At synge i kor

- kan kræve sin stemme, og jeg blev heldigvis accepteret (og det uden at have aflagt sangprøve!). Jeg har været med i koret det sidste års tid, jeg har været med når der er blevet afholdt koncerter og jeg føler mig rigtig godt tilpas blandt de andre. Vi er en kæmpe flok på nogen og 50 mand, gennemsnitsalderen er høj (men jeg hjælper dog med at få den bragt ned (det bilder jeg mig i hvert fald ind)) og så hersker der kærlige drillerier mellem de forskellige stemmer - især tenorene og basserne ynder at drille hinanden. Jeg nyder hver eneste gang vi mødes for at øve ca. en gang hver uge oppe på skolen - den selv samme skole hvor jeg gik i 8. og 9. klasse og den tid er jeg lidt ambivalent omkring. Meget er lavet om på skolen siden jeg havde min skolegang der, men det er stadig lidt mærkeligt at være tilbage igen.

Sidst jeg var af sted til sang mente vores korleder, at vi så småt skulle påbegynde at øve os på julesangene til vores julekoncerter. Julesange?! Det klingede ikke rigtig i mine ører. Der har ikke engang været holdt efterårsferie, butikkerne er endnu ikke gået i gang med at finde juletingeltanglet frem (men det skal selvfølgelig nok komme i sådan ca. uge 43), og så vidt jeg kan fornemme, så har September endnu ikke fattet at Efteråret er på vej. Solen skinner, det er ganske lunt (nogle vil sige varmt) og så vil korlederen at vi skal synge julesange?! Burde jeg så allerede nu begynde at ønske Glædelig jul?

- men når man står der, et par dage før juleaften, og synger julesalmer i en fyldt kirke, så værdsætter man at man har øvet sig. Det er noget ganske særligt at være med til, at skabe julestemning, for det udtryk som ses i de mange øjne rettet mod en vidner om, at de mange - og tidlige - øveaftner var det hele værd.  

Long time no see

Neeeej, hej - er det virkelig dig?! Og ja, det er mig. Det er længe siden sidst, faktisk alt for længe. Jeg har ligget syg med maveonde de sidste par dage - har dog været på arbejde i dag, og dagen forløb stille og roligt (i hvert fald hvad maven angår - men er efterhånden virkelig træt af at spise yoghurt!). I de dage, hvor jeg lå syg, tænkte jeg på bloggen og hvor meget jeg faktisk har forsømt den. Jeg orkede ikke at blogge mens jeg havde maveonde, men jeg fik set en forfærdelig masse tv, bl.a. Meet the Kardashians (who the f**k are the Kardashians?! - Jeg blev nød til at google det - og Kim har jeg dog stiftet bekendtskab med da jeg havde min Gossip blog).
Jeg mener at jeg har fortalt at jeg er flyttet - men det er efterhånden 1½ år siden. Jeg flyttede til Vandkants Danmark (her siger vi ikke 'Udkants Danmark' - det lyder så usmageligt negativt) i marts 2013. Jeg bor i en lille by med Vesterhavet mod nord og Limfjorden mod syd. Og jeg elsker det. Da jeg for nylig var i København, blev jeg mindet om min tid i KBH og også om årene i Randers, og så tænkte jeg på mit liv som det er nu. Jeg blev så taknemlig for det, for jeg bor et dejligt sted, i en tilpas stor lejlighed, i et ældre hus her i byen, og mine udlejere er så søde. Jeg har min Mor og Bonusfar, Brormand og Svigerinde samt deres to børn (min Niece blev født i februar i år) indenfor gå afstand, og det er altså virkelig rart. Nu kan jeg se dem lige så tit jeg vil - omend der nogle gange går uger mellem vi ses - vi har jo alle hvert vores at se til. Men det er dejligt at have familien tæt på. Og det er dejligt at være Faster!
Jeg er fastansat ved en tandlæge på fuld tid, og når jeg tænker tilbage på dengang, hvor jeg sad på kommunens aktivitetstilbud dag ind og dag ud i 2011, og knap nok have til dagen og vejen, så kan jeg slet ikke få armene ned. Det kører fuldstændig som det skal. Jeg mangler ikke noget. Der er stabilitet i økonomien og hold da kæft hvor er det rart! Prøv noget nyt - ja tak det skal jeg lige love for at jeg gør. Til tider kan arbejdet dog minde pænt meget om et eCard jeg så på Facebook tidligere på året "I once had a life, but my job ate it". Det er lidt grunden til, at min blogging har været gået i stå. Mens jeg lå syg savnede jeg at blogge og bevæge mig lidt rundt i Blogland. Måske kan jeg få taget mig sammen igen, for jeg føler at jeg har masser at sige og fortælle om. Der kommer dog ikke til at være noget om kærlighed, for lige på det punkt er der stadigvæk stilstand. Jeg regner med, at det ændre sig en dag - men indtil videre lever jeg i et stabilt forhold med min frihed (okay, det har jeg også set på Facebook på et tidspunkt - men elsker altså den sætning - nogle folk har så ualmindeligt travlt, når man er single).
Hvis du tænker på at lægge vejen her forbi en gang imellem, så kan du fremover læse om bøger, film, mine tossede finurligheder (så meget har jeg ikke ændret mig), mad og andre kreative ting.
På snarligt gensyn!

Nyt møblement.

Mine to bamselænestole fra Genbrugen, som Better og Pusling plejede at flade ud i, er blevet erstattet af to rigtig fine læderlænestole, som jeg har fået af Looney. Det er skønt at kunne sætte sig i sådan en lænestol, skubbe ryglænet tilbage og bare flade ud foran flimmerkassen.

 

Strukturer under huden af Martin Bigum.

Jeg har været på kunst museum i dag, for at se udstillingen 'Strukturer under huden' af Martin Bigum. Det var meget farverige billeder, som gav masser af stof til eftertanke og overvejelser om, syntes jeg, livets dybere mening. Jeg var meget betaget af måde hvorpå han har arbejdet med puslespilsbrikker på en del af billederne.

Der var især et billede, som forargede mig langt mere end de andre; Lige da jeg rettede mine øjne mod det blev jeg mindet om barnet i mig, smilede, og gik lidt tættere på. Så kom følelsen af undren, efterfulgt af pinligheden (og et fnis), flovheden, og til sidst væmmelsen over maleriet! Men for mig, så kan kunst være alle ting - så længe det vækker en eller anden følelse i mig, og det gjorde dette groteske billede bestemt:

Scared & Profane (2003) af Martin Bigum.

Lige så vel som forargelsen fandt sted i mig, på samme måde oplevede jeg den totale fortabelse i den ubeskrivelig skønhed, som man ikke kan sætte ord på, ved et helt anderledes billede. Jeg kiggede rigtig længe på billedet, og følelsen af at tænke en million tanker og absolut ingenting på en og samme tid, fik langsomt greb i mig, og jeg gav mig fuldstændig hen i det billede. Det er simpelthen så meningsfyldt for mig, og jeg elsker virkelig når kunst formår at hive mig ind i en anden verden, væk fra virkeligheden, og bare lade tiden gå i stå...

Hymne (Søren Ulrik Thomsen) af Martin Bigum.

I morgen sker det!

Jeg har fået en praktik plads ved en tandlæge, hvor jeg dels skal se om jeg overhovedet kan holde til at arbejde som klinikassistent, og dels få erfaring og komme ind på arbejdsmarkedet igen. Jeg glæder mig helt vildt! Det bliver så skønt at komme til at arbejde indenfor mit fag igen. Det har jeg godt nok ventet længe på, og nu sker det! Awesome altså! ;)