Hurra for samfundets morale!

Nu har jeg et par gange hørt en radioreklame for noget der hedder "Victoria-et-eller-andet" hvor sloganet er: Ha en affære.

Nu vel ja.

Det er da VIRKELIG også helt normalt at opfordre den danske befolkning til det!

Jamen, held og lykke da!

Jeg fandt en gammel Urban-avis i mine utallige gemmer, for der var altså et citat, som ikke måtte gå ubemærket hen uden at få en lille kommentar med på vejen. Avisen er fra oktober 2011, og artiklen handler om at drenge tager det med en studiepause efter gymnasiet meget mere afslappet end pigerne. Pigerne er bedre til at planlægge end drengene i følge en undersøgelse. Forskerne bag undersøgelsen har talt med en gruppe unge, og det er der kommet et par mere eller mindre seriøse udtalelser ud af. Et af spørgsmålene lød: Er der nogle ting, der er vigtige for jer at have opnået, når I bliver 30 år? Til det har en dreng med studentereksamen, men ingen uddannelse, svaret: Jeg vil gerne fange en gedde på over 10 kilo. Det er det, jeg går lidt efter".

Herfra er der bare at sige, held og lykke med det! Og sikke en fremtidsplan at have!

Strukturer under huden af Martin Bigum.

Jeg har været på kunst museum i dag, for at se udstillingen 'Strukturer under huden' af Martin Bigum. Det var meget farverige billeder, som gav masser af stof til eftertanke og overvejelser om, syntes jeg, livets dybere mening. Jeg var meget betaget af måde hvorpå han har arbejdet med puslespilsbrikker på en del af billederne.

Der var især et billede, som forargede mig langt mere end de andre; Lige da jeg rettede mine øjne mod det blev jeg mindet om barnet i mig, smilede, og gik lidt tættere på. Så kom følelsen af undren, efterfulgt af pinligheden (og et fnis), flovheden, og til sidst væmmelsen over maleriet! Men for mig, så kan kunst være alle ting - så længe det vækker en eller anden følelse i mig, og det gjorde dette groteske billede bestemt:

Scared & Profane (2003) af Martin Bigum.

Lige så vel som forargelsen fandt sted i mig, på samme måde oplevede jeg den totale fortabelse i den ubeskrivelig skønhed, som man ikke kan sætte ord på, ved et helt anderledes billede. Jeg kiggede rigtig længe på billedet, og følelsen af at tænke en million tanker og absolut ingenting på en og samme tid, fik langsomt greb i mig, og jeg gav mig fuldstændig hen i det billede. Det er simpelthen så meningsfyldt for mig, og jeg elsker virkelig når kunst formår at hive mig ind i en anden verden, væk fra virkeligheden, og bare lade tiden gå i stå...

Hymne (Søren Ulrik Thomsen) af Martin Bigum.

Hvad skal jeg gøre ved det?

Det her lyder sikkert mærkeligt, og måske endda total fjollet, but here goes: Nu hvor Anders Frandsen er tilbage i samfundets (og i min) bevidsthed, og spisesedlerne fra både B.T og EkstraBladet har billeder af ham, storsmilende og virkelig charmerende, foran hver eneste kiosk, så er mit 20 år gamle crush blomstret igen, og det altså virkelig med sug i maven og hvad har vi! Men! Det er med meget blandede følelser, for selvom sommerfuglene blafre let med vingerne hver gang jeg ser ham smilende hist og her, så overvældes jeg på samme tid af en enorm tristhed over, at han tog herfra i så ung en alder. Og så begynder tankerne at stille spørgsmål vedr. hans død og hvordan han døde og hvorfor vi (jeg) ingenting får at vide, og så kommer der endnu flere tanker om at jeg jo kun var 10 år, da jeg var så semiforelsket i ham, og at jeg egentlig ikke kan forlange at få noget som helst at vide om hans død (og hvorfor læste jeg nu og EkstraBladet's spiseseddel?). Så blafre sommerfuglene atter med vingerne, og jeg er fuldstændig 'lost' i hans smil og charmerende øjne.

Hvad gør jeg med mit genfundne crush, og hvordan overlever jeg lige, at sommerfuglene slå kolbøtter hver eneste gang jeg ser et billede af Anders Frandsen? Jeg synes ikke selv, at det er særlig smart at føle mig forelsket, når manden døde så pludseligt!

Måske drejer det sig i virkeligheden om, at jeg mindes den tid som barn, og at Anders Frandsen var den første kendis, som jeg blev sådan lidt smålun på - altså vist nok udover New Kids On the Block - (mit totalle, altoverskyggende crush på Michael Jackson startede først et års tid senere) - og det er derfor sommerfuglene blafre en smule, og jeg føler mig trist, fordi barndommen definitivt er slut?

Har jeg nu kastet mig ud i alt for meget selv-analysering?

Men altså, nu hvor jeg er 30 år, og noget mere erfaren med forelskelse osv., så kan jeg absolut godt forstå, at Anders Frandsen tiltalte mig, da jeg var 10 år gammel. Han var da virkelig alle dage en meget, meget handsome mand!

Jamen.....Dét er da ikke rigtigt!?!

Jeg fik lidt af et chok da jeg faldt over overskriften: Grand Prix-stjerne Anders Frandsen er død. Det var ham, der vandt Melodi Grand Prix i 1991 med sangen "Lige der hvor hjertet slår"; Det var ham, som opfandt skjuleren til en pakke Kærgården; Og hvis du kan huske den leg i Blogland, hvor man skulle svare på "Five guys I still fancy" så kan jeg fortælle dig, at jeg bl.a. havde Anders Frandsen på min liste. Jeg synes han var så nice!

Og i søndags blev han fundet død på sin bopæl i Hellerup... Jeg troede simpelthen det var en syg joke, som Ekstra Bladet havde fundet på. Men det er ikke en joke. Jamen altså.....

I'll be right back!

Ja, altså. Livet har brækket sig i lårtykkestråler ud over det hele her på det sidste, så jeg er sgu ikke liiiiige så minded på, at blogge. Men jeg vender stærkt tilbage. Jeg skal bare liiiige tørre brækklatterne op! Og så skal jeg nok skrive om de forbandede brækklatter.....suk!

Min mave ser mere gravid ud end din, Beyoncé! (og jeg er ikke gravid!)

Der går rygter om, at Beyoncé's graviditet er fake, og at hun har en rugemor til at bære barnet. Imens går Beyoncé rundt med en "oppustelig mave" for at give folk indtrykket af, at hun er gravid. Hun har termin om 4 måneder. Grunden til rygtet om en fake graviditet er opstået, efter hendes medvirken på tv, hvor hendes mave ser meget underlig ud, da hun sætter sin i lænestolen.



Dette klip er forkortet meget fra interviewet, hvor hendes mave klapper sammen (det ser i hvert fald meget mærkelig ud!). Tror du, hun er gravid? 

Det varmer mit glødende H&M-hjerte!

Kronprinsesse Victoria har gjort det før. Kronprinsesse Mary gjorde det for nyligt. USA's førstedame har gjort det ad to omgange. Og nu viser Kronprinsesse Victoria sig atter i tøj fra H&M - denne gang ventetøj (men det får mig altså ikke ned i H&M i denne omgang, for jeg er ikke gravid). 

Jeg er royalist, og nu er jeg endnu mere royalist pga. tøjet fra H&M. ;D

Det lyder som en oplevelsesrig arbejdsdag, Kate!

Jeg elsker altså Kate Winslet. Hun er altid god for et godt grin. Læs bare dette citat i en af hendes udtalelser til V Magazine: (fra TV2.dk)

Hun joker også med, at nøgenscener ikke minder om ret mange andre mere normale situationer, man kan blive udsat for på sit arbejde.

"'Kære mor, på arbejdet har jeg i dag haft den-og-dens venstre klunke presset mod min kind'. Det er nærmest uetisk, hvis man tænker på det på den måde," siger hun.

Det må altså være ret morsomt, at være skuespiller nogen gange! ;D


Og så er denne nye bevægelse mod plastik kirurgi altså noget, som jeg tager hatten af for; Thumps up, girls!

Det rager sådan set også mig!

Der er jo altid debat om homo-vielser rundt omkring i verdenen, og senest er den jo blusset op (som en storm i et glas vand på Facebook) herhjemme, fordi regeringen endelig har givet homoseksuelle ret til at blive viet i den danske folkekirke (det var sgu da også på tide!).

I USA har Client Eastwood sagt sin mening om homo-vielser, så det ikke er til at misforstå "Det rager mig, hvem der gifter sig med hvem" - og det rager sådan set også mig. Er der kærlighed, så gift jer endelig.

Jeg vil dog nok rynke pænt meget på næsen, hvis man vælger at blive gift med sit kæledyr, ligesom ham gutten i Australien, der ville giftes med sin hund. Det kan man da kalde sindssyge af værste grad.

Titanic i 3D?

Jeg vil ikke gå i biffen for at se den, men det kan nok gå an på dvd. Jeg vil nu hellere se den oprindelige Titanic fra 1997 i biffen. Næste år er det 100 år siden det berømte skib sank.

Den nye trailer ser nu ikke meget anderledes ud end den oprindelige version. Du kan se den via link'et i starten af dette blogindlæg.

Williams som Monroe.

Skuespilleren Michelle Williams i rollen som Marilyn Monroe i filmen 'My week with Marilyn'. Jeg må sige, at hun i hvert fald har udseendet, og så skal jeg da se filmen en gang ved lejlighed.

Marilyn Monroe.

Hun ser sgu da brandgodt ud!

Lady Gaga til Emma-uddelingen i en kjole med en meget høj slids. For en gangs skyld synes jeg, at hun ser vildt sexet ud! Godt gået, Gaga!

Og så kunne det være ret spændende at se billederne i denne fotobog!

Og hva så?!

Jeg har ikke fået sex i 24 måneder, Janus Nabil! Men jeg kan godt forstå dig - sex skal ikke bare være en One Nighter. Der skal være mere end sex.

Den lille frække Frederik!

 Tilbage i februar, hvor Brormand og Svigerinde var i USA, sad min Mor og jeg og kiggede på klokkestrenge til nyfødte. Og der blev kigget grundigt på hver enkelt i bladet fra Margrethe Atalje. 

Jeg besluttede mig for at lave denne til det nye familiemedlem, men jeg ventede alligevel til sommerferien med, at bestille den hjem. På det tidspunkt, hvor jeg bestilte den, havde Brormand og Svigerinde stået og viftet med en bryllupsklokkestreng (til et familiebryllup), og plagede mig om, at lave en fødselsklokkestreng til deres barn. For de kender ikke andre, som kan broderer. Jeg lod som om, at det ragede mig en høstblomst, og svarede bare 'ja ja' på den der "det-tror-jeg-ikke-jeg-gider"-måde. Men selvfølgelig ville jeg sy en klokkestreng til dem. Jeg havde jo allerede bestemt mig.

Efter hjemkomsten fra familiebrylluppet bestilte jeg den, og så gik jeg i gang med tælle/pille/sy-arbejdet. Men den kunne ikke gøres færdig, før jeg vidste datoen for barnedåben, så i weekenden før barnedåben blev den færdig.

 Der mangler dåbsdatoen på dette billede.

Det mest irriterende ved at lave en klokkestreng er, at sy bagstykket på. Det er noget småt, langsommeligt noget! Men klokkestrengen gjorde lykke, og den skal helt sikkert nok få en fin plads i Brormand og Svigerindes hjem.

Uhmmmmm... jeg har en lækker følelse i kroppen....

Jeg tror, at jeg har fundet min myretue. Der er ikke mange faste beboere, men det myldre ind og ud med mennesker hele dagen lang. Alle forskellige slags mennesker. Og jeg lærer en helt masse nyt, og genopfrisket så mange fantastiske ting. Det her føles helt rigtig. Vidunderligt. Simpelthen.

Ja godmorgen!

I skal altså lige høre om min mærkelige morgenvækning den anden dag. Kl. var 4 om morgenen, og jeg lå og snakkede politik i søvne. Jeg skulle forklare Lars Løkke om, hvordan man kan udregne en politikers popularitet (eller sådan noget). Og jeg snakkede og jeg snakkede. Da jeg vågnede blev jeg ved med at snakke, indtil jeg blev klar over, at jeg var vågen og havde vækket mig selv! Godnat altså! Hvem vækker sig selv ved at snakke politik? Det må  havde været efterdønninger efter valget.... Men skidt, jeg har altid mente, at Lille Lars ikke fattede en pind af noget som helst.

I morgen sker det!

Jeg har fået en praktik plads ved en tandlæge, hvor jeg dels skal se om jeg overhovedet kan holde til at arbejde som klinikassistent, og dels få erfaring og komme ind på arbejdsmarkedet igen. Jeg glæder mig helt vildt! Det bliver så skønt at komme til at arbejde indenfor mit fag igen. Det har jeg godt nok ventet længe på, og nu sker det! Awesome altså! ;)

Mit mest sårbare øjeblik...

Denne collage af Michael Jackson billeder har jeg haft i en del år. Så vidt jeg husker lavede jeg collagen da jeg var omkring 15 år. I de seneste par år har den stået på mit gamle værelse hjemme hos min Mor og Bonusfar, men da de flyttede, tog jeg billedet med hjem til mig selv. Jeg ved endnu ikke om det skal op og hænge på væggen, eller om jeg skal vente til jeg har fået min lejlighed solgt og fundet et nyt sted at bo. Indtil videre står det på gulvet, og jeg kigger på det hver eneste dag. Især i disse dage, hvor retssagen mod lægen Conrad Murry er i fuld gang 'over there'. Jeg følger med på nettet, og har masser af andre MJ fans, at snakke med hver eneste aften. Det fællesskab, som jeg har fundet hos andre fans, er noget som jeg skatter virkelig højt!

I fredags, hvor der ingen rettergang var, brugte jeg tid på at gøre rent, og selvfølgelig blev glasset på billederammen med min collage pudset ekstra meget. Så blev denne sang spillet i radioen -

 

 

- og jeg brød fuldstændig sammen. 

For jeg savner ham hver eneste dag....

Malerhjerne!

Jeg har kastet mig over et par maleprojekter i disse dage. Jeg er bl.a. ved at give mit lyserøde sofabord lidt andre farver, og så er jeg ved at male et blomsterbillede på et gammelt skab.

 Mit sofabord (med kun lidt lilla maling på). Det blev lidt for prinsesseagtigt med alt det lyserøde.

 Mit blomsterbillede, som altså kun er påbegyndt. Jeg ved præcis hvordan det skal se ud, når det en gang er færdigt. Om jeg så når mit mål må tiden vise, ellers bliver det vist et evighedsprojekt.

Mit sofabord med lidt flere farver. Jeg maler stadigvæk på det, og overvejer stadig hvordan det skal ende med, at se ud.