Det er efterhånden ved at være et fast indslag i mine weekender, at jeg tjekker tv-oversigten for at se, om jeg skal fordrive lørdag aften med tv'et eller en dvd. I går aftes besluttede jeg mig for, at se 'Meet Dave' på DR1, og 'Juno' på TV2. Jeg var ikke vildt begejstret, men jeg gav det en chance.
'
Meet Dave' blev beskrevet som en science fiction film med Eddie Murphy i hovedrollen som den menneskestore rumskib fuld af bittesmå aliens. Jeg har førhen set en del film med Eidie Murphy, og han kan jo godt være meget underholdende at se på, så en film fra eller til kunne jo ikke gøre skade.
Jeg blev ret hurtigt fanget af det lille eventyr med rumskibet og de små aliens, som kommer til jorden for at tømme verdenshavene for salt, sådan at deres hjemplanet kan have energi nok til de næste mange generationer. Jo længere tid rumskibet, og de små aliens tilbringer på jorden, og jo mere de oplever sammen med jordboerne, jo bedre forstår de ting som kærlighed og venskab. Jeg skraldgrinede - især over aliens no. 4, som sprang ud som homoseksuel og bare var sooo gay ;) - men jeg blev også dybt rørt over følelserne og kærligheden mellem mennesker og til mennesker. Jeg havde ikke lige forventet at blive mindet om, at kærlighed er en ganske unik følelse, da jeg satte mig for at se en komedie med Eddie Murphy!
På grund af 'Meet Dave' fik jeg ikke starten med af filmen '
Juno', så jeg fik kun set fra "Winther" hvor Juno altså er blevet gravid og snakker adoption med det barnløse par. Men nu havde jeg bestemt, at jeg ville se filmen, så det gjorde jeg.
Juno kom hurtigt på bølgelængde med Mark (den kommende fader til barnet) da de havde fælles interesse i punk rock og splatterfilm. Vanessa (den kommende moder til barnet) var mere urolig for, om Juno ville bakke ud og alligevel ikke ville lade dem adopterer barnet.
Juno er meget sig selv, har sit eget sprog og giver shit i hvad andre folk tænker om hende - men et eller andet sted så rammer det hende alligevel. Juno's stedmor Brenda er både en god støtte for hende, forsvare hende, men kommer også med løftede pegefingre, da Juno åbenbart finder det helt normalt, at tilbringe tiden sammen med Mark. Meget senere finder Juno ud af, at det ikke er så lige til, at være venner med en gift mand, for Mark beslutter sig for at forlade Vanessa, netop fordi han meget hellere vil være sammen med Juno, som han har en masse til fælles med. Juno reagere voldsomt, og da Vanessa kommer hjem og ser hvor oprevet Juno er, springer Mark bomben og forlader Vanessa.
Juno og Mark har på intet tidspunkt været sammen eller noget. Juno ser ham som en buddy - det er Mark som har andre tanker omkring deres venskab.
Juno finder efterfølgende ud af, at hun er forelsket i Paulie Bleeker (gutten som gjorde hende gravid), og åbner sig fuldstændig overfor ham - hvilket giver pote. Deres forhold i filmen har været meget sparsomt fremstillet, og rent venskabeligt - men jeg har nok fået den opfattelse fordi jeg ikke fik starten med.
Vanessa får barnet, Juno og Bleeker tilbringer sommeren sammen, og der slutter filmen. Og jeg ville bare gerne se filmen en gang til... ;)
