Tirsdags Klumme.

2010 december 9.,

Alt er blåt. Og lidt hvidt. De spinkle trækroner står som hvide tændstikker mod den krystalklare blå himmel som var landskabet taget ud af et amerikansk, idyllisk maleri. Alt er blåt. Og så lidt hvidt. Det ser uægte ud som var verdenen en stor landskabskulisse ’out of location’ pakket ind i et varehus et sted i Hollywoodland. Med en instruktør siddende deroppe i den krystalklare blå himmel, som slet ikke er en himmel, men et kontrolrum hvorfra alting styres. Instruktioner meddeles. Alt er blåt. Og så lidt hvidt. Beskriv det med en følelse - ikke et begreb. Alt er blåt. Og så lidt hvidt. Hvad skal man føle? Hvad skal man tænke? Kan man føle noget, når ens åre fryser til is, lammer ens handleevne og viser en det ukendte? Kan man tænke, når man bliver opslugt af en kold verden, vandre af ujævne stier og efterlades midt i ingenting. Alt er blåt. Og så lidt hvidt. Det er koldt. Det er varmt. Det er intet. Det er alt. Hvor ender det krystalkblå kontrolrum og hvor begynder det lidt hvide? Har det en ende? Er der en begyndelse? Alt er blåt. Og lidt hvidt. Og så er der mig. Kold, forfrossen, fortabt, forladt, fortrængt. Hvad skal jeg med en krystalklar blå himmel, med en usynlig instruktør, når jeg vandre hvileløst rundt i det lidt hvide? Kan jeg male det grønt? Eller rødt? Bliver instruktøren sur? Hvem bestemmer at det skal være blåt og så lidt hvidt? Er det instruktøren eller er han også blevet plantet i det krystalblå kontrolrum som en anden Malboroughmand i en cigaretreklame? Er det tilladt at ryge deroppe i det krystalblå kontrolrum? Må man ryge i det hvide? Eller rejse? Hvor mange ujævne stier er der gemt i alt det hvide? Hvor fører de hen? Alt er hvidt. Og så lidt blåt. Kan man fare vild i en hvid verden? Eller en blå? Er jeg faret vild? Skal jeg gå til højre eller venstre? Op eller ned? Kan jeg tage plads i Malbroughmandens stol deroppe i det krystalblå kontrolrum? Bliver jeg smidt ud hvis jeg gør det? Hvem bestemmer det? Alt er hvidt. Og så lidt blåt. Og hvad skal vi bruge det til? Forsvinder det krystalblå kontrolrum, hvis jeg kigger den anden vej? Er det lidt hvide i virkeligheden grønt når jeg ikke ser det? Er det kun mig, som ser at alt er blåt og en lille smule hvidt? Hvem har fortalt mig det? Skal jeg se det sådan? Er det malboromanden i det krystalblå kontrolrum som får mig til at se blåt og en smule hvidt? Alt er hvidt. Og lidt blåt. Nej, det bliver gult. Og varmt. Koldt. En skyggedans. Er det min skygge? Hvor forsvinder den hen, når alt det gule forsvinder? Går den i hi? Bliver det gråt? Eller måske ligefrem sort? Kan man føle sort? Eller tænke sort? Men der er intet sort. Alt er blåt. Og lidt hvidt. Glitrende. Funklende. Få fodspor. Mange fodspor. Nogen har været her før mig. Nogen har også vandret hvileløst rundt i denne kulisse hvor alt er blåt og lidt hvidt. Hvor gik de hen? Hvem sagde at de skulle gå derhen? Kom malboromanden ned fra det krystalklare blå kontrolrum og viste dem vejen? Hvor gik han hen bagefter? Gik han? Alt er blåt. Og lidt hvidt. Og mine fodspor forsvinder. Du kan ikke se at jeg har været her. Mine handlinger er blevet slettet, som havde en eller anden trykket på nogle få knapper og så fandtes det ikke mere. Alt er blåt. Og lidt hvidt. Og det er alt hvad der er i denne verden af tændstikstynde trækroner og det krystalklare blå kontrolrum. Der gives ikke flere instruktioner. Alt er blåt. Og lidt hvidt.

Når man bliver ramt af torsdags træthed

Efter en arbejdsdag af den mere hektiske slags, ville jeg bare hjem og slappe af på sofaen med en kop kaffe. Jeg var knap nok kommet hjem, før de første tegn på træthed meldte sig; Da jeg tjekkede postkassens indhold af aviser undrede det mig, at fredagsavisen ikke var i blandt dem. Altså tjekkede jeg postkassen endnu en gang, og mens jeg stod der med hovedet halvt inde i postkassen slog det mig, at det kun er torsdag i dag.

Da jeg havde fået smidt jakke og sko kom jeg i tanke om vasketøjet, opvasken og alle de andre ting på min 'to do'-liste. Sofaen måtte altså vente. Da jeg endelig kom i gang med madlavningen, som blev påbegyndt lidt halvsent, måtte jeg en tur i Brugsen efter mælk og nogle krydderier. Det var så på det tidspunkt, at jeg følte mig en lille smule stresset, for min 'to do'-liste for i dag er pænt lang, faktisk alt for lang. Og jeg som bare gerne ville sidde på sofaen og slappe af med en kop kaffe. Jeg havde dog fået inhaleret en kop kaffe eller to på det tidspunkt, men der havde ikke været tid til at slappe af på sofaen. Der har faktisk slet ikke været tid til, at slænge sig på sofaen her til aften overhovedet. Jeg fik lavet mig en ordentlig omgang rodfrugter med frikadeller og bearnaise sovs.

Og jeg kan love for at jeg blev mæt. Lige siden har jeg mest af alt haft lyst til, at gå i seng, men der manglede stadigvæk et par ting på min 'to do'-liste. Og det skulle jo gøres......når nu jeg havde lavet den aftale med mig selv.....Nu mangler der heldigvis ikke så meget, så jeg lander nok i min seng på et tidspunkt. Der er jo lige et par timers arbejde i morgen, der skal overstås, inden det er weekend.

Den lille Better.

Som ikke er er så lille længere - flyttede hjemmefra for 3 år siden i denne måned, og selvom det var underligt at skulle vænne sig til, at han ikke stod lige inden for døren når jeg kom hjem, så ved jeg at det var det rigtige for ham. Jeg har været ude at besøge ham nogle få gange siden, og ser løbende billeder af ham på Facebook, og han har det rigtig godt. Når jeg ser billederne af ham så tænker jeg tit, at han aldrig skulle have været en indekat. Han er totalt i sit es ude i naturen!

Tirsdags Klumme

2010 december 8.,

Da jeg havde tjekket saldoen på min konto, skyndte jeg mig ind til byen for at købe et par julegaver og fødselsdagsgaver. Tænk, at have fødselsdag i december måned. Det hele drukner jo i nisser, fortravlede mennesker og sne. Folk haster af sted med et bjerg af poser, gaver, tasker, huer og vanter flyvende omkring sig, videre til den næste butik. De har ikke tid til at stoppe op og indånde byens os, sende et smil, give en skilling. De har travlt – det er jo jul. Jeg fik købt fødselsdagsgaverne, julegaverne og lidt til pakkespillet anden juledag i et passende tempo. Hele tiden tænkte jeg ’Hun ønsker sig det’, ’Han ønsker sig det’ og gik i zigzag mellem butikkerne. Jeg var en del af massen – også jeg hastede af sted gennem byen. Jeg har dog ikke erhvervet mig disse skyklapper, som alle andre syntes at have på når de færdes på gader og stræder i indre by. Uanset hvor jeg går så bliver jeg holdt an af en gadesælger fra ’vi-arbejder-på-at-skabe-en-bedre-verden-derfor-vil-vi-have-dine-penge-nødhjælpsorganisation’, bliver puffet ind på første parket foran de standhaftige udsendte fra Frelsens Hær, som forsøger at skabe lidt julestemning blandt farvestrålende butiksvinduer, købelystne familier med forfrosne børn og højtråbende teenagedrenge, eller også falder jeg bogstaveligt talt over den gamle stodder med violinen. Han sidder hver eneste dag på en faldefærdig klapstol, spiller ugenkendelige musikstykker på en violin, med en gigantisk nusset kuffert foran sig og siger ’Hej’ til alle de forbipasserende mennesker på sådan en belastende måde. ’Haeji’. Måske vil folkemængden først bemærke ham den gamle stodder med violinen når han sidder stivfrosen, ildelugtende og neonblå i hele ansigtet på den mølædte klapstol og er på nippet til, at ende i kufferten med hovedet først?

Mon det også kommer til at gå sådan for ham gutten nede foran Føtex når vi rammer årsskiftet? Hele december måned står han foran Føtex og spørger alle og enhver om de vil købe ’Hus Forbi’-bladet. Hver eneste dag kan man høre ham spørge. Hvor går han hen i januar måned? Det kan også være lige meget. Der er længe til januar. Har jeg stadig alle mine poser med mig? Jeg bevæger mig ud af junglen, bryder ud af den homogene plamage som er ved at drukne i gavebånd og sjap, og tager hjem til min varme stuen. Nu er der ved at være styr på julegaverne så kan jeg begynde at planlægge juleferien og godteposerne. Men for søren da også! Hvad skal jeg tage på juleaften? Og Anden juledag? Jeg har jo ikke en trevl at tage på. Måske skulle jeg købe nyt tøj inden jul? Jeg kan jo ikke sidde ved bordet og spise juleand med familien i en kjole, der bare er ’so last year’! Eller danse om juletræet i brugte sko. Jeg skal også have en sweater til at holde mig varm når vi skal pakke gaver op og spise julekonfekt. Eller nytårsaften!? ”Vil du købe ’Hus Forbi?” – Nej, jeg har travlt!

Til næste år vil jeg give en skilling til damerne fra Frelsens Hær, sende et smil til stodderen med violinen og købe bladet af gutten foran Føtex. Til næste år støtter jeg nødhjælpen. Til næste år. Jeg har bare ikke tid lige nu. Der er så meget jeg skal nå inden jul. Er der nogen der ved om man kan købe aflad på nette? Og send lige stodderen til genoplivning på sygehuset. Han ligger sammenbøjet i kufferten klar til afgang. Måske bliver han afløst af sin fætter næste år. Altså, hvis han har en fætter. Gud, jeg mangler at købe en gave til min fætter. Hvad var det nu ønskede sig? Måske skulle jeg tjekke saldoen på min konto? Bare der nu er gået aflad ind.

Cooking for one...

...ender nogen gange med et godt resultat. Pasta med bacon, skinke og champignoner i fløde med broccoli til.

Endelig weekend!

Jeg har simpelthen været så træt hele ugen, og har nærmest længtes efter weekend lige siden jeg vågnede mandag morgen. Så er ugen altså lang.

Den aften jeg skulle af sted til sangkor havde jeg egentlig mest lyst til at smide mig på sofaen og flade den hele aften, men af sted kom jeg - og det var helt fantastisk at være til sang. Vi har påbegyndt øvningen af endnu en julesang (hvilket jeg stadigvæk syntes er alt for tidligt) men hold nu op hvor er den smuk. Blev helt rørt af den, da korlederen afspillede den for os. I går aftes fandt jeg en indspilning af den på TDC play, udover den version jeg hørte til korsang, og sad faktisk og lyttede til den et par gange.Tænk, at sidde en fredag aften og lytte til julemusik!!! Nu har jeg fået den på hjernen. Sangen hedder 'I wish you christmas' og er komponeret af John Rutter. Han skriver de mest vidunderlige julesange. Sidste jul sang vi 'Candlelight Carol' og det var så smuk en sang at synge. Men det er og bliver altså alt for tidligt at komme i julestemning - uanset hvor smukke sangene er - det har ikke engang været efterårsferie!

Og a pro pro jul - hvor tidligt begynder du at købe julegaver? Brormand og Svigerinde er nemlig gået i gang, og det fik mig jo til at efterspørge ønskesedler (hvilket kom prompte fra Svigerinde), men hvor tidligt kan man gå i gang med at købe gaver? Jeg kan selvfølgelig godt se, at det er smart at fordele det over et par måneder, for så skal man ikke punge så meget ud i december, men man kan jo også spare lidt op i månederne op til december, og så først købe gaverne i december - så er der også julepynt og stads alle vegne! Det er da den perfekte stemning at købe julegaver i, er det ikke? Måske er der penge at spare ved at benytte sig af efterårstilbudene/udsalget. Hvad gør du?

Nå, nok om jul! Jeg følger med i 'Danmarks Næste TopModel' i denne sæson, ene og alene pga. Cristine. Jeg kender hende personligt, og havde det ikke været for hende, så ville jeg aldrig have set DNTM. Jeg har set et par afsnit (måske har jeg endda set en hel sæson) af 'Amarica's Next TopModel' med Tyra Banks, Miss J osv. Men jeg har ikke set DNTM før. Jeg har ikke Kanal4, så ser det på nettet, hvor det streames med en uges forsinkelse. Derfor har jeg endnu ikke set 'make-over'-dagen, men ud fra det der vises i teaseren, så skal det nok blive sjovt at se! Jeg glæder mig til at skulle følge med i denne sæson, og naturligvis hepper jeg på Cristine.

  

Tirsdags Klumme

2010 december 7.,

Før jeg fik en ’klummebog’ havde jeg en ’bryllupsbog’. Jeg skrev mine tanker ned vedr. mit fremtidige bryllup, lavede bordplan og sammensatte menuen. Jeg planlagde alt ned i den mindste detalje. Selv min kærestes frieri. Inspirationen til brudekjolen blev fundet i blade (oftest BilledBladet) og på nettet. De forskellige udklip blev klistret ind bag i bogen og jeg fik langsomt dannet mig et billede af hvordan Kjolen skulle se ud. Jeg fik også skrevet min tale til min kommende mand, og jeg fik som altid skrevet spalte op og spalte ned, så jeg til sidst havde en halv roman. Jeg havde forberedt alt. Nu manglede der kun de små ord fra min kæreste. En mindre detalje, for der var tid nok. Den fastsatte dato lå et par år ude i fremtiden – mandfolket skulle jo kunne huske datoen – og jeg kan godt love for, at den var idiotsikret. Jeg væbnede mig med tålmodighed og drømte stille videre i min ’bryllupsbog’. 

Frieriet lod vente på sig. Det der i daglig tale omtales som livet kom i vejen, men håbet om at stå hvid brud svandt ikke. Hos mig i hvert fald. Livet fik dog ændret tankegangen hos fyren, og da jeg, i mit bankende hjerte troede, at nu var øjeblikket kommet – ja, så sagde mandfolket ’farvel og tak’. Prøv lige og spørg om jeg følte mig fåret!?! Jeg tror i hvert fald at jeg så rimelig fåret ud. Og såret.

’Bryllupsbogen’ blev kastet af helveds til og det samme gjorde stodderen. Ud til højre med hele pibetøjet, og så videre! Jeg havde bare lige glemt alt om Bridget Jones….ja, Bridget Jones. Se hende for dig i den hæslige, røde pyjamas, med Celine Dion bragende ud af højttalerne, siddende på en sofa med uglet hår, tudefjæs og uldsokker. Der manglede kun et bjerg af is-indpakningspapir, en lyserød pyjamas og så P!nk bragende ud af højttalerne – så kunne du se mig på den sofa i stedet for Bridget Jones. Bare for at sætte prikken over i’et, men alligevel en lille, ubetydelig detalje, så nærmede jeg mig de 30. Men det står skrevet med ultrasmåt, så det er der ingen der lægger mærke til. Det er vores lille hemmelighed. Jeg kan dog trøste mig med en ting: min mor ”inviterer” ikke den en mærkelige skabning (som vist nok skal forestille et hankønsvæsen) efter det andet. Min mor kender vist ikke nogen under 60+. På den anden side, så er der måske penge i sådan en gammel hønisse? Hvor tidligt kan man slå sin ægtemand ihjel? Altså, han kunne jo snuble, og lande lige oven på en, mens man står med en kniv. En stor kokke-kniv. Jeg kunne jo forgive at parterer en halv gris. Eller en ko. Hvor meget vejer en ko? Må man partere den i ens eget køkken? Måske skulle jeg nøjes med en kalkun og så overtale hønissen til, at stikke hovedet op i r-ven på den. Han kunne jo blive kvalt. Jeg må hellere spørge min mor om hun kender en stinkende (rig) kalkunavler – gerne en særlig. Hvor mange børn kan en gammel hønisse ha? Og svigerbørn – og (shit) børnebørn? Jeg skal vist slagte en hel kalkunfarm. Sikke et arbejde! På den anden side så ved jeg ikke rigtig om jeg gider stå i indmad til knæene. Har kalkuner testikler? For så gider jeg altså ikke! Jeg må nok hellere nøjes med, at spørge min mor om hendes rugbrødsmad smagte godt. Det er jo tirsdag. Så har hun sikkert også fået læst BilledBladet færdigt, så kan jeg spørge om hun gider komme forbi med det. Måske er en eller anden verdenskendt (i Danmark) blevet gift. Jeg håber det. Så kan jeg også se hendes kjole. Mon de kendte har en ’bryllupsbog’? Eller gifter de sig bare? Det gør de nok. De er jo kendte. Noget skal de jo lave for at komme i BilledBladet.

Når man er træt så....

....er der bare ikke noget mere kedeligt end at pille små asparges kartofler. Men man skal jo spise. Lavede brast kartofler med frikadeller. Overdænget med alt for meget ketchup.

Hvorfor er mandage så energidræbende? 

Jamen for f*cks sake da osse!!!

Jeg fik lavet nye masker til mit halsrør sent i går aftes, og gik lystigt i gang med at strikke en kant. Det fortsatte jeg med her først på eftermiddagen, lige indtil omkring kaffetid, hvor det gik op for mig, at jeg havde fået rækken af masker snoet, så jeg strikkede ind i røret.

Prøv lige og spørg om jeg blev tosset, da det gik op for mig! Dybt suk! Altså trævlede jeg det op endnu engang, og lavede nye masker.

Indtil videre ser det ud til, at det endelig vil lykkedes for mig.

 

Generation Peter Pan

Da jeg forleden aften så Go'Aften Danmark var der et interview med en 40-årig "knægt" (tror jeg at de kaldte ham) - og han så absolut ikke ud til at være 40 år gammel (eller skal jeg skrive ung?) - som efter sigende tilhører den generation der kaldes Peter Pan Generationen. Den dækker over de 25-40-årige der lever livet som de unge gør: går på cafe med vennerne; fester natten lang; har en enorm mængde fritid og frihed til sig selv fordi de ikke har fået børn; dem, som kun skal være ansvarlig overfor sig selv - kort sagt, dem der nægter at blive voksne og dermed heller ikke tager det næste skridt her i livet som altså skulle være at gøre karriere, købe et hus, blive gift, få børn, volvo og vovse. Det kan blive katastrofalt for samfundet, at denne generation spilder deres liv på tant og fjas! Det var - lidt groft opsummeret - det professoren mente, da han blev spurgt om konsekvenserne af denne generations levevis. Selvfølgelig var den 40-årige "knægt" ikke enig i dette.

Og det var jeg heller ikke for selvom noget af det professoren sagde måske kunne passe på mig, så mener jeg faktisk ikke, at jeg tilhører denne generation. Godt nok er jeg først i 30'erne, men jeg kan ikke se at bare fordi jeg ikke ejer et parcelhus, eller har et F1 lån, eller fordi jeg hverken er gift og eller har børn så tilhører jeg automatisk denne lalleglade flok som ikke ejer skyggen af ansvarspligt. Jeg mener ikke at jeg spilder mit liv, eller at jeg lever et liv helt uden ansvar overfor andre. Jeg mener selv, at jeg har masser af ansvar. Jeg har et fuldtids arbejde, er tilmed tillidsvalgt og har dermed et ansvar både overfor min arbejdsplads og overfor mine kollegaer. Jeg har gæld, i form af klatlån, SU-lån og det der engang var et boliglån, stiftet i mine - skal vi sige unge dage? - som jeg afdrager på, og jeg er af den opfattelse at især mit klatlån er det mest uovervejede jeg nogen sinde har lavet. Jeg styrer selv hele min økonomi - det har jeg lært på den hårde måde - og sørger for at få betalt regningerne til tiden. Jeg har en pensionsopsparing, for på et eller andet tidspunkt bliver jeg jo det man kalder for gammel. Jeg betaler skat. Jeg gør brug af min stemmeret ved diverse valg og jeg giver penge til velgørenhed. 

Hold nu kæft hvor er det her bare ualmindeligt ansvarsfuldt og kedeligt - nå! 

Jeg er i en bestyrelse (til møderne er det mest sindsoprivende det efterfølgende kaffebord). Jeg læser avis - en rigtig papiravis - for man skal jo holde sig orienteret om hvad der sker i samfundet (jeg kan specielt godt li' Bagsidens vittigheder). Jeg ser Nyhederne hver dag (det da noget voksent noget, er det ikke?). Jeg ser TV2 Charlie, som jo er en kanal for den mere modne del af befolkningen (jeg ser kun Charlie når de vel og mærket viser revyer eller one-man shows med Finn Nørbygård). Jeg sørger for at lave aftensmad hver dag (ellers får jeg jo ikke noget at spise). Jeg opfører mig ordentligt (hvis vi altså liiige ser bort fra den gevaldige snapse-brandert jeg fik i december sidste år og blev kørt hjem til min moar for at sove rusen ud).

Du kan godt se hvor dette indlæg er på vej hen, ikke? ;-)

Okay, hvis der lige skal lidt alvor tilbage i indlægget så kan jeg selvfølgelig godt se, at man ikke kan sammenligne et singleliv med et familieliv. At begynde at sammenligne fx. Brormands levevis med min egen vil i sidste ende være fuldstændig nytteløst. For jeg ved jo at Brormand har et noget andet liv end mig. Det eneste der er ens for os begge to (udover at vi har samme mor, naturligvis) er 1) vi arbejder fuldtids (godt nok i forskellige brancher) og 2) vi har gæld (ligesom alle andre). Men så hører ligheden også op og jeg er ret sikker på at Brormands dagligdags bekymringer er af en noget anden art end mine.

• Brormand er gift - jeg er single, og dermed skal jeg ikke forholde mig til et andet menneskes liv, ønsker og behov.

• Brormand ejer et hus - jeg bor i en lejet lejlighed, og skal blot ringe til udlejeren når noget går i stykker (ganske nemt og bekvemt).

• Brormand har to børn, Frede på 3 år og Prinsessen på 7 måneder - jeg har ingen, og skal derfor ikke tænke på børneopdragelse, korrekt ernæring, bleskift, tøj- og skoindkøb hver 3. måned, finde den forsvundne sut, dagpleje, børnehave, vaske tøj, lære at overleve ulvetimen, vaccinationer, lave en flaske kl. 03.22, barnets første sygedag, finde en forsvunden sok, børnefødselsdag, gå på tilbudsjagt efter billige bleer, læse den samme godnathistorie ti gange, finde endnu en forsvunden sut, have et uudtømmeligt lager af babymos og agurk, finde børnepasning når ægteskabet skal plejes, vaske endnu en maskinfuld tøj stadig uden at kunne se bunden i vasketøjskurven, se DisneyChannel og Cartoon Network hver eftermiddag, have en pakke vådservietter indenfor rækkevide på alle døgnets 24 timer, øve pottetræning, købe flere bleer for bare at nævne et par eksempler. 

• Brormand har en bil - jeg har 1) en cykel, og skal bare trampe til for at komme et sted hen og 2) et rejsekort til tog og bus som jeg bare skal optanke en gang imellem, og slipper derfor for.....hmmmm.....Brormand er ikke bundet af afgangstider, planlægning af ud- eller hjemrejse, eller forsinkelser hos DSB. Noget siger mig at jeg burde overveje at få en bil. Men Brormand har forsikringer, vedligeholdelse (en cykel kræver langt fra det samme som en bil) og de høje benzinpriser. 

Vores forskellige levevis kan ikke sammenlignes, for vi har valgt at leve forskelligt. Eller måske burde jeg skrive, at vi lever livet i hver sit tempo? Er jeg bare ikke nået til det punkt i mit liv, hvor jeg tænker "Så! Nu skal jeg giftes, købe hus, stifte (endnu mere) gæld og føde et dusin børn" fordi jeg endnu ikke kan se mig selv leve sådan et liv? For det er ikke sådan, at jeg har fravalgt at blive gift eller få børn - det vil jeg da - bare ikke lige nu  - for det er altså så hyggeligt, at sidde foran sin computer iført nattøj og bruge hele formiddagen på, at skrive et indlæg om en eller anden Peter Pan generation mens man drikker x antal kopper kaffe og helt glemmer at man er sulten. Så du kan nok se, at jeg ikke har tid til at der løber et par skrigende unger rundt og råber på mad, eller at jeg bliver afbrudt af en mand der kommer bragende ind i stuen og siger "Skat, for helvede, få nu noget andet tøj på og tag så den skide opvask". Det går jo ikke, for så ville jeg aldrig få skrevet en eneste linje til dette blogindlæg. Så mens jeg overvejer at lave endnu en kop kaffe, inden jeg afslutter indlægget, og dernæst beslutter mig for hvad jeg så skal bruge resten af denne søndag på, så er det helt sikkert at jeg vil benægte hårdnakket at jeg tilhører Peter Pan generationen, næste gang en eller anden professorer begynder at kritisere og påstå at jeg forspilder mit liv. Jeg når jo nok det hele alligevel.

Og så glemmer vi lige alt om at jeg stadigvæk er single og at det biologiske ur snart når sin udløbsdato!!! 

Du kan læse i JP om genrationen. og i denne PDF-fil. Du kan læse mange flere artikler ved at google "Generation Peter Pan".

kludetæppe vs. Halsrør

Nu har jeg fået sammensat alle farverne til mit kludetæppe

Og så fandt jeg noget garn til en 5'er og påbegyndte at strikke et halsrør

Jeg forsøgte at strikke et mønster i det, men endte med at gå på nettet og se diverse video om at strikke med to farver. Det blev jeg endnu mere forvirret af, så jeg googlede det i stedet, og faldt et hav af billeder. Så mistede jeg modet. Desuden har jeg ikke fået strikket en kant, så det nederste af røret "ruller op". Altså har jeg trævlet det hele op og er nu startet forfra.

Det var så det.

Her til aften var der sæsonpræmierer på et nyt program med de to brødre fra My Dream Home Australia. I dette program skulle de dyste mod hinanden med hvert deres hold af arkitekter, designer og håndværkere. Over tid ville holdene blive mindre og mindre, indtil der kun var en holddeltager tilbage. Den person ville vinde konkurrencen, og selvfølgelig en pose penge. Det er sikkert et udmærket program, og jeg havde sikkert også set det, hvis ikke det var for den manglende lyd i stort set de første 20 minutter. Zapp.

Boganmeldelser - de få jeg har fået læst i år

Pan's hemmelighed af Michael Katz Krefeld.

En paperback bog som kunne købes sammen med et dameblad i juni måned. Jeg læste bogen på én dag. Trængte til at slå hjernen fra, da jeg havde en længere togtur foran mig efter en dejlig, men følelsesladet weekend. Bladet have jeg købt til udrejsen, skimmet det igennem på få minutter og kastet det ned i tasken. Da jeg skulle hjem kom jeg i tanke om bogen. Jeg læste fra jeg havde sat mig i toget omkring kl. 13 til jeg gik i seng omkring kl. 02.30 - kun afbrudt af omstigning fra tog til bus, gåturen hjem fra rutebilstationen, aftensmaden og en let udpakning af min kuffert. Bogen er en krimi, og jeg kan faktisk ikke huske hvad den handlede om. Det kunne tyde på at jeg skulle læse den en gang til. Noget tyder på at det lykkedes mig at slå hjernen fuldstændig fra den dag! 

 

Den uendelige historie af Michael Ende.

Et eventyr fra min barndom. Jeg har set filmen(e) mens jeg gik i folkeskole. Det var dengang man blev tosseglad, når ens klasselære kom ind i klassen med et tv på rullestativ. Så vidste man at der ikke skulle undervises særlig meget. Jeg syntes rigtig godt om filmen, især dragen. Tænk at have sådan en stor, hvid drage! Sidste år var bogen på tilbud i den lokale boghandel, og jeg fik den købt. Jeg påbegyndte også at læse den, men blev afbrudt fordi jeg kastede mig over det ene broderi efter det andet, og derfor ikke havde tid til at læse. Da jeg holdt sommerferie i år fik jeg den endelig læst. Det er et dejligt, eventyrligt univers at læse om, og på trods af, at jeg har set den på film, så kunne jeg ikke huske ret meget. Andet end hvordan de forskellige hovedpersoner så ud. I hvert fald så nogen lunde. Det var absolut ikke en skuffelse at læse bogen. 

Forfulgt af Mahtob Mahmoody.

Mahtob er datteren fra bogen/filmen 'Ikke uden min datter'. Jeg har set den film et par gange, men jeg syntes at det kunne være interessant at få datterens historie. Og det gør man i denne bog. Flugten fra Iran og hendes far har fyldt rigtig meget i hendes liv, og sat rigtig mange begrænsning for hende. Og alligevel har hun fået skabt sig et liv med de ting, som hun havde lyst til. Jeg var fanget af bogen fra start til slut, og til tider kunne jeg endda mærke den frygt hun har følt igennem årene. Det giver et helt andet billede end det man ser i filmen. Det meste af bogen foregår efter begivenhederne i filmen, og det synes jeg godt om. Beskrivelserne af hvor meget hendes mor arbejde for at sprede budskabet om deres oplevelser i Iran og deres flugt, og hvor meget moderen engagerede sig i andre familier med samme skæbne (eller hvor barnet var kidnappet til et andet land) har fyldt rigtig meget i hendes liv. Til tider har det virket som om, at det har været for meget. Mahtob så aldrig sin far igen. Han døde får nogle år siden. 

Det sidste brev fra din elsker af Jojo Moyes.

Jamen - where to start? Kan du sige chick lit/pladderromantisk bog! Det starter med et brev fundet i en mappe i 2003. Brevet er skrevet i starten af 60'erne. Bogen er skrevet i datid (60'erne) og nutid (2003), og det fungere bare så godt! I 60'erne indleder en journalist en affære med en gift kvinde, som tilhører de finere kredse i London. Hendes mand arbejder med minedrift og hun er hjemmegående. Journalisten bringer passion og kærlighed ind i hendes liv. I 2003 følger vi en kvindelig journalist, som har en affære med en gift mand, der arbejder som forfatter. Hun kan ikke finde ud af hvor meget han holder af hende, analysere hans sms'er til hudløshed og er tosse jaloux når han skal noget med konen og børnene. Tilbage i 60'erne beslutter kvinden sig for at stikke af sammen med sin elsker, men køre galt på vej der hen og kan ikke huske en pind, da hun endelig vågner af sin koma. Og langsomt bindes de løse ender sammen igen. Jeg kunne slet ikke lægge den fra mig. No wonder, at den har fået prisen 'Romantic novel of the year' i 2011. Hvis den dog bare var fortsat i en uendelighed! 

My Dream Home Australia vol. 2

Mandagens afsnit af 'My Dream Home Australia' var lidt nolle. De brugt vildt mange penge på at købe et hus, og valgte at 1. salen skulle renoveres i stedet for stueetagen. Nuvel, de havde to små børn, så fint med at børneværelserne skulle være færdige inden indflytning. Men hold nu op hvor var køkkenet altså bare.....en katastrofe! Nå, men de fik renoveret badeværelse, hvilket blev fedt nok, de to børneværelser og et gæsteværelse. Ikke noget med forældrenes soveværelse overhovedet. Gæsteværelset blev rigtig fedt, men jeg kan altså ikke forstå at de stillede sig tilfreds med et halvt renoveret hus.....

Afsnittet tirsdag aften var ikke et hak bedre. De fik renoveret stuen, spisestuen, lavet et lille kontor og så renoveret forældrenes soveværelse, hvilket førte til at de måtte spare rigtig meget andre steder. Der var stort set ingen bordplads i køkkenet, dette var der ikke råd til at renoverer, og badeværelset så man slet ikke.... Synes efterhånden at programmet har taget en kedelig drejning. Førhen fik huset en fantastisk make-over stort set over det hele, men nu er det mere køb af alt for dyre ejendomme og en meget sparsommelig renovering. Hvad skulle der være fedt ved det?

Måske jeg skulle overveje at se en anden tv-serie?

Frokost - druknet i rød peber og purløg

En rullepølsemad i forklædning. Hvad man dog ikke gøre for at få 'Dinner for 1' til at se lidt spændende ud ;)

Tirsdags klumme.

Jeg har fundet nogle skriblerier, skrevet for et par år siden, på min computer og efter at have læst et lille udpluk, fik jeg en idé! Jeg vil bruge disse finurlige skriblerier til at lave en ugentlig klumme - der af overskriften: Tirsdags Klummen. Men inden jeg begynder at publicere mine lidt spøjse tekster, så er baggrunden for dem vist nok på sin plads. Ellers kan det nok virke en smule mærkeligt.

Jeg har altid elsket at skrive. Der ligger op til flere ideer - både i fysiske mapper og i mapper på computeren. Og der kommer løbende flere til. Da jeg gik på Teaterhøjskole fik jeg bl.a. undervisning i skrivekunst, og der var der en øvelse, hvor vi skulle skrive en kort tekst ud fra en ting, et begreb, et sted o.l. - og det vel at mærke uden at tænke over det vi skrev! Jeg har siden hen modificerede øvelsen, og en aften i 2010 satte jeg mig for at skrive en tekst hver dag i en ubegrænset tidsperiode. Så jeg kastede mig over opgaven, afsatte en time hver aften til denne øvelse og skrev og skrev og skrev. Jo mere jeg skrev, jo bedre blev jeg til at holde mig inden for de afsatte 60 minutter, og nåede sådan cirka at skrive 4 A5 sider pr. gang.

Teksterne handler om alt og intet; Jeg har vitterligt slået hjernen fra, og bare ladet pennen glide hen over papiret, for - ja, jeg skrev det hele i hånden (noget senere, da jeg blev træt af øvelsen, skrev jeg hele mollevitten ind på computer). Jeg ser det ikke som en dagbog  med erindringer eller noget i den retning, men nærmere som et øjebliksbillede fra den pågældende dag, hvor teksten er skrevet. Nu hvor jeg har læst et par tilfældige tekster, så kan jeg faktisk godt huske hvad der inspirerede mig de dage. Jeg har tænkt mig, at jeg vil udgive dem på bloggen i deres oprindelige form, uden at ændre så meget som et komma. Uden at have gennemlæst alle teksterne på nuværende tidspunkt har jeg tænkt mig at overholde dette. Såfremt jeg mener at noget nok har bedst af, at blive slettet eller ændret, så vil det fremgå i starten af klummen, hvis der er sket ændringer.

Den første klumme rammer bloggen Tirsdag den 30. september. 
På snarligt gensyn, og god læselyst!

TV serie: My Dream Home Australia.

Programmet handler om to brødre, hvoraf den ene er ejendomsmægler med speciale i håndværkertilbud og den anden arbejder som håndværker. De hjælper folk med at skabe deres drømmehjem for et begrænset budget. Som altid starter de boligsøgende med, at opremse en masse ting som de gerne vil have i deres hjem. De to brødre viser dem det ultimative drømmehjem med alle ønskerne opfyldt, og så smadre de deres håb om at kunne købe dette hjem, da det koster langt over deres budget. De to brødre viser derefter forskellige ejendomme, som med en make-over kan opfylder kriterierne for et drømmehjem. Oftest er det noget gammelt lort, og de fleste deltagere har meget svært ved at se mulighederne. De to brødre viser en simulation af hvordan hjemmet kan komme til at se ud, som selvfølgelig altid overrasker de boligsøgende så de bliver mundlamme over, at det er det samme hus. Brødrene fremlægger også et budget, hvor købet af ejendommen og renoveringen er indberegnet. Herefter ser man deltagerne vælge et hus, købsprocessen og den begyndende nedbrydning af husets indmad og renovering. Der dukker selvfølgelig altid forhindringer op, og så må deltagerne reviderer deres ønsker for hjemmets indretning, for at få budgettet til at hænge sammen. Hvilket jo oftest frembringer stor frustration. Det hele ender selvfølgelig med, at deltagerne får fremvist et rigtig lækkert hjem med mange spændende detaljer.

Gennem hele programmet laver brødrene practical jokes, som til tider virker lidt halvkiksede, men hvis man ser bort fra det, så er det faktisk et udmærket program. Da jeg ejede en lejlighed i Randers var jeg selv ud i en totalrenovering, og det stod på i rigtig mange måneder. Jeg kan levende sætte mig ind i, hvordan deltagerne har det, hvis de vælger at bo i huset mens renoveringen står på. Og det gør de fleste deltager, for det er de færreste der kan bo et sted, og renovere et andet. Jeg kan ikke selv forestille mig, at bo i noget som skal igennem en større renovering. Det har jeg prøvet, og det var til tider en virkelig frustrerende proces, og nok et af de mest spontane projekter jeg nogen sinde har kastet mig ud i. Men når det så er sagt, så blev resultatet rigtig godt, og jeg lærte en forfærdelig masse - både om at renovere og om mig selv.

Hvert afsnit i denne tv-serie giver virkelig mange gode ideer til, hvordan man kan indrette et hus. Når man ser nogle af resultaterne - nogen gange er et lidt for hipt efter min smag - så bliver man selv lidt lun på, at banke vægge ned, give det hele en gang maling, lægge nyt gulv og indrette rummene på en helt ny måde. En af de første gange jeg så programmet blev resultatet af stuen og soveværelset sådan her, og jeg var ret vild med alle farverne:

Den aften syntes jeg det var fedt, men nu synes jeg faktisk at stuen er for mørk og soveværelset mest af alt ligner noget fra et BoBedre Magasin. Oftest når man ser 'før og efter' billederne af det pågældende hus, undre det mig altid hvorfor man ikke ser fx. badeværelset ved hvert hus. Det er kun sket enkelte gange at fokus har været på badeværelset. For det meste er det køkkenalrummet og stuen. Jeg gad godt vide om der rent faktisk bliver lavet om i hele huset.Også selv om der kun gives væggene en gang maling. Og så kunne det være spændende at se, hvordan huset ser ud efter at de boligsøgende har boet der i noget tid.  

Programmet vises på hverdagsaftner på TV3 Puls kl. 19.00