torsdag den 21. april 2011

Dreng (Danish Movie) af Peter Gantzler.

Jeg var sammen med min Mor og Bonusfar i biografen en søndag aften i marts måned. De havde læst om Peter Gantzlers nye film, Dreng, og samme aften ville Peter Gantzler være til stede i biografen og fortælle om arbejdet med filmen.

Jeg var ikke meget for, at skulle i biografen den aften, men afkom jeg, og jeg var faktisk rigtig glad for, at jeg fik set filmen og hørt den efterfølgende debat.

Filmen handler om en dreng (overraskende nok) som bor alene med sin mor i et boligkompleks et sted i København. Han er lige blevet student, men i stedet for at tage ud og feste tager han hjem, for han skal arbejde hele sommerferien i selvsamme boligkompleks - viceværten (som spilles af Peter Gantzler) har givet ham arbejde. Drengens mor forstår ikke hvorfor han vil arbejde, men drengen vil gerne flytte hjemmefra. Hjemmet er meget trist og kedeligt, hvidt og cremefarvet. Der mangler farver og sjæl og positiv energi. Og bare hjemmet gav mig en fornemmelse af, at der var noget rivende galt med moderen.
Drengen starter i job hos den alkoholiserede vicevært, og da en kvinde flytter ind, får drengen til opgave at tilslutte hendes vaskemaskine. Denne kvinde er farvestrålende, sprudlende og udadvendt! Hun er dobbelt så gammel som drengen, og har faktisk en søn - men det finder man først ud af, en morgen, hvor drengen vågner op i hendes seng, og sønnen siger at han er sulten.

Drengens forhold til kvinden lider op og nedture, og på et tidspunkt flytter han faktisk ind hos hende, hvilket moderen ikke er meget for. Moderen har bestemt hvordan drengens liv skal være, men det laver kvinden om på. Der er selvfølgelig en del dramatik i dette kærlighedsforhold mellem drengen og kvinden, og der er en hel del fokus på det seksuelle mellem de to, men forholdet varer ikke ved.

Den efterfølgende debat i biografen var lidt op og ned. Der var en person, som gav udtryk for, at der manglede nogle morsomme scener i filmen, men Peter Gantzler forklarede, at det "irriterede" ham, at der altid skulle være noget morsomt i danske film, så de alvorlige emner ikke skulle tages så alvorligt igen. Og jeg gav Peter Gantzler ret. Den scene, hvor sarkasmen åbenbart manglede, var efter et brud mellem kvinden og drengen. Kvinden var dybt ulykkelig, og skabet sig midt om natten nede i gården - der vidste man, at hun var smaskforelsket i drengen. Og jeg forstod hendes ulykkelighed til fulde. Det ville have ødelagt filmen totalt hvis der havde været noget morsomt i netop den scene. For det var ikke morsomt - overhovedet ikke!

Jeg var mæt af indtryk efter filmen og debatten, men det var en dejlig aften.

Ingen kommentarer: