Tirsdags Klumme

2010 december 13.,

Jeg har besluttet mig for at gemme mig i den litterære verden i dag. Jeg forsvinder ind bogen, når jeg læser, og så glemmer jeg alt omkring mig. Jeg glemmer pengeproblemer, mit tomme køleskab, kulden, sulten og dagens udfordringer. Jeg ophører helt og aldeles med, at eksisterer i denne verden når ordene på siderne opsluger mig og sender mig til en anden dimension. 

I dag er en perfekt dag at gemme sig. når jeg kun skal forholde mig til historien, grine eller græde med hovedpersonen, være forarget, spændt, nysgerrig, ja så er det en hel del lettere at komme i gennem dagen.

Udenfor buldre verdenen forbi, solen står op og går ned igen, stjernerne tændes og slukkes, og på et eller andet tidspunkt er verdenen stille.

Jeg har ikke tålmodighed til at vente på at verdenen bliver stille. Jeg har brug for stilhed nu. Jeg skal have et skjulested hvor hverken TV2 News eller CNN kan påvirke daglig dagen. Jeg har brug for et sted, hvor den globale verden ophører, og hvor man ikke får sin morgenkaffe galt i halsen pga. en frygtelig, modbydelig forbrydelse - begået i Amsterdam. Jeg har brug for et sted hvor der ikke står ord som ’terror’, ’krig’, ’islamister’, ’død og ødelæggelse’. Jeg kunne godt tænke mig, at der fandtes et sted, hvor den globale verden ikke kunne hentes ind i stuen ved et enkelt klik. Det ville være rart, hvis verdenen ophørte med at eksistere når man slukkede for fjernsynet eller computeren. Hvis vi ikke ser det og følger med i det, så sker det måske slet ikke?!

Men jeg ved jo udmærket godt, at selvom jeg slukker for tv’et eller vælger facebook frem for Jyllands Postens netavis, så går verdenen videre, og næste gang jeg tænder for Nyhederne ved jeg, at der er sket nye ting rundt omkring i verdenen mens jeg sov. Jeg er et produkt af en højteknologisk verden hvor nyhedsopdateringerne vælter ind i stuen fra morgen til aften. Alt kan gøres op i nyheder. Men hvorfor? Kan vi virkelig ikke klare os uden? Skal vi bombarderes med nyheder 24/7 år ud og år ind? Hvad skal vi i det hele taget med døgnnyhedskiosker? Intet. Absolut intet. Ethvert nyhedsapparat burde have et filter, som forbrugeren kunne tage på for at få filteret de mindre vigtige nyheder fra de nationale, lokale nyheder. Et sådant filter medfulgte ikke det nye tv-apparat, så for hver eneste gang jeg tænder for kassen, så brækker tv’et sig i store plamager ud over stuegulvet, og brækklatterne bliver liggende, indtil jeg har besluttet mig for, om jeg vil bearbejde det eller ej.

I dag gider jeg ikke beskæftige mig med flimmerkassens mavekatar. I dag har jeg brug for at forsvinde for en stund, begrave mig i fortællings bogstaver og bare glemme alt andet. Da jeg netop vælger at hive en side ud af kalenderen i dag så betyder det jo ikke, at jeg bliver et tilbagestående menneske, som hvis jeg havde sovet i 100 år som Tornerose, og vågner op til en forandret verden. Opvasken, posten eller brækklatterne løber jo ikke sin vej af den grund. De venter troligt på, at jeg melder mig ind i samfundet igen. Og sådan venter verdenens nyheder også. De er tilgængelige døgnet rundt og bliver løbende opdateret. Det vil selvfølgelig være mindre heldigt hvis jorden gik under og der ingen nyheder var overhovedet! Men sender du mig ikke lige en sms hvis det sker?

Tak skæbne for en dag!

Jeg troede aldrig, at jeg skulle overleve dagen på arbejde. Kunne have stået op og sovet. Som altid var der travlt, og jeg fik først tid til min frokostpause kl 14. Så er man altså sulten! Men jeg overlevede dagen, og jeg er vågen endnu. Jeg forudser at jeg, når jeg har fået spist noget aftensmad, falder i søvn på sofaen. Det er da også umenneskeligt, at vågne før kl. 4 og ikke kunne sove mere.

Ja, Godmorgen

Det kan så diskuteres hvor smart det er at vågne kl. 03.20 en tirsdag morgen og ikke kunne falde i søvn igen. Suk...

Og det blev Mandag.

Jamen....suk for en mandag altså. Jeg går rundt og er forkølet i disse dage, og de sidste to nætter har jeg hostet mig selv i søvn. Jeg kan sagtens gå hele dagen og bare være snottet, men lige så snart jeg rammer hovedpuden så hoster jeg. Og hoster og hoster og hoster. Og det er altså pænt træls. Jeg fik ikke mange timers søvn, hvilket ellers var tiltrængt, og da vækkeuret ringede havde jeg mest af alt lyst til, at blive under dynen. Op kom jeg, og så gik det ellers ned ad bakke. Jeg fik byttet om på højre og venstre i dag på arbejde, og det er altså ikke særlig smart i min branche - der skete ikke nogen skade ved det, men stadigvæk. På et tidspunkt i løbet af eftermiddagen fik jeg klemt mit ben - ikke på den alvorlige måde - men det gjorde alligevel sindssygt ondt, fordi jeg i forvejen har en dyb hudafskrabning (det er nok nærmere en mindre flænge) på skinnebenet. Flængen fik jeg torsdag morgen i sidste uge, da jeg gik ind i en trækasse. Jeg var lidt stresset og havde mere travlt med, at kigge ud af vinduet end at se hvor jeg gik. Det har gjort ondt i det ben lige siden torsdag, så jeg kunne altså godt have undværet at få klemt mit ben i dag. Men altså for at det ikke skal lyde alt for dramatisk, så tager jeg ikke smertestillende eller noget. Benet er bare pishamrende ømt! Nogen der kan sige mig hvor længe man kan have ondt i et ben bare fordi man er gået ind i noget?

Jeg tror bare jeg går i seng. Kan ikke huske hvad jeg mere ville skrive. Måske skulle jeg sove halvsiddende i min sofa i nat? Så kan det være at jeg for en gangs skyld ikke skal hoste mig selv i søvn....  

Kunsten at købe stort ind i IKEA!

Jeg har været på tur i dag sammen med Brormand og Frede. Vi skulle bare lige i Bauhaus og et hurtigt smut i IKEA. Det kan så ikke lade sig gøre kun at gå 'et hurtigt smut' i hverken Bauhaus eller IKEA for den sags skyld, og jeg tror aldrig at jeg har opholdt mig så længe i Bauhaus nogen sinde. Vi brugte over 1½ time på at gå rundt og kigge på julestads, lamper, bordplader, fliser og hvad de nu ellers har. Nå jo, og blomster. Frede lærte, på den hårde måde, at kaktusser hedder kaktusser af en grund. Heldigvis tog han det i stiv arm, men efterfølgende spurgte han for hver enkelt blomst om det var en kaktus, før han satte fingrene på den. Jeg tror faktisk ikke, at vi købte andet end julestads i Bauhaus.

Da vi endelig slap ud derfra, gik turen til IKEA. Det passede med, at vi kunne spise frokost - og man har vel heller ikke været i IKEA før man har spist "köttbullar" (det var dog kun Frede der spiste dem). Der blev spist, Frede blev sendt en time i legeland (afsindig fedt at de har sådan en ordning i IKEA), der blev kigget, smidt dimser i vognen, Frede blev hentet i legeland og så blev der ellers tastet varer ind ved kassen. Jeg har så lært to ting, nej tre, af at være i IKEA på en lørdag; 1)Det er en kende deprimerende at være single når der er børnefamilier i hobetal samlet på ét sted. 2) Der kommer altid et tidspunkt, mens man snegler sig gennem IKEA's kæmpe areal, hvor man får semi-klaustrofobi og bare har fået mere end nok af IKEA (det var så her jeg sagde til Brormand, at nu behøvede vi ikke kommer her de næste 4 år). 3) Kassedamen kan godt gå i selvsving og taste den samme vare ind 5 gange OG! forlange betaling for den faktiske vare og de 4 imaginære varer.

Bortset fra julestadset (som, indrømmet, fik mig i julehumør) og den totale IKEA-overdoze, så var det en dejlig dag. Det undre mig dog, at hver gang jeg har været i IKEA, så har jeg brugt pænt mange penge på alverdens mærkelige dimser, som jeg ikke anede at jeg manglede......?!

Åh for den da osse!

Nu er tiden løbet fra mig igen! Om jeg begriber hvor dagene bliver af. Godt nok er der rigtig travlt på mit arbejde, men hvor i al verden bliver dagene af? Okay, der har været lidt meget at se til her på det sidste. I weekenden var jeg på Fyn, mandag aften fløj tiden bare af sted mens jeg surfede rundt på Facebook, tirsdag fik jeg nye skabe til stuen, og i går aftes sov jeg hele aftenen væk. Er blevet forkølet så det kan måske forklare sidste uges overvældende træthed. Det er altså vildt hvor hurtigt tiden går. Og  nu skal jeg snart i seng.

Tirsdags Klumme

2010 december 12.,

Alt hvad der kan krybe og kravle viser sig på sådan en dag som i dag. Byens pigegarde, julemandens hestevogn, den fine dame, den trætte far, landsbytossen, den mutte bondemand og dennes fornærmede kone, kontanthjælpsmodtageren, tiggeren, den syge, den raske, den travle, pensionisten, barnet med plastik bazooka’en, hundene, den handicappede, rolator-damen, bedstemødre, teenagere - de er der alle sammen på sådan en dag som i dag. Det er søndag - den tredje søndag i advent. solen skinner, sneen er næsten forsvundet, men frosten er vendt tilbage. byens butikker har søndagsåbent, for nu er det snart jul! Og af en eller anden årsag (solen kan jo ikke få skylden for alt) er folk trasket ned i byen for at shoppe, ose, spise, bytte gaver, købe gaver, gå i Tiger eller se på pigegarden i de små skørter.

Jeg var også nede i byen, men jeg havde et helt bestemt ærinde. I disse tider, og specielt i julemåneden er penge en kærkommen ting - også selvom det kun er 100 kroner på en bonuscheck fra H&M. men 100 kroner er penge, og jeg kunne godt bruge lidt kontanter. Da jeg blev mødt af pigegardens musik kæmpede jeg en brav kamp for ikke at gå i takt til musikken. Men det er altså ikke helt let.

Jeg kan godt li pigegarder. Jeg synes det er sejt at kunne spille et instrument og have uniform på - men det må altså være skide koldt med nederdel og tynde nylonstrømper på.

Da jeg var nede i centrum kunne jeg lige så godt gå i Tiger og købe billig chokolade. Der var som altid en hulens masse mennesker af alle størrelser pakket ind i butikken og ikke alle havde et smil på læben. Jeg har vænnet mig til atmosfæren i Tiger. De har en forfærdelig masse ragelse, nips og sager samt billig chokolade (hvilket er grunden til, at jeg sætter mine fødder i en Tiger-butik) men det er hyggeligt i Tiger. Jeg har ikke noget imod at skulle stå i kø. Jeg tager mig god tid til, at gå i Tiger, for jeg ved at der er mange mennesker hele tiden! Sådan er det at gå i Tiger. Man skal ikke gå derind hvis man har travlt, for der tages tingene afslappet. Og det kan jeg godt li. 

Hvorfor stresse rundt og fortravle hverdagen? Hvad er det der haster? Hvorfor har vi så ufatteligt travlt, at vi ikke kan bruge den tredje søndag i advent hjemme i stuerne? Hvorfor skal vi have mulighed for, at købe julegaver på en søndag? Er vi så dårlige til at planlægge vores tid?

Jeg har købt de julegaver som jeg skal gi i år. Det tager kun fem minutter at handle i fakta, og det tager også kun fem minutter at købe en julegave, hvis man altså har planlagt hjemmefra hvad man vil købe. Det er ikke sværere end hvad man gør det til. Og hvis man ikke kan beslutte sig for hvad en bestemt person skal have i julegave, så skyldes det sikkert at 1) personen har alt, og 2) man kender ikke personens behov og ønsker. Det sidste punkt er ikke rettet mod ægtemænd eller mandlige kærester. Hvis du virkelig ikke kan finde på noget at give en person, så giv da vedkommende et gavekort eller kolde kontanter.

Hvis jeg skulle komme i tvivl, hvilket jeg sjældent gør, så tænker jeg altid på personens interesser eller forbrugsvaner. På den måde ved jeg om det skal være musik, Dvd’er, parfume, tøj, smykker eller blot et gavekort, for så kan personen selv købe et eller andet. Men jeg køber sjældent gavekort. Jeg finder som regel altid på noget.

Da jeg var yngre, sagde min mor altid, at hun ønskede sig chokolade ”for det kan man altid bruge”. Det vil jeg give min mor ret i, så nu vil jeg nyde denne solskinsrige dag i min varme stue med en chokoladebar.

Tirsdags Klumme

2010 december 11.,

Leg er ikke hvad det har været. Da jeg var barn legede jeg tit bondegård sammen med min storebror. Vi brugte gulvet i køkkenet til, at indrette gården. Der var traktorer og andre landbrugsmaskiner samt forskellige dyr. Når vi havde kørt række op og række ned ad køkkengulvet med mejetærskeren, lå der små halmballer med perfekt afstand. Vi brugte gulvets mønster til, at lave snorlige rækker med halmballer. Så kørte vi række op og række ned ad køkkengulvet for at indsamle halmballerne. Ofte måtte vi køre tilbage til laden for at tømme vognen for halmballer, og så af sted igen. Præcis som en rigtig landmand ville gøre. Vi arbejdede på miniature bondegården i sammen stil, som vores far gjorde. Vi legede vist også, at vi sov til middag, for det gjorde vores far. 

Min far arbejder stadig som landmand. Køkkengulvet er det samme, så vi kunne med lethed skabe snorlige rækker af halmballer den dag i dag. Men det gør vi ikke. Vi har ikke leget med bondegård i rigtig mange år. Glæden ved barndomslegen er dog blevet genskabt online. I stedet for at kravle rundt på køkkengulvet, klares høstarbejdet med et enkelt klik på computeren. Jeg sår, høster, pløjer og skaber madvarer i en virtuel verden, men ideen er den samme. Jeg har dyr, kostald, traktorer, mejetærsker og halmballer. Modsat den virkelige verden, så skal jeg ikke vente i flere måneder før jeg kan høste. Det kan jeg hver dag eller sågar hver anden time hvis jeg vil. Med computeren som min legekammerat kan jeg få flere timer til at gå med at lege bondegård.

Jeg er ikke et barn længere. Jeg er en fuldvoksen kvinde, men legen i det virtuelle univers online hjælper mig med, at fordrive tiden. Jeg kan tumle ud af sengen, tænde for min pc og så ellers sidde en hel dag iført pyjamas foran computeren og høste, pløje, så. Jeg ser ingen mennesker. Jeg leger bondegård med mig selv. Sådan leger man i dag. Alene, ensomt, med sig selv. Samvær og fælles leg er en mangelvare. Et barn har et helt legetøjskatalog hjemme i stuen, men er der en computer, et tv, en spillekonsol eller Disney channel, ja så kan barnet have nok så meget legetøj. Det er meget lettere at lege med sig selv, for man har jo en legekammerat i computeren eller spillekonsolen eller på tv-skærmen. Vores børn bliver nogle fantasiforladte væsner, som kun kan finde ud af, at klikke på musen i ny og næ. Når de bliver større, og når en passende alder, hvor de forlader mors hotel med døgnservice, og flytter for dem selv, klikker de blot løs for at få klaret hverdagens gøremål. Til den tid vil dagligdagsindkøb kunne klares på nettet, blive leveret til døren, så ungen behøver ikke engang bevæge sig ned i Rema efter mad. Det kan klares med et klik.

I en verden hvor leg ikke møder anden modstand end ens egen; I en verden hvor den enkelte bliver mere og mere isoleret; i en fantasiløs verden kan menneskene ikke indgå i et fællesskab. Det bliver et gråt, regnfuldt og leverpostejskedeligt samfund vi kommer til at leve i. Vi bliver til små, fede zombier som menneskene i Pixar animationsfilmen ’Wall-E’. så længe vi får mad og drikke og bliver underholdt, så slår vi hjernen fra. Nogle gange ville jeg ønske, at vi alle kunne kravle rundt på et mønstret køkkengulv og lægge små halmballer på snorlige rækker. Nogen gange ville jeg ønske at landet ville blive ramt af en omfattende strømafbrydelse, så vi var nødsaget til, at finde brætspil frem, puslespil og god, gammeldags hygge.

Træt med træt på

Hver aften i denne uge har jeg følt mig som Linguini fra Ratatouille, når jeg kom træt hjem fra arbejde og fik smidt mig på sofaen så snart jeg var inden for døren. Jeg giver årstiden skylden for den alt overskyggende træthed...

Dengang det var svært at være 11 år

Der er kommet en ny film om Krumme, 'Krummerne - alt på spil', og fred være med det, men jeg fatter simpelthen ikke hvorfor gode (gamle) danske film skal filmatiseres anno 20xx. Det sjove går altså af film som 'Far til Fire' og 'Min søsters børn'. Den første film om Krumme var fantastisk tilbage i starten af 1990'erne. Dengang var jeg heller ikke særlig gammel. Hvorfor kan nutidens børn ikke se de gode, gamle danske film. Hvorfor skal film være up to date?!

Hvad så med filmen 'Kampen om den røde ko'? Skal den ikke også gøres up to date? "Jeg vil gerne have en latte, skummet" - "15 minutter endnu, hr. bankdirektør".

Telefonsælger

Jeg blev ringet op af en Caller i går aftes omkring klokken 20.30. Hvor han ringede fra har jeg glemt, men tak spids hvor kunne han snakke. Han snakkede så meget, at jeg til sidst opgav at høre efter. Da hans talestrøm ophørte, sluttede jeg samtalen og lagde på. Overvejede om jeg skulle tilslutte mig Robinsonlisten. Og overvejer det stadig. Hvor må det bare være et utaknemlig job at være Caller. Tænk, at skulle sidde en mandag aften og ringe til folk.

Tirsdags Klumme.

Tilføjelse 2014 oktober 21.: skrevet på dagen hvor uddelingen af Nobels fredspris fandt sted.

2010 december 10.,

Det sneer. Ikke voldsomt, men det sneer. Sneen daler lige så stille ned fra den grå himmel, og lægger sig som et beskyttende lag. Det er lydløst. Det kommer dalende ned fra himmelen i små, fine krystaller. Det skaber en barriere mellem jorden og himmelen. Det lægger sig som en dyne over landet. Det sneer, og det får mig til at tænke på smukke julesalmer og glæden som kommer. Men det får mig også til at tænke på verdenen. Hvad sker der med den? Går vi mod dårligere tider eller mod bedre tider? Får dagens begivenheder en mærkbar betydning, eller går den i glemmebogen? Bliver verdenen et bedre sted at være for alle mennesker eller er det blot ønsketænkning hos demokratiets vogtere? Går vi en dyster tid i møde? Vil der blive uorden i verdensordenen? Glemmer vi vores internationalitet og bliver til en flok egoistiske nationalister? Vælger vi at fokuserer indad, og kaste en stor, fed pil efter verdenen udadtil? Bliver vi højrøvede og arrogante over for andres værdier og holdninger? Ender vi som en lille, lukket kreds med manglende forståelse for omverdenens problemer? Bliver vi ligeglade?

Er det ikke menneskets natur, at være sig selv nærmest? Præcis som de vildtlevende dyr på savannen i Afrika. Et såret dyr er ikke til gavn for flokken. Det må efterlades til en skæbne der er uundgåelig, for ellers vil det sårede dyr med sikkerhed sløve flokken og gøre hele flokken sårbar. Survival of the fittist. Sådan er det også i den menneskelige verden. Er du anderledes, sær eller den lokale landsbytosse, bliver du overladt til en uundgåelig skæbne. Du passer ikke ind. Du bidrager ikke. Du er unyttig for det danske samfund. Men hvis du er pragmatisk, letpåvirkelig og åben for vejledning så kan du bruges. Du kan formes, som en klump modellervoks, så du passer ind i samfundsbilledet uden at skabe for meget disharmoni. Du bliver oplært i, at tale efter munden på dine fjender. Du lærer at sige netop det, som er passende at sige højt. Du er populistisk, du fanger sofavælgernes interesse og du har rent mel i posen. Hvis du er selvsikker, robust og har en skræmmende virkning på alt og alle, så har du magten. Du løfter din lillefinger, og som ved et lynnedslag fra en klar himmel, er samfundssituationen ændret til din fordel. Du fører dig frem med din mandighed og udstråler styrke og lederegenskaber. Du sætter de andre på plads, sætter dagsordenen og tager beslutninger som samfundet ikke selv magter at tage. Hvis beslutningerne viser sig at have en negativ effekt er det samfundets egen skyld. Du har dit på det rene. Du har ikke gjort noget forkert. Du er jo verdensmand.

Men præcis som den dominerende han, i en flok, kan væltes af pinde, lige så let kan magtens overhoved fjernes, og sporene slettes. Til sidst har samfundet glemt alt om dig. Til sidst er du kun en landsbytosse, som ingen vil kendes ved. Du levede ikke op til forventningerne. Du kunne ikke løse opgaverne på en tilfredsstillende måde. Du fejlede men i dit opblæste sind, kan du ikke erkende nederlaget. Du føler dig uretfærdigt behandlet, misforstået og krænket. Men du kan ikke gøre noget ved det. Du har ikke længere magten. Det har du aldrig haft. Magten kan ikke ejes. Magten kan man ikke tegne patent på. Magten er aldrig underkastet et enkelt menneske. Magten vil ikke spærres inde. Magten er hos samfundet, hos folket, og gennem folket kommer magten til udtryk. Det er folket der kæmper og slider og slæber for at du kan agerer leder for dem. Men du er aldrig lederen! Så længe folket samler sig, lægger sig som en dyne over gader og stræder, lige så længe er magten hos dem.