Ekstremt højt og utrolig tæt på

I aften kl. 21.00 på TV2 kan du se filmen 'Ekstremt højt og utrolig tæt på' med bl.a. Tom Hanks. Hvis du ikke allerede har set filmen, vil jeg helt klart anbefale dig at se den. Den handler om en autistisk dreng, som efter sin fars død finder en nøgle. Faderen dør i et af tårnene den 11. september 2001. Drengen begiver sig ud på en færd for at finde låsen som nøglen passer til, og på sin færd møder han mange forskellige mennesker. Jeg vil ikke afsløre alt for meget - blot sige at filmen kombinerer noget hjerteskærende med en personudvikling på en utrolig smuk måde.

Hvis du har det svært med 9/11 så skal du nok ikke se den, men jeg synes personligt at det er en af de bedre film med afsæt i begivenhederne på den skæbnesvangre dag.

At synge i kor

- kan kræve sin stemme, og jeg blev heldigvis accepteret (og det uden at have aflagt sangprøve!). Jeg har været med i koret det sidste års tid, jeg har været med når der er blevet afholdt koncerter og jeg føler mig rigtig godt tilpas blandt de andre. Vi er en kæmpe flok på nogen og 50 mand, gennemsnitsalderen er høj (men jeg hjælper dog med at få den bragt ned (det bilder jeg mig i hvert fald ind)) og så hersker der kærlige drillerier mellem de forskellige stemmer - især tenorene og basserne ynder at drille hinanden. Jeg nyder hver eneste gang vi mødes for at øve ca. en gang hver uge oppe på skolen - den selv samme skole hvor jeg gik i 8. og 9. klasse og den tid er jeg lidt ambivalent omkring. Meget er lavet om på skolen siden jeg havde min skolegang der, men det er stadig lidt mærkeligt at være tilbage igen.

Sidst jeg var af sted til sang mente vores korleder, at vi så småt skulle påbegynde at øve os på julesangene til vores julekoncerter. Julesange?! Det klingede ikke rigtig i mine ører. Der har ikke engang været holdt efterårsferie, butikkerne er endnu ikke gået i gang med at finde juletingeltanglet frem (men det skal selvfølgelig nok komme i sådan ca. uge 43), og så vidt jeg kan fornemme, så har September endnu ikke fattet at Efteråret er på vej. Solen skinner, det er ganske lunt (nogle vil sige varmt) og så vil korlederen at vi skal synge julesange?! Burde jeg så allerede nu begynde at ønske Glædelig jul?

- men når man står der, et par dage før juleaften, og synger julesalmer i en fyldt kirke, så værdsætter man at man har øvet sig. Det er noget ganske særligt at være med til, at skabe julestemning, for det udtryk som ses i de mange øjne rettet mod en vidner om, at de mange - og tidlige - øveaftner var det hele værd.  

Æggekage - på en ny måde.

Jeg lod mig inspirerer af en opskrift på gammeldaws æggekage i dag da jeg skulle lave aftensmad. Opskriften fandt jeg i et blad med diverse kreative ideer. Opskriften var det eneste der fangede mig. Der blev handlet ind på vej hjem fra arbejde, og så gik jeg ellers i gang. Jeg ændrede lidt på det (jeg valgte at bruge bacon i stedet for stegt flæsk), men de ovnbagte tomater med et stænk olivenolie var jeg ret begejstret for. Æggemassen lavede jeg sådan lidt på slump (hvor svært kan det være?) med lidt bagepulver og purløg i foruden æg, mælk og lidt mel. Da tomaterne havde stået i ovnen i ca. en halv time, hældte jeg æggemassen over dem, og bagte hele herligheden i 15 minutter. Jeg endte ud med et udmærket aftensmåltid, men når man laver mad til een så er der altid en hel del tilovers. Jeg ved godt hvad jeg skal have at spise i morgen aften.

På udkig efter garn

Jeg var et smut forbi Brugsen sidst på eftermiddagen for at studere deres farveudvalg af garn. Jeg faldt over en turkis grøn, en fersken og en pudderfarvet lyserød. De har også en beige brun (eller kan den kaldes for skiden brun?), men jeg købte ingen af dem.
Jeg tænker at både den blå/pink og den hvid/mørke lilla kan være fine med turkis grønne, men den hvide/ mørke lilla kan måske også være fin med den pudderfarvede lyserøde. Jeg lagde en hvid og en lilla garnnøgle sammen med den lyserøde, og det så ikke værst ud. Jeg har dog også overvejet at få en gul farve ind i det, men jeg har ikke kunnet finde gult garn. Og der er ellers et meget bredt udvalg af garn i alverdens farver - men ingen gul.
Hvem havde lige set det komme, at jeg skulle blive så farvefikseret?!
På snarligt gensyn! 

Brug for lidt kreativ hjælp

Jeg har kastet mig over at lave et kludetæppe. Eller - jeg begyndte tilbage i '10 -'11 at strikke et kludetæppe, men så løb jeg tør for garn og kom aldrig videre. Dette har jeg så fundet frem igen, og har også fået købt en masse garn (nogle laver kludetæpper af garnrester - jeg køber garn for at lave et kludetæppe - det er jo også vildt fristende, når nu garn er på tilbud i diverse supermarkeder (var der nogen der sagde efterår og indendørs sysler?)).

Det påbegyndte kludetæppe består af farverne rød, grå og brun, og danner kun en mindre rektangel. Jeg forestiller mig at de tre andre rektangler skal består af 1: orange, grøn og sort (ikke købt endnu). 2: hvid, mørke lilla og ? 3: Blå, pink (ikke købt endnu) og ?

Det som jeg mangler hjælp til er de to ukendte farver. Hvad kan passe sammen med hvid og lilla, og blå og pink? Jeg vil helst undgå at den samme farve går igen (men det kan måske godt blive svært......). Hvis du har nogle ideer vil jeg meget gerne høre dem ;)
På snarligt gensyn!

Long time no see

Neeeej, hej - er det virkelig dig?! Og ja, det er mig. Det er længe siden sidst, faktisk alt for længe. Jeg har ligget syg med maveonde de sidste par dage - har dog været på arbejde i dag, og dagen forløb stille og roligt (i hvert fald hvad maven angår - men er efterhånden virkelig træt af at spise yoghurt!). I de dage, hvor jeg lå syg, tænkte jeg på bloggen og hvor meget jeg faktisk har forsømt den. Jeg orkede ikke at blogge mens jeg havde maveonde, men jeg fik set en forfærdelig masse tv, bl.a. Meet the Kardashians (who the f**k are the Kardashians?! - Jeg blev nød til at google det - og Kim har jeg dog stiftet bekendtskab med da jeg havde min Gossip blog).
Jeg mener at jeg har fortalt at jeg er flyttet - men det er efterhånden 1½ år siden. Jeg flyttede til Vandkants Danmark (her siger vi ikke 'Udkants Danmark' - det lyder så usmageligt negativt) i marts 2013. Jeg bor i en lille by med Vesterhavet mod nord og Limfjorden mod syd. Og jeg elsker det. Da jeg for nylig var i København, blev jeg mindet om min tid i KBH og også om årene i Randers, og så tænkte jeg på mit liv som det er nu. Jeg blev så taknemlig for det, for jeg bor et dejligt sted, i en tilpas stor lejlighed, i et ældre hus her i byen, og mine udlejere er så søde. Jeg har min Mor og Bonusfar, Brormand og Svigerinde samt deres to børn (min Niece blev født i februar i år) indenfor gå afstand, og det er altså virkelig rart. Nu kan jeg se dem lige så tit jeg vil - omend der nogle gange går uger mellem vi ses - vi har jo alle hvert vores at se til. Men det er dejligt at have familien tæt på. Og det er dejligt at være Faster!
Jeg er fastansat ved en tandlæge på fuld tid, og når jeg tænker tilbage på dengang, hvor jeg sad på kommunens aktivitetstilbud dag ind og dag ud i 2011, og knap nok have til dagen og vejen, så kan jeg slet ikke få armene ned. Det kører fuldstændig som det skal. Jeg mangler ikke noget. Der er stabilitet i økonomien og hold da kæft hvor er det rart! Prøv noget nyt - ja tak det skal jeg lige love for at jeg gør. Til tider kan arbejdet dog minde pænt meget om et eCard jeg så på Facebook tidligere på året "I once had a life, but my job ate it". Det er lidt grunden til, at min blogging har været gået i stå. Mens jeg lå syg savnede jeg at blogge og bevæge mig lidt rundt i Blogland. Måske kan jeg få taget mig sammen igen, for jeg føler at jeg har masser at sige og fortælle om. Der kommer dog ikke til at være noget om kærlighed, for lige på det punkt er der stadigvæk stilstand. Jeg regner med, at det ændre sig en dag - men indtil videre lever jeg i et stabilt forhold med min frihed (okay, det har jeg også set på Facebook på et tidspunkt - men elsker altså den sætning - nogle folk har så ualmindeligt travlt, når man er single).
Hvis du tænker på at lægge vejen her forbi en gang imellem, så kan du fremover læse om bøger, film, mine tossede finurligheder (så meget har jeg ikke ændret mig), mad og andre kreative ting.
På snarligt gensyn!

Stilstand

Seriøst hvor skal jeg da bare have redigeret i denne blog - og begynde at blogge igen! Det er jo hundrede år og én dag siden sidst. Avs!

Fordi jeg ER cykelinteresseret!

Jeg fik læst en del bøger sidste sommer/efterår om cykelsporten, og det var faktisk helt okay. Jeg kan godt li at se cykelløb på tv, og jeg har da allerede set et par endagsløb på TV2 dette forår. Nu er der snart Giro d'Italia, som sidste år startede i Jylland! Jylland - hvad gi'r du! og de kørte igennem Lemvig, hvor jeg er født. Awesome. Senere i år er der som altid Tour de France, og i år er det løb no. 100. Det bliver STORT! Og jeg skal helt sikkert se det!

Nu er det jo også året hvor Michael Rasmussen indrømmede doping - hvis du så det pressemøde, så kunne du ikke undgå at høre en journalist spille totalt dum og uvidende. Det var lidt malplaceret, for der var jo stærke følelser indblandet fra sportdirektørens side, altså sportsdirektøren for Christina Watches Onfone (sikke et navn til et cykelhold). Og så er det jo også året hvor vi alle fandt ud af at "Rolf er REN". Og nu har Fuentes fået sin dom for bloddoping og han må ikke praktisere som læge i 4 år og....... Når man siger cykelsport så må man altså også sige doping. Men jeg gad godt se den idiot der kan cykle op ad Alpe d'Huez på vand og havregryn!

 Og nå ja, så er det også året hvor Bjarne Riis vil forklare sig over for TV2 på et tidspunkt. Det skal nok blive blæst stort op! Men Bjarne har jo indrømmet doping - spørgsmålet er så om han gav råd og vejledning til Tyler Hamilton. Og hvor ufine de råd var. Men det må tiden vise. Jeg vil gerne se cykelløb, og jeg vil gerne se spektakulært cykelløb. Jørgen Leth har på et tidspunkt udtalt "Cykelsport er ikke et teselskab" og det har han fuldstændig ret i.

Men efter denne omgang cykel-læsning sidste år er det vist godt for nu. Har i hvert fald ikke planer om, at læse mere lige foreløbig.

Bare spark til mig - jeg ligger allerede ned.

Kender du de dage, hvor intet syntes at lykkedes? Sådan en dag har jeg haft på arbejde i dag, og min chef var virkelig en 'pain-in-the-ass' over det. Jeg var så frustreret over denne lorte dag, at jeg gav tårerne frit løb da jeg var hoppet på bussen hjem. Jeg hader bare de pisseulidelige dage hvor man gør alt forkert.

Hurra! Det er søndag!

Vågnede kl 6.15 i morges og mærkede hvordan panikken begyndte at brede sig; Jeg havde f*cking sovet over! Den begyndende tankegang om alle de ting jeg skulle nå på ultrakort tid, for at nå bussen i tide så jeg ikke kom for sent på arbejde, stressede mig som jeg ved ikke hvad. Jeg kunne ikke røre mig ud af flækken - jeg var total lammet og dynen var godt på vej til at spise mig. Pis og lort pis og lort pis og....Hov! Det er jo kun søndag! Jeg havde nærmest lyst til at bryde ud i jubelsang, da det gik op for mig. Hurra for søndage! ;) 

Så ved man at det er forår!

Var på vej hjem på min cykel, da jeg stødte på et par duer, som var dybt beskæftiget med parringsritualet midt på cykelstien! Håber ikke at min undvigemanøvre forstyrrede dem alt for meget i deres aktivitet ;)

Træt med træt på.

Åh mand altså. Jeg var så træt, da jeg fik fri fra arbejde og handlede ind på vej hjem, at jeg var lige ved at tude over, at jeg ikke kunne finde noget færdiglavet lagsagne i køledisken.... Så ved man at man er træt!

Nå ja, jeg har da forresten en blog!

Av! Der er jo gået år og dage siden sidst. Okay, ikke ligefrem år, men det er godt nok længe siden sidste blogindlæg. Og nu er vi i 2013. Hvor bliver tiden dog af?

Jeg har arbejdet, arbejdet, arbejdet og arbejdet. Jeg er stadigvæk single og bor fortsat i den lejlighed, som jeg flyttede ind i da min lille, elskede lejlighed blev solgt. Lige for tiden arbejder jeg både i Randers og i Nordjylland, så der går en del tid med transport.

Lige nu sidder jeg og forsøger at forstå Google+ for der kommer ikke en pind i TV, og jeg gider ikke rigtig DVD-kanalen i aften. Phil Collins brager ud af højttalerne, og jeg har netop gennemset min blog fra det først halvår af 2012. Jeg savner sgu stadigvæk min lillebitte lejlighed. Åh suk.

Godt nytår!

Så ved man at det er tåget!

Jeg plejer at kunne se en meget stor skorsten fra min bopæl, men onsdag morgen var den "forsvundet". Det var simpelthen så tåget den morgen!

Den cykelinteresserede læsehest.

Der er blevet læst endnu flere bøger om cykling - og jeg har atter været på biblioteket efter en ny stak cykelbøger. Jeg skal da lige love for, at det der cykling er steget mig til hovedet!

En form for mareridt?!

Jeg havde den underligste drøm i nat! Det begyndte i et kæmpe hus, hvor jeg delte lejlighed med min søster (tror jeg nok det var), og i samme bygning var der også et kollektiv. I hele huset var der to toiletter. Senere var jeg ude at køre sammen med Looney, og vi kunne slet ikke finde vej. Dog fandt vi nogle lykke-kalve (hvad end det er), som gik og græssede ved et musikhus. Udenfor sad der to alkoholikere, som var overbeviste om, at de havde set os før. Jeg genkendte dem overhovedet ikke! Pludselig befandt jeg mig inde i musikhuset, til audition på X-factor (shit altså), og Blachman lovpriset mit talent. "Hun vinder jo det hele. Det er krystal klart!" - og han havde ikke engang hørt mig synge ?! Det virkelig underlig var, at jeg så min egen og de andres reaktion udefra, altså som i en helt anden person! Og jeg var rystet! Meget mere end de andre. Jeg sad på en stol lige ved siden af Blachman, hvor der også var en håndfuld andre talenthungrende mennesker. Rummet var lille, og vi sad nærmest på rad og række langs den ene væg. En af dem stod og skulle til at synge for dommerpanelet, da Blachman gav sin mening til kende. Anne Linnet var der også. På et tidspunkt siger Blachman til mig "Du ser skide godt ud". I min drøm havde jeg sorte nylonstrømper på, en hvid nederdel med blomstermotiv (den som jeg lige har købt på udsalg i H&M IRL), en eller anden top og min gamle, beigefarvede habitjakke. Jeg skal ikke kunne sige om jeg rent faktisk så godt ud. I det øjeblik så jeg ikke mig selv via en helt anden person.

Jeg aner ikke hvad sådan en drøm betyder - og jeg tror heller ikke at jeg ønsker at vide det. Men det var sgu lidt skræmmende, at drømme om Blachman!

Jeg er dog ret vild med Blachman, og det er nærmest udelukkende pga. ham, at jeg ser x-factor!

'Slave' af Mende Nazer.

Der sker et eller andet i en, når man læser en bog som denne. Min mor anbefalede mig at læse den, og jeg havde svært ved at lægge den fra mig, da jeg først var begyndt på den. Bogen handler om Mende Nazer, som er født og opvokset i Nubabjergene i Sudan, hvor hun i en alder af ca. 12 år bliver taget til fange under et angreb på landsbyen, og sælges som slave. Hun holdes som slave i 6 år, både i Sudan og i London, indtil det en dag lykkedes hende at flygte og opnå asyl i UK.

Det allermest tankevækkende ved at læse denne bog var for mig året hvor hun blev fanget og solgt. Det var i 1993 - året hvor jeg selv var 12 år gammel. Endvidere er det utroligt at tænke på, at hun var slave helt frem til årtusindskiftet!!! Det er for mig helt ubegribeligt, at sådan noget kan foregå i denne moderne verden, især når jeg tænker på hvordan mit liv var i 1993, og hvordan jeg festede natten lang, da vi gik ind i år 2000.

Bogen kan helt klart anbefales. Den giver virkelig stof til eftertanke.

Læsehesten rammes af 'Tour de France'-feber!

Jeg skal gøre det kort og præcist; Jeg er blevet bidt af en gal cykelrytter, og jeg kan ikke forklare hvorfor - sådan er det bare! 'Le Tour' er en gennemgang af Tour de France fra dets spæde start i 1903 og frem til 2005. Hvert løb bliver beskrevet kort med det vigtigste navne og sejre, og jeg blev simpelthen så glad for denne bog at jeg må og skal eje den! Hvis man er til det der Tour de France, så kan jeg varmt anbefale at man læser denne bog.
 

Ja, det er et leksikon fra 1994, så det er nok ikke helt up to date, men ganske god som opslagsbog.

En lille sjov bog om Tour de France 2011 - og om alt mulig andet. Meget morsom, og let læst.

Henrik Jul Hansen gennemgår Tour de France år 1997, altså året efter Bjarne Riis vandt, og han beskriver løbet i al dens skønhed etape for etape.

Denne bog beskriver Tour de France året efter den store Festina-dopingskadale, hvor en meget systematisk doping blev afsløret. Henrik Jul Hansen viser i denne bog, at det der med doping ikke bare er så lige til som man skulle tro. Der er så mange aspekter i det, at man alt for nemt konkludere at alle cykelryttere er nogle 'doping-svin'. En meget interessant bog, som selvfølgelig også omhandler cykelløbet, Armstrong's første sejers år (han vandt løbet 7 gange) og Jul Hansens ophold i det franske under hele løbet.

Den gale cykelrytter har atter fået mig til at hente en ordentlig stak cykelbøger på biblioteket, så 'Tour de France'-feberen raser stadigvæk i min verden. Læser for øjeblikket 'Tusind meter til lykken'.

Læsehesten tager tilløb.

Det tog en hel del tid at få læst 'Fortællinger om natten' af Peter Høeg, hvilket jeg havde frygtet, men det skyldtes nu mest, at der kom en flytning i vejen, og den tog som bekendt hårdt på mig. Da jeg læste 'Elefantpassernes børn' tog det mig en krig at komme igennem den, fordi skrivestilen var så anderledes end jeg har været vant til. I 'Fortællinger om natten' er det er lettere skrivestil, og jeg kan faktisk huske en stor del af handlingen uden besvær. Det kniber lidt med Elefantpassernes børn'. I 'Fortællinger om natten' skriver Peter Høeg 7 forskellige historier, som alle foregår om natten den 29. marts 1929 (hvis jeg ikke husker meget fejl), og hver enkelt historie har en pointe. Da det er korte historier med hver sit tema (om man vil) gør det læsningen en hel del nemmere. Man skal ikke huske 300 siders handling fra ende til anden, men hver enkelt historie, og det gjorde altså bogen meget læsevenlig. Jeg kunne nok godt have læst bogen på meget kortere tid, men der kom som sagt en masse i vejen. Jeg er ret sikker på, at jeg vil læse bogen igen på et senere tidspunkt.

Bogen '101 råd til motivation' var en lille "selvhjælpsbog" om hvordan man motiverer sig selv. Enkelt råd viste sig at være meget nyttige, mens andre virkede lidt for "over-doing-it". Dog en ganske fin lille bog, som ikke er særlig svær at tygge sig igennem.

Bogen 'Hvordan du siger nej uden skyldfølelse' var altså så malplaceret som den kunne være. Jeg kunne ikke forholde mig til særlig meget i den, og jeg tænkte, at den ville blive et helvede at få læst færdig. Så jeg droppede at læse den færdig. Og godt for det, for den var altså ikke passende til mig og situationerne i mit liv - det er i hvert fald sådan jeg føler det. Derfor sprang jeg på biblioteket, og fik hentet 'Peter Pan' hjem. Det er en børnebog, men hvem kender ikke historien om Peter Pan? Jeg havde genset filmen 'Finding Neverland' kort forinden, og så blev jeg altså en smule nysgerrig efter at læse bogen 'Peter Pan'. Jeg tror faktisk aldrig at jeg har læst den. Bogen var selvsagt utrolig let at læse. Jeg brugte vel en lille time på at læse den - men det var nu alligevel lidt hyggeligt, at gå lidt i barndom igen ;)

Life is a bitch – get used to her – NOW!

Det burde jeg faktisk allerede være klar over. Rigtig meget endda. Det er jo nærmest blevet mejslet ind i granitblokke gennem årene. Alligevel er det som om, at hver gang Bitchen atter melder sin ankomst, sparker hun mig ned i kulkælderen. Jeg skrev, at jeg bare lige skulle igennem den 25. juni, og så var jeg fit for fight igen. Det skulle så vise sig, at det ikke holdt stik. Denne sommer blev altså også en sommer fuld af følelsesmæssig ustabilitet. Dels har jeg været bekymret for min Mor, som under en ferie i udlandet blev indlagt på et hospital i en uges tid. Samme dag, som jeg afsluttede mit praktikophold ved tandlægen, og ønskede dem alle en god sommer, døde den ene klinikassistent, og jeg var helt ude af den. Så kunne jeg ellers gå og være usikker på, om jeg ville blive kontaktet af tandlæge vedr. et job og samtidig have det skidt med, at ordsproget ’den enes død, den andens brød’ måske ville få betydning for mig bogstaveligt talt. Og det føltes helt forkert at skulle få job på den måde. 

Jeg har fået jobbet ved tandlægen, og den første uge var simpelthen så hård at komme igennem. Ikke fysisk, men mentalt. Jeg har stort set dagligt pjattet rundt med klinikassistenten, som nu ikke er her mere, og det var så ubærligt tomt uden hende. Det blev lettere som dagene gik, men det bliver aldrig det samme. Nu er det bare sådan det er. Dermed ikke sagt at hun er glemt.

Jeg havde fødselsdag i går (fredag), og det er nok den mærkeligste fødselsdag nogen sinde. Der skete egentlig ikke noget i løbet af dagen, andet end at jeg var begyndt at blive småforkølet, og var lidt træt af, at der kun var OL i tv (hvilket jeg faktisk har set en hel del af). Sidst på eftermiddagen blev der holdt åbningsfest for Randers Ugen på gaden nedenfor min lejlighed, så mens Søs Fenger, Rasmus Thude og Kim Wagner sang og spillede musik, fik jeg gejlet mig selv op til en party-uartig aften. Og jeg kom godt nok af sted til åbningskoncert med A Friend in London, men det var lidt halvtamt. Ikke på grund af gutterne på scenen – overhovedet ikke – men fordi Looney og jeg åbenbart havde misforstået hinanden totalt. Ifølge mig havde vi en aftale, og ifølge Looney havde vi kun snakket øst om det. Hurra for kommunikation, det er til for at blive misforstået!

Da jeg havde fået så rigeligt af A Friend in Londons awsomeness, gik jeg hjem og overvejede faktisk at gå i seng. Det endte med at DVD-kanalen vandt, og jeg hyggede mig med Ringenes Herre Kongen vender tilbage i et par timer eller tre (f*ck hvor er den film egentlig lang – men afsindig god!!!).

Hele dagen i dag har jeg døjet med den skide forkølelse, og faktisk sovet mere eller mindre hele dagen. Nu kan jeg så ikke falde i søvn igen, fordi Tim Christensen rocker Teltet for vildt, og det kan høres helt her hen hvor jeg bor. Det ville have været fedt, hvis altså jeg stod nede i teltet og skråle med, i stedet for at sidde her med dynger af snotpapir og gud-ved-hvilken-nr-kop te.