Nobody Knows.

 

Nobody knows

Nobody knows but me
That I sometimes cry
If I could pretend that I'm asleep
When my tears start to fall
I peek out from behind these walls
I think nobody knows
Nobody knows no

Nobody likes
Nobody likes to lose their inner voice
The one I used to hear before my life
Made a choice
But I think nobody knows
No no
Nobody knows
No

Baby
Oh the secret's safe with me
There's nowhere else in the world that I could ever be
And baby don't it feel like I'm all alone
Who's gonna be there after the last angel has flown
And I've lost my way back home
I think nobody knows no
I said nobody knows
Nobody cares

It's win or lose not how you play the game
And the road to darkness has a way
Of always knowing my name
But I think nobody knows
No no
Nobody knows no no no no

Baby
Oh the secret's safe with me
There's nowhere else in the world that I could ever be
And baby don't it feel like I'm all alone
Who's gonna be there after the last angel has flown
And I've lost my way back home
And oh no no no no
Nobody knows
No no no no no no

Tomorrow I'll be there my friend
I'll wake up and start all over again
When everybody else is gone
No no no

Nobody knows
Nobody knows the rhythem of my heart
The way I do when I'm lying in the dark
And the world is asleep
I think nobody knows
Nobody knows
Nobody knows but me
Me

Jeg lytter rigtig meget til denne sang lige for tiden. Og tænker på Michael.

lyrics er fundet her.

TIlfældighed?

Jeg faldt over filmen 'Kuffs' med Christian Slater på TV2 Film i dag, men filmen sagde mig ikke rigtig noget, så jeg zappede videre. Men jeg var da lige inde på Wiki for at tjekke hvad Christian Slater ellers har været med i (udover 'The Name of the Rose'). Christian Slater har også været med i en film, der hedder 'The Legend of Billie Jean', som blev udgivet i 1985. Jeg kunne ikke lade være med, at drage paralleller til Michael Jackson's sang 'Billie Jean', som er at finde på albummet 'Thriller'.

'Billie Jean' blev released i januar 1983, og i marts 1983 blev den legendariske optræden optaget, som senere (i maj måned) blev vist på TV, og Michael Jackson viste verdenen hans 'Moonwalk'.

Filmen 'The Legend of Billie Jean' kan jeg dog ikke lige læse mig frem til, at der skulle være en connection mellem sangen og selve filmen. Filmen er en "moderne udgave" af 'The Legend of Michael Kohlalls'(som åbenbart er en gammel, gammel historie!). Jeg kan dog forestille mig, at efter Michael Jackson's monsterperformance til 'Motown 25', så har alene navnet 'Billie Jean' på filmplakaten gjort filmen populær. Jeg har bare ikke hørt om den før i dag. Og handlingen i filmen lyder egentlig meget interessant. 

Aftenshowet på DR1 tirsdag aften.

 Jeg sad klistret til skærmen i går aftens, da Aftenshowet blev sendt, for de havde jo bebudet at der ville være klip fra Oprah Winfrey's interview med Jackson Familien og Michael Jackson's tre børn. Og de vidste også et par klip fra det interview (klip som jeg har set på nettet tidligere), og jeg var glad, fordi DR gjorde sig den ulejlighed at vise disse klip på dansk tv, men også trist, fordi det selvfølgelig minder mig om, at Michael Jackson er død. Men jeg så det. Og nej, det var ikke en behagelig oplevelse. Hvorfor? Fordi der sad en narhat af en musikanmelder i studiet, og lukkede en masse mundlort ud, både imellem og mens de famøse videoklip blev vist.

 Da videoklippet med Katherine Jackson blev vist, sagde musikanmelderen, Erik Jensen fra Politiken, efterfølgende, at Katherine - ved at medvirke i dette interview - kunne promoverer sin bog om Michael Jackson, 'Never can say goodbye'. Erik Jensen sagde "...interesser blandet ind i noget følsomhed, som sædvanligt, når det gælder Jackson Familien".

Jeg er godt klar over, at det er Hollywood, og at Familien skal tjene lidt håndører til dagen og vejen, men jeg finder det forkasteligt, at påstå, at Katherine bruger sin medvirken udelukkende til, at lave reklame for en bog. Hvad så, om hun har skrevet en bog om Michael Jackson? Hun er hans mor, så hvorfor skulle hun ikke skrive en bog?

Efter at videoklippet, hvor Joe Jackson fortæller, at ja, han gav Michael tæsk med en rem, siger den kære musikanmelder, at Michael Jackson jo sagde, da han blev interviewet af Oprah Winfrey i 1993, at der udover at få tæsk og blive svinet til og ydmyget, blev han "også seksuelt misbrugt, mente han, sagde han". Jeg så det interview dengang i 1993, og jeg har det videobånd, så jeg har set det mange gange! Jeg må vist være blevet døv, for jeg høre IKKE Michael Jackson sige, at han blev seksuelt misbrugt af sin far. Jeg har også set Martin Bashir dokumentaren på TV, og der hørte jeg heller IKKE Michael Jackson sige, at han blev seksuelt misbrugt af sin far.

At Joe Jackson ikke lige er billedet på en dejlig far, kan vi hurtigt blive enige om, Erik Jensen, men hvordan kan du sige, at der er noget underligt over det videoklip, hvor Joe fortæller at han brugte en rem til at tæske Michael med? Joe Jackson benægter det jo ikke! Og hans kropssprog viser jo helt tydeligt, at han går i forsvarsposition, og ikke vil at man skal beskylde ham for at have gjort noget forkert. Han benægter ikke, at han gav sin børn tæsk. Han forklarer også hvorfor. Hvis han havde benægtet og sagt, at det var noget værre fis, som aldrig havde fundet sted, så ville det være underligt. Når han ikke benægter det, hvad underligt er der så i det?

Jeg skal ikke forsvare Joe Jackson, for han er ikke lige en far-type, som jeg ser op til, men han er Michael Jackson's far. Michael Jackson sagde til Oprah tilbage i 1993 "I love him, but I don't know him". Og selvom ens far måske ikke har været jordens blideste lam, så kan man godt elske sin far alligevel.

En ting kunne jeg dog være enig med Erik Jensen i, og det var glæde ved at se, at det går godt for Michael Jackson's børn. Men den glæde, som jeg har haft i mig i næsten en hel time (fra kl. 19 til kl. ca. 20) blev afløst meget, meget hurtigt at vrede, sårede følelser, forsvarsposition og skuffelse over, at jeg ikke kunne få oplevelsen af, at se disse videoklip uden, at en eller anden idiot skulle sidde og gøre sig klog på Familien Jackson og Michael Jackson. Der er blevet sagt og skrevet så ufatteligt meget negativt om både Familien og i særdeleshed også om Michael Jackson, så kunne vi ikke bare - for en gangs skyld - opleve, at der kan bringes nyt om Jackson-klanen uden en masse fnidderfnadder-snak!?! 

Du kan se Aftenshowet fra tirsdagen aften her. Billederne i dette indlæg er screenshots fra programmet.

Dear Zachary.

I går aftes så jeg en meget gribende dokumentarfilm på DR2, 'Dear Zachary'. Formålet med dokumentaren var, at skildre Andrew Bagby's liv, så hans søn, Zachary, kunne lære sin far at kende. Andrew blev myrdet af sin ex-kæreste, Shirley Turner, som blev sigtet for mordet, men ikke fængslet, og efterfølgende fandt Andrew's forældre ud af, at Shirley var gravid. Andrew var far til dette barn, så Andrew's forældre kæmpede hårdt for, at få forældreretten over Zachary. De var tvunget til, at forhandle med Shirley om at få lov til at se Zachary med jævne mellemrum, og de måtte bide vreden i sig over, at Shirley var på fri fod, selvom hun havde myrdet deres søn.

Dokumentaren giver os et smukt billede af en mand, som alle elskede, og som alle savner utrolig meget! Det viser også glade stunder hjemme hos Andrew's forældre, hvor Zachary også var der. Jeg håbede virkelig at dokumentaren ville ende med billederne af den smilende baby, som hyggede sig sammen med bedsteforældrene og alle Andrew's venner. Jeg håbede. Zachary led samme skæbne som sin far; Shirley slog Zachary ihjel ved at give ham noget medicin, og så springe ud i Atlanterhavet med ham i favnen. Bedsteforældrene var sønderknust. Vennerne var sønderknust. Retssystemet fejlede totalt.

Det var virkelig en meget rørende, men også barsk dokumentar. Man mærkede tydeligt sorgen over tabet af Andrew, men også over Zachary. Og man mærkede vreden! Hvis du ikke fik set dokumentaren, så vil jeg råde dig til at se den, hvis du får mulighed for det.

Justice for Michael.

Lægen, Conrad Murray, bliver tiltalt for uagtsomt manddrab. Nu kan retssagen endelig gå i gang. Det var også på tide!

Mere crap.

 (billedet er fra TV2.dk/vejr)

 Mere sne....

Jeg er blevet dybt afhængig af 'Kina'-bøger!

Så jeg smuttede lige i Tiger den anden dag efter disse to. De er da meget fine ;)

"Du sidder ikke og laver noget særlig vigtigt, vel?"

Nej nej, overhovedet ikke, Better. Hvordan kunne du dog tro det?! (og flyt dig så, din skide kat - min arm sover!)

Crap of the day

Jeg er blevet endnu mere forkølet! Suk....

Madspild!

Så I Horisont på DR1 i går aftes? Det handlede om madspild i Europa, og det var vildt! Hver dansker smider 63 kg. mad ud om året, og det er ikke for gammel mad eller dårlig mad. Nej, vi smider 63 kg. mad ud om året - mad som overhovedet ikke fejler noget som helst! Jeg synes det er alarmerende!

A symptom of my time

Nu kan jeg også findes her. Tweet tweet! ;)

Godmorgen folks!

Det der med, at gå tidligt i seng kan godt have sine ulemper. Bl.a. vågner man sindssygt tidligt, og kan ikke lave andet, end at zappe tv. Det kan så være en fordel, når TV2 har programmet '60 Minuts' kørende på dette tidspunkt. Det var nemlig en virkelig spændende udsendelse, som satte en masse tanker i gang.

Jeg har ofte set dette program rigtig meget da jeg var yngre, men der blev det også vist på TV2 omkring midnat eller deromkring. Jeg har dog altid været vild med indholdet og måde det bliver bearbejdet på, og heldigvis har det ikke ændret sig (selvom det er over 10 år, at jeg så programmet regelmæssigt!). Denne udsendelse handlede først om den økonomiske situation i staten Illinois, USA, hvor der er kæmpe underskud på budgetkontoen. Det var så ikke helt så spændende, men krisen kradser jo alle steder, så det er jo kun naturligt, at tage det med.

Det, som virkelig tiltalte mig, var belysningen af en meget ekstrem hukommelse, som nogle ganske få mennesker er i besiddelse af. En forskningsgruppe har undersøgt disse individer, for at klarlægge hvorfor de har så fantastisk en hukommelse, for disse få mennesker kan huske alt hvad der er sket, hver eneste dag af deres liv! Og jeg siger jer, det var helt vildt at høre dem remse ting og sager op, hvis bare de blev spurgt om hvad der skete på en bestemt dato.

Jeg har altid syntes, at min hukommelse er god - og det er den sikkert også når man sammenligner med den almindelige befolkning - men efter at have set disse mennesker med denne uhyre præcise hukommelse, føler jeg mig ramt af udbredt hukommelsestab! På den anden side er jeg glad for, at jeg ikke kan huske hver eneste dag i mit liv, for jeg kan forestille mig, at det hæmmer en i forhold til andre mennesker. Dette gavn de medvirkede også udtryk for, men generelt var de godt tilfredse med deres enorme hukommelse. Men prøv lige at huske tilbage i dit liv, på alt det som du kan huske sådan lige nu og her - og prøv så at forestil dig, at du kan huske hver eneste dag; hvad du har spist; hvad du har talt om; hvad du har set på tv; hvilket sportshold, som vandt eller tabte en kamp; hvilken ugedag den 17. januar 1993 var; osv. osv. osv. Det er sgu da ekstremt!

Personerne, som har denne "gave", fortalte i programmet, at de organiserer alle deres minder, sådan at de ikke bombarderes med tanker konstant. Almindelige mennesker modtager samme portion information hver eneste dag, men "almindelige" menneskers hjerner sorterer og smider det "ligegyldige" information væk. Dette er ikke tilfældet for de hukommelsesdygtige - de lager al informationen i hjernen et eller andet sted, og kan så kalde det frem, hvis det lige bliver nødvendigt. De kan vel kaldes for omvandrende leksikons - i hvert fald over deres eget liv. Det er virkelig fascinerende, men også lidt skræmmende, synes jeg. Det bliver dog spændende, at følge forskningen på dette område i fremtiden.

UPDATE: Hvis du gerne vil se lidt nærmere på denne form for hukommelse, kan du kigge med her. 

Stille mandag.

Jeg har hygget mig sammen med Better det meste af eftermiddagen. Jeg er blevet forkølet (crap), så energien fra i formiddags er fuldstændig forsvundet. Men det er nu også hyggeligt, at hygge med Better ;)

Dagens Crap.

Det er en genganger; Jeg har sovet over mig.....

Men det er nu alligevel ikke så dårligt, når man lige overfalder ens lejlighed og endevender den for nullermænd ;)

Hvad sker der?!

Jeg hørte en ret chokerende radiospot på Pop Fm tidligere i dag. Den omhandlede den der opfattelse af, at det er mænd, som begår utroskab, og skiftede så til at kvinde faktisk også gør det, men de nok bare er bedre til at slette sporene. Radiospotten var en reklame for en eller anden website (jeg vil ikke synke så lavt, at jeg vil skrive navnet på websitet her på bloggen), hvor man helt anonymt kunne oprette en profil og finde en, som kunne få en til at føle sig attraktiv igen. Noget af det sidste der blev sagt var 'Nyd livet. Ha en affære'.

Så skal jeg ellers love for, at jeg følte trag til at brokke mig. Hvilket jeg også gjorde. Ganske højlydt!

Hvad fanden ligner det, at opfordre folk (kvinder) til, at have en affære?! Hvad er det for et samfund vi lever i? Er det bare totalt ligegyldigt, om man er i et forhold i dagens Danmark? Skal man bare skide højt og helligt på, at man gør sin kæreste/forlovede/ægtefælle ondt? Har man ingen skam i livet? Om jeg begriber hvad fanden den radiospot skulle gøre godt for. Det var den værste omgang pis jeg længe har hørt!

Crap.

Jeg har knoklet alt for meget. Eller også har jeg bare været for stilsiddende for længe? Uanset hvad, så lyder der voldsomme protester fra nakke og ryg i dag. De var ikke lige indstillet på, at der skulle knokles sammen med Looney her i weekenden.

Ugens første crap.

Uhh der er sgu egentlig meget denne lørdag - men det er heldigvis blevet manet i jorden af den royale fødsel her til formiddag. Og selvfølgelig også min lørdagsaftale ;)

Og indlægget har overskriften 'Ugens første crap' fordi min crap-uge starter på en lørdag. Året startede også på en lørdag. ;)

En af hver!

Jeg synes det er så fantastisk!

Jeg tror aldrig, at jeg har grinet så meget!

 Jeg har gemt mig af ren og skær pinlighed, bag min computerskærm, mens X-factor viste mindre musikalske mennesker. Jeg har skreget af grin. Jublet over Blacchman og blevet smålun på både en dreng og en pige!

Det var vist ikke kun Rosendahl, som blev lidt småforelsket der!

Jeg ved det godt!

Men hvorfor skal det hele absolut handle om rygestop?! 

(billedet er fra en cool blog, som jeg ellers elsker at læse - bare ikke lige i dag).

Kære Tina Nedergaard, Charlotte Sahl-Madsen bl.a.

Jeg takker for dette brev, som jeg har fundet i min postkasse i dag. Ja, jeg blev student i 2007. Ja, jeg er under 30. Ja, jeg har ikke færdiggjort en uddannelse efter studentereksamen. Dette betyder dog ikke, at jeg ikke har været startet på en videregående uddannelse. For det har jeg. Og det var selvfølgelig lærerigt, men mest af alt lærte jeg, at en videregående uddannelse ikke lige var min kop te. Jeg fortryder dog ikke, at jeg tog en studentereksamen, for det var en meget positiv oplevelse og jeg er ganske tilfreds med min egen indsats. Hvad I ikke kan vide, fordi I kun indhenter oplysninger om igangværende eller afsluttet uddannelse fra studentereksamen afsluttede tidspunkt, så vil jeg gerne benytte lejligheden til, at informerer jer om, at jeg har færdiggjort en uddannelse FØR jeg tog studentereksamen. Og det er slet ikke en dårlig uddannelse. Det synes jeg i hvert fald ikke selv.

Så vidt mig bekendt, så kan man ikke få SU til en mellemlang videregående uddannelse, når man har været startet på en lang videregående uddannelse. Efter mange, mange år på SU med SU-lån ser jeg ingen behov for, at øge min gæld til det offentlige yderligere - heller ikke selvom Pia K. og de andre samlebåndspopstjerne-politikere siger, at det er mere end rigeligt, kun at tage en bachelor. I disse tider finder jeg det mere sikkert, at finde et arbejde og afbetale gæld. Men jeg skal altså lige finde et arbejde først. Kender I nogen, som står og mangler en klinikassistent? For så vil jeg GERNE høre fra jer. Dog skal jeg lige vænne mig til tanken om, at jeg skal arbejde til jeg bliver 70.

Jeg skal bede jer sørge for en god pensionsordning inden I drukner mig i jobtilbud!

På forhånd tak. 

Fotografens kunst!

