torsdag den 15. september 2011

Øj jamen hej!

Ja, tiden går og går.

Jeg har godt nok oplevet meget i den sidste tid! For 14 dage siden nedkom min 'Svigerinde' med en velskabt dreng, og jeg så ham allerede kort efter fødslen. Han er bare så nuttet og blød, og fuck hvor vil jeg også bare gerne have en baby (men det kræver ligesom et stykke mandfolk, og det har jeg ikke lige).

Jeg har været oppe og besøge min søster og hendes familie, og det var bare så hyggeligt. Vi fik snakket om en masse ting, og det er rart at jeg igen er kommet tættere på min søster.

I dag er der valg i DK (hvilket de fleste nok har opdaget?!) og jeg har virkelig ventet på denne dag. Imorgen skal jeg til samtale ved en TDL vedr. job, og jeg glæder mig som et lille barn! Endelig sker der noget positivt i mit liv. Min arbejdsskadesag er blevet anerkendt, og nu kører min fagforening et søgsmål mod min tidligere arbejdsplads. Jeg kan slet ikke få armene ned!!!

Min lejlighed er stadigvæk til salg, min økonomi er en by i Rusland, og det er ved at være stressende at bekymre sig om pengesager og regninger....Men jeg tror på, at det løser sig en dag, ellers bliver jeg da fuldstændig sindssyg.

Jeg har fået solgt lidt Sims spil og bøger, men det går lidt trængt, så hvis du lige mangler et eller andet at fordrive tiden med, eller kender en, som lige er startet på odontologi studiet, så smut forbi min salgsblog. Studiebøgerne er også på Pensum.dk

Ingen kommentarer: