lørdag den 26. marts 2011

Og nu brokker jeg mig lige over noget helt andet!

Venstres skatteordføre, Mads Rørvig, har på TV2 News foreslået at danske skolebørn skal have privatøkonomi på skemaet i 9. klasse. Skoleelverne skal lære om forskudsopgørelse, selvangivelse, opsparing og gæld. Dette bakkes op af Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne. Det er sikkert også vældig godt, at eleverne lærer om privatøkonomi, men jeg tænker bare "hvorfor skal den danske folkeskole lære børn om sådanne ting? Kan forældrene ikke lære deres børn om privatøkonomi? Skal det offentlige overtage opdragelsesprocessen af børnene?".

Som sagt mange gange før, så er min økonomi en by i Rusland (helt derude hvor kragerne har madpakker med), og jeg bliver da en lille smule forarget, når der kommer et sådant forslag fra folketinget. Jeg kan ærlig talt ikke forstå, at forældrene ikke kan lære deres børn om privatøkonomi. For mig at se, så erklærer politikerne forældrene uegnede til, at være forældre. Skal man så tolke det som om, at forældrene også burde få et kursus i privatøkonomi? Jeg er ikke forældre, og jeg har ikke haft privatøkonomi på skemaet da jeg gik i 9. klasse. Skal jeg så også omskoles og lære af det offentlige hvad jeg må og ikke må bruge mine penge på?

Og nej, jeg har ikke lært noget om privatøkonomi af mine forældre. Jeg har, og gør stadig, lært det på den hårde måde. Men jeg kunne nu godt have brugt, at mine forældre lærte mig en ting eller to om privatøkonomi.

1 kommentar:

Anja sagde ...

Synes heller ikke det burde være på skemaet i skolen. Jeg mener... Børn i dag bliver dårligere og dårligere til at læse og regne og det burde trods alt være det vigtigste at få styr på inden de kommer videre. Bør også mene at det var forældrenes ansvar at lære sine børn om økonomi og hvad der er dumt og ikke dumt. Det har mine forældre i hvert fald gjort med mig, og jeg har god orden i mine sager :)
Derudover tror jeg simpelthen ikke piger og drenge på 13-14 år er modtagelige over for den slags undervisning. Tror det preller af på dem, præcis som samfundsfag ikke sagde mig en dyt i folkeskolen. Jeg var ikke moden nok til at forstå det tror jeg. Så hvis man endelig skulle lære dem noget, tror jeg sgu det var bedre at gøre det på handelsskolen eller gymnasiet eller hvor de nu ender henne. Men igen, det burde sgu være en del af opvæksten i de små hjem...