Long time no see

Neeeej, hej - er det virkelig dig?! Og ja, det er mig. Det er længe siden sidst, faktisk alt for længe. Jeg har ligget syg med maveonde de sidste par dage - har dog været på arbejde i dag, og dagen forløb stille og roligt (i hvert fald hvad maven angår - men er efterhånden virkelig træt af at spise yoghurt!). I de dage, hvor jeg lå syg, tænkte jeg på bloggen og hvor meget jeg faktisk har forsømt den. Jeg orkede ikke at blogge mens jeg havde maveonde, men jeg fik set en forfærdelig masse tv, bl.a. Meet the Kardashians (who the f**k are the Kardashians?! - Jeg blev nød til at google det - og Kim har jeg dog stiftet bekendtskab med da jeg havde min Gossip blog).
Jeg mener at jeg har fortalt at jeg er flyttet - men det er efterhånden 1½ år siden. Jeg flyttede til Vandkants Danmark (her siger vi ikke 'Udkants Danmark' - det lyder så usmageligt negativt) i marts 2013. Jeg bor i en lille by med Vesterhavet mod nord og Limfjorden mod syd. Og jeg elsker det. Da jeg for nylig var i København, blev jeg mindet om min tid i KBH og også om årene i Randers, og så tænkte jeg på mit liv som det er nu. Jeg blev så taknemlig for det, for jeg bor et dejligt sted, i en tilpas stor lejlighed, i et ældre hus her i byen, og mine udlejere er så søde. Jeg har min Mor og Bonusfar, Brormand og Svigerinde samt deres to børn (min Niece blev født i februar i år) indenfor gå afstand, og det er altså virkelig rart. Nu kan jeg se dem lige så tit jeg vil - omend der nogle gange går uger mellem vi ses - vi har jo alle hvert vores at se til. Men det er dejligt at have familien tæt på. Og det er dejligt at være Faster!
Jeg er fastansat ved en tandlæge på fuld tid, og når jeg tænker tilbage på dengang, hvor jeg sad på kommunens aktivitetstilbud dag ind og dag ud i 2011, og knap nok have til dagen og vejen, så kan jeg slet ikke få armene ned. Det kører fuldstændig som det skal. Jeg mangler ikke noget. Der er stabilitet i økonomien og hold da kæft hvor er det rart! Prøv noget nyt - ja tak det skal jeg lige love for at jeg gør. Til tider kan arbejdet dog minde pænt meget om et eCard jeg så på Facebook tidligere på året "I once had a life, but my job ate it". Det er lidt grunden til, at min blogging har været gået i stå. Mens jeg lå syg savnede jeg at blogge og bevæge mig lidt rundt i Blogland. Måske kan jeg få taget mig sammen igen, for jeg føler at jeg har masser at sige og fortælle om. Der kommer dog ikke til at være noget om kærlighed, for lige på det punkt er der stadigvæk stilstand. Jeg regner med, at det ændre sig en dag - men indtil videre lever jeg i et stabilt forhold med min frihed (okay, det har jeg også set på Facebook på et tidspunkt - men elsker altså den sætning - nogle folk har så ualmindeligt travlt, når man er single).
Hvis du tænker på at lægge vejen her forbi en gang imellem, så kan du fremover læse om bøger, film, mine tossede finurligheder (så meget har jeg ikke ændret mig), mad og andre kreative ting.
På snarligt gensyn!

Hurra! Det er søndag!

Vågnede kl 6.15 i morges og mærkede hvordan panikken begyndte at brede sig; Jeg havde f*cking sovet over! Den begyndende tankegang om alle de ting jeg skulle nå på ultrakort tid, for at nå bussen i tide så jeg ikke kom for sent på arbejde, stressede mig som jeg ved ikke hvad. Jeg kunne ikke røre mig ud af flækken - jeg var total lammet og dynen var godt på vej til at spise mig. Pis og lort pis og lort pis og....Hov! Det er jo kun søndag! Jeg havde nærmest lyst til at bryde ud i jubelsang, da det gik op for mig. Hurra for søndage! ;) 

Boglisten er opdateret.

Efter at have set DR2 Tema om 'Svindlerne' kastede jeg mig over bogen om Stein Bagger, og den blev slugt på ganske få dage. Det er helt utroligt hvad der er forgået i IT-Factory, og hvor store konsekvenser det har haft for rigtig mange mennesker. Jeg blev især berørt af, at læse om hvilke konsekvenser det har haft for Finn Nørbygaard, hvilket faktisk overraskede mig. Det er nok på sin plads at tilføje, at jeg synes godt om Finn Nørbygaard, og så ved jeg jo godt hvor psykisk nedslidende det kan være, at have pengeproblemer (dog ikke i den størrelsesorden, som det var i Finns tilfælde, naturligvis). Hvis du gerne vil have lidt bedre styr på skandalen om IT-Factory, så er bogen helt sikkert et godt bud på relevant læsestof. Efter at have læst bogen, og googlet mig til retssagens afgørelse, sidder jeg tilbage med spørgsmålet om hvad Stein Bagger mon vil gøre den dag, hvor han bliver løsladt. Et eller andet sted håber jeg, at han smutter ud af landet når den dag kommer, og holder sig langt, langt væk fra forretningslivet.

Krimien 'Journal 64' af Jussi Adler-Olsen var helt fantastisk at læse, og jeg er overbevist om, at jeg skal have læst mange flere af hans bøger i nærmeste fremtid. Han kan virkelig fastholde læseren, og gennemføre blottet i bogen så det overrasker læseren. Netop som jeg troede, at nu havde jeg gættet slutningen, ja, så blev jeg godt og grundigt taget ved næsen. Ganske imponerende læsning!

Nu har jeg kastet mig over 'Fortællinger om natten' af Peter Høeg, og det er egentlig mest i et forsøg på at forstå Peter Høegs skrivestil, at jeg læser den. Da jeg læste 'Elefantpassernes børn' sidste år tog det mig som bekendt uendelige tider at tygge mig igennem den, og jeg frygter lidt, at også denne, 'Fortællinger om natten', vil tage mig mange dage at få læst. Men læses skal den (også selvom jeg overvejer at begå bogutroskab ved at kaste mig over 'Folk med begge ben på jorden hænger på træerne' af Sigurd Hartkorn Plaetner (ham med Distortion festerne). Den har jeg nemlig lige købt på Saxo.com).   

Der var forresten noget med nogle brækklatter...

Tilbage i december sidste år skrev jeg et blogindlæg om  nogle brækklatter, og skrev derfor at jeg ikke havde overskud til at blogge. Nu er der så en out there i Cyperspace, som gerne vil vide hvad de der brækklatter gik ud på. Lad mig se...det er jo efterhånden et par dage siden, og meget har ændret sig i mit liv.

Alting blev mig for meget i de sidste par måneder af 2011, og til sidst hang min apatiske tilstand mig så langt ud af halsen, at jeg simpelthen ikke gad lave en fløjtende fis. Når jeg tænker tilbage på 2011 så tænker jeg først og fremmest på alt det negative, som skete for mig personligt i det år. Alt det bøvl med min arbejdsskade, pengeproblemerne og kontanthjælpssystemet med dets dødssyge aktiveringsprogram fyldte alt for meget, og det gjorde det bestemt ikke lettere, at da det endelig så ud til at lysne på arbejdsfronten i slutningen af oktober, så blev gulvtæppet atter revet væk under mig endnu engang det år. Jeg var kommet i arbejdsprøvning ved en tandlæge i Aalborg, og jeg var så himmelglad for at være kommet i gang igen med mit fag, også selvom jeg døjede med smerter i ryg og lænd. Men hold op hvor var jeg glad. Efter ca. 14 dage blev arbejdsprøvningen afbrudt, og det gik ikke stille af sig. Det kan godt ske, at jeg var blevet forblændet af min egen lille lykkerus i den periode, for aldrig har jeg følt mig så dårligt behandlet, som da arbejdsprøvningen sluttede. Jeg røg lige lukt ned i kulkælderen, og døjede med søvnproblemer i de efterfølgende 10-14 dage. Nogle nætter sov jeg slet ikke, og det kan man altså ikke holde til i længden. Min energi var på nulpunktet, og jeg forbandede hele dette lorte liv langt ind i helvede.

I december prøvede jeg at få det bedste ud af det, men det var ikke særligt opløftende at være tilbage i aktivering og samtidig forsøge at bearbejde den ydmygende oplevelse med arbejdsprøvningen. Nogle dage føltes det som om, at livet havde brækket sig i lårtykke stråler ud over det hele med al dens negativitet, og det drænede mig for al energi. Det fortsatte ind i januar og februar 2012, men nu har jeg heldigvis fået vendt situationen, så nu ser det ikke helt så sort ud mere. Jeg er atter kommet i arbejdsprøvning, denne gang ved en tandlæge i Randers, og jeg føler mig rigtig godt tilpas der. Der er en helt anden atmosfære på klinikken, end der var i Aalborg, og jeg tror på at de værdsætter min tilstedeværelse. Jeg har i hvert fald fået meget ros og mange kram af kollegaerne, og også pjattet helt vildt meget med dem, hvilket er enormt positivt, for de er altså en hel del år ældre end mig. Jeg er også begyndt at arbejde som trappevasker, og det er faktisk et ganske udmærket job, selvom det selvfølgelig ikke altid er lige sjovt, at skulle gå op på 4. sal og knokle sig igennem 6 opgange. Men beboerne er positive, og siger altid 'hej', og i går fik jeg at vide af min arbejdsgiver, at folk er yderst tilfredse med trappevasken, for trapperne har aldrig været så rene, som efter jeg startede. Det er altså en besked, som får en til at smile lidt ekstra, og smilet, det har været en mangelvare i mit liv i det sidste lange stykke tid.

Selvom jeg nu smiler helt ind i sjælen, og nyder at der hver dag er noget at stå op til, som giver mening for mig, så er alt jo ikke perfekt. Jeg stræber ikke efter at få et perfekt liv, men hvis livet fortsætter i denne positive retning, som det gør nu, så kan det ikke gå helt galt. Der er stadigvæk efterdønninger af negativitet fra 2011, men jeg er blevet meget bedre til, at håndtere det nu. De dage, hvor livet sender en brækklat i min retning, ryster jeg på hovedet, trækker på skuldrene og tænker 'nå, og hvad så? Jeg overlevede 2011, så kom du bare an, Bitch!'. Så bliver brækklatten fejet om i baghovedet, og mit fokus rettes atter mod alt det positive, som får smilet frem.     

Det rager sådan set også mig!

Der er jo altid debat om homo-vielser rundt omkring i verdenen, og senest er den jo blusset op (som en storm i et glas vand på Facebook) herhjemme, fordi regeringen endelig har givet homoseksuelle ret til at blive viet i den danske folkekirke (det var sgu da også på tide!).

I USA har Client Eastwood sagt sin mening om homo-vielser, så det ikke er til at misforstå "Det rager mig, hvem der gifter sig med hvem" - og det rager sådan set også mig. Er der kærlighed, så gift jer endelig.

Jeg vil dog nok rynke pænt meget på næsen, hvis man vælger at blive gift med sit kæledyr, ligesom ham gutten i Australien, der ville giftes med sin hund. Det kan man da kalde sindssyge af værste grad.

Hun ser sgu da brandgodt ud!

Lady Gaga til Emma-uddelingen i en kjole med en meget høj slids. For en gangs skyld synes jeg, at hun ser vildt sexet ud! Godt gået, Gaga!

Og så kunne det være ret spændende at se billederne i denne fotobog!

Uhmmmmm... jeg har en lækker følelse i kroppen....

Jeg tror, at jeg har fundet min myretue. Der er ikke mange faste beboere, men det myldre ind og ud med mennesker hele dagen lang. Alle forskellige slags mennesker. Og jeg lærer en helt masse nyt, og genopfrisket så mange fantastiske ting. Det her føles helt rigtig. Vidunderligt. Simpelthen.