Tanker, som tænkes, men som ikke nytter noget.

Da jeg var i Århus i går eftermiddags, blev jeg overvældet af en masse tanker omkring mit studieliv - både fra tiden mens jeg læste til klinikassistent, og da jeg gik på universitet i København. Jeg havde det virkelig godt, da jeg gik på tandlægeskolen i Århus, omend uddannelsen ikke var særligt krævende, sådan rent teoretisk. Men jeg elskede den livsstil at tage til Århus hver dag, lære om tænder o.l. og bare være en del af den myretue, som jeg synes kendetegner sig ved, at være studerende. Da jeg gik på Panum i København var det ligeledes en myretue, men jeg fandt ingen glæde ved det. Måske fordi det hele var så anderledes end jeg havde drømt om? Måske fordi jeg følte mig så isoleret - tiltrods for at jeg vimsede rundt i selvsamme myretue, som jeg mente var så fantastisk? Jeg gik og tænkte på det alt sammen i går, mens jeg gik rundt i universitetsparken i Århus, og jeg overvejede om jeg "bare" skulle have skiftet studieretning, i stedet for at have kastet det hele fra mig? Så ville jeg ikke sidde i den suppedas, hvori jeg sidder nu. Så ville jeg ikke skulle kæmpe med arbejdsskadesag, pengesager (i hvert fald ikke i så udbredt grad som jeg gør nu), eller føle mig fanget i den tidslomme, som jeg føler, at jeg befinder mig i nu. Men på den anden side, så var tiden nok ikke rigtig til, at jeg skiftede studieretning. Jeg tvivler på, at jeg  - med mit sind, mit humør og med den nytteløshed, som jeg så alle vegne - ville have fundet en glæde ved et andet studie. Det ville sikkert bare have ført til endnu en fiasko. Og det nytter ikke noget, at tænke på alt det nu. Nu sidder jeg i denne suppedas - nu kæmper jeg kampe på alle fronter - og så hjælper det overhovedet ikke, at se tilbage. Det, der engang var, kommer ikke igen.

Det var skønt, at blive mindet om en god tid i Århus - det kan ingen tage fra mig - og det vælger jeg, at fylde mit hoved med. Hvis jeg kan finde den lykkefølelse et andet sted, ved andre gøremål her i livet, så vil jeg holde fast i den. Jeg tror ikke, at et bestemt sted, en bestemt uddannelse, kan give mig den følelse - det er nærmere hvad jeg tillægger mine gøremål af betydning, som kan fremkalde den følelse. Om jeg nogen sinde finder en 'myretue' her i livet, hvor jeg kan vimse rundt og føle mig godt tilpas, ved jeg ikke, men jeg vil lede efter den.  I dag (her til morgen) ser jeg det som meningen med livet.

Eftertænksom.

Det har været en lidt underlig uge, altså siden onsdag i sidste uge. Min cykel punkterede og måtte en tur til cykelhandleren, og det koster jo penge alt sammen. Og hvis der er noget, som kan få mig i kulkælderen, så er det pengesager. Det er ingen hemmelighed, at min økonomi er en by i Rusland, så derfor var det også møgirriterende, at skulle smide penge i en ny slange til min cykel. Penge, som jeg ikke har. Men cyklen blev betalt, og jeg kunne igen cykle til og fra arbejde. Men onsdag var en dum dag. Jeg var rastløs og tænkte alt for meget, på alt for mange forskellige ting, som jeg alligevel ikke kan gøre noget ved og det hev mig ned i kulkælderen. Og så blev der sendt en stor, fed hvid pil efter det der rygestop. Hvilket så gjorde mig endnu mere depri. Og det kan en hver jo hurtigt regne ud, at det ikke hjælper en pind på min elendige økonomi. Desværre.

Weekenden var overraskende god, og jeg var så sprængfuldt af energi, så der blev lige tilbage lagt 8 km løb den weekend. Søndag aften var der dog igen en hel masse ting, som fik mig ned i kulkælderen, deriblandt pengesager (surprise, huh?). Og mandag morgen var følelsen ikke aftaget, så jeg startede ugen med en total lorte morgen! Efter arbejde var jeg virkelig energiforladt, og jeg havde mest af alt lyst til, at gå i seng. Der var dog en hel masse ting, som lige skulle ordnes, men så gik aftenen da med det. Jeg fik også vendt verdenssituationen med Looney, og det hjalp virkelig meget på mit elendige humør. Nogle ting kan ikke gøres om, og så er der ikke noget at gøre ved det. Så må man bare kigge fremad i stedet for tilbage. Men hold kæft hvor jeg bare hader når alting ramler over hovedet på mig! Det er som at stå og kigge ned i et stort, sort hul og man falder bare længere og længere ned, i mens man undre sig over hvornår man mon rammer bunden? Jeg ramte ikke bunden, for Looney fik mig fisket op af det skide hul, og nu går det da bedre. Heldigvis.

I går aftes blev fortiden dog atter sat i fokus, da en gut, som jeg i min vildeste fantasi ikke havde regnet med at høre mere fra overhovedet, pludselig skrev til mig og legede en rigtig Spørge-Jørgen. Jeg vidste dog med det samme hvad han i virkeligheden ville, siden han pludselig begyndte at skrive, så jeg affærdigede ham. Det var sådan en 'been there, done that' oplevelse, og så kunne der ikke koges mere suppe på det ben. Det var dog vildt underligt, at skulle mindes om tiden med netop den gut. Og så snakker vi ikke mere om det. 

I dag har jeg tidligt fri fra arbejde, og jeg har så småt fået planlagt et par ting, som jeg skal have ordnet i dag. Måske kommer der mere ro på alle mine tanker? Det kunne jeg egentlig godt tænke mig. 

På forhånd undskyld for dette alt for selvfede indlæg!

Okay, dagen startede måske ikke særlig positivt, for jeg sov helt til klokken 11, og det var absolut ikke meningen at jeg ville sove længe, but apart from that, så har dagen i dag været noget nær fantastisk! Efter at have støvsuget matriklen (og der er altså pænt mange rum i min Mors hus), rengjort og ryddet op i køleskabet, fik jeg lyst til at løbe en tur. Jeg regnede ikke med, at jeg ville løbe særlig meget, men så kunne jeg da gå i stedet for. Jeg smækkede musik i ørerne, og så begav jeg mig ellers ud i det skønne vintervejr.

Jeg har indtegnet min rute efterfølgende, og jeg var faktisk overrasket over mig selv. Jeg gik den første kilomet, men så løb jeg også derefter og det blev faktisk til 2½ kilometer i alt. I begyndelsen følte jeg mig som en dum gås, der overhovedet ikke have styr på sine ben, men jeg fandt da en passende rytme undervejs. De røde streger, som jeg selv har indsat, viser overgangen fra gang til løb (ved 1 km mærket), og senere (efter 3 km mærket) fra løb til gang. Hele turen var på ca. 4 kilometer (3,91 km i følge Iforms ruteplaner), og jeg er altså vildt stolt af mig selv!

 Billedet her er taget umiddelbart efter, at jeg var hjemme igen efter løbeturen.

 

Da jeg have været i bad, og inhaleret et par kopper kaffe, kastede jeg mig over mine jeans, som altså synger på sidste vers. Min Mor var virkelig chokeret over, at jeg overhovedet kunne finde på, at gå med så slidt en røv. Jeg har, i følge min Mor, siddet røven ud af dem.... ;) Jeg har dog ikke smidt dem ud, da jeg vil forsøge, at lave et par shorts ud af dem, og så sy en masse lapper på bagdelen o.l. Jeg har fundet en stor pose med knapper i min Mors gemmer, og jeg overvejer om jeg kan bruge dem til min DIY shorts. I kommer helt sikkert til at følge processen. Indtil videre har jeg kun klippet buksebenene af, og så syet kanterne.

Selvom jeg har sovet længe, så har denne lørdag været hel fantastisk, og dagens indhold må egentlig gerne gentage sig imorgen. Det er skønt at have optur på! ;D

Når vigtige beslutninger træffes omkring midnat.

Meget sent i går aftes så jeg (og jeg blev ganske forfærdet), at der kun var to cigaretter tilbage i pakken. Jeg kunne tage en tur på min superfine cykel ned til en tank (hvis de altså har døgnåbnet heroppe i landet), men here's the thing: Min pung er tom for cash, og min bankkonti er i minus big time. Så var der allerede to ting, som talte for et rygestop.

Ret hurtigt fandt jeg andre begrundelser for et rygestop:

1) Man ser dum ud, når man har en smøg i kæften 

(jeg gør mig virkelig umage for, at se vildt intelligent ud på dette billede *GG*).

 2) Hos min Mor og Bonusfar foregår al rygning udenfor (man vil altså som ryger få en masse frisk luft (gennem et filter)), og selvom min Mors gummistøvler er vildt behagelige, så er det altså vildt nederen, at skulle udenfor og pulse. Det er også vildt koldt (de der få plusgrader er altså ikke noget at råbe hurra for).

Det eneste, som taler imod et rygestop, er et par ekstra kilo på sidebenene. Men på den anden side, så kræver det vel bare, at jeg få dyrket noget motion (that's something new in my world) og spiser mindre - jeg skal helt klart undgå, at "hyggespise"/trøstespise.

Nå. To sum it all up, så var cigaretpakken tom, da jeg gik i seng (fordi jeg havde røget begge cigaretter), og helt ærlig; Disse nye omgivelser er helt perfekte til, at gennemfører et rygestop, da der ikke er nogen fristelser (i form af andre rygere), så jeg kaster mig ud i det! Da jeg gik i seng i går aftes var jeg 'ryger'. Da jeg stod op i morges fik jeg en ny etikette påklistret; jeg er nu 'Forhenværende ryger'.

Hold nu kæft hvor er jeg ør i hovedet!

 

 Jeg brugte det meste af fredagen på, at pakke en masse tøj og andre ting, og jeg fik vist samlet en pæn slant oppakning.

 

 Det helt store spørgsmål var, om jeg nu også havde nok sko med!?

 Better var noget utryg, men situationen var også uvant for ham.

 Der var pakket godt op på sædet ved siden af mig - bagagerummet og traileren var fuldt til bristet punktet.

Og nu tænker du sikkert 'Hvor fanden skal du hen med så meget lort?!'. Well, sagen er den, at jeg er blevet kontaktet af en tandlæge, som meget gerne ville have mig som vikar - og da jobcenter ikke er det mest inspirerende sted at være, sagde jeg 'ja tak'. Det betyder dog, at Better og jeg må tage ophold hos min Mor og Bonusfar i et par uger. Det var deres bil og trailer, som var godt pakket med alle mine og Better's ting. Min Bonusfar var overbevist om, at der var mere oppakning til katten end til mig ;)

Better er ikke helt tryg ved situationen, for det er jo lidt skræmmende at komme et helt nyt sted hen, når man nu er vant til, at bo i en lille lejlighed. Men han skal nok falde til her. Lige nu sidder han i vindueskarmen på mit mikrobitte værelse, og holder et vågent øje med verdenen udenfor.

Jeg glæder mig rigtig meget til, at et helt nyt kapitel skal starte i mit liv - og jeg er endnu mere glad for, at Better kan være hos mig, for jeg ville slet ikke kunne overskue, at skulle være foruden ham i et par uger. Han er jo min lille trold. Jeg har rigtig mange overvejelser omkring min fremtid, men indtil videre er dette et lille skridt på vejen. Og jeg håber, at det fører til noget endnu større.

Lige nu er jeg faktisk pænt træt - og hvor er det underligt, at der er mennesker omkring mig hele tiden - men også hyggeligt. Brormand var her, da der var X-factor, og det var virkelig hyggeligt - det er slet ikke så svært for mig, at se de der pinlige auditions når der er andre omkring mig (jeg kiggede kun væk meget få gange). Det er snart sengetid for både Better og mig. Jeg er sikker på, at vi nok skal sove rigtig godt i nat begge to. Godnat derude i Blogland 'whereever you are'.

Kreativitet.

 Jeg har skabt et lille hjørne ud i entreen med mine egne malerier. Billederne er hængt op for at jeg kan kigge lidt på dem engang imellem, og bedømme om de nu også er helt færdige. Jeg er ikke jordens bedste kunstner, men jeg kan godt li at male og skabe lidt forskellige ting. Det starter altid med en ide, men resultatet bliver meget anderledes, end jeg først havde forestillet mig.

 Dette kalder jeg 'Breaking free from destruction'. Først hed det bare 'Destruction' men jeg syntes det blev lidt for dystert. Billedet er stadigvæk dystert, men lige nu ser det sådan ud. Min ide var, at støbe min egen hånd i gibsgaze og så lave billedet, så det så ud som om, at hånden kom op igennem lærredet. Da jeg havde støbt min hånd, og med en del besvær fik den til at sidde fast på lærredet, lagde jeg den til tørre ovenpå min rumdeler. Der kunne Better nemlig ikke hoppe op. Troede jeg. Better blev senere rigtig glad for, at tage sig en lur ovenpå rumdeleren, og der gik faktisk et stykke tid, før jeg opdagede, at det var gået ud over hånden. Better havde trykket fingrene helt flade, og det ærgrede mig, for hvad skulle jeg så gøre med det billede? Jeg havde nemlig ikke mere gibsgaze. Jeg begyndte at male billedet med lidt forskellige farver. Jeg malede billedet om et par gange, men jeg var overhovedet ikke tilfreds. Resultatet af Betters ødelæggelse gav mig dog en ny ide. Det var ikke et fint billede, hvor der så smukt var støbt en hånd - det var destruction. Jeg gik i gang med en rulle ståltråd, for at forsøge at lave pigtråd. Men det var ikke helt så nemt. Det sølle resultat af mit pigtrådsforsøg affødte dog en ny ide. Ståltråden blev viklet ind i hånden på kryds og tværs, og så var det alligevel en hånd, som brød fri. Derfor blev titlen 'Breaking free from destruction'.
 

 Dette billede kalder jeg 'Creation is everything'. Ideen er taget fra et billede, hvor nogle bogstaver danner ordene 'You are what you create'. Først ville jeg have en lys baggrund, som blev lidt for lyserød. Ordene ville jeg male med en lilla nuance, men det virkede slet ikke efter hensigten. Så jeg gik i krig med mine malebøtter, og ja, der er brugt rigtig meget maling (men det er bare sådan noget billigt noget fra Harald Nyborg). Det eneste, som jeg faktisk er tilfreds med på billedet, er mine initialer (nederst i venstre hjørne).

 Disse to billeder er mine første forsøg med, at male. Det øverste, 'Forårsbillede', skulle egentlig have været dystert med en sort/orange himmel og efterårslandskab. Men B syntes, at det blev for deprimerende, så jeg malede det om. Jeg har faktisk brugt rigtig lang tid på dette billede, men jeg synes ikke, at jeg kan få noget forårsbillede frem. Måske er der bare ikke bevægelse i billedet? Men nu hænger det på væggen, så nu må jeg se om det nogen sinde bliver færdigt.
Det nederste billede var egentlig bare tænkt som en prøveklud, da jeg havde købt nogle små plastikplader med forskellige mønstre på. Jeg har ikke givet det et navn. Og jeg ved ikke om jeg maler det over en skønne dag.

 Denne fisk/dette ur er købt i Tiger så jeg havde noget at lave. Det har dog ligget i min kreativ-kasse i meget lang tid, og til sidst blev jeg lidt træt af, at se på det. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal stille op med den. Den er mere sjælden end køn, synes jeg, men indtil videre får den lov til at stå på emhætten i køkkenet.

Denne maske er også købt i Tiger, og den har også ligget meget længe i min kreativ-kasse. Det er ikke det mest gennemtænkte look, og jeg ændrede også mening et hav af gange, mens jeg malede med sølv. Men nu hænger den da på væggen, så kan jeg gå og bedømme den i nogen tid, og evt. lave den om.

Selvom jeg stadigvæk er i tvivl mht. alle disse ting, så har jeg hygget mig med, at male, for det er faktisk meget rart at fordybe sig i farver og ideer. Jeg har også lært, at et billede ikke bare kan males i løbet af en dag, da jeg jo har ændret en del på mange af tingene løbende. Hvis jeg bliver ved med at male, og forsøge mig med forskellige motiver, så ved jeg, at jeg bliver bedre. Lige nu har jeg godt nok ikke flere lærreder eller særlig meget maling tilbage, men det er der jo råd for. Jeg kan jo altid tage i Harald Nyborg, hvis de altså stadigvæk har lærreder og hobbymaling ;)

For at Better ikke skulle kunne sove på billederne og få maling på sig, har jeg brugt min ovn ude i køkkenet til, at opbevare billederne i, når de skulle tørre. Altså, jeg har ikke haft ovnen tændt - billederne har bare ligget på en bageplade. Nu må jeg hellere få gjort ovnen ren, så maden ikke lugter af maling.

Det finurlige hjørne - min nye blog.

Jeg har besluttet mig for, at starte på en frisk. Både som person men også som blogger. Du har sikkert stødt på mig mange steder i blogland under navnet Emma Lovise, og senest under navnet Mona (som altså ER mit rigtige navn). Jeg har indenfor de sidste par måneder skrevet lidt om, at jeg vil ændre livsstil og foretage andre store omvæltninger i mit liv. Jeg har døbt projektet 'Breaking Free'. Dette projekt indebærer også, at jeg starter på en en ny blog, hvor jeg kan fokuserer på det jeg egentlig vil med bloggin. Jeg føler mig kørt godt og grundig fast i de rammer, som jeg har sat for mine tidligere blogs, så derfor har jeg valgt, at starte på en frisk med kun én blog. Så kan jeg også få samling på tropperne så at sige. Men fortvivl ikke, der vil selvfølgelig være indlæg om Better og hans særheder, diverse celebrities vil stadigvæk få et kærligt ord med på vejen og Michael Jackson vil helt sikkert også blive nævnt. Ingen af mine tidligere blogs vil blive slettet, så du kan stadigvæk besøge dem og gå tilbage i arkiverne og læse mine gamle indlæg.

Jeg håber, at vi ses i blogland snarest!