lørdag den 17. december 2011

I'll be right back!

Ja, altså. Livet har brækket sig i lårtykkestråler ud over det hele her på det sidste, så jeg er sgu ikke liiiiige så minded på, at blogge. Men jeg vender stærkt tilbage. Jeg skal bare liiiige tørre brækklatterne op! Og så skal jeg nok skrive om de forbandede brækklatter.....suk!

mandag den 28. november 2011

Min mave ser mere gravid ud end din, Beyoncé! (og jeg er ikke gravid!)

Der går rygter om, at Beyoncé's graviditet er fake, og at hun har en rugemor til at bære barnet. Imens går Beyoncé rundt med en "oppustelig mave" for at give folk indtrykket af, at hun er gravid. Hun har termin om 4 måneder. Grunden til rygtet om en fake graviditet er opstået, efter hendes medvirken på tv, hvor hendes mave ser meget underlig ud, da hun sætter sin i lænestolen.



Dette klip er forkortet meget fra interviewet, hvor hendes mave klapper sammen (det ser i hvert fald meget mærkelig ud!). Tror du, hun er gravid? 

Det varmer mit glødende H&M-hjerte!

Kronprinsesse Victoria har gjort det før. Kronprinsesse Mary gjorde det for nyligt. USA's førstedame har gjort det ad to omgange. Og nu viser Kronprinsesse Victoria sig atter i tøj fra H&M - denne gang ventetøj (men det får mig altså ikke ned i H&M i denne omgang, for jeg er ikke gravid). 

Jeg er royalist, og nu er jeg endnu mere royalist pga. tøjet fra H&M. ;D

Det lyder som en oplevelsesrig arbejdsdag, Kate!

Jeg elsker altså Kate Winslet. Hun er altid god for et godt grin. Læs bare dette citat i en af hendes udtalelser til V Magazine: (fra TV2.dk)

Hun joker også med, at nøgenscener ikke minder om ret mange andre mere normale situationer, man kan blive udsat for på sit arbejde.
"'Kære mor, på arbejdet har jeg i dag haft den-og-dens venstre klunke presset mod min kind'. Det er nærmest uetisk, hvis man tænker på det på den måde," siger hun.

Det må altså være ret morsomt, at være skuespiller nogen gange! ;D


Og så er denne nye bevægelse mod plastik kirurgi altså noget, som jeg tager hatten af for; Thumps up, girls!

Det rager sådan set også mig!

Der er jo altid debat om homo-vielser rundt omkring i verdenen, og senest er den jo blusset op (som en storm i et glas vand på Facebook) herhjemme, fordi regeringen endelig har givet homoseksuelle ret til at blive viet i den danske folkekirke (det var sgu da også på tide!).

I USA har Client Eastwood sagt sin mening om homo-vielser, så det ikke er til at misforstå "Det rager mig, hvem der gifter sig med hvem" - og det rager sådan set også mig. Er der kærlighed, så gift jer endelig.

Jeg vil dog nok rynke pænt meget på næsen, hvis man vælger at blive gift med sit kæledyr, ligesom ham gutten i Australien, der ville giftes med sin hund. Det kan man da kalde sindssyge af værste grad.

Titanic i 3D?

Jeg vil ikke gå i biffen for at se den, men det kan nok gå an på dvd. Jeg vil nu hellere se den oprindelige Titanic fra 1997 i biffen. Næste år er det 100 år siden det berømte skib sank.

Den nye trailer ser nu ikke meget anderledes ud end den oprindelige version. Du kan se den via link'et i starten af dette blogindlæg.

søndag den 27. november 2011

Williams som Monroe.

Skuespilleren Michelle Williams i rollen som Marilyn Monroe i filmen 'My week with Marilyn'. Jeg må sige, at hun i hvert fald har udseendet, og så skal jeg da se filmen en gang ved lejlighed.

Marilyn Monroe.

Hun ser sgu da brandgodt ud!

Lady Gaga til Emma-uddelingen i en kjole med en meget høj slids. For en gangs skyld synes jeg, at hun ser vildt sexet ud! Godt gået, Gaga!

Og så kunne det være ret spændende at se billederne i denne fotobog!

Og hva så?!

Jeg har ikke fået sex i 24 måneder, Janus Nabil! Men jeg kan godt forstå dig - sex skal ikke bare være en One Nighter. Der skal være mere end sex.

fredag den 18. november 2011

Den lille frække Frederik!

 Tilbage i februar, hvor Brormand og Svigerinde var i USA, sad min Mor og jeg og kiggede på klokkestrenge til nyfødte. Og der blev kigget grundigt på hver enkelt i bladet fra Margrethe Atalje. 
Jeg besluttede mig for at lave denne til det nye familiemedlem, men jeg ventede alligevel til sommerferien med, at bestille den hjem. På det tidspunkt, hvor jeg bestilte den, havde Brormand og Svigerinde stået og viftet med en bryllupsklokkestreng (til et familiebryllup), og plagede mig om, at lave en fødselsklokkestreng til deres barn. For de kender ikke andre, som kan broderer. Jeg lod som om, at det ragede mig en høstblomst, og svarede bare 'ja ja' på den der "det-tror-jeg-ikke-jeg-gider"-måde. Men selvfølgelig ville jeg sy en klokkestreng til dem. Jeg havde jo allerede bestemt mig.

Efter hjemkomsten fra familiebrylluppet bestilte jeg den, og så gik jeg i gang med tælle/pille/sy-arbejdet. Men den kunne ikke gøres færdig, før jeg vidste datoen for barnedåben, så i weekenden før barnedåben blev den færdig.

 Der mangler dåbsdatoen på dette billede.

Det mest irriterende ved at lave en klokkestreng er, at sy bagstykket på. Det er noget småt, langsommeligt noget! Men klokkestrengen gjorde lykke, og den skal helt sikkert nok få en fin plads i Brormand og Svigerindes hjem.

torsdag den 27. oktober 2011

Uhmmmmm... jeg har en lækker følelse i kroppen....

Jeg tror, at jeg har fundet min myretue. Der er ikke mange faste beboere, men det myldre ind og ud med mennesker hele dagen lang. Alle forskellige slags mennesker. Og jeg lærer en helt masse nyt, og genopfrisket så mange fantastiske ting. Det her føles helt rigtig. Vidunderligt. Simpelthen.

tirsdag den 25. oktober 2011

Ja godmorgen!

I skal altså lige høre om min mærkelige morgenvækning den anden dag. Kl. var 4 om morgenen, og jeg lå og snakkede politik i søvne. Jeg skulle forklare Lars Løkke om, hvordan man kan udregne en politikers popularitet (eller sådan noget). Og jeg snakkede og jeg snakkede. Da jeg vågnede blev jeg ved med at snakke, indtil jeg blev klar over, at jeg var vågen og havde vækket mig selv! Godnat altså! Hvem vækker sig selv ved at snakke politik? Det må  havde været efterdønninger efter valget.... Men skidt, jeg har altid mente, at Lille Lars ikke fattede en pind af noget som helst.

I morgen sker det!

Jeg har fået en praktik plads ved en tandlæge, hvor jeg dels skal se om jeg overhovedet kan holde til at arbejde som klinikassistent, og dels få erfaring og komme ind på arbejdsmarkedet igen. Jeg glæder mig helt vildt! Det bliver så skønt at komme til at arbejde indenfor mit fag igen. Det har jeg godt nok ventet længe på, og nu sker det! Awesome altså! ;)

søndag den 16. oktober 2011

Mit mest sårbare øjeblik...



Denne collage af Michael Jackson billeder har jeg haft i en del år. Så vidt jeg husker lavede jeg collagen da jeg var omkring 15 år. I de seneste par år har den stået på mit gamle værelse hjemme hos min Mor og Bonusfar, men da de flyttede, tog jeg billedet med hjem til mig selv. Jeg ved endnu ikke om det skal op og hænge på væggen, eller om jeg skal vente til jeg har fået min lejlighed solgt og fundet et nyt sted at bo. Indtil videre står det på gulvet, og jeg kigger på det hver eneste dag. Især i disse dage, hvor retssagen mod lægen Conrad Murry er i fuld gang 'over there'. Jeg følger med på nettet, og har masser af andre MJ fans, at snakke med hver eneste aften. Det fællesskab, som jeg har fundet hos andre fans, er noget som jeg skatter virkelig højt!

I fredags, hvor der ingen rettergang var, brugte jeg tid på at gøre rent, og selvfølgelig blev glasset på billederammen med min collage pudset ekstra meget. Så blev denne sang spillet i radioen -


 
 
- og jeg brød fuldstændig sammen. 

For jeg savner ham hver eneste dag....

Malerhjerne!

Jeg har kastet mig over et par maleprojekter i disse dage. Jeg er bl.a. ved at give mit lyserøde sofabord lidt andre farver, og så er jeg ved at male et blomsterbillede på et gammelt skab.

 Mit sofabord (med kun lidt lilla maling på). Det blev lidt for prinsesseagtigt med alt det lyserøde.

 Mit blomsterbillede, som altså kun er påbegyndt. Jeg ved præcis hvordan det skal se ud, når det en gang er færdigt. Om jeg så når mit mål må tiden vise, ellers bliver det vist et evighedsprojekt.

Mit sofabord med lidt flere farver. Jeg maler stadigvæk på det, og overvejer stadig hvordan det skal ende med, at se ud.

Better er flyttet hjemmefra!

 Det er efterhånden et par dage siden, at alle Betters ting blev pakket ned, og gjort klar til at han kunne flytte på landet. Jeg har længe overvejet, om Better skulle bo et andet sted, end her i min lille lejlighed, og jeg fandt det helt rigtige sted til ham. Nu skal han bo sammen med et par heste, en kattekilling og, nå ja, tre mennesker. Og der er masser af mulighed for at komme ud og få luft under vingerne. Hvilket Better allerede gjorde den første nat. Heldigvis fandt han hjem til sit nye hjem igen, og jeg var ret imponeret over, at han bare sådan uden lige gik ud i verdenen! Jeg er så stolt af Better, og jeg ved at han er hos nogle fantastiske mennesker. Han har allerede charmet sig ind hos dem, og de er glade for det bette kræ!

Dette er - indtil videre - det sidste billede af mig og Better. Men bare rolig, jeg ved hvor han bor, og jeg er altid velkommen  hos dem, så på et tidspunkt kommer der nok flere Better-billeder her på bloggen.

Hvor er det altså vildt, når ens lille skat bliver voksen og flytter hjemmefra ;)

tirsdag den 27. september 2011

Flot, virkelig flot.

På vej hjem fra AOF kom et dyrt jakkesæt kørende forbi i sin store, fine bil! Han var en midaldrende herre, så der var ikke noget der. Men det ser altså ikke særlig smart ud, når en direktørlignede mand kommer kørende i en skinnende sort bil og piller næse samtidig....

Alle for én!




 Der blev vist film på AOF i dag, og selvom det ikke var den annoncerede film, så var filmen 'Alle for én' herremorsom! Der var total hygge hele formiddagen, og alle skraldgrinede! De der gutter er altså geniale! Ikke mindst for den, til tider, total platte handling!

En begivenhedsrig september måned.

 Jeg er blevet faster!

Jeg har besøgt min søster nordpå.

 Der har været folkeafstemning til Folketinget (som Better sked højt og flot på!).

 Jeg har været til familiedag (okay, billedet forestiller to grise, men jeg syntes ikke, at det passede sig at udstille hele den pukkelryggede her på bloggen).

Jeg har siddet hårmodel, og med ganske fint resultat.

Jeg har også været til to jobsamtaler - det ene med negativt udfald, og det andet har jeg endnu ikke hørt fra.

Meditation på en søndag.



Hvor er det bare pragtfuldt, at september måned giver os en snert af sensommer i disse dage! Søndag gik jeg en lang tur, og satte mig til at mediterer nede ved åen. Lige hvad jeg havde brug for! Og der var mange andre, som også bare ville ud i det gode vejr! Det føles underligt at gå rundt i det tidlige efterår, hvor bladene er begyndt at skifte farve, og så føle en trang til at være udenfor hele tiden og spise is og tage sol og lege det er sommer... Det danske vejr er spøjst. Men jeg nyder det, for lige rundt om hjørnet kommer vinteren, og med de sidste to års kulde og sne bliver vinteren i år sikkert lige så kold og våd og mørk.... Derfor suger jeg al den sommer til mig, som jeg kan komme til. Man skal jo samle forråd til vinteren ;) Jeg håber I alle nyder solen i disse dage! 

Better kræver opmærksomhed!

 En tidlig morgen beslaglage Better min dyne, da han åbenbart ikke gad stå op kl. 4. Så kunne jeg ellers ligge der og bare vente på, at Better gad stå op.
 
 En aften foran flimmerkassen, og Better lagde sig til at sov.

 Søndag var der VM i landevejscykling på TV2, men det behagede absolut ikke Better!

Mandag eftermiddag ville Better bare være i fred, og spille kostbar. 

Nu ligger Better og sover, selvfølgelig efter at han vækkede mig halv 5, hvor han væltede en æske med kortspil ned på gulvet.

Når madenglen kigger forbi.

 Madenglen kom forbi med en stor kasse fuld af mad i fredags.

 Mit køleskab var heller ikke noget at prale af!

 Men med madenglens hjælp kom køleskabet til, at se virkelig indbydende ud! (og jeg fik stillet den værste sult).

 Der var også lidt opfyldning til fryseren.

Den søde Madengel havde også tænkt på fredags snolder. 

Hvad skulle jeg dog gøre uden min Madengel?!

mandag den 26. september 2011

Life is fragile.

Man føler sig så fucking hjælpeløs, når man ikke længere har kontrol over noget som helst. Man kan ikke gøre andet end at stå på sidelinjen og se et andet menneske kæmpe for sit liv.

lørdag den 24. september 2011

Dans som Michael Jackson

Efter aftenens omgang Skjulte Stjerner skal jeg helt klart stifte mere bekendtskab med USO's 'Dans som Michael Jackson'.


Skjulte Stjerner

Jeg så Skjulte Stjerner i går aftes (jeg følger ellers ikke med i de der mange sangprogrammer der kører på TV lige i øjeblikket), og Tim Schou (A Friend in London) er altså stadigvæk en hottie i min verden! Den unge knægt, Thomas, imponerede mig overraskende meget, især hans vokal i starten af deres optræden. Jeg håber de to når langt!

Google-morgen-grin!

Okay, jeg føler mig ret flad her til morgen, og vil egentlig helst bare sidde og stene hele dagen, (og juble over, at jeg ikke blev ramt af en udtjent satellit i nat!). Da jeg ville søge på Google efter NASA eller Planetariet, for at læse om den der satellit, blev jeg mødt af denne tegning på Google, og jeg morede mig altså kongeligt over den! Det er åbenbart Jim Hensons 75 fødselsdag. Jeg kan nu altså godt li Google for at lave lidt sjov engang imellem!

torsdag den 22. september 2011

Næste station.....Fredericia?!

Jeg har været til jobsamtale i Århus her til aften, og togturen derned var præget af voldsom nervøsitet. Hvorfor aner jeg ikke, men jo længere jeg tænkte på uroen i maven, jo mere nervøs blev jeg. Da toget nærmede sig Århus station, kunne computerstemmen fortælle, at 'næste station Fredericia'. ?!? Der sad jeg, hammernervøs, og tænkte 'nej nej, jeg har jo ikke sovet!'. De andre i stillekupeen kiggede rundt, grinede lettere nervøst og mumlede at det da vist var en fejl. Jeg undslap også lidt fnis, for hvad skulle jeg ellers gøre? Lidt efter fortalte stewarten, at der åbenbart kunne gå kuk i computeren, og at næste station selvfølgelig var Århus. Da grinede jeg, for så var den frygtelige togtur endelig ovre.

Jobsamtalen gik vist okay, men jeg nåede ikke at fortælle halvdelen om mig selv. Jeg kan forvente svar en gang i næste uge. Men tak til DSB computerdamen fordi hun lige lettede stemningen et par grader! ;)

tirsdag den 20. september 2011

En dag som hårmodel.

 Jeg blev ringet op i går eftermiddags, og blev overtalt til, at sidde hårmodel. Frisøreleven var desperat efter at få en model. Jeg fik kort at vide, at det drejede sig om en farvning og en klipning. Og når nu jeg alligevel går rundet med en høstak, så kunne det ikke skade.

Da jeg mødte op på teknisk skole omkring middagstid, fik jeg fortalt hvad der skulle ske, og det var såmen bare en lysning af håret. Og det passede mig perfekt! Jeg blev dog noget chokeret over den grønne og den blå hårfarve, men jeg fik lovning på, at det blev lyst.

 Frisøreleven havde sit besvær med, at få hårfarve i det bagerste, da det ikke er særlig langt, men det lykkedes hende, at få mig pakket ind i stanniol.

 Og her er så resultatet af lysningen og en hurtig tur med saksen. Jeg er ganske godt tilfreds. Og så kostede det ikke noget som helst. Jeg kunne godt sidde model en anden gang ;)


mandag den 19. september 2011

Bøger jeg har læst.

'Lykkens søn' af Herbjørn Wassmo er en fortsættelse af 'Dinas bog', som jeg endnu ikke har læst, og derfor var 'Lykkens søn' lidt tung at komme i gang med, men den kan bestemt anbefales, og jeg skal helt klart have læst 'Dins bog'.

 'Æblekinder' af Maria Hirse omhandler hendes kamp mod anoreksi, og til tider er det skræmmende hvor tynd og knoglet hun beskriver sig selv. Bogen er hurtigt læst, men det gør den ikke mindre interessant.

torsdag den 15. september 2011

Mine Franske Roser

Jeg har jo fået Fransk rosen, og sidst i august måned så begge overarme sådan ud. Nu er det heldigvis ved at være ovre, men jeg har stadigvæk antydninger af de mange, små hududslæt. Min frygt er dog, at jeg til næste sommer vil få en masse hvide pletter, der hvor hududslættet har været, for så kommer jeg jo til at ligne en rødspætte. Det kan ske, men nu må jeg se til næste år (og hvem siger at vi får sommer til næste år? Der har jo ikke rigtigt været noget at råbe hurra for i år). Lige nu er det bare dejligt, at jeg ikke længere ligner en stor allergisk reaktion over hele kroppen.

Better er træt af valgkamp.

 Jeg har meldt mig ind i Socialdemokratiet, og fik tilsendt en mappe med badges og balloner bl.a. De skulle naturligvis pustes op med det samme, og så fik de lov til, at pynte i stuen gennem hele valgkampen. En efter en er de sprunget, sp jeg har kun 1 ballon til valgaftenen, men det er okay. Jeg har hele tiden samlet ballonerne op, når de var sprunget, men jeg har alligevel misset én.

Den anden dag, da jeg tømte kattebakke, fandt jeg den sidste sprungne ballon, og nu kan du kalde mig dyremishandler og uansvarlig (og tak, jeg har det altså herre ringe over det), men det viste sig, at Better havde spist en sprungen ballon, og den havde så fået en tur gennem Betters fordøjelsessystem. Så hvis du er sart, skal du ikke nærstuderer følgende billede (nu er du advaret):

Den røde ballon efter turen gennem Betters fordøjelsessystem. Altså ved jeg nu, at Better skider højt og flot på Socialdemokratiet.

Og bare så der ingen tvivl er, så er Better frisk og glad (også selvom det absolut ikke kan være sundt for en kat, at spise en ballon).

Øj jamen hej!

Ja, tiden går og går.

Jeg har godt nok oplevet meget i den sidste tid! For 14 dage siden nedkom min 'Svigerinde' med en velskabt dreng, og jeg så ham allerede kort efter fødslen. Han er bare så nuttet og blød, og fuck hvor vil jeg også bare gerne have en baby (men det kræver ligesom et stykke mandfolk, og det har jeg ikke lige).

Jeg har været oppe og besøge min søster og hendes familie, og det var bare så hyggeligt. Vi fik snakket om en masse ting, og det er rart at jeg igen er kommet tættere på min søster.

I dag er der valg i DK (hvilket de fleste nok har opdaget?!) og jeg har virkelig ventet på denne dag. Imorgen skal jeg til samtale ved en TDL vedr. job, og jeg glæder mig som et lille barn! Endelig sker der noget positivt i mit liv. Min arbejdsskadesag er blevet anerkendt, og nu kører min fagforening et søgsmål mod min tidligere arbejdsplads. Jeg kan slet ikke få armene ned!!!

Min lejlighed er stadigvæk til salg, min økonomi er en by i Rusland, og det er ved at være stressende at bekymre sig om pengesager og regninger....Men jeg tror på, at det løser sig en dag, ellers bliver jeg da fuldstændig sindssyg.

Jeg har fået solgt lidt Sims spil og bøger, men det går lidt trængt, så hvis du lige mangler et eller andet at fordrive tiden med, eller kender en, som lige er startet på odontologi studiet, så smut forbi min salgsblog. Studiebøgerne er også på Pensum.dk

tirsdag den 30. august 2011

I know you're somewhere out there - somewhere far away



Jeg fandt denne video på YouTube i går aftes. Smukt. Hvert et ord kunne være mit...

mandag den 29. august 2011

I'll love you all my life, every day.



Happy birthday, Michael!

Pusling.

I går, den 28., ville min elskede Pusling være blevet 6 år gammel. Savner  min lille puttetrold.


lørdag den 27. august 2011

Flashback

Jeg faldt over en fil på en eller anden webside i dag med overskriften "CNN Breaking News Michael Jackson in coma - dead". Da jeg læst den overskrift blev jeg sendt direkte tilbage til den morgen, hvor jeg vågnede op til nyheden om hans død, og jeg græd. Alene. Sådan er det altid. Jeg græder altid alene. For jeg føler ikke, at nogen i min omgangskreds forstår. Jeg hader at blive mindet om den dag! For det gør stadigvæk ondt at tænke på, at han ikke er her mere. Jeg savner ham så forbandet meget!

fredag den 26. august 2011

Valgkamp og Indsamling på lørdag.

Mon landsindsamlingen til fordel for Afrika, som foregår i samarbejde mellem DR og TV2 på lørdag, drukner i valgkamp? Eller går det først rigtig for alvorlig løs på mandag mellem partierne i valgkampen? Hvad tror du?

Bare en tanke...måske er den lidt grotesk!

Der er børn, som sulter i Afrika. De er tændstikstynde.

En gåtur gennem Randers viser det modsatte her i Danmark - Her er børn i risikozonen for at blive svært overvægtige.

torsdag den 25. august 2011

Hold kæft det er cool, mand!

Hvor er Pensum.dk bare smaddersmart! Tænk at jeg skulle bruge så forfærdelig lang tid til, at nosse mig sammen og få sat mine studiebøger til salg derinde! Det er jo pissenemt! Wohoo! Og nu skal jeg lave mad! ;)

søndag den 21. august 2011

Meet Dave og Juno.

 Det er efterhånden ved at være et fast indslag i mine weekender, at jeg tjekker tv-oversigten for at se, om jeg skal fordrive lørdag aften med tv'et eller en dvd. I går aftes besluttede jeg mig for, at se 'Meet Dave' på DR1, og 'Juno' på TV2. Jeg var ikke vildt begejstret, men jeg gav det en chance.

'Meet Dave' blev beskrevet som en science fiction film med Eddie Murphy i hovedrollen som den menneskestore rumskib fuld af bittesmå aliens. Jeg har førhen set en del film med Eidie Murphy, og han kan jo godt være meget underholdende at se på, så en film fra eller til kunne jo ikke gøre skade.
Jeg blev ret hurtigt fanget af det lille eventyr med rumskibet og de små aliens, som kommer til jorden for at tømme verdenshavene for salt, sådan at deres hjemplanet kan have energi nok til de næste mange generationer. Jo længere tid rumskibet, og de små aliens tilbringer på jorden, og jo mere de oplever sammen med jordboerne, jo bedre forstår de ting som kærlighed og venskab. Jeg skraldgrinede - især over aliens no. 4, som sprang ud som homoseksuel og bare var sooo gay ;) - men jeg blev også dybt rørt over følelserne og kærligheden mellem mennesker og til mennesker. Jeg havde ikke lige forventet at blive mindet om, at kærlighed er en ganske unik følelse, da jeg satte mig for at se en komedie med Eddie Murphy!
 
På grund af 'Meet Dave' fik jeg ikke starten med af filmen 'Juno', så jeg fik kun set fra "Winther" hvor Juno altså er blevet gravid og snakker adoption med det barnløse par. Men nu havde jeg bestemt, at jeg ville se filmen, så det gjorde jeg.
Juno kom hurtigt på bølgelængde med Mark (den kommende fader til barnet) da de havde fælles interesse i punk rock og splatterfilm. Vanessa (den kommende moder til barnet) var mere urolig for, om Juno ville bakke ud og alligevel ikke ville lade dem adopterer barnet.
Juno er meget sig selv, har sit eget sprog og giver shit i hvad andre folk tænker om hende - men et eller andet sted så rammer det hende alligevel. Juno's stedmor Brenda er både en god støtte for hende, forsvare hende, men kommer også med løftede pegefingre, da Juno åbenbart finder det helt normalt, at tilbringe tiden sammen med Mark. Meget senere finder Juno ud af, at det ikke er så lige til, at være venner med en gift mand, for Mark beslutter sig for at forlade Vanessa, netop fordi han meget hellere vil være sammen med Juno, som han har en masse til fælles med. Juno reagere voldsomt, og da Vanessa kommer hjem og ser hvor oprevet Juno er, springer Mark bomben og forlader Vanessa.
Juno og Mark har på intet tidspunkt været sammen eller noget. Juno ser ham som en buddy - det er Mark som har andre tanker omkring deres venskab.
Juno finder efterfølgende ud af, at hun er forelsket i Paulie Bleeker (gutten som gjorde hende gravid), og åbner sig fuldstændig overfor ham - hvilket giver pote. Deres forhold i filmen har været meget sparsomt fremstillet, og rent venskabeligt - men jeg har nok fået den opfattelse fordi jeg ikke fik starten med.
Vanessa får barnet, Juno og Bleeker tilbringer sommeren sammen, og der slutter filmen. Og jeg ville bare gerne se filmen en gang til... ;)


torsdag den 18. august 2011

Close to you.

Jeg har været til koncert i dag sidst på eftermiddagen, hvor Jette Torp sang sange af gruppen The Carpenters. Det er skøn, skøn musik - lige efter mit hoved - og så har jeg naturligvis hæftet mig ved, at Karen Carpenter døde af hjertestop, som følge af spiseforstyrrelsen anoreksi, i begyndelsen af 80'erne. Jeg kan huske at jeg, som tween, så en dokufilm om The Carpenters sammen med min mor. Selv samme dokufilm kan findes på YouTube.

 Inden koncerten startede fik jeg taget et billede af scenen. Jeg ankom kort før koncerten startede, og det var ikke til at få en plads, så man kunne se scenen - men jeg kunne høre musikken, og det var det vigtigste.

 Musikken spillede, jeg nød en kop kaffe og en rugbrødsmad (medbragt hjemmefra), lyttede til folk der snakkede og varmede mig i solskinnet - det var næsten som en 'myretue'.

 Noget helt uventet; Skyerne formede et hjerte lige til højre for scenen, og jeg var heldig at fange det på mobilen, inden skyerne gik i opløsning. Det satte et helt specielt præg på min oplevelse af musikken.

 Da jeg helt tilfældigt fandt et sted, hvor jeg kunne se scenen, var det selvfølgelig ved koncertens afslutning, men jeg nåede da at se Jette Torp twiste rundt på scenen, inden det var helt slut.