Close to you.

Jeg har været til koncert i dag sidst på eftermiddagen, hvor Jette Torp sang sange af gruppen The Carpenters. Det er skøn, skøn musik - lige efter mit hoved - og så har jeg naturligvis hæftet mig ved, at Karen Carpenter døde af hjertestop, som følge af spiseforstyrrelsen anoreksi, i begyndelsen af 80'erne. Jeg kan huske at jeg, som tween, så en dokufilm om The Carpenters sammen med min mor. Selv samme dokufilm kan findes på YouTube.

 Inden koncerten startede fik jeg taget et billede af scenen. Jeg ankom kort før koncerten startede, og det var ikke til at få en plads, så man kunne se scenen - men jeg kunne høre musikken, og det var det vigtigste.

 Musikken spillede, jeg nød en kop kaffe og en rugbrødsmad (medbragt hjemmefra), lyttede til folk der snakkede og varmede mig i solskinnet - det var næsten som en 'myretue'.

 Noget helt uventet; Skyerne formede et hjerte lige til højre for scenen, og jeg var heldig at fange det på mobilen, inden skyerne gik i opløsning. Det satte et helt specielt præg på min oplevelse af musikken.

 Da jeg helt tilfældigt fandt et sted, hvor jeg kunne se scenen, var det selvfølgelig ved koncertens afslutning, men jeg nåede da at se Jette Torp twiste rundt på scenen, inden det var helt slut.