lørdag den 31. marts 2012

Der var forresten noget med nogle brækklatter...

Tilbage i december sidste år skrev jeg et blogindlæg om  nogle brækklatter, og skrev derfor at jeg ikke havde overskud til at blogge. Nu er der så en out there i Cyperspace, som gerne vil vide hvad de der brækklatter gik ud på. Lad mig se...det er jo efterhånden et par dage siden, og meget har ændret sig i mit liv.

Alting blev mig for meget i de sidste par måneder af 2011, og til sidst hang min apatiske tilstand mig så langt ud af halsen, at jeg simpelthen ikke gad lave en fløjtende fis. Når jeg tænker tilbage på 2011 så tænker jeg først og fremmest på alt det negative, som skete for mig personligt i det år. Alt det bøvl med min arbejdsskade, pengeproblemerne og kontanthjælpssystemet med dets dødssyge aktiveringsprogram fyldte alt for meget, og det gjorde det bestemt ikke lettere, at da det endelig så ud til at lysne på arbejdsfronten i slutningen af oktober, så blev gulvtæppet atter revet væk under mig endnu engang det år. Jeg var kommet i arbejdsprøvning ved en tandlæge i Aalborg, og jeg var så himmelglad for at være kommet i gang igen med mit fag, også selvom jeg døjede med smerter i ryg og lænd. Men hold op hvor var jeg glad. Efter ca. 14 dage blev arbejdsprøvningen afbrudt, og det gik ikke stille af sig. Det kan godt ske, at jeg var blevet forblændet af min egen lille lykkerus i den periode, for aldrig har jeg følt mig så dårligt behandlet, som da arbejdsprøvningen sluttede. Jeg røg lige lukt ned i kulkælderen, og døjede med søvnproblemer i de efterfølgende 10-14 dage. Nogle nætter sov jeg slet ikke, og det kan man altså ikke holde til i længden. Min energi var på nulpunktet, og jeg forbandede hele dette lorte liv langt ind i helvede.

I december prøvede jeg at få det bedste ud af det, men det var ikke særligt opløftende at være tilbage i aktivering og samtidig forsøge at bearbejde den ydmygende oplevelse med arbejdsprøvningen. Nogle dage føltes det som om, at livet havde brækket sig i lårtykke stråler ud over det hele med al dens negativitet, og det drænede mig for al energi. Det fortsatte ind i januar og februar 2012, men nu har jeg heldigvis fået vendt situationen, så nu ser det ikke helt så sort ud mere. Jeg er atter kommet i arbejdsprøvning, denne gang ved en tandlæge i Randers, og jeg føler mig rigtig godt tilpas der. Der er en helt anden atmosfære på klinikken, end der var i Aalborg, og jeg tror på at de værdsætter min tilstedeværelse. Jeg har i hvert fald fået meget ros og mange kram af kollegaerne, og også pjattet helt vildt meget med dem, hvilket er enormt positivt, for de er altså en hel del år ældre end mig. Jeg er også begyndt at arbejde som trappevasker, og det er faktisk et ganske udmærket job, selvom det selvfølgelig ikke altid er lige sjovt, at skulle gå op på 4. sal og knokle sig igennem 6 opgange. Men beboerne er positive, og siger altid 'hej', og i går fik jeg at vide af min arbejdsgiver, at folk er yderst tilfredse med trappevasken, for trapperne har aldrig været så rene, som efter jeg startede. Det er altså en besked, som får en til at smile lidt ekstra, og smilet, det har været en mangelvare i mit liv i det sidste lange stykke tid.

Selvom jeg nu smiler helt ind i sjælen, og nyder at der hver dag er noget at stå op til, som giver mening for mig, så er alt jo ikke perfekt. Jeg stræber ikke efter at få et perfekt liv, men hvis livet fortsætter i denne positive retning, som det gør nu, så kan det ikke gå helt galt. Der er stadigvæk efterdønninger af negativitet fra 2011, men jeg er blevet meget bedre til, at håndtere det nu. De dage, hvor livet sender en brækklat i min retning, ryster jeg på hovedet, trækker på skuldrene og tænker 'nå, og hvad så? Jeg overlevede 2011, så kom du bare an, Bitch!'. Så bliver brækklatten fejet om i baghovedet, og mit fokus rettes atter mod alt det positive, som får smilet frem.     

Ingen kommentarer: