onsdag den 29. december 2010

Julegaven fra Brormand.

Åh mand. Denne bog gav anledning til rigtig mange tårer i juledagene. Jeg kendte ikke til denne bog, før jeg pakkede den op juleaften, og ved at gennem se de første par sider, virkede det som en ganske god bog. Men da jeg kiggede det bagerste igennem, slog det mig virkelig hårdt, at Michael Jackson er død. Der var nemlig en lomme med en kopi af hans testamente og en kopi af en af billetterne til hans memorial service. Der er mange lommer i bogen med kopier af koncertbilletter og andet i den dur, men jeg var ikke lige i humør til, at tænke på at han er død juleaften. Og det skar mig i hjertet, at jeg kunne sidde med koncertbilletter i hånden, når jeg aldrig har været til en af hans koncerter. Så den bog vækkede virkelig mange følelser i mig.

Jeg har læst en hel del i den, og jeg må ærligt sige, at den er smask fuld af fejl! Jeg undre mig også en hel del over hvem forfatteren, Jason King, er; hvorfor han har skrevet denne (halvdårlige) bog om Michael Jackson - bogen er sikkert skrevet for at tjene en masse penge, for den er udgivet i slutningen af 2009. Jeg undre mig også over, hvorfra han har fået lov til at vedlægge kopier af så meget forskelligt Michael Jackson merchandise. Der er endda også en kopi af Michael Jackson og Lisa Marie Presleys vielsesattest, og jeg ved, at den vielsesattest netop er blevet solgt på auktion for en del penge.

Selvom bogen splitter mit sind mellem glæde og sorg, så har jeg besluttet mig for at beholde den. Som Brormand sagde, så kan jeg jo altid bare kigge på billederne i den. For der er heldigvis en masse gode billeder af Michael Jackson i bogen.

Ingen kommentarer: