2010 december 18.,
Jeg har været der hvor rejsen gennem livet slutter i
dag. Jeg har set genkendelige navne udhugget i sten på rad og række. Jeg har
sendt dem alle en stille hilsen i håbet om, at jeg en skønne dag vil se dem
igen. Hvis altså der er noget på den anden side af livets rejse.
Jeg har været der hvor livet begynder i dag. Jeg har
set hvor trygt og godt moderens beskyttende verden kan være. Jeg har frydet mig
over, at et nyt liv snart vil se dagens lys.
Men den ufødte vil på ingen måde få samme rejse
gennem livet som dem hvis navne jeg har set udhugget i sten i dag. Fordi jeg
har blodets bånd til fælles med dem. Det har jeg ikke med det ufødte liv. Det
ufødte liv er af en helt anden art end mennesket. Det vokser op for at kunne
fodres, malkes, insemineres, føde andre artsfæller og så til sidst blive
slagtet og spist. Jeg har sikkert drukket dens mælk inden den slagtes en skønne
dag, og jeg får sikkert også smagt på dens kød efterfølgende. Sådan er det på
landet. Køer er nyttedyr i vores samfund. Vi spiser dem for at føle os mætte.
Men vi ser ikke en ko for vores indre blik, når vi står hen over køledisken og
vælger en pakke hakket oksekød. Vi ser et måltid mad.
Når jeg ser køerne stå på rad og række i en stald og
gumler på kraftfoder, insilage og halm mens de skider og pisser, så ser jeg
ikke et måltid mad. Jeg kigger dem i øjnene, snakker lidt med dem og studerer
deres kropsbygning. Jeg ser blodårerne tydeligt på det udspændte yver, og
bemærker hvordan huden reagere på fluernes tilstedeværelse, før koen svinger
halen op og dasker dem én.
Det er underligt at tænke på hvor forskelligt liv
ender i denne verden - og ikke mindst hvor forskelligt vi byder dem farvel. Når
et menneske dør sørger vi og holder en ceremoni for dem, som efterfølgende vil
blive kaldt for ’smukt’. Når et nyttedyr dør skal det bare af vejen, og så
tænker man ikke mere over det. Men når et kæledyr dør, så reagerer vi med sorg
og savn. Nogle vælger, at dyrlægen skal skaffe det af vejen. Andre begrave det
i baghaven, og så er der endelig de mennesker, som får deres kæledyr kremeret
og opbevarer asken i en urne på en hylde hjemme i stuen. Vi reagerer
forskelligt når det drejer sig om vores kæledyr. Kæledyr er ikke nyttedyr på
samme måde som en ko. Et kæledyr er et selskabsdyr ssom venter på os når vi
kommer hjem, kræver mad, pleje og pasning og masser af kærlighed. Vi ophøjer
vores kæledyr til noget særligt. Vi giver dem menneskelige egenskaber, og når
de dør, ønsker vi at byde dem farvel på præcis samme måde, som vi byder et
menneske farvel.
Jeg ved hvor livet begynder og jeg ved hvor livet
slutter. Men rejsen fra det ene sted til det andet kan ikke forudsiges. Vi kan
kun gætte på hvad der sker i næste uge, til næste år og så videre. Men vi ved
det ikke. Vi vælger dog at fortsætte rejsen fordi vi kan. Vi kan sagtens tænke
tilbage til et givet tidspunkt i vores liv og tage ved lærer af vores
erfaringer fra den gang, men end ikke to oplevelser eller begivenheder er ens.
Fordi vi reagerer på en måde på et givent tidspunkt i vores liv, er det ikke
ensbetydende med, at vi reagerer på samme måde en anden gang. Vi holder aldrig
op med, at lære om livet.
Jeg har set der hvor livet slutter i dag, og jeg har
set hvor livet begynder. Og det har givet grund til eftertanke. Næste gang vil
jeg reagere anderledes. For sådan er det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar