fredag den 18. februar 2011

X-Factor når det er bedst.

Der var total opstand over aftenens program, men når man tænker over det, havde den kære Blachman så ikke ret? Nok var hans kritik hård, men hvis man tro at musikbranchen er en sukkersød verden, så kan man godt tro om igen! X-factor er et underholdningsprogram, og jeg skal da lige love for at jeg blev underholdt her til aften! X-factor er den nemme vej til berømmelse, men til hvilken berømmelse? Hvor mange af de tidligere vindere er lige blevet til Danmarks mest populærere stjerner? Hvor mange har ligget nr. 1 på diverse hitlister i Danmark?! X-factor giver kun deltagerne fornemmelsen af, hvordan det er at stå på en scene og være på live tv. Deltagerne (drengene) ved, at der sidder virkelig mange unge piger bag skærmen, så det gælder om at se sød ud for de unge piger vil bare så gerne "føde deres børn"! (det er satme svært, hvis man er en kvindelig deltager, når man skal kæmpe mod den udtalelse! Hvor mange har lige råbt "Jeg vil gøre dig gravid" i X-factor?!). X-Factor viser ikke de unge hvor hård og kold musikbranchen er. Kun Blachman tør sige sin ærlige mening, netop fordi han vil have kvalitet og han vil have musik. Jeg tror dog, at størstedelen af seerne ikke kan rumme Blachman, simpelthen fordi han 'fylder' for meget. Hans personlighed er så dominerende for nogle, at alt andet drukner, og så høre man kun hans kritik. Men skal hans solister straffes for det? Manden er et musikalsk geni, så han ved om nogen hvad han taler om! Det, at være sanger/musiker i Danmark er ikke kun sukkersøde ord og ros og smil og klap og "hvor var det fint". Det er kritik, det er modstand, det er en kamp. Så jeg kan godt forstå hvorfor Blachman siger at 'det er noget lort' for alt kan ikke lyde godt og alle kan ikke vinde! Den sølvske, som X.factor putter i munden på deltagerne bliver taget fra dem lige så snart vinderen er fundet. Så er underholdningsshowet forbi, og DR har atter sat sig på hele sendefladen vinteren igennem. Og de ved, at der til næste år vil være lige så stor interesse for programmet som der altid har været. Det er en succes for DR. X-factor er underholdning, og jeg er bedøvende ligeglad med om det er deltagerne eller dommerne, som underholder mig. Bare jeg bliver underholdt. Det er derfor jeg ser tv. Det er derfor jeg ser X-factor. Og for mig er der altså ikke noget ved X-Factor hvis ikke Blachman sætter folks pis i kog en gang i mellem. ;) Det er nemlig god underholdning!

(og jeg kunne sikkert finde på en masse andet at skrive om X-factor og aftenens program, men jeg er træt og lidt sur lige nu.....)

Ingen kommentarer: