Lettere stress på afveje

I blev snydt for en Tirsdags Klumme i sidste uge, og så har der jo generelt været stille i nogen tid. Det er der så flere forklaringer på. Jeg har sovet ualmindeligt dårligt de sidste par uger, røget alt for mange smøger, drukket alt for meget kaffe og spist alt for meget af alt det forkerte. Suk. Sagen er den, at min arbejdssituation ikke er optimal, og ikke har været det længe. Hvad det helt præcist drejer sig om vil jeg ikke udbasunere her. Men sagen er den at jeg har gået alt for længe (igen) uden at gøre noget ved det. Og det resulterede i, at jeg brød fuldstændig sammen over en bagatel. Når man står og græder snot, så ved man godt selv at der er noget helt galt. Om det bliver bedre fra nu af kan jeg ikke sige med sikkerhed, men jeg skal lige love for at der gik hul på bylden. Det er desværre bare sådan her i livet, at det er ikke de ting som du kan gøre noget ved der gør tilværelsen træls - det er derimod de ting som du ikke kan gøre noget ved der er træls, og de gøre tilværelsen besværlige.

Jeg har haft rimelig travlt den sidste tid, men fordi jeg har været så træt grundet min manglende søvn, har jeg ikke haft overskud til ret meget. Derfor heller ikke bloggen (hvert andet indlæg handler efterhånden om hvor meget jeg ikke orker). Suk. Jeg har været på besøg hos Brormand op til flere gange i de seneste par uger. Jeg har åbenbart også lavet aftaler med ham, som jeg så absolut ikke kan huske en skid om. Så føler man sig altså en smule dement. Jeg har været på kursus i Århus, et super godt kursus, men der gik godt nok et par ting op for mig i løbet af de dage. Jeg overnattede hos nogle venner i Randers, for det er altså lidt svært at komme med offentlige transportmidler fra min del af Nordjylland tidligt om morgen så man kan være i Århus til kl. 8. Men selvom jeg havde afkortet afstanden, så skulle jeg alligevel tidligt op og med offentlige transportmidler, og her kommer så lektie nr. 1; Hold nu kæft hvor er jeg glad for, at jeg ikke er afhængig af offentlig transport for at komme på arbejde. Om jeg begriber hvordan jeg har kunnet det for år tilbage. Jeg er nok blevet forvænt med, at det kun tager 2 minutter på gåben at komme på arbejde. Lektie nr. 2; Nøj hvor er jeg glad for, at jeg ikke skal sidde på min bagdel og lytte i 8 stive timer, mens der undervises i lovgivning og regler og ditten og datten. Hvordan har jeg dog overlevet at tage en HF? Og så lige det sidste, lektie nr.3; Hvor føles det bare mærkeligt at bevæge sig rundt i Randers igen. Det er ikke ret lang tid siden jeg flyttede derfra (marts 2013), men det føles som meget, meget længere tid siden! Da jeg læste dagens klumme kunne jeg godt genkalde mig den tidlige vintermorgen i gågaderne i Randers, og det var så smukt den morgen, men jeg havde slet ikke den rosenrøde opfattelse af Randers, da jeg var der i forrige uge. Okay, der lå ikke sne, og solen var bestemt ikke stået op da jeg drog mod Århus, men det virkede så uvant at færdes der. Gad godt vide hvordan julebelysningen ser ud i Randers i denne måned? Den ligner nok sig selv, men alligevel. Jeg er nok allerede blevet Nordjyde i marv og ben, og fundet mig til ro med at der ikke drøner biler rundt 24/7. For det gør der så absolut ikke i den her by hvor jeg bor nu.

Dybt suk.   

Tirsdags Klumme

2010 december 15., 

Solen vågnede så smukt over den lille by, og kastede sit guldskær ned på alle bygninger og huse. Det glimtede i sneen; malede røgen fra varmekraftværkets skorsten gyldent rosa; kastede lyset ned fra etageejendommenes vinduer på de kolde, mørke gader og stræder. Når man gik mod centrum stod det klare lys i skærende kontrast til den isblå himmel og julepynten, som vidner om, at julen er nær.

På min vej igennem den dybfrosne by, med solen i øst som mit kompas, gik jeg mellem alle de andre forfrosne byboere, som også havde vovet sig ud. Lyset kaldet på dem. Da jeg passerede Alex W. stod der en mor med to drenge. ’Nej, se mor! Et modeltog!’ og begge drenge stod klistret til ruden for at se skinnerne, togene, husene og hvad der ellers hører med til et modeltog. Drengene begejstring stod i skærende kontrast til deres røde næser og kolde tær! Der kunne ses julelys i deres øjne, og ikke en eneste sjæl var i tvivl om, at modeltog stadig kan få selv den mindste gut til at drømme og ønske sig langt ud på prærien hvor der i gamle dage kørte damplokomotiver. At se disse to drenge juble over et modeltog, mindede mig om min fars modeltog. Det blev brugt flittigt i min barndom, og vi byggede baner både i kælderen og på loftet.

Mit barndomsminde blev brat sat i bero, da en pige med asiatisk udseende kom gående imod mig. Hun var godt pakket ind. Hun havde faktisk så meget tøj på, at hun knap nok kunne bevæge sig. Hvis du har set hvordan pingvinerne bevæger sig, når de går rundt dernede på sydpolen, så ved du også hvordan denne pige luntede igennem byen. Rent temperatumæssiggt, så kunne man godt fristes til at tro, at solen var stået op over sydpolen, og ikke i lille Danmark. Men nu var solen stået op i Danmark - Jylland for at være mere præcis, og det tegnede til at blive en smuk, solrig dag i den forfrosne by.

Da jeg vendte snuden hjemad igen, hørte jeg pludselig en lille grins stå og øffe. ’Øf øf’ sage den, og det slog mig, at jeg var rejst tilbage i tiden til dengang hvor der var torvemarkeder i byen, og bønderne kom fra landet for at sælge julegrise. Så heldig var jeg dog ikke. Det var blot en lille lyserød legetøjsgris som stod og øffede udenfor en Fætter BR. De kunne ellers være sjovt at rejse tilbage i tiden til dengang bare for at opleve stemningen og se byen helt anderledes. Mon det også var lige så koldt dengang? Det har det nok været. Jeg tvivler dog på, at børnehaverne tog på tur ind til torvet dengang. Der fandtes vist nok ikke børnehaver. Og børnene gik helt sikkert ikke i lilla, lyserød, grønne, blå, turkis eller Spiderman-jakker dengang. Men det gjorde de børnehavebørn som jeg holdet tilbage for. De gik to og to i deres seje jakker og små huer på. Pigerne havde en strikket blomst syet på deres lyserøde huer. Hvor mon de skulle hen i denne kulde. Forhåbentligt skulle de have varm chokolade og boller mens en af pædagogerne læste et juleeventyr for dem. Det synes jeg i hvert fald kunne være virkelig hyggeligt. Når nu det er så bidende koldt i dag, så ville det være perfekt at drikke varm chokolade og spise nybagte boler med smør. Det skulle nok kunne give varme hjemme i de små stuer i denne tid. Og når nu det atter er jul, så er det tilladt at hygge sig. Hvem ville ikke blive begejstret for et bord dækket med krus og et stort fad med nybagte boller mens mor står i køkkenet og pisker flødeskum til den varme chokolade. Det ville jeg i hvert fald blive begejstret for. Måske ville jeg endda stå med julelys i øjnene og med fryd i stemmen juble ’Se mor! Varm chokolade!’. Og min mor ville smile og kalde mig for pjattet. Men selvom jeg snart bliver 30 år, så kan det vel ikke skade at genkalde sig barndommens lykkelige øjeblikke. Det er jo jul!

MSJ 1981

Tirsdags Klumme

2010 december 14.,

Gir du en kop kaffe? Bare en enkelt kop kaffe med en squish mælk i. Sådan en kop kaffe kunne jeg godt drikke lige nu. Du skal endelig ikke stille an med kage eller ostemadder. Bare lav en kande kaffe, og så husk lidt mælk ved siden af. Jeg bliver ikke hængende hele eftermiddagen. Bare en kop kaffes tid, og det er vel cirka lige så længe som en smøgs tid. En anden dag skal jeg nok gi en kop kaffe (og en smøg, hvis det var noget). Så kan vi drikke kaffe, ryge cigaretter og lytte til P4 Østjylland. Jeg gider bare ikke høre det der med to deltagere, hvor de skal svare på spørgsmål. De Googler sikkert bare svarene - ellers ville de ikke være så længe om at svare! Der er garanteret lige så meget snyd i radioquizzer som der er i Hvem vil være millionær. Det er bare en skam at man ikke kan vinde en million i radioen - og få refunderet telefonopkaldet. Uret tikker jo når de bruger 5 minutter på at svare på hvert spørgsmål!

Nej, lad os bare tage en kop kaffe og en smøg, og så kunne vi jo have en samtale. Fik du noget interessant at spise i går? Kan du huske hvad du fik til aftensmad? Jeg fik risengrød i går, og i dag har jeg spist pasta. Uden noget. Det er jo snart jul, og jeg har ingen penge. Men det er ikke noget nyt. Det bliver jul hvert år, og jeg har aldrig penge. Jeg ved ikke hvor pengene forsvinder hen, men midt i måneden er jeg fattig. Lige nu har jeg omkring 7 kroner på kontoen, og 4½ krone i min pung. Kan man få en kop kaffe for det? Måske i Føtex - men der må man jo ikke ryge mere. Man må faktisk ikke ryge nogen steder mere. Gad vide om det næste bliver et forbud mod kaffeudskænkning. Så bliver det da virkelig hårdt at være et menneske. Det føles efterhånden som om, at vi er en truet race, når der kommer påbud om det ene og det andet indefra den der klods i København, som er Borgen. Gad vide om der er opsat rygekabiner på Borgen? Får de mon også serveret kaffe? Eller lever de af tømme løfter og smudset under gulvtæppet? Er politikere overhovedet mennesker? Hvorfra ved vi, at de ikke bliver sat til opladning hver nat? Måske er politikerne fra det ydre rum, og Borgen er i virkeligheden deres rumskib. Det gik sikkert i stykker under landingen, men de har selvfølgelig fået det fixet. De gider bare ikke tage hjem til deres moderplanet. De har det meget sjovere har på jorden, hvor de kan manipulereros alle sammen, og tvinge os til at betale svimlende beløber til rumvæsnerne. De har bare bildt os ind, at det er SKAT. Det styre de også. De har sikkert også indtaget Amalienborg. Ser de ikke lidt grønne ud i hovederne derind? Eller skyldes det røgen fra Daisys cigaretter? Mon hun har fået en rygekabine? Drikker de kongelige kaffe - eller drikker de kun Prinsens blå druer? Får man en squish adelig vin i kaffen, hvis man skulle være så heldig at blive inviteret til kaffe i stuerne på Amalienborg? Har du nogen sinde været indenfor murene? Ved du hvor mange dræberhunde de kongelige har? Er det ikke underligt at tænke på, at de ikke bliver pålagt mundkurv, eller må lade livet når en uskyldig soldat er blevet bidt i akillessenen af Henriks dræberrotte? De er sikkert rumvæsner hele bundet.

Nå, men gir du en kop kaffe, eller har jeg nu skræmt dig helt væk? Tror du nu, at jeg også er et rumvæsen? I så fald så er jeg et meget fattigt et af slagsen.

Skal vi ikke bare droppe det, og så drikke en kop the i stedet for. Så kan du fortælle mig om hvilken planet du er fra. Jeg er fra planeten Jorden, og jeg vil altså super gerne have en flyvetur i dit rumskib. Er der installeret rygekabiner?

Tirsdags Klumme

2010 december 13.,

Jeg har besluttet mig for at gemme mig i den litterære verden i dag. Jeg forsvinder ind bogen, når jeg læser, og så glemmer jeg alt omkring mig. Jeg glemmer pengeproblemer, mit tomme køleskab, kulden, sulten og dagens udfordringer. Jeg ophører helt og aldeles med, at eksisterer i denne verden når ordene på siderne opsluger mig og sender mig til en anden dimension. 

I dag er en perfekt dag at gemme sig. når jeg kun skal forholde mig til historien, grine eller græde med hovedpersonen, være forarget, spændt, nysgerrig, ja så er det en hel del lettere at komme i gennem dagen.

Udenfor buldre verdenen forbi, solen står op og går ned igen, stjernerne tændes og slukkes, og på et eller andet tidspunkt er verdenen stille.

Jeg har ikke tålmodighed til at vente på at verdenen bliver stille. Jeg har brug for stilhed nu. Jeg skal have et skjulested hvor hverken TV2 News eller CNN kan påvirke daglig dagen. Jeg har brug for et sted, hvor den globale verden ophører, og hvor man ikke får sin morgenkaffe galt i halsen pga. en frygtelig, modbydelig forbrydelse - begået i Amsterdam. Jeg har brug for et sted hvor der ikke står ord som ’terror’, ’krig’, ’islamister’, ’død og ødelæggelse’. Jeg kunne godt tænke mig, at der fandtes et sted, hvor den globale verden ikke kunne hentes ind i stuen ved et enkelt klik. Det ville være rart, hvis verdenen ophørte med at eksistere når man slukkede for fjernsynet eller computeren. Hvis vi ikke ser det og følger med i det, så sker det måske slet ikke?!

Men jeg ved jo udmærket godt, at selvom jeg slukker for tv’et eller vælger facebook frem for Jyllands Postens netavis, så går verdenen videre, og næste gang jeg tænder for Nyhederne ved jeg, at der er sket nye ting rundt omkring i verdenen mens jeg sov. Jeg er et produkt af en højteknologisk verden hvor nyhedsopdateringerne vælter ind i stuen fra morgen til aften. Alt kan gøres op i nyheder. Men hvorfor? Kan vi virkelig ikke klare os uden? Skal vi bombarderes med nyheder 24/7 år ud og år ind? Hvad skal vi i det hele taget med døgnnyhedskiosker? Intet. Absolut intet. Ethvert nyhedsapparat burde have et filter, som forbrugeren kunne tage på for at få filteret de mindre vigtige nyheder fra de nationale, lokale nyheder. Et sådant filter medfulgte ikke det nye tv-apparat, så for hver eneste gang jeg tænder for kassen, så brækker tv’et sig i store plamager ud over stuegulvet, og brækklatterne bliver liggende, indtil jeg har besluttet mig for, om jeg vil bearbejde det eller ej.

I dag gider jeg ikke beskæftige mig med flimmerkassens mavekatar. I dag har jeg brug for at forsvinde for en stund, begrave mig i fortællings bogstaver og bare glemme alt andet. Da jeg netop vælger at hive en side ud af kalenderen i dag så betyder det jo ikke, at jeg bliver et tilbagestående menneske, som hvis jeg havde sovet i 100 år som Tornerose, og vågner op til en forandret verden. Opvasken, posten eller brækklatterne løber jo ikke sin vej af den grund. De venter troligt på, at jeg melder mig ind i samfundet igen. Og sådan venter verdenens nyheder også. De er tilgængelige døgnet rundt og bliver løbende opdateret. Det vil selvfølgelig være mindre heldigt hvis jorden gik under og der ingen nyheder var overhovedet! Men sender du mig ikke lige en sms hvis det sker?

Tak skæbne for en dag!

Jeg troede aldrig, at jeg skulle overleve dagen på arbejde. Kunne have stået op og sovet. Som altid var der travlt, og jeg fik først tid til min frokostpause kl 14. Så er man altså sulten! Men jeg overlevede dagen, og jeg er vågen endnu. Jeg forudser at jeg, når jeg har fået spist noget aftensmad, falder i søvn på sofaen. Det er da også umenneskeligt, at vågne før kl. 4 og ikke kunne sove mere.

Ja, Godmorgen

Det kan så diskuteres hvor smart det er at vågne kl. 03.20 en tirsdag morgen og ikke kunne falde i søvn igen. Suk...

Og det blev Mandag.

Jamen....suk for en mandag altså. Jeg går rundt og er forkølet i disse dage, og de sidste to nætter har jeg hostet mig selv i søvn. Jeg kan sagtens gå hele dagen og bare være snottet, men lige så snart jeg rammer hovedpuden så hoster jeg. Og hoster og hoster og hoster. Og det er altså pænt træls. Jeg fik ikke mange timers søvn, hvilket ellers var tiltrængt, og da vækkeuret ringede havde jeg mest af alt lyst til, at blive under dynen. Op kom jeg, og så gik det ellers ned ad bakke. Jeg fik byttet om på højre og venstre i dag på arbejde, og det er altså ikke særlig smart i min branche - der skete ikke nogen skade ved det, men stadigvæk. På et tidspunkt i løbet af eftermiddagen fik jeg klemt mit ben - ikke på den alvorlige måde - men det gjorde alligevel sindssygt ondt, fordi jeg i forvejen har en dyb hudafskrabning (det er nok nærmere en mindre flænge) på skinnebenet. Flængen fik jeg torsdag morgen i sidste uge, da jeg gik ind i en trækasse. Jeg var lidt stresset og havde mere travlt med, at kigge ud af vinduet end at se hvor jeg gik. Det har gjort ondt i det ben lige siden torsdag, så jeg kunne altså godt have undværet at få klemt mit ben i dag. Men altså for at det ikke skal lyde alt for dramatisk, så tager jeg ikke smertestillende eller noget. Benet er bare pishamrende ømt! Nogen der kan sige mig hvor længe man kan have ondt i et ben bare fordi man er gået ind i noget?

Jeg tror bare jeg går i seng. Kan ikke huske hvad jeg mere ville skrive. Måske skulle jeg sove halvsiddende i min sofa i nat? Så kan det være at jeg for en gangs skyld ikke skal hoste mig selv i søvn....  

Kunsten at købe stort ind i IKEA!

Jeg har været på tur i dag sammen med Brormand og Frede. Vi skulle bare lige i Bauhaus og et hurtigt smut i IKEA. Det kan så ikke lade sig gøre kun at gå 'et hurtigt smut' i hverken Bauhaus eller IKEA for den sags skyld, og jeg tror aldrig at jeg har opholdt mig så længe i Bauhaus nogen sinde. Vi brugte over 1½ time på at gå rundt og kigge på julestads, lamper, bordplader, fliser og hvad de nu ellers har. Nå jo, og blomster. Frede lærte, på den hårde måde, at kaktusser hedder kaktusser af en grund. Heldigvis tog han det i stiv arm, men efterfølgende spurgte han for hver enkelt blomst om det var en kaktus, før han satte fingrene på den. Jeg tror faktisk ikke, at vi købte andet end julestads i Bauhaus.

Da vi endelig slap ud derfra, gik turen til IKEA. Det passede med, at vi kunne spise frokost - og man har vel heller ikke været i IKEA før man har spist "köttbullar" (det var dog kun Frede der spiste dem). Der blev spist, Frede blev sendt en time i legeland (afsindig fedt at de har sådan en ordning i IKEA), der blev kigget, smidt dimser i vognen, Frede blev hentet i legeland og så blev der ellers tastet varer ind ved kassen. Jeg har så lært to ting, nej tre, af at være i IKEA på en lørdag; 1)Det er en kende deprimerende at være single når der er børnefamilier i hobetal samlet på ét sted. 2) Der kommer altid et tidspunkt, mens man snegler sig gennem IKEA's kæmpe areal, hvor man får semi-klaustrofobi og bare har fået mere end nok af IKEA (det var så her jeg sagde til Brormand, at nu behøvede vi ikke kommer her de næste 4 år). 3) Kassedamen kan godt gå i selvsving og taste den samme vare ind 5 gange OG! forlange betaling for den faktiske vare og de 4 imaginære varer.

Bortset fra julestadset (som, indrømmet, fik mig i julehumør) og den totale IKEA-overdoze, så var det en dejlig dag. Det undre mig dog, at hver gang jeg har været i IKEA, så har jeg brugt pænt mange penge på alverdens mærkelige dimser, som jeg ikke anede at jeg manglede......?!

Åh for den da osse!

Nu er tiden løbet fra mig igen! Om jeg begriber hvor dagene bliver af. Godt nok er der rigtig travlt på mit arbejde, men hvor i al verden bliver dagene af? Okay, der har været lidt meget at se til her på det sidste. I weekenden var jeg på Fyn, mandag aften fløj tiden bare af sted mens jeg surfede rundt på Facebook, tirsdag fik jeg nye skabe til stuen, og i går aftes sov jeg hele aftenen væk. Er blevet forkølet så det kan måske forklare sidste uges overvældende træthed. Det er altså vildt hvor hurtigt tiden går. Og  nu skal jeg snart i seng.

Tirsdags Klumme

2010 december 12.,

Alt hvad der kan krybe og kravle viser sig på sådan en dag som i dag. Byens pigegarde, julemandens hestevogn, den fine dame, den trætte far, landsbytossen, den mutte bondemand og dennes fornærmede kone, kontanthjælpsmodtageren, tiggeren, den syge, den raske, den travle, pensionisten, barnet med plastik bazooka’en, hundene, den handicappede, rolator-damen, bedstemødre, teenagere - de er der alle sammen på sådan en dag som i dag. Det er søndag - den tredje søndag i advent. solen skinner, sneen er næsten forsvundet, men frosten er vendt tilbage. byens butikker har søndagsåbent, for nu er det snart jul! Og af en eller anden årsag (solen kan jo ikke få skylden for alt) er folk trasket ned i byen for at shoppe, ose, spise, bytte gaver, købe gaver, gå i Tiger eller se på pigegarden i de små skørter.

Jeg var også nede i byen, men jeg havde et helt bestemt ærinde. I disse tider, og specielt i julemåneden er penge en kærkommen ting - også selvom det kun er 100 kroner på en bonuscheck fra H&M. men 100 kroner er penge, og jeg kunne godt bruge lidt kontanter. Da jeg blev mødt af pigegardens musik kæmpede jeg en brav kamp for ikke at gå i takt til musikken. Men det er altså ikke helt let.

Jeg kan godt li pigegarder. Jeg synes det er sejt at kunne spille et instrument og have uniform på - men det må altså være skide koldt med nederdel og tynde nylonstrømper på.

Da jeg var nede i centrum kunne jeg lige så godt gå i Tiger og købe billig chokolade. Der var som altid en hulens masse mennesker af alle størrelser pakket ind i butikken og ikke alle havde et smil på læben. Jeg har vænnet mig til atmosfæren i Tiger. De har en forfærdelig masse ragelse, nips og sager samt billig chokolade (hvilket er grunden til, at jeg sætter mine fødder i en Tiger-butik) men det er hyggeligt i Tiger. Jeg har ikke noget imod at skulle stå i kø. Jeg tager mig god tid til, at gå i Tiger, for jeg ved at der er mange mennesker hele tiden! Sådan er det at gå i Tiger. Man skal ikke gå derind hvis man har travlt, for der tages tingene afslappet. Og det kan jeg godt li. 

Hvorfor stresse rundt og fortravle hverdagen? Hvad er det der haster? Hvorfor har vi så ufatteligt travlt, at vi ikke kan bruge den tredje søndag i advent hjemme i stuerne? Hvorfor skal vi have mulighed for, at købe julegaver på en søndag? Er vi så dårlige til at planlægge vores tid?

Jeg har købt de julegaver som jeg skal gi i år. Det tager kun fem minutter at handle i fakta, og det tager også kun fem minutter at købe en julegave, hvis man altså har planlagt hjemmefra hvad man vil købe. Det er ikke sværere end hvad man gør det til. Og hvis man ikke kan beslutte sig for hvad en bestemt person skal have i julegave, så skyldes det sikkert at 1) personen har alt, og 2) man kender ikke personens behov og ønsker. Det sidste punkt er ikke rettet mod ægtemænd eller mandlige kærester. Hvis du virkelig ikke kan finde på noget at give en person, så giv da vedkommende et gavekort eller kolde kontanter.

Hvis jeg skulle komme i tvivl, hvilket jeg sjældent gør, så tænker jeg altid på personens interesser eller forbrugsvaner. På den måde ved jeg om det skal være musik, Dvd’er, parfume, tøj, smykker eller blot et gavekort, for så kan personen selv købe et eller andet. Men jeg køber sjældent gavekort. Jeg finder som regel altid på noget.

Da jeg var yngre, sagde min mor altid, at hun ønskede sig chokolade ”for det kan man altid bruge”. Det vil jeg give min mor ret i, så nu vil jeg nyde denne solskinsrige dag i min varme stue med en chokoladebar.