Viser opslag med etiketten Movies. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Movies. Vis alle opslag
onsdag den 22. oktober 2014
Dengang det var svært at være 11 år
Der er kommet en ny film om Krumme, 'Krummerne - alt på spil', og fred være med det, men jeg fatter simpelthen ikke hvorfor gode (gamle) danske film skal filmatiseres anno 20xx. Det sjove går altså af film som 'Far til Fire' og 'Min søsters børn'. Den første film om Krumme var fantastisk tilbage i starten af 1990'erne. Dengang var jeg heller ikke særlig gammel. Hvorfor kan nutidens børn ikke se de gode, gamle danske film. Hvorfor skal film være up to date?!
Hvad så med filmen 'Kampen om den røde ko'? Skal den ikke også gøres up to date? "Jeg vil gerne have en latte, skummet" - "15 minutter endnu, hr. bankdirektør".
søndag den 21. september 2014
Ekstremt højt og utrolig tæt på
I aften kl. 21.00 på TV2 kan du se filmen 'Ekstremt højt og utrolig tæt på' med bl.a. Tom Hanks. Hvis du ikke allerede har set filmen, vil jeg helt klart anbefale dig at se den. Den handler om en autistisk dreng, som efter sin fars død finder en nøgle. Faderen dør i et af tårnene den 11. september 2001. Drengen begiver sig ud på en færd for at finde låsen som nøglen passer til, og på sin færd møder han mange forskellige mennesker. Jeg vil ikke afsløre alt for meget - blot sige at filmen kombinerer noget hjerteskærende med en personudvikling på en utrolig smuk måde.
Hvis du har det svært med 9/11 så skal du nok ikke se den, men jeg synes personligt at det er en af de bedre film med afsæt i begivenhederne på den skæbnesvangre dag.
Hvis du har det svært med 9/11 så skal du nok ikke se den, men jeg synes personligt at det er en af de bedre film med afsæt i begivenhederne på den skæbnesvangre dag.
søndag den 12. august 2012
Life is a bitch – get used to her – NOW!
Det burde jeg faktisk allerede være klar over. Rigtig meget
endda. Det er jo nærmest blevet mejslet ind i granitblokke gennem årene.
Alligevel er det som om, at hver gang Bitchen atter melder sin ankomst, sparker
hun mig ned i kulkælderen. Jeg skrev, at jeg bare lige skulle igennem den 25.
juni, og så var jeg fit for fight igen. Det skulle så vise sig, at det ikke
holdt stik. Denne sommer blev altså også en sommer fuld af følelsesmæssig
ustabilitet. Dels har jeg været bekymret for min Mor, som under en ferie i
udlandet blev indlagt på et hospital i en uges tid. Samme dag, som jeg
afsluttede mit praktikophold ved tandlægen, og ønskede dem alle en god sommer,
døde den ene klinikassistent, og jeg var helt ude af den. Så kunne jeg ellers
gå og være usikker på, om jeg ville blive kontaktet af tandlæge vedr. et job og
samtidig have det skidt med, at ordsproget ’den enes død, den andens brød’
måske ville få betydning for mig bogstaveligt talt. Og det føltes helt forkert
at skulle få job på den måde.
Jeg har fået jobbet ved tandlægen, og den første uge var
simpelthen så hård at komme igennem. Ikke fysisk, men mentalt. Jeg har stort
set dagligt pjattet rundt med klinikassistenten, som nu ikke er her mere, og
det var så ubærligt tomt uden hende. Det blev lettere som dagene gik, men det
bliver aldrig det samme. Nu er det bare sådan det er. Dermed ikke sagt at hun
er glemt.
Jeg havde fødselsdag i går (fredag), og det er nok den
mærkeligste fødselsdag nogen sinde. Der skete egentlig ikke noget i løbet af
dagen, andet end at jeg var begyndt at blive småforkølet, og var lidt træt af,
at der kun var OL i tv (hvilket jeg faktisk har set en hel del af). Sidst på
eftermiddagen blev der holdt åbningsfest for Randers Ugen på gaden nedenfor min
lejlighed, så mens Søs Fenger, Rasmus Thude og Kim Wagner sang og spillede
musik, fik jeg gejlet mig selv op til en party-uartig aften. Og jeg kom godt
nok af sted til åbningskoncert med A Friend in London, men det var lidt
halvtamt. Ikke på grund af gutterne på scenen – overhovedet ikke – men fordi Looney
og jeg åbenbart havde misforstået hinanden totalt. Ifølge mig havde vi en
aftale, og ifølge Looney havde vi kun snakket øst om det. Hurra for
kommunikation, det er til for at blive misforstået!
Da jeg havde fået så rigeligt af A Friend in Londons
awsomeness, gik jeg hjem og overvejede faktisk at gå i seng. Det endte med at
DVD-kanalen vandt, og jeg hyggede mig med Ringenes Herre Kongen vender tilbage
i et par timer eller tre (f*ck hvor er den film egentlig lang – men afsindig
god!!!).
Hele dagen i dag har jeg døjet med den skide forkølelse, og
faktisk sovet mere eller mindre hele dagen. Nu kan jeg så ikke falde i søvn
igen, fordi Tim Christensen rocker Teltet for vildt, og det kan høres helt her
hen hvor jeg bor. Det ville have været fedt, hvis altså jeg stod nede i teltet
og skråle med, i stedet for at sidde her med dynger af snotpapir og
gud-ved-hvilken-nr-kop te.
Etiketter:
Arbejd arbejd,
Bare en tanke,
Colorful people,
Familien,
Movies,
Sweet memories
onsdag den 11. april 2012
Donna-mode vol. II
Det blev ikke til en 'morfar'. Jeg smed en kanelsnegl i ovnen, lavede en jordbær smoothie og en portion trefarvetis med popcorn, og så var jeg ellers klar til at se en film. Valget faldt på 'Æblemost Reglementet', og selvom jeg har set den et par gange, så er den nu alligevel god. Jeg glemte da mit stressniveau for en stund, hvilket var lige så tiltrængt som en 'morfar' sikkert havde været det.
tirsdag den 10. april 2012
Donna-mode.
Der gik total Donna-mode i den, efter at min Bonusfar ringede og hylede mig fuldstændig ud af den - eller næsten, for han kom lige med en mulig løsning på falderebet. Så jeg hyggede mig med is a la Donna (og jeg kan faktisk godt li det), en mokaï og en rigtig tøsefilm. Hvem der dog bare kunne smutte tilbage til 18-hvidkål og blive gift med Hugh Jackman ;)
Sov godt derude!
Sov godt derude!
Etiketter:
Crap,
Donna-mode,
Movies,
Total hygge
mandag den 28. november 2011
Det lyder som en oplevelsesrig arbejdsdag, Kate!
Jeg elsker altså Kate Winslet. Hun er altid god for et godt grin. Læs bare dette citat i en af hendes udtalelser til V Magazine: (fra TV2.dk)
Hun joker også med, at nøgenscener ikke minder om ret mange andre mere normale situationer, man kan blive udsat for på sit arbejde.
Hun joker også med, at nøgenscener ikke minder om ret mange andre mere normale situationer, man kan blive udsat for på sit arbejde.
"'Kære mor, på arbejdet har jeg i
dag haft den-og-dens venstre klunke presset mod min kind'. Det er
nærmest uetisk, hvis man tænker på det på den måde," siger hun.
Det må altså være ret morsomt, at være skuespiller nogen gange! ;D
Og så er denne nye bevægelse mod plastik kirurgi altså noget, som jeg tager hatten af for; Thumps up, girls!
Og så er denne nye bevægelse mod plastik kirurgi altså noget, som jeg tager hatten af for; Thumps up, girls!
Titanic i 3D?
Jeg vil ikke gå i biffen for at se den, men det kan nok gå an på dvd. Jeg vil nu hellere se den oprindelige Titanic fra 1997 i biffen. Næste år er det 100 år siden det berømte skib sank.
Den nye trailer ser nu ikke meget anderledes ud end den oprindelige version. Du kan se den via link'et i starten af dette blogindlæg.
Den nye trailer ser nu ikke meget anderledes ud end den oprindelige version. Du kan se den via link'et i starten af dette blogindlæg.
søndag den 27. november 2011
Williams som Monroe.
Skuespilleren Michelle Williams i rollen som Marilyn Monroe i filmen 'My week with Marilyn'. Jeg må sige, at hun i hvert fald har udseendet, og så skal jeg da se filmen en gang ved lejlighed.
Marilyn Monroe.
tirsdag den 27. september 2011
Alle for én!
Der blev vist film på AOF i dag, og selvom det ikke var den annoncerede film, så var filmen 'Alle for én' herremorsom! Der var total hygge hele formiddagen, og alle skraldgrinede! De der gutter er altså geniale! Ikke mindst for den, til tider, total platte handling!
søndag den 21. august 2011
Meet Dave og Juno.
Det er efterhånden ved at være et fast indslag i mine weekender, at jeg tjekker tv-oversigten for at se, om jeg skal fordrive lørdag aften med tv'et eller en dvd. I går aftes besluttede jeg mig for, at se 'Meet Dave' på DR1, og 'Juno' på TV2. Jeg var ikke vildt begejstret, men jeg gav det en chance.
'Meet Dave' blev beskrevet som en science fiction film med Eddie Murphy i hovedrollen som den menneskestore rumskib fuld af bittesmå aliens. Jeg har førhen set en del film med Eidie Murphy, og han kan jo godt være meget underholdende at se på, så en film fra eller til kunne jo ikke gøre skade.
Jeg blev ret hurtigt fanget af det lille eventyr med rumskibet og de små aliens, som kommer til jorden for at tømme verdenshavene for salt, sådan at deres hjemplanet kan have energi nok til de næste mange generationer. Jo længere tid rumskibet, og de små aliens tilbringer på jorden, og jo mere de oplever sammen med jordboerne, jo bedre forstår de ting som kærlighed og venskab. Jeg skraldgrinede - især over aliens no. 4, som sprang ud som homoseksuel og bare var sooo gay ;) - men jeg blev også dybt rørt over følelserne og kærligheden mellem mennesker og til mennesker. Jeg havde ikke lige forventet at blive mindet om, at kærlighed er en ganske unik følelse, da jeg satte mig for at se en komedie med Eddie Murphy!
På grund af 'Meet Dave' fik jeg ikke starten med af filmen 'Juno', så jeg fik kun set fra "Winther" hvor Juno altså er blevet gravid og snakker adoption med det barnløse par. Men nu havde jeg bestemt, at jeg ville se filmen, så det gjorde jeg.
Juno kom hurtigt på bølgelængde med Mark (den kommende fader til barnet) da de havde fælles interesse i punk rock og splatterfilm. Vanessa (den kommende moder til barnet) var mere urolig for, om Juno ville bakke ud og alligevel ikke ville lade dem adopterer barnet.
Juno er meget sig selv, har sit eget sprog og giver shit i hvad andre folk tænker om hende - men et eller andet sted så rammer det hende alligevel. Juno's stedmor Brenda er både en god støtte for hende, forsvare hende, men kommer også med løftede pegefingre, da Juno åbenbart finder det helt normalt, at tilbringe tiden sammen med Mark. Meget senere finder Juno ud af, at det ikke er så lige til, at være venner med en gift mand, for Mark beslutter sig for at forlade Vanessa, netop fordi han meget hellere vil være sammen med Juno, som han har en masse til fælles med. Juno reagere voldsomt, og da Vanessa kommer hjem og ser hvor oprevet Juno er, springer Mark bomben og forlader Vanessa.
Juno og Mark har på intet tidspunkt været sammen eller noget. Juno ser ham som en buddy - det er Mark som har andre tanker omkring deres venskab.
Juno finder efterfølgende ud af, at hun er forelsket i Paulie Bleeker (gutten som gjorde hende gravid), og åbner sig fuldstændig overfor ham - hvilket giver pote. Deres forhold i filmen har været meget sparsomt fremstillet, og rent venskabeligt - men jeg har nok fået den opfattelse fordi jeg ikke fik starten med.
Vanessa får barnet, Juno og Bleeker tilbringer sommeren sammen, og der slutter filmen. Og jeg ville bare gerne se filmen en gang til... ;)

tirsdag den 16. august 2011
Film!
Jeg har opdateret min filmliste, og hvor er jeg glad for, at jeg har ført logbog over de film, som jeg har set. Der mangler et par stykker, men jeg kan ikke huske dem alle, og de er ikke lige blevet ført ind i logbogen. Men listen er nu også blevet pænt lang alligevel. Jeg overvejer, om hvad jeg skal med alle de film - enten skrive en anmeldelse af dem, eller blot henvise til wiki? Det er nok mest spændende, hvis jeg skriver min egen oplevelse af filmen.Indtil videre kan du se listen her.
onsdag den 13. juli 2011
Oh boy oh boy oh boy!
Den skal jeg se! Lækkerhed i den smukkeste form ever!!!! ;)
Sherlock Holms 2 med Robert Downey Jr. og Jude law.
torsdag den 21. april 2011
The Navigators (movie)
Jeg så denne film, The Navigators, en dag på AOF. De taler godt nok tysk i traileren, men filmen var lige så intetsigende for mig på engelsk, som traileren lyder på tysk.
27 Dresses.
27 dresses. Total tøsefilm! And I LOVE it!
Denne film var lige noget for mig - bryllupper, håbløs forelskelse og kjoler - masser af kjoler. Filmen blev vist på TV2 en søndag aften i marts måned.
Dreng (Danish Movie) af Peter Gantzler.
Jeg var sammen med min Mor og Bonusfar i biografen en søndag aften i marts måned. De havde læst om Peter Gantzlers nye film, Dreng, og samme aften ville Peter Gantzler være til stede i biografen og fortælle om arbejdet med filmen.
Jeg var ikke meget for, at skulle i biografen den aften, men afkom jeg, og jeg var faktisk rigtig glad for, at jeg fik set filmen og hørt den efterfølgende debat.
Filmen handler om en dreng (overraskende nok) som bor alene med sin mor i et boligkompleks et sted i København. Han er lige blevet student, men i stedet for at tage ud og feste tager han hjem, for han skal arbejde hele sommerferien i selvsamme boligkompleks - viceværten (som spilles af Peter Gantzler) har givet ham arbejde. Drengens mor forstår ikke hvorfor han vil arbejde, men drengen vil gerne flytte hjemmefra. Hjemmet er meget trist og kedeligt, hvidt og cremefarvet. Der mangler farver og sjæl og positiv energi. Og bare hjemmet gav mig en fornemmelse af, at der var noget rivende galt med moderen.
Drengen starter i job hos den alkoholiserede vicevært, og da en kvinde flytter ind, får drengen til opgave at tilslutte hendes vaskemaskine. Denne kvinde er farvestrålende, sprudlende og udadvendt! Hun er dobbelt så gammel som drengen, og har faktisk en søn - men det finder man først ud af, en morgen, hvor drengen vågner op i hendes seng, og sønnen siger at han er sulten.
Drengens forhold til kvinden lider op og nedture, og på et tidspunkt flytter han faktisk ind hos hende, hvilket moderen ikke er meget for. Moderen har bestemt hvordan drengens liv skal være, men det laver kvinden om på. Der er selvfølgelig en del dramatik i dette kærlighedsforhold mellem drengen og kvinden, og der er en hel del fokus på det seksuelle mellem de to, men forholdet varer ikke ved.
Den efterfølgende debat i biografen var lidt op og ned. Der var en person, som gav udtryk for, at der manglede nogle morsomme scener i filmen, men Peter Gantzler forklarede, at det "irriterede" ham, at der altid skulle være noget morsomt i danske film, så de alvorlige emner ikke skulle tages så alvorligt igen. Og jeg gav Peter Gantzler ret. Den scene, hvor sarkasmen åbenbart manglede, var efter et brud mellem kvinden og drengen. Kvinden var dybt ulykkelig, og skabet sig midt om natten nede i gården - der vidste man, at hun var smaskforelsket i drengen. Og jeg forstod hendes ulykkelighed til fulde. Det ville have ødelagt filmen totalt hvis der havde været noget morsomt i netop den scene. For det var ikke morsomt - overhovedet ikke!
Jeg var mæt af indtryk efter filmen og debatten, men det var en dejlig aften.

Supervoksen (Danish movie)
En søndag eftermiddag i marts måned slog jeg tiden ihjel med denne danske film, Supervoksen. Dog blev jeg afbrudt, fordi vi skulle spise, og efter at min Bonusfar havde "spolet" tilbage i filmen, så jeg kunne få det hele med, fik jeg selvfølgelig trykket på en forkert knap, og så missede jeg en ½ times handling. Men filmen var okay. Jeg er nok bare ikke den rigtige aldersgruppe...
Shutter (US version)
Denne film, Shutter, skræmte mig virkelig meget! Og det skal lige siges at jeg er megadårlig til, at se gyserfilm! Jeg så filmen en lørdag eftermiddag i marts måned sammen med min Bonusfar. Min mor sad lige ved siden af, og læste en bog. For hver gang jeg gav et sæt fra mig, kiggede min mor op og grinede af mig...(og ja, selv traileren gør mig utilpas...jeg lærer aldrig at se gyserfilm uden at blive skræmt fra vid og sans!)
tirsdag den 29. marts 2011
Jeg laver mad til én, så lidt sjov skal der være....
Looney var jo så sød at give mig en stor kasse fuld af mad, og der var bl.a. oksekød og pasta i, hvilket jo kan bruges til pasta med kødsovs, men jeg havde jo lavet kødsovs af den anden pakke, so what to do? Så kom jeg til at tænke på Disneyfilmen 'Lady og Vagabonden', for de spiser jo spaghetti med kødboller (godt nok i en virkelig romantisk scene), men det skulle altså prøves.
Søndag fik jeg lavet kødboller, og derfor har jeg en lidt anderledes aftensmad til én..... ;) Spaghettien må I tænke jer til (samt ketchuppen), men bare rolig; Jeg spiser ikke som en hund (og jeg deler ikke min mad med Better - han er vist også pænt ligeglad)
Etiketter:
Finurligheder,
Mad og drikke,
Movies
torsdag den 17. februar 2011
JFK
Jeg har for nyligt set filmen 'JFK' med bl.a. Kevin Costner, Tommy Lee Jones og Joe Pesci på rollelisten. Efterfølgende undrede jeg mig over, om der mon en dag vil blive offentliggjort dokumenter (måske på WikiLeaks), som vil afsløre hvorfor Præsident Kennedy blev myrdet? Og, hvad jeg finder mere vigtigt, hvem der stod bag mordet. Men indtil videre kan jeg kun gisne om det.
Filmen er fantastisk, og Kevin Costner spiller rollen som statsadvokaten Jim Garrison til ug!
Filmen er fantastisk, og Kevin Costner spiller rollen som statsadvokaten Jim Garrison til ug!
onsdag den 12. januar 2011
TIlfældighed?
Jeg faldt over filmen 'Kuffs' med Christian Slater på TV2 Film i dag, men filmen sagde mig ikke rigtig noget, så jeg zappede videre. Men jeg var da lige inde på Wiki for at tjekke hvad Christian Slater ellers har været med i (udover 'The Name of the Rose'). Christian Slater har også været med i en film, der hedder 'The Legend of Billie Jean', som blev udgivet i 1985. Jeg kunne ikke lade være med, at drage paralleller til Michael Jackson's sang 'Billie Jean', som er at finde på albummet 'Thriller'.
'Billie Jean' blev released i januar 1983, og i marts 1983 blev den legendariske optræden optaget, som senere (i maj måned) blev vist på TV, og Michael Jackson viste verdenen hans 'Moonwalk'.
Filmen 'The Legend of Billie Jean' kan jeg dog ikke lige læse mig frem til, at der skulle være en connection mellem sangen og selve filmen. Filmen er en "moderne udgave" af 'The Legend of Michael Kohlalls'(som åbenbart er en gammel, gammel historie!). Jeg kan dog forestille mig, at efter Michael Jackson's monsterperformance til 'Motown 25', så har alene navnet 'Billie Jean' på filmplakaten gjort filmen populær. Jeg har bare ikke hørt om den før i dag. Og handlingen i filmen lyder egentlig meget interessant.

Michael Jackson,
Movies
Abonner på:
Opslag (Atom)