Viser opslag med etiketten In this world. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten In this world. Vis alle opslag

fredag den 31. august 2012

Så ved man at det er tåget!


Jeg plejer at kunne se en meget stor skorsten fra min bopæl, men onsdag morgen var den "forsvundet". Det var simpelthen så tåget den morgen!

onsdag den 18. april 2012

Niels Ebbesen har fået selskab.




Randers tog sig anderledes ud her til morgen, da jeg skulle ned til ørelægen. Jeg måtte selvfølgelig undersøge hvad det gik ud på. Det er en kampagne, projekt UDENFOR, som er skabt for at sætte fokus på hjemløse. Meget fint initiativ. Og jeg var bestemt ikke den eneste, som lige skulle kigge lidt nærmere på Niels Ebbensen's nye venner.




søndag den 1. april 2012

Boglisten er opdateret.

Efter at have set DR2 Tema om 'Svindlerne' kastede jeg mig over bogen om Stein Bagger, og den blev slugt på ganske få dage. Det er helt utroligt hvad der er forgået i IT-Factory, og hvor store konsekvenser det har haft for rigtig mange mennesker. Jeg blev især berørt af, at læse om hvilke konsekvenser det har haft for Finn Nørbygaard, hvilket faktisk overraskede mig. Det er nok på sin plads at tilføje, at jeg synes godt om Finn Nørbygaard, og så ved jeg jo godt hvor psykisk nedslidende det kan være, at have pengeproblemer (dog ikke i den størrelsesorden, som det var i Finns tilfælde, naturligvis). Hvis du gerne vil have lidt bedre styr på skandalen om IT-Factory, så er bogen helt sikkert et godt bud på relevant læsestof. Efter at have læst bogen, og googlet mig til retssagens afgørelse, sidder jeg tilbage med spørgsmålet om hvad Stein Bagger mon vil gøre den dag, hvor han bliver løsladt. Et eller andet sted håber jeg, at han smutter ud af landet når den dag kommer, og holder sig langt, langt væk fra forretningslivet.



Krimien 'Journal 64' af Jussi Adler-Olsen var helt fantastisk at læse, og jeg er overbevist om, at jeg skal have læst mange flere af hans bøger i nærmeste fremtid. Han kan virkelig fastholde læseren, og gennemføre blottet i bogen så det overrasker læseren. Netop som jeg troede, at nu havde jeg gættet slutningen, ja, så blev jeg godt og grundigt taget ved næsen. Ganske imponerende læsning!


Nu har jeg kastet mig over 'Fortællinger om natten' af Peter Høeg, og det er egentlig mest i et forsøg på at forstå Peter Høegs skrivestil, at jeg læser den. Da jeg læste 'Elefantpassernes børn' sidste år tog det mig som bekendt uendelige tider at tygge mig igennem den, og jeg frygter lidt, at også denne, 'Fortællinger om natten', vil tage mig mange dage at få læst. Men læses skal den (også selvom jeg overvejer at begå bogutroskab ved at kaste mig over 'Folk med begge ben på jorden hænger på træerne' af Sigurd Hartkorn Plaetner (ham med Distortion festerne). Den har jeg nemlig lige købt på Saxo.com).   


lørdag den 31. marts 2012

Jeg kan da også bare sidde her i mørket og drikke en Mokai, ja jeg kan så! Nå!






Og spille Golf Tour på mobilen. 

Men selvom jeg nu har haft premiere på Earth Hour her til aften, hvilket var en succes - generalprøven i går aftes forløb jo også ganske udmærket - så var naboerne stadigvæk ikke med på det. Hvad jeg burde havde tjekket i går aftes var gadebelysningen her i byen, for så ville jeg nok havde undret mig over, at det ikke var slukket. Det var det  nemlig her til aften, og det var altså lidt underligt, at der var så mørkt lige udenfor min gadedør ;)

fredag den 30. marts 2012

Earth Hour.

Så har der været Earth Hour, men hold nu kaje hvor kan man bare ikke se en skid når lyset slukkes, og der kun er et par stearinlys tændt. Tilsyneladende var mine naboer ikke med på det der Earth Hour...

 Min stue fra kl 20.30 til 21.30

 Naboerne....


søndag den 11. marts 2012

DR2 Tema om Svindlere.






Jeg valgte at se DR2 Tema i går aftes, dels fordi jeg så tit har set 'Krummerne2' (som blev vist på DR1) og fordi intet andet i TV virkede interessant. Jeg syntes faktisk, at DR2's temaaftner er ganske gode, og i går var virkelig en af de bedre. Temaaftenen startede med at vise et program om svindlere, deres moralkodeks (eller nærmere mangel på moral) og hvordan de gør. Sideløbende var der også interviews med et par svindlere, som jeg aldrig havde hørt om, bl.a. Per Ulrich Karpf, som jo har levet et vanvittigt liv på 1. klasse i KBH. Regningen for det  liv, som den unge jetsetter levede, blev sendt til bl.a. en arbejdsløs århusianer, som nu har sit hyr med, at slippe for inkassofirmaerne. Karpf benyttede slet og ret en andens identitet til, at betale for luksuslivet.

Det var et meget spændende program, dels fordi man fik indblik i svindlernes tankegang, men også set hvilke konsekvenser det kan have, og det i sig selv var meget lærerigt. Der var også en del med Danmarks Markis, Marcel de Sade, som Ole Fokdal er ved at skrive en bog om. Jeg har tidligere set en dokumentar om Marcel de Sade (og mon ikke det var Ole Fakdal som har skabt netop den dokumentar?), så for mig var det et kært gensyn. Marcel de Sade er en, skal vi sige, speciel herre, som jeg har sympati for. Måske er sympati ikke det rigtige ord at bruge, men jeg er i hvert fald kommet til at holde af ham, og det giver mig da smil på læben at blive mindet om ham. Hans svindelnummer foregik tilbage i 50'erne og 60'erne, og det var simpelthen så overdådigt så man tror det er løgn.

Bagefter var der en dokumentar om Stein Bagger, som jo nok er den mest omtalte i nyrere tid, og vi ved jo alle at Bagger's eventyr fik store konsekvenser for bl.a. Finn Nørbygaard. Der har tidligere været en Temaaften om mennesker, som har mistet deres formue på enten den ene eller den anden måde, og her medvirkede Finn Nørbygaard bl.a..

mandag den 30. januar 2012

Hurra for samfundets morale!

Nu har jeg et par gange hørt en radioreklame for noget der hedder "Victoria-et-eller-andet" hvor sloganet er: Ha en affære.

Nu vel ja.

Det er da VIRKELIG også helt normalt at opfordre den danske befolkning til det!

tirsdag den 3. januar 2012

Jamen.....Dét er da ikke rigtigt!?!

Jeg fik lidt af et chok da jeg faldt over overskriften: Grand Prix-stjerne Anders Frandsen er død. Det var ham, der vandt Melodi Grand Prix i 1991 med sangen "Lige der hvor hjertet slår"; Det var ham, som opfandt skjuleren til en pakke Kærgården; Og hvis du kan huske den leg i Blogland, hvor man skulle svare på "Five guys I still fancy" så kan jeg fortælle dig, at jeg bl.a. havde Anders Frandsen på min liste. Jeg synes han var så nice!

Og i søndags blev han fundet død på sin bopæl i Hellerup... Jeg troede simpelthen det var en syg joke, som Ekstra Bladet havde fundet på. Men det er ikke en joke. Jamen altså.....

mandag den 28. november 2011

Det varmer mit glødende H&M-hjerte!

Kronprinsesse Victoria har gjort det før. Kronprinsesse Mary gjorde det for nyligt. USA's førstedame har gjort det ad to omgange. Og nu viser Kronprinsesse Victoria sig atter i tøj fra H&M - denne gang ventetøj (men det får mig altså ikke ned i H&M i denne omgang, for jeg er ikke gravid). 

Jeg er royalist, og nu er jeg endnu mere royalist pga. tøjet fra H&M. ;D

Det rager sådan set også mig!

Der er jo altid debat om homo-vielser rundt omkring i verdenen, og senest er den jo blusset op (som en storm i et glas vand på Facebook) herhjemme, fordi regeringen endelig har givet homoseksuelle ret til at blive viet i den danske folkekirke (det var sgu da også på tide!).

I USA har Client Eastwood sagt sin mening om homo-vielser, så det ikke er til at misforstå "Det rager mig, hvem der gifter sig med hvem" - og det rager sådan set også mig. Er der kærlighed, så gift jer endelig.

Jeg vil dog nok rynke pænt meget på næsen, hvis man vælger at blive gift med sit kæledyr, ligesom ham gutten i Australien, der ville giftes med sin hund. Det kan man da kalde sindssyge af værste grad.

tirsdag den 27. september 2011

Meditation på en søndag.



Hvor er det bare pragtfuldt, at september måned giver os en snert af sensommer i disse dage! Søndag gik jeg en lang tur, og satte mig til at mediterer nede ved åen. Lige hvad jeg havde brug for! Og der var mange andre, som også bare ville ud i det gode vejr! Det føles underligt at gå rundt i det tidlige efterår, hvor bladene er begyndt at skifte farve, og så føle en trang til at være udenfor hele tiden og spise is og tage sol og lege det er sommer... Det danske vejr er spøjst. Men jeg nyder det, for lige rundt om hjørnet kommer vinteren, og med de sidste to års kulde og sne bliver vinteren i år sikkert lige så kold og våd og mørk.... Derfor suger jeg al den sommer til mig, som jeg kan komme til. Man skal jo samle forråd til vinteren ;) Jeg håber I alle nyder solen i disse dage! 

torsdag den 15. september 2011

Better er træt af valgkamp.

 Jeg har meldt mig ind i Socialdemokratiet, og fik tilsendt en mappe med badges og balloner bl.a. De skulle naturligvis pustes op med det samme, og så fik de lov til, at pynte i stuen gennem hele valgkampen. En efter en er de sprunget, sp jeg har kun 1 ballon til valgaftenen, men det er okay. Jeg har hele tiden samlet ballonerne op, når de var sprunget, men jeg har alligevel misset én.

Den anden dag, da jeg tømte kattebakke, fandt jeg den sidste sprungne ballon, og nu kan du kalde mig dyremishandler og uansvarlig (og tak, jeg har det altså herre ringe over det), men det viste sig, at Better havde spist en sprungen ballon, og den havde så fået en tur gennem Betters fordøjelsessystem. Så hvis du er sart, skal du ikke nærstuderer følgende billede (nu er du advaret):

Den røde ballon efter turen gennem Betters fordøjelsessystem. Altså ved jeg nu, at Better skider højt og flot på Socialdemokratiet.

Og bare så der ingen tvivl er, så er Better frisk og glad (også selvom det absolut ikke kan være sundt for en kat, at spise en ballon).

fredag den 26. august 2011

Valgkamp og Indsamling på lørdag.

Mon landsindsamlingen til fordel for Afrika, som foregår i samarbejde mellem DR og TV2 på lørdag, drukner i valgkamp? Eller går det først rigtig for alvorlig løs på mandag mellem partierne i valgkampen? Hvad tror du?

Bare en tanke...måske er den lidt grotesk!

Der er børn, som sulter i Afrika. De er tændstikstynde.

En gåtur gennem Randers viser det modsatte her i Danmark - Her er børn i risikozonen for at blive svært overvægtige.

mandag den 15. august 2011

Nå, men man kan da også bare tage til Århus!

Jeg har været i Århus i dag, og jeg er glad for, at jeg ikke tjekkede hvor lang en gåtur jeg ville få ud af det, inden jeg tog af sted. Jeg var rundt med opslag vedr. lejlighed og studiebøger. Jeg slog et smut forbi tandlægeskolen, som jeg gik på, da jeg læste til klinikassistent, men det var en stor byggeplads. Informationstavlen kunne fortælle, at hele skolen er under ombygning. Jeg gad godt vide, om de bliver færdige til studiestart i september?!

 Jeg var heldig med vejret, for der kom kun en kort byge, da jeg var ankommet til Århus, og ellers holdt det tørt. Det var egentlig hyggeligt, at gå igennem universitetsparken. Det er alt for længe siden, at jeg har været der.

På tilbagevejen til banegården satte jeg mig på en bænk på gågaden og fik en kop kaffe. Kaffe, som jeg havde med hjemmefra ;) Det var tiltrængt. Jeg burde egentlig have fået mig en kop kaffe i parken, når jeg nu var der, men det var nu også meget hyggeligt, at kigge på folk i gågaden, selvom det var lige ved butikkernes lukketid.

Jeg har ømme fødder nu, og er pænt træt, selvom jeg ikke har lavet ret meget andet, end at sove og slappe af i weekenden. Måske er jeg blevet træt af, at sove så meget? Der er Randers Uge i denne uge, og jeg har et par arrangementer, som jeg gerne vil til - alt sammen ganske gratis (jeg kan godt li gratis ting) - og så skal jeg jo på AOF i denne uge. Jeg søger jobs over hele landet i denne tid, hvilket jo så betyder, at jeg må flytte fra Randers, hvis jeg altså få et job andet steds. Men når nu lejligheden er sat til salg, så gør det ikke så meget.

torsdag den 14. april 2011

It's in the news!

 Jeg plejer at tjekke side 116 på Tv2's tekst-tv hver morgen for at se dagens navn og begivenheder. Den 12. april var det 50 års dagen for Yuri Gagarin's tur i rummet (han var det første menneske ude i rummet). I dag fremhæves det, at det i dag er 10 år siden at Pil, Søren og Christian brød ud af Big-Brother-huset. Så forskelligt kan dagens begivenheder altså også være... hehe.

fredag den 8. april 2011

Hold nu kæft hvor har det stormet i dag!


Jeg håber virkelig, at det bliver godt vejr i morgen og søndag - ellers går jeg simpelthen i hi! Det er jo pissekoldt med sådan en blæst!

mandag den 28. marts 2011

Søde, lille dreng.

Der har jo været rigtig meget snak om den lille dreng, som var forsvundet i et døgn i Tranum Klitplantage, og det blev også diskuteret i dag på AOF. Rigtig mange mente, at moderen var dybt uansvarlig, og at man aldrig skal lade en dreng på 3 år gå alene. Men helt ærligt, ingen af dem på AOF var tilstede da optrinnet, som fik drengen til gå fra sin mor, hændte, og man kan altså ikke anklage moderen for at være uansvarlig, når man ikke kender hende personligt. Medierne skriver det ene og det andet, og der bliver let pisket en stemning op. Hvor tit er børn ikke blevet væk fra deres mor i et storcenter, eller sådan noget? Jeg ved godt at det er en bagatel i forhold til hændelsen i Nordjylland - men min pointe er, at børn bliver væk en gang i mellem - og helt ærlig, tænker du at forældrene er uansvarlige, når der kaldes over højttaleranlægget at "Signe er blevet væk fra sin mor. Hun kan hentes i kundeservice" i et storcenter? Og igen, mit eksempel er virkelig dårligt, for der er jo ikke højttaleranlæg eller kundeservice i en skov. But you get the point, right?


Det må naturligvis være det allerværste mareridt for en forældre, at ens barn er blevet væk - og derfor er det naturligvis også en befriende lettelse, når drengen bliver fundet i live og i god behold. Lidt credit må man altså giver moderen; Drengen fik jakken omvendt på, så han ikke kunne smide den. Det synes jeg ikke er uansvarligt. Overhovedet ikke.

lørdag den 26. marts 2011

Og nu brokker jeg mig lige over noget helt andet!

Venstres skatteordføre, Mads Rørvig, har på TV2 News foreslået at danske skolebørn skal have privatøkonomi på skemaet i 9. klasse. Skoleelverne skal lære om forskudsopgørelse, selvangivelse, opsparing og gæld. Dette bakkes op af Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. Det er sikkert også vældig godt, at eleverne lærer om privatøkonomi, men jeg tænker bare "hvorfor skal den danske folkeskole lære børn om sådanne ting? Kan forældrene ikke lære deres børn om privatøkonomi? Skal det offentlige overtage opdragelsesprocessen af børnene?".

Som sagt mange gange før, så er min økonomi en by i Rusland (helt derude hvor kragerne har madpakker med), og jeg bliver da en lille smule forarget, når der kommer et sådant forslag fra folketinget. Jeg kan ærlig talt ikke forstå, at forældrene ikke kan lære deres børn om privatøkonomi. For mig at se, så erklærer politikerne forældrene uegnede til, at være forældre. Skal man så tolke det som om, at forældrene også burde få et kursus i privatøkonomi? Jeg er ikke forældre, og jeg har ikke haft privatøkonomi på skemaet da jeg gik i 9. klasse. Skal jeg så også omskoles og lære af det offentlige hvad jeg må og ikke må bruge mine penge på?

Og nej, jeg har ikke lært noget om privatøkonomi af mine forældre. Jeg har, og gør stadig, lært det på den hårde måde. Men jeg kunne nu godt have brugt, at mine forældre lærte mig en ting eller to om privatøkonomi.