Viser opslag med etiketten Mad og drikke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mad og drikke. Vis alle opslag

torsdag den 9. oktober 2014

Når man bliver ramt af torsdags træthed

Efter en arbejdsdag af den mere hektiske slags, ville jeg bare hjem og slappe af på sofaen med en kop kaffe. Jeg var knap nok kommet hjem, før de første tegn på træthed meldte sig; Da jeg tjekkede postkassens indhold af aviser undrede det mig, at fredagsavisen ikke var i blandt dem. Altså tjekkede jeg postkassen endnu en gang, og mens jeg stod der med hovedet halvt inde i postkassen slog det mig, at det kun er torsdag i dag.

Da jeg havde fået smidt jakke og sko kom jeg i tanke om vasketøjet, opvasken og alle de andre ting på min 'to do'-liste. Sofaen måtte altså vente. Da jeg endelig kom i gang med madlavningen, som blev påbegyndt lidt halvsent, måtte jeg en tur i Brugsen efter mælk og nogle krydderier. Det var så på det tidspunkt, at jeg følte mig en lille smule stresset, for min 'to do'-liste for i dag er pænt lang, faktisk alt for lang. Og jeg som bare gerne ville sidde på sofaen og slappe af med en kop kaffe. Jeg havde dog fået inhaleret en kop kaffe eller to på det tidspunkt, men der havde ikke været tid til at slappe af på sofaen. Der har faktisk slet ikke været tid til, at slænge sig på sofaen her til aften overhovedet. Jeg fik lavet mig en ordentlig omgang rodfrugter med frikadeller og bearnaise sovs.


Og jeg kan love for at jeg blev mæt. Lige siden har jeg mest af alt haft lyst til, at gå i seng, men der manglede stadigvæk et par ting på min 'to do'-liste. Og det skulle jo gøres......når nu jeg havde lavet den aftale med mig selv.....Nu mangler der heldigvis ikke så meget, så jeg lander nok i min seng på et tidspunkt. Der er jo lige et par timers arbejde i morgen, der skal overstås, inden det er weekend.

søndag den 5. oktober 2014

Cooking for one...

...ender nogen gange med et godt resultat. Pasta med bacon, skinke og champignoner i fløde med broccoli til.

mandag den 29. september 2014

Når man er træt så....

....er der bare ikke noget mere kedeligt end at pille små asparges kartofler. Men man skal jo spise. Lavede brast kartofler med frikadeller. Overdænget med alt for meget ketchup.

Hvorfor er mandage så energidræbende? 

onsdag den 24. september 2014

Frokost - druknet i rød peber og purløg



En rullepølsemad i forklædning. Hvad man dog ikke gøre for at få 'Dinner for 1' til at se lidt spændende ud ;)

torsdag den 18. september 2014

Æggekage - på en ny måde.


Jeg lod mig inspirerer af en opskrift på gammeldaws æggekage i dag da jeg skulle lave aftensmad. Opskriften fandt jeg i et blad med diverse kreative ideer. Opskriften var det eneste der fangede mig. Der blev handlet ind på vej hjem fra arbejde, og så gik jeg ellers i gang. Jeg ændrede lidt på det (jeg valgte at bruge bacon i stedet for stegt flæsk), men de ovnbagte tomater med et stænk olivenolie var jeg ret begejstret for. Æggemassen lavede jeg sådan lidt på slump (hvor svært kan det være?) med lidt bagepulver og purløg i foruden æg, mælk og lidt mel. Da tomaterne havde stået i ovnen i ca. en halv time, hældte jeg æggemassen over dem, og bagte hele herligheden i 15 minutter. Jeg endte ud med et udmærket aftensmåltid, men når man laver mad til een så er der altid en hel del tilovers. Jeg ved godt hvad jeg skal have at spise i morgen aften.

onsdag den 11. april 2012

Påsken.

Denne fætter hyggede jeg mig liiidt for meget med til påskefrokosten 2. påskedag. Den slog pænt hårdt - altså der kom også et par snaps indenbords. Frygtelig blanding. Skal aldrig mere drikke påskebryg og snaps. Meget dårlig kombination....

Håber I har haft en god Påske ;)

tirsdag den 27. september 2011

Når madenglen kigger forbi.

 Madenglen kom forbi med en stor kasse fuld af mad i fredags.

 Mit køleskab var heller ikke noget at prale af!

 Men med madenglens hjælp kom køleskabet til, at se virkelig indbydende ud! (og jeg fik stillet den værste sult).

 Der var også lidt opfyldning til fryseren.

Den søde Madengel havde også tænkt på fredags snolder. 

Hvad skulle jeg dog gøre uden min Madengel?!

tirsdag den 9. august 2011

So nice!

De gamle lagde hus og have til, da min fødselsdag skulle fejres, og det var en super god dag!

 Jeg lavede en million (eller deromkring) grillspyd!

 Fødselsdagsbarnet (i min familie må og skal der absolut tages portrætbillede, når man sidder og spiser!)

 En fryd for øjet i det skønne, danske sommervejr!

 Jeg insisterede på, at vi fik kagekone til kaffen. Det blev så omdøbt til kagehesken, og hun skreg, da halsen blev skåret over (jeg skulle altså lige lege barn, bare en gang til, inden jeg runder det skarpe hjørne!)

Udover fødselsdagsgildet fik jeg også perleørestikker og en parfume af de gamle. Min Mor og jeg var i Matas om fredagen, og min Mor syntes vældig godt om SJP's parfume 'Lovely', så den købte hun til mig. Og den er rigtig god!

Det er skønt, at blive 30 - men jeg har altså stadigvæk et par dage endnu som 29-årig.

mandag den 13. juni 2011

Kender du det, når man har vold-ædt så meget, at man er ved at brække sig?

Sådan har jeg det lige nu, og det er totalt skod! Jeg tror lige jeg napper en 'morfar' sammen med Better...

tirsdag den 7. juni 2011

Chokoladekagen fra min barndom?

For 100 år siden (okay, det var sidste år i februar) skrev jeg et blogindlæg om en chokoladekage fra min barndom. Kagen var en rund tørkage med hvidt sukkerstads og chokoladekrymmel på toppen, og så var den fuldstændig dækket af chokoladeglasur.

I Føtex faldt jeg over en Chokoladetærte fra Dancake, og den minder lidt om min elskede barndomskage. Måske er det den - bare i en lidt anden udgave?

søndag den 5. juni 2011

Kaffe er tiltrængt på denne søndag morgen

 Både for mig og Better. 

Og så er det jo vidunderligt, at Nørden har skaffet mig en kaffemaskine, som kan brygge en kæmpespand kaffe! Total win-win! ;)

fredag den 29. april 2011

Endnu en donation!

Onsdag aften før Påske spiste jeg aftensmad hos en veninde, og fik rester med hjem. Vi fik lagsagne og nybagt brød, og det var virkelig lækkert med et "rigtigt" måltid mad. Foruden resterne fik jeg også lidt andet med hjem. Og tjek lige at hun også havde pakket chokolade til mig (hun kender mig vist alt for godt!).

tirsdag den 29. marts 2011

Jeg laver mad til én, så lidt sjov skal der være....

Looney var jo så sød at give mig en stor kasse fuld af mad, og der var bl.a. oksekød og pasta i, hvilket jo kan bruges til pasta med kødsovs, men jeg havde jo lavet kødsovs af den anden pakke, so what to do? Så kom jeg til at tænke på Disneyfilmen 'Lady og Vagabonden', for de spiser jo spaghetti med kødboller (godt nok i en virkelig romantisk scene), men det skulle altså prøves.

Søndag fik jeg lavet kødboller, og derfor har jeg en lidt anderledes aftensmad til én..... ;) Spaghettien må I tænke jer til (samt ketchuppen), men bare rolig; Jeg spiser ikke som en hund (og jeg deler ikke min mad med Better - han er vist også pænt ligeglad)


lørdag den 26. marts 2011

Jeg har fået en svaghed for....

Hvid tempel te! Det dufter så skønt, og så smager det virkelig, virkelig godt! Og det bedste af det hele er, at jeg ikke behøver at komme sukker i. Købete fra Netto go home! ;)

onsdag den 23. marts 2011

psssssst! Har du hørt det?

Der er kommet en ny madpyramide med et par ændringer. Ris og pasta er rykket op i midten, grøntsager er rykket ned i bunden, og så er der sat fokus på fuldkornsprodukter. Det gælder stadigvæk at man anbefales at spise mest af det i bunden, og mindst af det i toppen. Du kan læse meget mere om madpyramiden, og en masse forskellige råvarer her. 

tirsdag den 15. marts 2011

Jeg ved nu, at der findes engle ;)

Jeg har ikke boet i min lejlighed i to måneder, så derfor var der tomt i køleskabet - altså virkeligt tomt! Jeg havde dog lidt forskelligt i mine skuffer, så søndag bagte jeg "fattigmandsboller".

Det var virkelig et indbydende syn, hva! Og jeg kunne sagtens være gået ned i Rema 1000 om søndagen, hvis altså der havde været økonomi til det (Fårking pis altså!).

Så var det, at der var en engel, som hørte min nød (jeg havde heller ingen kafffe! Christ altså).

Og så var jeg lige pludselig indhaver af et indbydende køleskab!

Altså, ja. Så er det at man skal huske, at sige tak for mad hver gang man har spist! (Også selvom du griner af mig, Looney!)

I alt det her ligger der selvfølgelig en dyb taknemlighed over, at et andet menneske har overskud til, at give mig en hel kasse med mad når jeg virkelig, virkelig sidder med skægget i postkassen og ser fåret ud. Så ved man, at der findes et ganske særligt menneske, som holder rigtig meget af en! Sådanne mennesker er guld værd!

søndag den 27. februar 2011

Lørdag aften i billeder.

I går aftes var jeg ude at spise sammen med de gamle på det hotel, hvor vi også fejrede deres sølvbryllup tilbage i november måned. Der var stort ta' selv bord, først med en masse lækre fiskeanretninger, senere steg, alverdens forskellige kartofler og tarteletter (det fik jeg dog ikke lige taget et billede af, men jeg kan fortælle at det smagte himmelsk!).

Der var naturligvis rigtig mange mennesker, for det var et virkelig billigt arrangement, så MGP fik altså kamp til stregen. Det var dog noget af en overraskelse for mig, at der rent faktisk var mange mennesker til Ta' selv bord, men det var virkelig hyggeligt. Aftenens mest morsomme indslag var, da rigtig mange af de fremmødte rejste sig og skrålede løs sammen med to-mands-bandet på en eller anden drikkevise! Bandet havde leveret ganske god musik hele aftenen, men da drikkevisen kom, fik det de fleste op af stolene (jeg har aldrig set granvoksne mennesker være så pjattede!) og så skrålede de alle af fulde hals!

Før desserten skulle vi alle synge en sang (den på billedet), men jeg kendte den ikke (hvilket nok var en smule pinligt, når nu man sad blandt så mange mennesker fra lokalområdet). Det gode ved fællessangen var dog, at der blev sat dessert frem mens forsamlingen atter skrålede af fuld hals, og det var et virkelig fantastisk dessertbord, med alt hvad mit lille chokoladehjerte kunne begære! ;)

Mine favoritter var helt klart disse to fine, små desserter, men jeg smagte også en masse andet lækkert - dog var jeg for lækkersulten til, at få taget et billede før jeg gik i krig.


Og så dette tidspunkt af aftenen har jeg altså fået en hel del vin, så der blev taget en masse forskellige billeder (nogle mindre gode end andre), men jeg havde det morsomt (husk på, at jeg var af sted sammen med de gamle, og man har kun det sjov man selv laver i deres selskab (f#ck hvor det altså sucks at være 30 in spe og tage i by med de gamle på en lørdag aften....)).

Dette billede er med nogle elefanter på en line med jorden i baggrunden (jeg tror i hvert fald nok, at det skal forestille jorden).

"Skal du ikke også have et billede af den?" spurgte min Mor, og når nu jeg var i gang så....

 Et lys på et bord, tre spisende mennesker....

Mig med de ledeste psyko-øjne! (f#ck hvor jeg hader røde øjne på billeder).

Endnu et billede (jeg tror nok at jeg sad og tænkte, at det kunne jeg da selv male..... Vi får at se!)

tirsdag den 22. februar 2011

Bagegrej.

 Da jeg handlede ind i går eftermiddags, fandt jeg disse chokoladebogstaver og -tal blandt en masse andre nedsatte varer, og de er jo super til en lagkage fx. Jeg har tjekket holdbarhedsdatoen, og der går en rum tid, før de er for gamle ;) Så skal jeg bare finde en anledning til, at lave lagkage.

Da Better besluttede sig for, at lave et ret kikset stunt i formiddags, som resulterede i en smadret lysestage, måtte jeg ned i byen og finde en ny stage. Og når nu jeg alligevel var i Imerco så..... have jeg også en siliconeform til muffins med mig, da jeg forlod forretningen ;) (jeg har ingen tålmodighed).

 Jeg var også lige et smut forbi Netto, da jeg skulle handle ind til endnu en omgang muffins (denne gang MED banan), og så fandt jeg disse fine muffinsforme med roser på (virkelig tøset I know). De skal dog ikke gemmes som fx. mine Barbapapa muffinsforme, for  i modsætning til de tøsede forme, så skal Barbapapa bruges til en ganske særlig lejlighed ;)

Opskriften på bananmuffins bag på emballagen er stort set identisk med opskriften fra det lille hæfte, som var med Familie Journalen. Der kan man bare se ;)

Nå, men så gør jeg da bare som der står i opskriften.

 Muffins med bananer.

 Der bages (igen)

 Færdig (og hvor er det bare motherf#cker sejt med sådan en siliconeform!).

Nicely shaped cupcakes ;)