tirsdag den 28. juni 2011

Tur/retur til Sjælland i weekenden.

Vi sejlede fra Ebeltoft til Odden.
Fredag eftermiddag blev jeg hentet af Min Mor, Bonusfar, Svigerinde og Brormand. Vi skulle til Sjælland for at fejre min Bonusfars fødselsdag om aftenen, og til bryllup om lørdagen. Fredag aften var vi i Tivoli og spiste en rigtig lækker middag på Påfuglen. Bagefter gik vi rundt i haven, Brormand prøvede Dæmonen, og så sad jeg og fik en kop kaffe med de gamle, mens Brormand og Svigerinde gik til Fredags Rock med Saybia.

Lørdag var vi til bryllup. Det var en dejlig dag, smuk brud, reception og lækker middag om aftenen. For mig var dagen ret underlig, da det var 2 års dagen for Michael Jacksons død. Da vi sang 'Ingen er så tryg i fare' i kirken, blev jeg meget bevæget. Om aftenen måtte jeg gå for mig selv, for da kunne jeg ikke holde tårerne tilbage. Godt, at jeg havde pakket lidt make-up i tasken, så jeg ikke så helt mærkelig ud bagefter. I timen indtil midnat, sad jeg og kiggede længe på uret. Jeg vidste, at den danske fanklub holdt mindehøjtidelighed på Gammeltorv, og at de ville holde et minuts stilhed kl. 23.26. Det var en underlig fornemmelse, at sidde til et bryllup, have Michael og en masse andre mennesker i tankerne, og så kl. 23.40 se brudevalsen. Men jeg kom igennem dagen, jeg nød brylluppet, og jeg fik tændt et lys for Michael i mit hjerte.
 
Frederiksborg Slot
Da vi havde tjekket ud af hotellet om søndagen, kørte vi til Frederiksborg Slot, for at gå lidt rundt, og kigge på selve slottet. Jeg var ret vild med de mange forskellige figurer og de overdådige detaljer på slottes murer. Vi var ikke inde og se udstillingerne, men vi kiggede dog i souvenierbutikken ;)

Springvandet.

En løve ved indgangen til den indre slotsplads.

En and, som tog flugten.
 Da vi parkerede var Frederiksborg Slot, blev vi mødt af en and, og den var absolut ikke ræd for os. Da vi gik tilbage mod bilen, mødte vi anden igen, og Brormand nåede lige at få et billede af den, inden den fløj. Jeg fik ikke noget særlig godt billede af anden, men jeg fangede den i luften ;)

Vi sejlede over ved Rørvig, i stedet for at køre nedenom Roskilde Fjord.

'Gi Better et kys - og det skal være i hovedet!'
Da jeg hoppede af i Randers, sagde Svigerinde, at jeg skulle give Better et kys, og at det skulle være i hovedet. Om Better syntes det var fantastisk, må du selv bedømme - jeg tog billedet for at bevise, at jeg rent faktisk kyssede ham. Udover kysset, var Better virkelig glad for at se mig! Looney havde været kattesitter i weekenden.

søndag den 26. juni 2011

But you still have all of me....



These wounds won't seem to heal
This pain is just too real
There's just too much that time cannot erase

torsdag den 16. juni 2011

Hvis jeg havde en kæreste, så....

...ville vi holde sommerferie på Fanø, eller Bornholm, og selvfølgelig cykle rundt.
...ville vi planlægge bryllup, barn, villa, volvo og vovse (i vilkårlig rækkefølge).
...ville vi pakke bilen og køre søndagstur (for jeg har aldrig været på Himmelbjerget - og det er da en fejl i min opdragelse!)
...ville vi gå i biografen, tage ud og spise, drikke kaffe på cafe, købe ubrugeligt lort fra IKEA, og gå til dans to gange om ugen.

Men jeg har ingen kæreste, og jeg kan heller ikke lige se mig selv sammen med en mand lige nu. Det må altså blive ved tanken... Hvad ville du gerne lave, hvis du havde en kæreste? (Eller, hvis du har en kæreste, hvad ville du så gerne lave sammen med ham?)

What's not to like.

Den tid på måneden (Girls, you know what I'm taking about).
Bumser (hvorfor kommer der altid kun én gigantisk bums lige midt i fjæset?!). 
Larmende håndværkere (om jeg begriber hvorfor de SKAL begynde at larme kl 7?!). 
At være sølle (når det er den tid på måneden så ER man sølle!). 
At tilbringe en hel dag under dynen (på nær 2 timers arbejde) i selskab med 1 liter (ja, liter) is!.
At se tøsefilm og sukke over Jude Law (hvorfor kan man ikke hoppe ind i filmen og kramme ham lidt?!).
At læse et kapitel i en bog halvsovende....

tirsdag den 14. juni 2011

Jeg skal da helt bestemt til Holland!

Kald mig totalt uvidende, og træk mig baglæns ind i postkassen, men hvordan i al verden har det kunnet gå min næse forbi, at denne statstue af Michael kan ses i Eindhoven i Holland?! Der skal jeg da ned, for det vil jeg altså ikke gå glip af! OMG! Hvor føler jeg mig totalt tabt bag en vogn. Og jeg har været fan siden '92...jamen, hvordan kan jeg bare ikke vide dette?!?

Åh du skønne tirsdag - bliv endelig ved!

Jeg har tæsket rundt i 3 timer på arbejde i dag, været en times tid i fitness og så fik hytten lige en tur, da jeg kom hjem. Og denne tirsdag bliver bare bedre og bedre! Jeg har virkelig glædet mig til præmieren på musikvideoen til sangen "Behind the Mask", og jeg er simpelthen så glad for resultatet! Jeg har lyst til at hoppe rundt og juble!

Hvad har du fået denne fantastiske tirsdag til at gå med?! :D

Behind the Mask!

Videoen til sangen "Behind The Mask" haft haft præmiere i dag, og jeg er SÅÅÅÅÅ vild med den! Det er udelukkende fans, som optræder i videoen, og for mig viser det intet mindre end L.O.V.E. Jeg er helt ekstatisk over denne video! Det er så godt lavet ;)

Hvilken herlig morgen!

Godmorgen folks! Det er tirsdag. Der er kaffe på kanden. Og weekenden er faktisk rimelig tæt på (alle dage efter mandag er tæt på weekend). Okay, vejret er ikke noget at råbe hurra for, og håndværkerne udenfor giver indtryk af, at de er ved at vælte hele bygningen. Men det er tirsdag. Der er kaffe på kanden. Og jeg har besluttet mig for, at være dejligt irriterende morgenfrisk! ;)

mandag den 13. juni 2011

Kender du det, når man har vold-ædt så meget, at man er ved at brække sig?

Sådan har jeg det lige nu, og det er totalt skod! Jeg tror lige jeg napper en 'morfar' sammen med Better...

Jeg arger mig!

Sidste lørdag så jeg en pige gå rundt i en sort kjole med hvide svaler på. Og den var bare så hammerflot den kjole! Jeg overvejede om jeg skulle snige mig til at tage et billede af hendes kjole, eller om jeg skulle stoppe hende og spørge hvorfra hun havde sådan en fin kjole. Men jeg gjorde det ikke. Og nu arger det mig grænseløst, for nu kan jeg ikke få den kjole ud af hovedet!

Jeg har fundet en kjole på nettet, som kan minde lidt om den - men der er alt for meget print på kjolen på billedet. Er der nogen, som kan hjælpe mig, og som måske ved hvilken kjole jeg snakker om?

søndag den 12. juni 2011

Det er hårdt dagen derpå efter LeMans (og Naboens fest).

Lørdag aften kl. 23.58.

Bare så I ikke er i tvivl.

Da Audi's bil no.2 vandt Le Mans, og der udbrød vild jubel i Audi-lejeren (og fældet et par tårer af grandvoksne mænd), ja, der faldt der sgu også en tåre eller to her hos mig! Jeg er selv lidt forbløffet over, at jeg kan blive så rørt over motorsport. Men fuck hvor var det fedt!!!

Om Le Mans, Naboens fest og alt for meget søvn!

Jeg må altså indrømme, at Motorsport er virkelig topnice i min verden! Jeg var faktisk så hooked på det igår, at jeg spurgte Looney om der var et site med Racer-dating (Der er jo Farmer-dating, forståes). Og nu lyder det nok lidt groft, men det giver mig sådan et kick, at se en af de der racerbiler styrte motherfucking vildt på banen! Le Mans har så leveret hele to Audi-styrt i denne omgang, og lige så vel som jeg er fascineret af at se et styrt, lige så imponeret er jeg over sikkerheden i bilen! Hvordan begge fører, af de styrtede Audi-biler, kunne komme ud ved egen hjælp og gå derfra (næsten) uden en skramme er mig en gåde! Hatten af for sikkerheden! (Og så må Audi no. 2 godt vinde hele lortet).

De smukke, unge mennesker, som bor i opgangen ved siden af, havde valgt, at bruge lørdag aften (og nat) på at holde fest. Og fred være med det. Jeg har også været ung engang (snøft). Men søde, kære unge mennesker, hvorfor skal jeg deltage i jeres fest, bare fordi I har rykket den ud på altanen kl. 2 om natten? Behøver jeg at skrive, at racerbilernes motorer blev overdøvet af naboens musik og skrål? Om jeg begriber hvorfor man skal larme sådan når man holder fest? Og så undre det mig, at de gamle hønisser, som bor lige klods op af, ikke brokkede sig en disse! Måske var de blevet advaret om at der skulle være fest?

Jeg var vågen til omkring kl. 2 i nat, og sov stort set til halv 11 her til formiddag (jeg var vist nok vågen omkring kl. 6 imorges). Jeg kunne bare ikke holde mig vågen hele natten, selvom jeg virkelig gerne ville have set alle 24 timer af Le Mans. På den anden side, så ved jeg jo godt, at jeg ikke kan holde mig vågen et helt døgn. Mit sove-gen vil bare ikke lade mig være vågen. Men det er også godt nok, for så kan jeg da få noget ud af dagen. Og jeg tror faktisk, at jeg vil gøre samtlige køkkenskabe rene i dag. Så er jeg da beskæftiget. Hvad skal du lave på denne søndag?