tirsdag den 29. marts 2011

Det er altså vildt sejt!

Man kan medvirke i musikvideoen til sangen 'Behind the mask', som er at finde på albummet 'MICHAEL'. Der er allerede lagt en teaser ud, og jeg glæder mig til at se det endelige resultat! Yay! ;)

Better er en lille sovetrold!

Det er for tidligt, at stå op....

Han er kravlet under dynen ;)

Og så kan han lige klemme sig ned i lænestolen ved siden af mig

Jeg laver mad til én, så lidt sjov skal der være....

Looney var jo så sød at give mig en stor kasse fuld af mad, og der var bl.a. oksekød og pasta i, hvilket jo kan bruges til pasta med kødsovs, men jeg havde jo lavet kødsovs af den anden pakke, so what to do? Så kom jeg til at tænke på Disneyfilmen 'Lady og Vagabonden', for de spiser jo spaghetti med kødboller (godt nok i en virkelig romantisk scene), men det skulle altså prøves.

Søndag fik jeg lavet kødboller, og derfor har jeg en lidt anderledes aftensmad til én..... ;) Spaghettien må I tænke jer til (samt ketchuppen), men bare rolig; Jeg spiser ikke som en hund (og jeg deler ikke min mad med Better - han er vist også pænt ligeglad)


Who are you gonna call? Junkbusters!

Jeg måtte altså lige have et billede af denne blå vogn, for jeg har aldrig set Junkbusters før, men man fatter vist rimelig hurtigt, at de har med skrald at gøre. Måske de også har en titelmelodi? ;)

mandag den 28. marts 2011

Søde, lille dreng.

Der har jo været rigtig meget snak om den lille dreng, som var forsvundet i et døgn i Tranum Klitplantage, og det blev også diskuteret i dag på AOF. Rigtig mange mente, at moderen var dybt uansvarlig, og at man aldrig skal lade en dreng på 3 år gå alene. Men helt ærligt, ingen af dem på AOF var tilstede da optrinnet, som fik drengen til gå fra sin mor, hændte, og man kan altså ikke anklage moderen for at være uansvarlig, når man ikke kender hende personligt. Medierne skriver det ene og det andet, og der bliver let pisket en stemning op. Hvor tit er børn ikke blevet væk fra deres mor i et storcenter, eller sådan noget? Jeg ved godt at det er en bagatel i forhold til hændelsen i Nordjylland - men min pointe er, at børn bliver væk en gang i mellem - og helt ærlig, tænker du at forældrene er uansvarlige, når der kaldes over højttaleranlægget at "Signe er blevet væk fra sin mor. Hun kan hentes i kundeservice" i et storcenter? Og igen, mit eksempel er virkelig dårligt, for der er jo ikke højttaleranlæg eller kundeservice i en skov. But you get the point, right?


Det må naturligvis være det allerværste mareridt for en forældre, at ens barn er blevet væk - og derfor er det naturligvis også en befriende lettelse, når drengen bliver fundet i live og i god behold. Lidt credit må man altså giver moderen; Drengen fik jakken omvendt på, så han ikke kunne smide den. Det synes jeg ikke er uansvarligt. Overhovedet ikke.

Godmorgen!

Kan I ha en dejlig mandag! ;)

lørdag den 26. marts 2011

Jeg har fået en svaghed for....

Hvid tempel te! Det dufter så skønt, og så smager det virkelig, virkelig godt! Og det bedste af det hele er, at jeg ikke behøver at komme sukker i. Købete fra Netto go home! ;)

Ja, hvorfor ikke?

Man kan åbenbart også følge Jesus på Twitter!

Og nu brokker jeg mig lige over noget helt andet!

Venstres skatteordføre, Mads Rørvig, har på TV2 News foreslået at danske skolebørn skal have privatøkonomi på skemaet i 9. klasse. Skoleelverne skal lære om forskudsopgørelse, selvangivelse, opsparing og gæld. Dette bakkes op af Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. Det er sikkert også vældig godt, at eleverne lærer om privatøkonomi, men jeg tænker bare "hvorfor skal den danske folkeskole lære børn om sådanne ting? Kan forældrene ikke lære deres børn om privatøkonomi? Skal det offentlige overtage opdragelsesprocessen af børnene?".

Som sagt mange gange før, så er min økonomi en by i Rusland (helt derude hvor kragerne har madpakker med), og jeg bliver da en lille smule forarget, når der kommer et sådant forslag fra folketinget. Jeg kan ærlig talt ikke forstå, at forældrene ikke kan lære deres børn om privatøkonomi. For mig at se, så erklærer politikerne forældrene uegnede til, at være forældre. Skal man så tolke det som om, at forældrene også burde få et kursus i privatøkonomi? Jeg er ikke forældre, og jeg har ikke haft privatøkonomi på skemaet da jeg gik i 9. klasse. Skal jeg så også omskoles og lære af det offentlige hvad jeg må og ikke må bruge mine penge på?

Og nej, jeg har ikke lært noget om privatøkonomi af mine forældre. Jeg har, og gør stadig, lært det på den hårde måde. Men jeg kunne nu godt have brugt, at mine forældre lærte mig en ting eller to om privatøkonomi.

Brok dig! Det betaler sig!

Her til morgen er der en nyhed på TV2 News om, at hvis man brokker sig til sit mobiltelefonselskab så kan man få en billigere abonnementsordning ved selvsamme selskab. De fleste ved det bare ikke. Mobiltelefonselskaberne har den politik, at de først giver kunden det virkelig billige tilbud, når kunden truer med at skifte selskab. Men man behøver ikke true med, at skifte selskab. Det har jeg i hvert fald erfaret.

Min økonomi er jo ikke værd at tale om, men da banken mente, at jeg burde får taletidskort, blev jeg sgu lidt muggen på banken. Mit mobiltelefonselskab plejer at ringe en gang imellem for at høre, om jeg er tilfreds osv. Da de ringede sidste gang, sagde jeg det som det var, nemlig at banken ville at jeg fik taletid. Og altså, taletidskort er altså ikke noget jeg kan bruge til noget! Det gider jeg altså ikke. Jeg bliver snart 30 år, og det kan altså ikke være rigtigt at jeg skal have taletid. Det havde jeg da jeg fik min første mobil (hvilket var en telefon fra Mobilix). Så fik jeg et billigere abonnement hos mit mobiltelefonselskab. Så nemt kan det gøres.

Derfor vil jeg opfordre dig til, at undersøge muligheden for, at få et billigere abonnement hos dit mobiltelefonselskab. De har billige abonnementer, men det er naturligvis ikke dem de sælger i første omgang. De skal jo køre deres forretning.

onsdag den 23. marts 2011

For (u)lækker til Love...?

Jeg sad og så det nye program på TV3 'For lækker til love', og altså, jeg ved godt, at jeg ikke ligner en million eller en 1000-krone-seddel for dens sags skyld, men fuck hvor var det plat! Altså, bare den kommentar, som Gustav kom med "Hvis jeg kunne dele mig selv, så havde jeg gjort det". Ja, goddaw, du. En eller anden, please fortæl mig, at det ikke kun er mig der tænker "oh god NO!" til den nye serie!

The Tennis Girl.

Det er pudsigt, som man kan falde over finurlige nyheder på TV2's hjemmeside. Ikke desto mindre kan man læse om kvinden bag det frække billede af en tennispige (som jeg ikke anede noget som helst om før jeg læste om det på TV2?!). Billedet er taget af Martin Elliot, som på daværende tidspunkt var kærester med Fiona Walker (kvinden på billedet). Martin var i gang med at uddanne sig til fotograf, og han bad sin kæreste om, at stå model som tennis pige. Derfor har Fiona Walker ikke fået betaling for det, men billedet af hende skulle være blevet trykt som plakat i ca. 2 mio. eksemplarer! Mon der stadigvæk er drengeværelser, hvor 'The Tennis Girl' pynter på væggene?

Rosie - men hvem var hun egentlig?

Geraldine Hoff Doyle, det hedder kvinden på plakaten i virkeligheden, men vi kender hende som 'Rosie' eller bare som kvinden på 'We can do it'-plakaten. Da Geraldine var 17 år gammel arbejdede hun én enkelt uge på et metalstøberi i Michigan, og en dag kom der et fotograf forbi stedet, og fik taget et billede af Geraldine. Senere blev fotografiet brugt af kunstneren J. Howard Miller til, at skabe plakaten 'We can do it', i tiden under 2. verdenskrig, som et symbol på de kvindelige fabriksarbejdere. Plakaten blev dog ikke populær lige med det samme. Der skulle derfor gå mange år før Geraldine selv så plakaten i et blad, hvilket var i 1984. Hele verdenens 'Rosie' døde sidste år, den 26. december 2010.

Rest in Peace, Beauty Queen!



psssssst! Har du hørt det?

Der er kommet en ny madpyramide med et par ændringer. Ris og pasta er rykket op i midten, grøntsager er rykket ned i bunden, og så er der sat fokus på fuldkornsprodukter. Det gælder stadigvæk at man anbefales at spise mest af det i bunden, og mindst af det i toppen. Du kan læse meget mere om madpyramiden, og en masse forskellige råvarer her. 

I needed this today...

Min nye taske!


Tasken har jeg fået af Looney, efter at vi havde rodet i hendes gemmer efter nogle sko. Tasken er fra Friis og Co. Og den er så flot! ;) Tak, Looney!

tirsdag den 15. marts 2011

Godnat!

Billedet er taget meget, meget tidligt i morges.

Jeg ved nu, at der findes engle ;)

Jeg har ikke boet i min lejlighed i to måneder, så derfor var der tomt i køleskabet - altså virkeligt tomt! Jeg havde dog lidt forskelligt i mine skuffer, så søndag bagte jeg "fattigmandsboller".

Det var virkelig et indbydende syn, hva! Og jeg kunne sagtens være gået ned i Rema 1000 om søndagen, hvis altså der havde været økonomi til det (Fårking pis altså!).

Så var det, at der var en engel, som hørte min nød (jeg havde heller ingen kafffe! Christ altså).

Og så var jeg lige pludselig indhaver af et indbydende køleskab!

Altså, ja. Så er det at man skal huske, at sige tak for mad hver gang man har spist! (Også selvom du griner af mig, Looney!)

I alt det her ligger der selvfølgelig en dyb taknemlighed over, at et andet menneske har overskud til, at give mig en hel kasse med mad når jeg virkelig, virkelig sidder med skægget i postkassen og ser fåret ud. Så ved man, at der findes et ganske særligt menneske, som holder rigtig meget af en! Sådanne mennesker er guld værd!

Jeg trængte til lidt forandring!

Nu er det lidt anderledes, at komme hjem - men jeg er ganske tilfreds med det. Jeg har dog ikke ret meget lys i min stue/soveværelse (vel, Brormand!).

Der var læs på, men vi kom hjem ;)

Og selvom Better ikke var tilfreds med køreturen, så var det nu alligevel dejligt, at komme hjem til Østjylland! ;)

SKal vi pakke nu? Ska vi?