fredag den 6. januar 2012

Strukturer under huden af Martin Bigum.

Jeg har været på kunst museum i dag, for at se udstillingen 'Strukturer under huden' af Martin Bigum. Det var meget farverige billeder, som gav masser af stof til eftertanke og overvejelser om, syntes jeg, livets dybere mening. Jeg var meget betaget af måde hvorpå han har arbejdet med puslespilsbrikker på en del af billederne.

Der var især et billede, som forargede mig langt mere end de andre; Lige da jeg rettede mine øjne mod det blev jeg mindet om barnet i mig, smilede, og gik lidt tættere på. Så kom følelsen af undren, efterfulgt af pinligheden (og et fnis), flovheden, og til sidst væmmelsen over maleriet! Men for mig, så kan kunst være alle ting - så længe det vækker en eller anden følelse i mig, og det gjorde dette groteske billede bestemt:

Scared & Profane (2003) af Martin Bigum.

Lige så vel som forargelsen fandt sted i mig, på samme måde oplevede jeg den totale fortabelse i den ubeskrivelig skønhed, som man ikke kan sætte ord på, ved et helt anderledes billede. Jeg kiggede rigtig længe på billedet, og følelsen af at tænke en million tanker og absolut ingenting på en og samme tid, fik langsomt greb i mig, og jeg gav mig fuldstændig hen i det billede. Det er simpelthen så meningsfyldt for mig, og jeg elsker virkelig når kunst formår at hive mig ind i en anden verden, væk fra virkeligheden, og bare lade tiden gå i stå...

Hymne (Søren Ulrik Thomsen) af Martin Bigum.

Ingen kommentarer: