Klar, parat, sæt i gang!

I går forsynede jeg projekt 'Boligløs' med 20 flyttekasser, og de blev alle samlet her i eftermiddags (jeg overvejede et kort øjeblik at bygge en borg af kasserne, og forskanse mig der i meget meget lang tid!). Det gik pænt stærkt med at folde og folde og folde... jeg har nok også foldet tilpas mange flyttekasser igennem tiden, så mens vasketøjet passede sig selv i maskine, kastede jeg mig over selve pakningen af kasserne. Da eftermiddagen var omme havde jeg fået pakket 6 store og 6 små kasser samt det løse. Jeg er dog langt fra færdig - og der står også kasser i kælderen. Suk....Jeg forudser mange nætter med mareridt om flyttekasser....

Hvis jeg kunne kramme min lejlighed, så gjorde jeg det!

Den endelige godkendelse fra diverse parter blev sendt til mig i dag, så nu er salget en realitet. Nu skal jeg for alvor vende mig til tanken om, at jeg ikke skal bo her særligt meget længere. Men det er sprøjtme godt nok letter sagt end gjort. Hele dagen har jeg været rastløs, utålmodig, apatisk og ganske tom for følelser indeni. På et tidspunkt skulle der bare ske noget, så jeg kastede mig over lidt fornyet boligindretning – hvilket syntes fuldstændig nytteløst, når jeg nu ikke skal bo her ret meget længere – men et eller andet skulle jeg jo lave. Jeg arbejde ud fra devisen ’Hvilke møbler er unødvendige de næste par uger’? Og hvordan finder man lige ud af det, når man sådan set kun har de møbler, som man bruger dagligt.  Jeg kan godt fortælle hvilket møbel der er det vigtigste, nemlig min seng – som jeg sagtens kunne se mig selv gemt væk i i det næste lange stykke tid. Lige i dag er dynen det mest attraktive selskab, men der kan jeg jo ikke putte mig under altid. Boligindretningen endte med, at sengen er flyttet, så den står ved fjernsynet og stereoanlægget, i et forsøg på, at gøre det lidt hyggeligt (og udholdeligt) de sidste uger i denne lejlighed. Og så er der skabt noget mere gulvplads, så der kan blive plads til alle flyttekasserne…Jeg frygter allerede det flyttekassehelvede som pesten! Det er helt uoverskueligt hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte. Lige nu kan jeg ikke danne mig et overblik overhovedet. Jeg mister helt modet bare ved tanken om, at skulle pakke alle mine ting ned i kasser. Engang gjorde det mig ikke noget, at skulle pakke og flytte, men der var jeg også i træning fordi jeg flyttede en del rundt i årene 1999 til 2005. Der flyttede jeg 7 gange, så jeg var i træning. Siden 2005 er jeg kun flyttet til Sjælland (2008) og tilbage til Randers (2009), så det er sådan set her i min lejlighed, hvor jeg har boet længst – efter at jeg flyttede hjemmefra. Nu skal jeg så flytte herfra, og det er ikke med min gode vilje. Jeg har ikke lyst til at flytte herfra. Der er så ufatteligt mange minder i den her lejlighed, og det gør helt ondt at tænke på alle de stunder, som jeg også skal forlade nu. Sådan føler jeg det; AT jeg også må sige farvel til alle minderne, som er tilknyttet disse vægge. Der har selvfølgelig været både gode og dårlige minder, og det er så klart de gode, som gør ondt at skulle forlade. Og hvor er der bare mange gode minder! Hele dagen har de kredset rundt i mit hoved, og jeg har tudet op til flere gange. Det kommer til at gøre vanvittig ondt den dag, hvor jeg skal se mig rundt i lejligheden en sidste gang, inden jeg låser døren efter mig for allersidste gang. Og nu tuder jeg igen…      

50 dage - and counting.

Jeg kom liiige til at 'hvor-er-det-bare-synd-for-mig'-trøsteshoppe lidt på H&M's website. Eller...altså, jeg sad og overvejede om jeg skulle have en ny sommerjakke, for den jeg har er fra sommeren 2008, og er altså købt i H&M's børneafdeling...og der er gået hul på lommerne. Sidst jeg kiggede rundt efter en jakke på hm.com fandt jeg ikke noget, der faldt i min smag (hvis altså tøj fra H&M er en smag). I går aftes faldt jeg så over denne t-shirt...

Og nej, det er ikke en jakke, men altså det er jo MJ, og det kan jeg så absolut ikke stå for. Den var på tilbud, og jeg havde et gavekort liggende, fordi H&M på et tidspunkt sendte en forkert vare, så det ville jeg da benytte mig af. Til mit held, eller hvad man nu skal kalde det, fandt jeg en jakke, som også røg i indkøbskurven.

Nu mangler der så bare noget forårsagtigt/sommerligt vejr...

Det er da helt klart en mulighed!

Jeg er så småt gået i gang med, at lede efter en leje lejlighed, men hold nu op hvor er der mange steder på nettet, hvor man kan lede. Selvom udbuddet er stort, så kan man nemt blive lettere forvirret. Og det gør det altså heller ikke nemmere, når man falder over et link, der er himmelvidt fra de søgekriterier, som man har indtastet.

Den anden aften sad jeg og kiggede på lejligheder på dba.dk, og der var da et par muligheder, som skal tages op til overvejelse - hvis de altså ikke bliver lejet ud i mellem tiden. På et tidspunkt faldt jeg over et link til en lejlighed med en husleje omkring de 20.000 kr.

Den lader jeg lige stå et øjeblik.

Jeg blev nysgerrig, for det var så fuldstændig urealistisk at der blev linket til så dyr en leje lejlighed, specielt når man tænker på mit indkomstgrundlag og dårlige økonomi. Dog kunne jeg ikke lade være med, at tjekke lejligheden ud, for det var da en absurd høj husleje. Det stod rimelig hurtigt klart, at lejligheden ikke befandt sig i Jylland overhovedet! Lejligheden er beliggende på Fredriksberg, og jeg tabte både næse og mund, da jeg så huset, hvori lejligheden er. Hvis penge ikke var et problem, så var det da helt klart en mulighed, for hold da Magda, hvor er det smukt!

Da jeg løsrev mig fra mit dagdrømmeri om en überskøn lejlighed og mange millioner på kontoen, gik luften ud af ballonen, og jeg opgav at lede videre den aften. Spørgsmålet om hvor lille en lejlighed jeg ender med at leje, meldte sig på banen, og så var der ikke meget sjov ved at lede videre. Godt nok er min ejerlejlighed ikke jordens største, 39 kvm, men hvis jeg skal se positivt på det her flyttehalløj, så ville det da helt klart være at foretrække, at flytte i en 2-værelses. Det er bare ikke sikkert at min økonomi tillader det.

Efter at have været rundt på andre websteder med lejligheder, har jeg besluttet mig for, at vente med at tage ud for at se på lejligheder, til jeg har et overblik over hvad jeg skal gå efter mht. husleje o.l. Jeg gider ikke bese en lejlighed, forelske mig i den (if that's even possible), og så efterfølgende indse, at det aldrig kan blive en mulighed at bo til leje der, fordi min økonomi ikke er til det. Så jeg venter til papirene vedr. salg foreligger. Jeg skal også en tur omkring banken, inden jeg for alvor kaster mig ud i den helt store boligjagt.

I mellemtiden kan jeg vel godt tillade mig, at dagdrømme lidt? Dog ikke om lejligheden på Frederiksberg. Det er for urealistisk - selv i en dagdrøm.

Du kan se den omtalte lejlighed her, hvis du har lyst.

51 dage - and counting.

Den 17. december 2011 skrev jeg følgende i min kalender:  

Mit liv er som Langå togstation. Der sker ikke en skid. Alt er forsinket. Alt lader vente på sig. Når der så endelig ankommer et tog, som eftersigende kører mod den ønskede destination, og man stiger på, så sidder man alligevel og frygter, at toget kører i den forkerte retning. For kører toget nu også derhen, hvor jeg har købt billet til? Kan det nu passe, at toget faktisk skal den vej, og ikke bare sejler derud af på må og få? Vil det lykkedes denne gang?

Gad vide hvor jeg ender nu, hvor min lejlighed er blevet solgt? Kommer det rigtig tog mon og tager mig med?

En hel stak papir...

...er nu fjernet fra mine mapper. Hold nu kaje hvor fandt jeg mange mærkelige ting i de mapper. Noget af det fatter jeg simpelthen ikke, at jeg har gemt! Nu skal jeg bare finde et sted at destruerer det hele... men det må vente til en anden dag. Tror det vil være på sin plads med en lille 'morfar' nu. Er du gal, hvor er jeg træt i hovedet. Og sulten....suk...

This is how I feel at the moment

Det papirløse samfund - eller manglen på samme.

Brækker mig snart i lårtykkestråler over mine mapper med papirer, og e-boks! Mine mapper er ved at eksplodere, fordi der er så meget lort i dem - og e-boks er totalt u-leveringsdygtigt, når det gælder lige netop de papirer, som jeg skal bruge lige nu og her. Jamen, fuck hvor har jeg da ringet rundt til de samme mennesker ved kommune, ejendomsmægler, ejerforening, kommune, ejerforening, ejendomsmægler og skrevet emails i en lind strøm. Nøj, hvor har jeg godt nok lyst til, at brænde hele lortet af! Jeg HADER det her papirhelvede! Hufmp....

Big changes ahead!

Åh shit. Where to start? Nå, men som du måske ved, så har min lejlighed været sat til salg i et års tid ca. Det var en nødvendighed grundet min økonomiske situation, som du måske også kender lidt til, hvis du har læst med længe. I lørdags ringede ejendomsmæglerne, at nu var der en køber. "Er det ikke bare dejligt, Mona?" - "Ih jo, øh...nu har du jo gjort mig boligløs...". To be honest, så var det slet ikke dejligt. Gulvtæppet blev revet væk under mig, og jeg kunne slet ikke overskue det. Out of nowhere, blev jeg overvældet af en følelse af, at have mistet alt. Det eneste jeg kunne fokusere på var alt det negative vedr. min situation med arbejdsløshed, arbejdsskade, pengemangel osv. osv. Og det var ærlig talt ikke særlig nemt, når jeg 1) var blevet hevet op af sengen om morgenen, fordi jeg skulle passe den lille frække Frederik, og 2) også lige skulle holde øje med Brormand og Svigerindes hund. Jeg kunne jo ikke rigtig sætte mig til at stortude foran Frede. Min Bonusfar var ikke hjemme, og min Mor lå og sov. Så der gik længe før der kom en reaktion.

Reaktionen kom, da jeg afleverede Frederik og hund fordi Brormand syntes jeg virkede så skide sur. Hvilket jeg nok også gjorde. Så gav jeg følelsen af at have mistet alt lov til, at overvælde mig for fuld skrue. Tak spids hvor jeg tudede. Jeg tror ikke, at jeg har tudet så meget i meget, meget lang tid. Her et par dage efter, sidder følelsen stadigvæk i mig. Og i går aftes overvældede den mig atter, så jeg lå søvnløs til langt over midnat. Jeg ved godt, at det ikke er noget at tude over - jeg har jo vidst, at en dag ville lejligheden blive solgt - men the thing is, at jeg er så tæskeglad for at bo her, hvor jeg bor. Hvor fanden skal jeg bo nu? Det efterlader blot et stort tomrum indeni, når jeg stiller mig selv det spørgsmål. Jeg har ejet den her lejlighed i over 7 år, og så lige pludselig er det slut. Bum.

Mit stressniveau er helt klart røget i vejret, for jeg kan ikke finde ud af hvor jeg skal begynde eller hvor jeg skal slutte. Lige nu har jeg mest af alt lyst til at grovæde trefarvetis med popcorn (a la Donna i BH 90210) og så se en af mine favorit tøsefilm, enten 'The devil wears Prada' eller 'The Holiday', eller begge to. Men det løser jo heller ikke noget. Jeg er begyndt på en liste over ting, som jeg nu skal have ordnet. Møder med ejendomsmægler, bankrådgiver, se lejligheder - når altså jeg har fundet noget, som jeg kan li og som jeg har råd til - finde ud af selve flytningen (why do I not have a car), pakke i flyttekasser.....Christ! Hvis der er noget, som jeg hader, så er det fandme flyttekasser. Da lejligheden blev sat i stand, boede B og jeg bogstavelig talt i flyttekasser i et helt år. Suk.

Hvis så bare der var en, som tog min hånd, sagde 'nu skal jeg hjælpe dig, guidede dig på rette vej', og så kunne jeg ellers sove indtil alt det her er overstået. Der kommer bare ikke en og tager min hånd og guider mig på rette vej. Sådan er det at være single. Man sidder med lorten selv. Ikke bare noget af lorten, nej, HELE lorten. Og folk er bare så fuckingdødsygt glade på mine vegne. "Neiiiii, hvor er dét bare dejligt for dig". Sure, as if... There goes the feeling of pure happiness.

Om 1½ måned bor jeg et andet sted. 1½ måned. What the fuck?! Det er 51 dage - fra i morgen. Jeg frygter allerede hver eneste dag.