Påsken.

Denne fætter hyggede jeg mig liiidt for meget med til påskefrokosten 2. påskedag. Den slog pænt hårdt - altså der kom også et par snaps indenbords. Frygtelig blanding. Skal aldrig mere drikke påskebryg og snaps. Meget dårlig kombination....

Håber I har haft en god Påske ;)

This is how I feel at the moment

Det papirløse samfund - eller manglen på samme.

Brækker mig snart i lårtykkestråler over mine mapper med papirer, og e-boks! Mine mapper er ved at eksplodere, fordi der er så meget lort i dem - og e-boks er totalt u-leveringsdygtigt, når det gælder lige netop de papirer, som jeg skal bruge lige nu og her. Jamen, fuck hvor har jeg da ringet rundt til de samme mennesker ved kommune, ejendomsmægler, ejerforening, kommune, ejerforening, ejendomsmægler og skrevet emails i en lind strøm. Nøj, hvor har jeg godt nok lyst til, at brænde hele lortet af! Jeg HADER det her papirhelvede! Hufmp....

Donna-mode.

Der gik total Donna-mode i den, efter at min Bonusfar ringede og hylede mig fuldstændig ud af den - eller næsten, for han kom lige med en mulig løsning på falderebet. Så jeg hyggede mig med is a la Donna (og jeg kan faktisk godt li det), en mokaï og en rigtig tøsefilm. Hvem der dog bare kunne smutte tilbage til 18-hvidkål og blive gift med Hugh Jackman ;)

Sov godt derude!

Big changes ahead!

Åh shit. Where to start? Nå, men som du måske ved, så har min lejlighed været sat til salg i et års tid ca. Det var en nødvendighed grundet min økonomiske situation, som du måske også kender lidt til, hvis du har læst med længe. I lørdags ringede ejendomsmæglerne, at nu var der en køber. "Er det ikke bare dejligt, Mona?" - "Ih jo, øh...nu har du jo gjort mig boligløs...". To be honest, så var det slet ikke dejligt. Gulvtæppet blev revet væk under mig, og jeg kunne slet ikke overskue det. Out of nowhere, blev jeg overvældet af en følelse af, at have mistet alt. Det eneste jeg kunne fokusere på var alt det negative vedr. min situation med arbejdsløshed, arbejdsskade, pengemangel osv. osv. Og det var ærlig talt ikke særlig nemt, når jeg 1) var blevet hevet op af sengen om morgenen, fordi jeg skulle passe den lille frække Frederik, og 2) også lige skulle holde øje med Brormand og Svigerindes hund. Jeg kunne jo ikke rigtig sætte mig til at stortude foran Frede. Min Bonusfar var ikke hjemme, og min Mor lå og sov. Så der gik længe før der kom en reaktion.

Reaktionen kom, da jeg afleverede Frederik og hund fordi Brormand syntes jeg virkede så skide sur. Hvilket jeg nok også gjorde. Så gav jeg følelsen af at have mistet alt lov til, at overvælde mig for fuld skrue. Tak spids hvor jeg tudede. Jeg tror ikke, at jeg har tudet så meget i meget, meget lang tid. Her et par dage efter, sidder følelsen stadigvæk i mig. Og i går aftes overvældede den mig atter, så jeg lå søvnløs til langt over midnat. Jeg ved godt, at det ikke er noget at tude over - jeg har jo vidst, at en dag ville lejligheden blive solgt - men the thing is, at jeg er så tæskeglad for at bo her, hvor jeg bor. Hvor fanden skal jeg bo nu? Det efterlader blot et stort tomrum indeni, når jeg stiller mig selv det spørgsmål. Jeg har ejet den her lejlighed i over 7 år, og så lige pludselig er det slut. Bum.

Mit stressniveau er helt klart røget i vejret, for jeg kan ikke finde ud af hvor jeg skal begynde eller hvor jeg skal slutte. Lige nu har jeg mest af alt lyst til at grovæde trefarvetis med popcorn (a la Donna i BH 90210) og så se en af mine favorit tøsefilm, enten 'The devil wears Prada' eller 'The Holiday', eller begge to. Men det løser jo heller ikke noget. Jeg er begyndt på en liste over ting, som jeg nu skal have ordnet. Møder med ejendomsmægler, bankrådgiver, se lejligheder - når altså jeg har fundet noget, som jeg kan li og som jeg har råd til - finde ud af selve flytningen (why do I not have a car), pakke i flyttekasser.....Christ! Hvis der er noget, som jeg hader, så er det fandme flyttekasser. Da lejligheden blev sat i stand, boede B og jeg bogstavelig talt i flyttekasser i et helt år. Suk.

Hvis så bare der var en, som tog min hånd, sagde 'nu skal jeg hjælpe dig, guidede dig på rette vej', og så kunne jeg ellers sove indtil alt det her er overstået. Der kommer bare ikke en og tager min hånd og guider mig på rette vej. Sådan er det at være single. Man sidder med lorten selv. Ikke bare noget af lorten, nej, HELE lorten. Og folk er bare så fuckingdødsygt glade på mine vegne. "Neiiiii, hvor er dét bare dejligt for dig". Sure, as if... There goes the feeling of pure happiness.

Om 1½ måned bor jeg et andet sted. 1½ måned. What the fuck?! Det er 51 dage - fra i morgen. Jeg frygter allerede hver eneste dag.    

Trampedach "Kysset".

Sådan her ser mit nye billede ud. (Thank God for Google ;D )

Mere duftevand.

Til jul fik jeg et gavekort af Brormand og Svigerinde til Matas, og for det købte jeg lidt forskellige ting, bl.a. en duft af Mariah Carey 'Forever'. Den var på tilbud, og den er ganske fin i duft. Jeg ville havde smidt billedet op på bloggen tilbage i slutningen af december, men så langt kom jeg aldrig. Bedre sent end aldrig.

Da Brormand og Svigerinde flyttede i hus smed mine Svigerinde en masse ting ud, og jeg gik lidt på rov i bunken af skrald, og fandt en lampe og et billede af Trampedach, som jeg da gerne ville have hjem til mig. Jeg fandt også billedrammer og sammenfoldelige stof/plastikkasser, som jeg dog ikke har fundet nogen nytte af. Men det skal nok komme.

Lampen er ikke med på billedet, og Trampedach billedet kan man ikke rigtig se. Billedet, som nok bare er en plakat i ramme, forestiller to mennesker på vej til at kysse hinanden (det ser i hvert fald så dan ud). Farverne er brune, sorte og røde, og jeg synes det passer ganske godt her i min stue.

På tilbudsjagt i Føtex.

Normalt hader jeg at få reklamer, for jeg er vanemennesker og handler derfor kun det ind, som jeg lige står og mangler, og jeg lader mig sjældent friste af tilbud. På det seneste har der i Onsdagsaviserne også medfulgt tilbudsaviser for diverse forretninger, bl.a. Føtex, og jeg plejer egentlig bare at smide dem i papirs affaldscontaineren med det sammen, men den anden dag fangede bagsiden på Føtexs tilbudsavis alligevel min opmærksomhed. Der var nemlig tilbud på diverse parfumer til 50 kr. stykket, og da jeg ikke er det rigeste svin på denne side af Ækvator benyttede jeg mig af det tilbud. Det blev til to af Beckhams dufte og en af Beyoncé, men ingen af Celine Dion eller Kate Moss, som ellers også var på tilbud. Det overraskede mig dog ikke, at der allerede var godt tømt ud i kurven for diverse dufte, for hvem ville ikke blive fristet af sådan et tilbud?

 

Boglisten er opdateret.

Efter at have set DR2 Tema om 'Svindlerne' kastede jeg mig over bogen om Stein Bagger, og den blev slugt på ganske få dage. Det er helt utroligt hvad der er forgået i IT-Factory, og hvor store konsekvenser det har haft for rigtig mange mennesker. Jeg blev især berørt af, at læse om hvilke konsekvenser det har haft for Finn Nørbygaard, hvilket faktisk overraskede mig. Det er nok på sin plads at tilføje, at jeg synes godt om Finn Nørbygaard, og så ved jeg jo godt hvor psykisk nedslidende det kan være, at have pengeproblemer (dog ikke i den størrelsesorden, som det var i Finns tilfælde, naturligvis). Hvis du gerne vil have lidt bedre styr på skandalen om IT-Factory, så er bogen helt sikkert et godt bud på relevant læsestof. Efter at have læst bogen, og googlet mig til retssagens afgørelse, sidder jeg tilbage med spørgsmålet om hvad Stein Bagger mon vil gøre den dag, hvor han bliver løsladt. Et eller andet sted håber jeg, at han smutter ud af landet når den dag kommer, og holder sig langt, langt væk fra forretningslivet.

Krimien 'Journal 64' af Jussi Adler-Olsen var helt fantastisk at læse, og jeg er overbevist om, at jeg skal have læst mange flere af hans bøger i nærmeste fremtid. Han kan virkelig fastholde læseren, og gennemføre blottet i bogen så det overrasker læseren. Netop som jeg troede, at nu havde jeg gættet slutningen, ja, så blev jeg godt og grundigt taget ved næsen. Ganske imponerende læsning!

Nu har jeg kastet mig over 'Fortællinger om natten' af Peter Høeg, og det er egentlig mest i et forsøg på at forstå Peter Høegs skrivestil, at jeg læser den. Da jeg læste 'Elefantpassernes børn' sidste år tog det mig som bekendt uendelige tider at tygge mig igennem den, og jeg frygter lidt, at også denne, 'Fortællinger om natten', vil tage mig mange dage at få læst. Men læses skal den (også selvom jeg overvejer at begå bogutroskab ved at kaste mig over 'Folk med begge ben på jorden hænger på træerne' af Sigurd Hartkorn Plaetner (ham med Distortion festerne). Den har jeg nemlig lige købt på Saxo.com).   

Nyt møblement.

Mine to bamselænestole fra Genbrugen, som Better og Pusling plejede at flade ud i, er blevet erstattet af to rigtig fine læderlænestole, som jeg har fået af Looney. Det er skønt at kunne sætte sig i sådan en lænestol, skubbe ryglænet tilbage og bare flade ud foran flimmerkassen.

 

Søvnløs.

Kender I det når man går i seng, fordi man føler sig helt banket og egentlig bare gerne vil sove, og så ender det med, at man ligger og vender og drejer sig i flere timer inden man falder i søvn? Sådan en nat har jeg haft. Jeg gik i seng omkring midnat, men lige da jeg havde fået lagt mig godt tilrette, begyndte tankerne at flyve af sted om alt og ingenting. Efter en time kom jeg i tanke om noget, som jeg hellere måtte skrive ned, og da jeg så var kravlet ned under dynen igen, så stormede der en flok unge mennesker ned af trappen i opgangen og hold-nu-kæft hvor de larmede!!! Så kunne jeg ligge og blive muggen over det (og føle mig som en sur, gammel kælling). Heldigvis fandt jeg da ind i drømmeland på et eller andet tidspunkt i nattens løb, men hvorfor fanden skulle en vis hr. taxachauffør snige sig ind i mine drømme?!?. Christ.

Denne morgen (okay, det er langt op af formiddagen) har stået i hyggens tegn med en ordentlig omgang morgenmad, Weekend Weekend på TV2 og så aprilsnar-sms'er fra Brormand om en graviditet...Jeg havde dog regnet ud, at det var fup. Det er jo den 1. april i dag.

Jeg kan da også bare sidde her i mørket og drikke en Mokai, ja jeg kan så! Nå!

Og spille Golf Tour på mobilen. 

Men selvom jeg nu har haft premiere på Earth Hour her til aften, hvilket var en succes - generalprøven i går aftes forløb jo også ganske udmærket - så var naboerne stadigvæk ikke med på det. Hvad jeg burde havde tjekket i går aftes var gadebelysningen her i byen, for så ville jeg nok havde undret mig over, at det ikke var slukket. Det var det  nemlig her til aften, og det var altså lidt underligt, at der var så mørkt lige udenfor min gadedør ;)

Der var forresten noget med nogle brækklatter...

Tilbage i december sidste år skrev jeg et blogindlæg om  nogle brækklatter, og skrev derfor at jeg ikke havde overskud til at blogge. Nu er der så en out there i Cyperspace, som gerne vil vide hvad de der brækklatter gik ud på. Lad mig se...det er jo efterhånden et par dage siden, og meget har ændret sig i mit liv.

Alting blev mig for meget i de sidste par måneder af 2011, og til sidst hang min apatiske tilstand mig så langt ud af halsen, at jeg simpelthen ikke gad lave en fløjtende fis. Når jeg tænker tilbage på 2011 så tænker jeg først og fremmest på alt det negative, som skete for mig personligt i det år. Alt det bøvl med min arbejdsskade, pengeproblemerne og kontanthjælpssystemet med dets dødssyge aktiveringsprogram fyldte alt for meget, og det gjorde det bestemt ikke lettere, at da det endelig så ud til at lysne på arbejdsfronten i slutningen af oktober, så blev gulvtæppet atter revet væk under mig endnu engang det år. Jeg var kommet i arbejdsprøvning ved en tandlæge i Aalborg, og jeg var så himmelglad for at være kommet i gang igen med mit fag, også selvom jeg døjede med smerter i ryg og lænd. Men hold op hvor var jeg glad. Efter ca. 14 dage blev arbejdsprøvningen afbrudt, og det gik ikke stille af sig. Det kan godt ske, at jeg var blevet forblændet af min egen lille lykkerus i den periode, for aldrig har jeg følt mig så dårligt behandlet, som da arbejdsprøvningen sluttede. Jeg røg lige lukt ned i kulkælderen, og døjede med søvnproblemer i de efterfølgende 10-14 dage. Nogle nætter sov jeg slet ikke, og det kan man altså ikke holde til i længden. Min energi var på nulpunktet, og jeg forbandede hele dette lorte liv langt ind i helvede.

I december prøvede jeg at få det bedste ud af det, men det var ikke særligt opløftende at være tilbage i aktivering og samtidig forsøge at bearbejde den ydmygende oplevelse med arbejdsprøvningen. Nogle dage føltes det som om, at livet havde brækket sig i lårtykke stråler ud over det hele med al dens negativitet, og det drænede mig for al energi. Det fortsatte ind i januar og februar 2012, men nu har jeg heldigvis fået vendt situationen, så nu ser det ikke helt så sort ud mere. Jeg er atter kommet i arbejdsprøvning, denne gang ved en tandlæge i Randers, og jeg føler mig rigtig godt tilpas der. Der er en helt anden atmosfære på klinikken, end der var i Aalborg, og jeg tror på at de værdsætter min tilstedeværelse. Jeg har i hvert fald fået meget ros og mange kram af kollegaerne, og også pjattet helt vildt meget med dem, hvilket er enormt positivt, for de er altså en hel del år ældre end mig. Jeg er også begyndt at arbejde som trappevasker, og det er faktisk et ganske udmærket job, selvom det selvfølgelig ikke altid er lige sjovt, at skulle gå op på 4. sal og knokle sig igennem 6 opgange. Men beboerne er positive, og siger altid 'hej', og i går fik jeg at vide af min arbejdsgiver, at folk er yderst tilfredse med trappevasken, for trapperne har aldrig været så rene, som efter jeg startede. Det er altså en besked, som får en til at smile lidt ekstra, og smilet, det har været en mangelvare i mit liv i det sidste lange stykke tid.

Selvom jeg nu smiler helt ind i sjælen, og nyder at der hver dag er noget at stå op til, som giver mening for mig, så er alt jo ikke perfekt. Jeg stræber ikke efter at få et perfekt liv, men hvis livet fortsætter i denne positive retning, som det gør nu, så kan det ikke gå helt galt. Der er stadigvæk efterdønninger af negativitet fra 2011, men jeg er blevet meget bedre til, at håndtere det nu. De dage, hvor livet sender en brækklat i min retning, ryster jeg på hovedet, trækker på skuldrene og tænker 'nå, og hvad så? Jeg overlevede 2011, så kom du bare an, Bitch!'. Så bliver brækklatten fejet om i baghovedet, og mit fokus rettes atter mod alt det positive, som får smilet frem.     

Oh my FU*KING God! Det gjorde jeg bare ikke!!!

Føler mig rimelig blondineagtig...Earth Hour er i morgen, og jeg har siddet i mørke i en time her til aften....Vi kan vel kalde det for generalprøven... (ups)

Earth Hour.

Så har der været Earth Hour, men hold nu kaje hvor kan man bare ikke se en skid når lyset slukkes, og der kun er et par stearinlys tændt. Tilsyneladende var mine naboer ikke med på det der Earth Hour...

 Min stue fra kl 20.30 til 21.30

 Naboerne....

Er dette plastik kirurgi?

I december sidste år fik jeg fjernet et modermærke på venstre kind, fordi jeg syntes at det var vokset i størrelse, og så fik jeg min læge til at fjerne det. Jeg gik så rundt i et par dage og lignede en, der var blevet strejfet af en kugle på kinden... til stor morskab for alle andre end mig selv. Godt nok bor jeg i Randers, men... ;)

DR2 Tema om Svindlere.

Jeg valgte at se DR2 Tema i går aftes, dels fordi jeg så tit har set 'Krummerne2' (som blev vist på DR1) og fordi intet andet i TV virkede interessant. Jeg syntes faktisk, at DR2's temaaftner er ganske gode, og i går var virkelig en af de bedre. Temaaftenen startede med at vise et program om svindlere, deres moralkodeks (eller nærmere mangel på moral) og hvordan de gør. Sideløbende var der også interviews med et par svindlere, som jeg aldrig havde hørt om, bl.a. Per Ulrich Karpf, som jo har levet et vanvittigt liv på 1. klasse i KBH. Regningen for det  liv, som den unge jetsetter levede, blev sendt til bl.a. en arbejdsløs århusianer, som nu har sit hyr med, at slippe for inkassofirmaerne. Karpf benyttede slet og ret en andens identitet til, at betale for luksuslivet.

Det var et meget spændende program, dels fordi man fik indblik i svindlernes tankegang, men også set hvilke konsekvenser det kan have, og det i sig selv var meget lærerigt. Der var også en del med Danmarks Markis, Marcel de Sade, som Ole Fokdal er ved at skrive en bog om. Jeg har tidligere set en dokumentar om Marcel de Sade (og mon ikke det var Ole Fakdal som har skabt netop den dokumentar?), så for mig var det et kært gensyn. Marcel de Sade er en, skal vi sige, speciel herre, som jeg har sympati for. Måske er sympati ikke det rigtige ord at bruge, men jeg er i hvert fald kommet til at holde af ham, og det giver mig da smil på læben at blive mindet om ham. Hans svindelnummer foregik tilbage i 50'erne og 60'erne, og det var simpelthen så overdådigt så man tror det er løgn.

Bagefter var der en dokumentar om Stein Bagger, som jo nok er den mest omtalte i nyrere tid, og vi ved jo alle at Bagger's eventyr fik store konsekvenser for bl.a. Finn Nørbygaard. Der har tidligere været en Temaaften om mennesker, som har mistet deres formue på enten den ene eller den anden måde, og her medvirkede Finn Nørbygaard bl.a..

Da læsehesten fik grineflip!

Noget så vanvittigt, ubegribeligt, hylende-morsomt og underholdende som denne omgang bras af en bog har jeg aldrig i hele mit uinteressante liv læst! Ja, altså før nu selvfølgelig.

Hvis du er bare lidt historieinteresseret og synes bøger om skæve eksistenser er swag, så skal du helt klart læse denne bog! Jeg er stadigvæk helt målløs over den, og jeg grinede længe da jeg havde læst den sidste linje.

Kunsten at skrive i hånden.

link til TV-Avisen 5/3 2012.

Link til artikel om håndskrift.

Why did I get out of bed this morning???

Netop dét spørgsmål har jeg spurgt mig selv om en million gange i dag........Det nyttede ikke noget at tro, at denne mandag var ganske harmløs.......