lørdag den 5. februar 2011

'Ung pige i huset' har fået en helt ny betydning...

En gang i tidernes morgen har jeg helt sikkert haft et ønske om, at komme ud som 'ung pige i huset' - det har så nok kun været i et nanosekund, for efter at være flyttet hjem til de gamle i disse uger, virker det der job som 'ung pige i huset' altså ikke særligt attraktivt. Altså, det er da hyggeligt nok, at lave mad til mere end én, men at holde så stort et hus er så nok lige i overkanten. De gamle har godt nok en rengøringshjælp, men jeg mener dog, at 1 times rengøring hver 14. dag er alt for lidt, når nu der bor 3 mennesker og en kat på denne matrikel. Det må så være op til mig, at sørge for lidt mere regelmæssig rengøring. Sådan føles det i hvert fald. Ønsket om, at komme ud som 'ung pige i huset' er nok ikke skudt i sænk endnu - det er sgu bare ikke såå fedt når det er hjemme ved ens egne forældre. Og nu skal jeg lave mad.....

Ingen kommentarer: