejde, stressede mig som jeg ved ikke hvad. Jeg kunne ikke røre mig ud af flækken - jeg var total lammet og dynen var godt på vej til at spise mig. Pis og lort pis og lort pis og....Hov! Det er jo kun søndag! Jeg havde nærmest lyst til at bryde ud i jubelsang, da det gik op for mig. Hurra for søndage! ;) 

Donna-mode vol. II

Det blev ikke til en 'morfar'. Jeg smed en kanelsnegl i ovnen, lavede en jordbær smoothie og en portion trefarvetis med popcorn, og så var jeg ellers klar til at se en film. Valget faldt på 'Æblemost Reglementet', og selvom jeg har set den et par gange, så er den nu alligevel god. Jeg glemte da mit stressniveau for en stund, hvilket var lige så tiltrængt som en 'morfar' sikkert havde været det.

Donna-mode.

Der gik total Donna-mode i den, efter at min Bonusfar ringede og hylede mig fuldstændig ud af den - eller næsten, for han kom lige med en mulig løsning på falderebet. Så jeg hyggede mig med is a la Donna (og jeg kan faktisk godt li det), en mokaï og en rigtig tøsefilm. Hvem der dog bare kunne smutte tilbage til 18-hvidkål og blive gift med Hugh Jackman ;)

Sov godt derude!

Boglisten er opdateret.

Efter at have set DR2 Tema om 'Svindlerne' kastede jeg mig over bogen om Stein Bagger, og den blev slugt på ganske få dage. Det er helt utroligt hvad der er forgået i IT-Factory, og hvor store konsekvenser det har haft for rigtig mange mennesker. Jeg blev især berørt af, at læse om hvilke konsekvenser det har haft for Finn Nørbygaard, hvilket faktisk overraskede mig. Det er nok på sin plads at tilføje, at jeg synes godt om Finn Nørbygaard, og så ved jeg jo godt hvor psykisk nedslidende det kan være, at have pengeproblemer (dog ikke i den størrelsesorden, som det var i Finns tilfælde, naturligvis). Hvis du gerne vil have lidt bedre styr på skandalen om IT-Factory, så er bogen helt sikkert et godt bud på relevant læsestof. Efter at have læst bogen, og googlet mig til retssagens afgørelse, sidder jeg tilbage med spørgsmålet om hvad Stein Bagger mon vil gøre den dag, hvor han bliver løsladt. Et eller andet sted håber jeg, at han smutter ud af landet når den dag kommer, og holder sig langt, langt væk fra forretningslivet.

Krimien 'Journal 64' af Jussi Adler-Olsen var helt fantastisk at læse, og jeg er overbevist om, at jeg skal have læst mange flere af hans bøger i nærmeste fremtid. Han kan virkelig fastholde læseren, og gennemføre blottet i bogen så det overrasker læseren. Netop som jeg troede, at nu havde jeg gættet slutningen, ja, så blev jeg godt og grundigt taget ved næsen. Ganske imponerende læsning!

Nu har jeg kastet mig over 'Fortællinger om natten' af Peter Høeg, og det er egentlig mest i et forsøg på at forstå Peter Høegs skrivestil, at jeg læser den. Da jeg læste 'Elefantpassernes børn' sidste år tog det mig som bekendt uendelige tider at tygge mig igennem den, og jeg frygter lidt, at også denne, 'Fortællinger om natten', vil tage mig mange dage at få læst. Men læses skal den (også selvom jeg overvejer at begå bogutroskab ved at kaste mig over 'Folk med begge ben på jorden hænger på træerne' af Sigurd Hartkorn Plaetner (ham med Distortion festerne). Den har jeg nemlig lige købt på Saxo.com).   

Nyt møblement.

Mine to bamselænestole fra Genbrugen, som Better og Pusling plejede at flade ud i, er blevet erstattet af to rigtig fine læderlænestole, som jeg har fået af Looney. Det er skønt at kunne sætte sig i sådan en lænestol, skubbe ryglænet tilbage og bare flade ud foran flimmerkassen.

 

Søvnløs.

Kender I det når man går i seng, fordi man føler sig helt banket og egentlig bare gerne vil sove, og så ender det med, at man ligger og vender og drejer sig i flere timer inden man falder i søvn? Sådan en nat har jeg haft. Jeg gik i seng omkring midnat, men lige da jeg havde fået lagt mig godt tilrette, begyndte tankerne at flyve af sted om alt og ingenting. Efter en time kom jeg i tanke om noget, som jeg hellere måtte skrive ned, og da jeg så var kravlet ned under dynen igen, så stormede der en flok unge mennesker ned af trappen i opgangen og hold-nu-kæft hvor de larmede!!! Så kunne jeg ligge og blive muggen over det (og føle mig som en sur, gammel kælling). Heldigvis fandt jeg da ind i drømmeland på et eller andet tidspunkt i nattens løb, men hvorfor fanden skulle en vis hr. taxachauffør snige sig ind i mine drømme?!?. Christ.

Denne morgen (okay, det er langt op af formiddagen) har stået i hyggens tegn med en ordentlig omgang morgenmad, Weekend Weekend på TV2 og så aprilsnar-sms'er fra Brormand om en graviditet...Jeg havde dog regnet ud, at det var fup. Det er jo den 1. april i dag.

Den lille frække Frederik!

 Tilbage i februar, hvor Brormand og Svigerinde var i USA, sad min Mor og jeg og kiggede på klokkestrenge til nyfødte. Og der blev kigget grundigt på hver enkelt i bladet fra Margrethe Atalje. 

Jeg besluttede mig for at lave denne til det nye familiemedlem, men jeg ventede alligevel til sommerferien med, at bestille den hjem. På det tidspunkt, hvor jeg bestilte den, havde Brormand og Svigerinde stået og viftet med en bryllupsklokkestreng (til et familiebryllup), og plagede mig om, at lave en fødselsklokkestreng til deres barn. For de kender ikke andre, som kan broderer. Jeg lod som om, at det ragede mig en høstblomst, og svarede bare 'ja ja' på den der "det-tror-jeg-ikke-jeg-gider"-måde. Men selvfølgelig ville jeg sy en klokkestreng til dem. Jeg havde jo allerede bestemt mig.

Efter hjemkomsten fra familiebrylluppet bestilte jeg den, og så gik jeg i gang med tælle/pille/sy-arbejdet. Men den kunne ikke gøres færdig, før jeg vidste datoen for barnedåben, så i weekenden før barnedåben blev den færdig.

 Der mangler dåbsdatoen på dette billede.

Det mest irriterende ved at lave en klokkestreng er, at sy bagstykket på. Det er noget småt, langsommeligt noget! Men klokkestrengen gjorde lykke, og den skal helt sikkert nok få en fin plads i Brormand og Svigerindes hjem.

En begivenhedsrig september måned.

 Jeg er blevet faster!

Jeg har besøgt min søster nordpå.

 Der har været folkeafstemning til Folketinget (som Better sked højt og flot på!).

 Jeg har været til familiedag (okay, billedet forestiller to grise, men jeg syntes ikke, at det passede sig at udstille hele den pukkelryggede her på bloggen).

Jeg har siddet hårmodel, og med ganske fint resultat.

Jeg har også været til to jobsamtaler - det ene med negativt udfald, og det andet har jeg endnu ikke hørt fra.

Meet Dave og Juno.

 Det er efterhånden ved at være et fast indslag i mine weekender, at jeg tjekker tv-oversigten for at se, om jeg skal fordrive lørdag aften med tv'et eller en dvd. I går aftes besluttede jeg mig for, at se 'Meet Dave' på DR1, og 'Juno' på TV2. Jeg var ikke vildt begejstret, men jeg gav det en chance.

'Meet Dave' blev beskrevet som en science fiction film med Eddie Murphy i hovedrollen som den menneskestore rumskib fuld af bittesmå aliens. Jeg har førhen set en del film med Eidie Murphy, og han kan jo godt være meget underholdende at se på, så en film fra eller til kunne jo ikke gøre skade.
Jeg blev ret hurtigt fanget af det lille eventyr med rumskibet og de små aliens, som kommer til jorden for at tømme verdenshavene for salt, sådan at deres hjemplanet kan have energi nok til de næste mange generationer. Jo længere tid rumskibet, og de små aliens tilbringer på jorden, og jo mere de oplever sammen med jordboerne, jo bedre forstår de ting som kærlighed og venskab. Jeg skraldgrinede - især over aliens no. 4, som sprang ud som homoseksuel og bare var sooo gay ;) - men jeg blev også dybt rørt over følelserne og kærligheden mellem mennesker og til mennesker. Jeg havde ikke lige forventet at blive mindet om, at kærlighed er en ganske unik følelse, da jeg satte mig for at se en komedie med Eddie Murphy!
 

På grund af 'Meet Dave' fik jeg ikke starten med af filmen 'Juno', så jeg fik kun set fra "Winther" hvor Juno altså er blevet gravid og snakker adoption med det barnløse par. Men nu havde jeg bestemt, at jeg ville se filmen, så det gjorde jeg.
Juno kom hurtigt på bølgelængde med Mark (den kommende fader til barnet) da de havde fælles interesse i punk rock og splatterfilm. Vanessa (den kommende moder til barnet) var mere urolig for, om Juno ville bakke ud og alligevel ikke ville lade dem adopterer barnet.
Juno er meget sig selv, har sit eget sprog og giver shit i hvad andre folk tænker om hende - men et eller andet sted så rammer det hende alligevel. Juno's stedmor Brenda er både en god støtte for hende, forsvare hende, men kommer også med løftede pegefingre, da Juno åbenbart finder det helt normalt, at tilbringe tiden sammen med Mark. Meget senere finder Juno ud af, at det ikke er så lige til, at være venner med en gift mand, for Mark beslutter sig for at forlade Vanessa, netop fordi han meget hellere vil være sammen med Juno, som han har en masse til fælles med. Juno reagere voldsomt, og da Vanessa kommer hjem og ser hvor oprevet Juno er, springer Mark bomben og forlader Vanessa.
Juno og Mark har på intet tidspunkt været sammen eller noget. Juno ser ham som en buddy - det er Mark som har andre tanker omkring deres venskab.
Juno finder efterfølgende ud af, at hun er forelsket i Paulie Bleeker (gutten som gjorde hende gravid), og åbner sig fuldstændig overfor ham - hvilket giver pote. Deres forhold i filmen har været meget sparsomt fremstillet, og rent venskabeligt - men jeg har nok fået den opfattelse fordi jeg ikke fik starten med.
Vanessa får barnet, Juno og Bleeker tilbringer sommeren sammen, og der slutter filmen. Og jeg ville bare gerne se filmen en gang til... ;)

Close to you.

Jeg har været til koncert i dag sidst på eftermiddagen, hvor Jette Torp sang sange af gruppen The Carpenters. Det er skøn, skøn musik - lige efter mit hoved - og så har jeg naturligvis hæftet mig ved, at Karen Carpenter døde af hjertestop, som følge af spiseforstyrrelsen anoreksi, i begyndelsen af 80'erne. Jeg kan huske at jeg, som tween, så en dokufilm om The Carpenters sammen med min mor. Selv samme dokufilm kan findes på YouTube.

 Inden koncerten startede fik jeg taget et billede af scenen. Jeg ankom kort før koncerten startede, og det var ikke til at få en plads, så man kunne se scenen - men jeg kunne høre musikken, og det var det vigtigste.

 Musikken spillede, jeg nød en kop kaffe og en rugbrødsmad (medbragt hjemmefra), lyttede til folk der snakkede og varmede mig i solskinnet - det var næsten som en 'myretue'.

 Noget helt uventet; Skyerne formede et hjerte lige til højre for scenen, og jeg var heldig at fange det på mobilen, inden skyerne gik i opløsning. Det satte et helt specielt præg på min oplevelse af musikken.

 Da jeg helt tilfældigt fandt et sted, hvor jeg kunne se scenen, var det selvfølgelig ved koncertens afslutning, men jeg nåede da at se Jette Torp twiste rundt på scenen, inden det var helt slut.

Læsehesten.

 Jeg har fået opdateret min læseliste (se under fanen 'Læsehesten'). Jeg har fået læst en hel del indenfor de sidste to måneder. 'Elefantpassernes børn' af Peter Høeg var en kende drøj at komme igennem, men jeg fik den da læst. Det er dog ikke en bog, som man skal kaste sig over, hvis man bare lige vil hyggelæse. Jeg har dog besluttet mig for, at læse andre bøger af Peter Høeg på et tidspunkt - ene og alene pga det faktum, at jeg skal have gennemskuet hans skrivestil - for i 'Elefantpassernes børn' virker den meget, meget sær, og men også på sin vis genial. Jeg skal slet ikke beskrive den kort, for der sker så meget, og skrives om så meget i bogen, at jeg slet ikke ved hvor jeg skal starte eller hvor jeg skal slutte. Men lad mig bare sige, at den unge knægt altså virker alt for vis til at være en ung knægt!

 'Sover med ånder' - det var hyggelæsning, skrevet af en kvinde, med ganske få træk tilbage til 2. Verdenskrig og så noget romantik! Men ganske fin bog.

 Puha! Den bog satte altså mange tanker igang - både om at være kvinde, være datter og være til i denne verden! Men anbefales det må og skal den!

 Så kastede jeg mig over Fay Weldon, og jeg blev ikke skuffet. Hendes bøger handler om kvinder, om at finde sig selv, sin plads i verdenen, og om skam, dumheder, lyster, evner osv.!

 'Støvbold' gennemgår en kvindes graviditet, pudsige påfund om en pludselig opståen trang til frihed, blandet med hekseri og det biologiske, som sker i en gravid kvindes krop. Igen, en kvindebog, som man sagtens kan læse igen og igen.

Dette var nok den mærkeligste bog af Fay Weldon - ud af de 3, som jeg har fået læst. Bogens handling og plot er såmen meget godt, men slutningen bliver sindssygt forhastet, og det er jeg altså ikke tilhænger af. Jeg har dog haft lejlighed til, at diskuterer Fay Weldons forfatterskab ganske kort, og Fay Weldon kan altså tage røven godt og grundigt på læseren. Ikke at det er en dårlig ting, men det bliver nogle gange lidt for meget. Fay Weldon er bestemt en god forfatter, og forstår at skrive bøger, så hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med hende, så gør det!

Jeg har også fået læst bogen 'Med underkop' som Naser Khaders kone har skrevet om livet med en muslimsk svigermor - og selvfølgelig også om alle de ting, der påvirker Khader-familiens liv, nu hvor Naser er politiker. Det er bestemt en god bog, hvis man gerne vil have lidt indsigt i mødet mellem to kulturer ;)

Min fødselsdag!

 Øj, nu er jeg 30. Men det gjorde faktisk slet ikke ondt, og da jeg kiggede mig selv i spejlet onsdag morgen, ja så lignede jeg stadigvæk mig selv. Det er åbenbart kun i tiden op til, at man runder det skarpe hjørne, at man er ængstelig. Jeg havde en pragtfuld fødselsdag. Først var jeg på AOF, hvor jeg brugte rigtig lang tid på, at planlægge fremtidens mål og delmål. Da jeg så følte, at nu kunne jeg ikke gøre mere ved det, skyndte jeg mig hjem og fik gjort hele hytten ren. Der havde været håndværkere og skiftet faldstammen i mit køkken mandag og tirsdag, så der trængte til, at blive gjort rent.
 

 Eftermiddagen blev præget af uventet besøg af B's mor og søskende, som kom med blomster, og afleverede en gave fra B. B havde købt den sidste Harry Potter bog til mig, og jeg er jo en af dem, som har overgivet mig helt og aldeles til Harry Potters univers noget senere end så mange andre mennesker, så jeg blev rigtig glad for bogen! Jeg er inde i en periode, hvor jeg læser rigtig mange bøger, og jeg skal også have opdateret min læselisten, men først et par skal jeg liige fortælle jer om min fødselsdag.

Senere på eftermiddagen modtog jeg en kasse med frostvarer til fryseren fra Looney, og det hjalp godt på udseendet i min gabende tomme fryser. Det er altid rart, at modtage mad-gaver ;)

 Jeg havde inviteret min Far til, at komme om aftenen og spise aftensmad sammen med mig. Jeg hentede to portioner dagens middag ved et take-away sted her i Randers, hvor de virkelig forstår at lave god, gammeldags dansk mad. Og det smagte virkelig godt. Vi fik forloren hare, og is til kaffen bagefter.

 Min Far havde også købt blomster til mig, og så fik jeg en æske chokolade og lidt penge i fødselsdagsgave også.

 Better blev ikke snydt for gaver på min fødselsdag, for min Far havde købt lidt nyt legetøj til det bette kræ, og Better var ganske godt tilfreds med to nye mus og en lille bold.

Jeg fik også kort og lykønskninger over telefon på min fødselsdag samt virkelig mange hilsner på Facebook. Jeg har haft en fantastisk fødselsdag, og tænk nu er jeg faktisk 30 år. 

Min skønne, dejlige Looney!

Looney og hendes familie var med til, at fejre min fødselsdag, og Looney's gave var virkelig gennemtænkt!

 Jeg fik en pose og et gigantisk kort (som selvfølgelig forestillede en kat!), hvor Looney havde indsat et gammelt billede af os to, og skrevet en rigtig lang, smuk hilsen til mig. 

 I posen var der en pakke med en masse tyggegummi, som har en ganske særlig betydning - og som jeg først fattede dagen efter (man er vel blondine!) - og en krukke.

I krukken var der peberkorn og en forfærdelig masse 50-kronesedler. Det var Looney's bidrag til den der tattoo, som jeg går og drømmer om. Nu er opsparingen i gang, hvilket er dejligt, nu skal jeg så bare tage mig sammen til, at gå ned til tatovøren og finde ud af en pris....

So nice!

De gamle lagde hus og have til, da min fødselsdag skulle fejres, og det var en super god dag!

 Jeg lavede en million (eller deromkring) grillspyd!

 Fødselsdagsbarnet (i min familie må og skal der absolut tages portrætbillede, når man sidder og spiser!)

 En fryd for øjet i det skønne, danske sommervejr!

 Jeg insisterede på, at vi fik kagekone til kaffen. Det blev så omdøbt til kagehesken, og hun skreg, da halsen blev skåret over (jeg skulle altså lige lege barn, bare en gang til, inden jeg runder det skarpe hjørne!)

Udover fødselsdagsgildet fik jeg også perleørestikker og en parfume af de gamle. Min Mor og jeg var i Matas om fredagen, og min Mor syntes vældig godt om SJP's parfume 'Lovely', så den købte hun til mig. Og den er rigtig god!

Det er skønt, at blive 30 - men jeg har altså stadigvæk et par dage endnu som 29-årig.

Jeg har verdens sejeste (og mest stinkende rige) Brormand!

Brormand var jo så sød at give mig internet i et halvt år i fødselsdagsgave, men det var åbenbart slet ikke nok - i følge Brormand og Svigerinde. Brormand og Svigerinde har studeret min ønskeliste grundigt, og wupti - så købte de da lige et par Reebok EasyTone sko til mig!!! Det er alt ikke så ringe, at runde et skarpt hjørne! ;D Jeg skal dog lige prøve skoene et nummer mindre, for de virker en anelse for store, men det er jo hurtigt gjort. Og hold.nu.kæft hvor jeg glæder mig til, at tage dem i brug!

Brormand og Svigerinde købte denne nøglering med Æsel til mig fra deres hund, og den passer jo fint til min nattrøje, som jeg også har fået af Brormand og Svigerinde - en trøje de købte, da de var i USA i vinters.

Næste gang jeg ser Brormand og Svigerinde er to blevet til tre. Det er altså lidt spøjst at tænke på, at den møgirriterende snotunger, som altid rendte lige i hælene på mig, da vi var små, pludselig er blevet voksen og følsom og skal være far....!

Sig det med blomster!

Og det skal jeg da lige love for, at Looney har gjort!!! 

 Disse hvide roser fik jeg, da Looney kom med gulerodskage ;)

Denne flotte buket fik jeg af Looney i lørdag, da jeg fejrede min 30 års fødselsdag hjemme ved de gamle.

Jeg har også fået en anden buket af Looney, dog har jeg ikke noget billede af den, men jeg har stadigvæk kortet, og det siger meget mere end blomster! :D

Og bare rolig, jeg har altså ikke været syg eller noget - jeg har bare ikke haft lyst til at blogge. Men sådan kan det jo gå - det ved vi alle jo.