Jeg stødte på en artikel på CNN's website da jeg genkendte Michael Jackson på miniaturebilledet til artiklen. Der var også noget om Michael Jackson, dog i form af en 'look-a-like'. Fotografen vækkede dog min opmærksomhed med en masse andre fotografier, og efter at have besøgt fotografens website, er jeg fuldstændig blæst bagover. Tjek det ud, og nyd billederne!

Better's aktivitetsniveau på denne fredag.

Der sker ikke så meget i Better's verden i dag. Altså, udover at han var vældig upopulær i morges. Han har sovet, kigget ud af vinduet og sovet. Og så er han egentlig vældig sød, når han ligger sammen med Futer ;)

Laus Høybye.

Jeg kan huske, da jeg sad på mit værelse og sang 'Det er svært, at være 11 år, der' så meget, som man ikke forstår' og tænkte, at Krumme var den sejeste i hele verdenen! Jeg tror endda også, at jeg havde en plakat med Krumme! Jeg tror ikke, at der er nogen, som er i tvivl om hvem Krumme er. Alle har vel stiftet bekendtskab med Krumme-filmene, som storhittede tilbage i starten af 90'erne.

Laus Høybye:
Født: 11. december 1978.
Far: John Høybye (komponist).
Mor: (musiklærer).
Barndomsby: Farum.
Søskende: Klara Høybye.

Laus Høybye fik sin debut på det hvide lærred, da han fik en rolle i filmen 'Camping', hvor Per Pallesen og Søren Pilmark har hovedrollerne. Jeg har ikke hørt om denne film før nu, og det overrasker mig, at den er blevet vist på TV en hel del gange, uden at jeg har set den. Filmen er også udgivet på DVD.

I 1991 blev Laus Høybye landskendt, da han spillede hovedrollen som Mads Krumborg i filmen 'Krummerne', som er filmatiseringen af Thøger Birkelands fortælling om familien Krumborg. Ligeledes hittede Laus med Krummes sang 'Det er svært at være 11 år', som han modtog en platinplade for (der gives platinplader når en kunstner har solgt 50.000 eksemplarer). Året efter kunne man igen opleve Laus Høybye som Mads Krumborg i 'Krummerne 2: Stakkels Krumme'.

Og så lader det til, at Laus Høybye forsvandt fra rampelyset. Jeg var dog overbevist om, at han også medvirkede i julekalenderen 'Krummernes Jul', men det kan også godt være, at jeg blander filmene og julekalenderen sammen. Jeg kan tydeligt huske den dims, som Krumme far opfandt, som fik juletræet til at snurre rundt, så de ikke behøvede at gå rundt om juletræet!

Da Laus Høybye stoppede som Krumme (der er i alt 4 spillefilm om Krumme), lagde han skuespillet på hylden, og færdiggjorde skolen, gik på gymnasiet og søgte ind på Københavns universitet for at læse musikvidenskab. Han fik dog igen interesse for skuespillerfaget, og søgte ind på Skuespillerskolen ved Odense Teater, hvor han blev færdiguddannet skuespiller i 2005. Herefter havde Laus Høybye et par roller på de skrå brædder, bl.a. rollen som Børge i musicalen 'Olsen Banden og den russiske juvel'. Udover teatret har Laus også lagt stemme til rigtig mange tegnefilm.

I december 2009 kunne vi alle opleve Laus Høybye i DR's julekalender, 'Pragten', i rollen som Gibbus.

Lige nu er Laus aktuel i DR's depressionskomedie i rollen som den depressive bror, Thomas. Jeg er især vild med de pink gummistøvler han havde på, da han fangede Magda! Uhhh altså! Mit bankende pigehjerte bobler jo over af fryd i disse dage!

Som forsiden på Se&Hør beretter om, så har Laus Høybye en kæreste, en mand oveni købet, og nu er det ikke fordi jeg skal sidde her og græde snot over, at Laus er bøsse, men med min holdning til Se&Hør så er jeg skeptisk overfor påstanden. Og nej, jeg går ikke ned og køber Se&Hør bare for at finde ud af hvad de skriver. Hvis du har læst i Se&Hør om Laus Høybye, så må du da gerne smide en kommentar om hvad der står ;)

Jeg har fundet information om Laus Høybye på bl.a. disse websites: Wiki, TV2, Dansk film database.

Om gossip og fokus og vejen videre frem.

Nu, hvor jeg kun har en blog i stedet for 3, vil der ske et par ændringer, naturligvis, men det er ikke ensbetydende med, at jeg helt har mistet interessen for, at videreføre mine ideer fra mine tidligere blogs. Jeg skriver jo stadigvæk om min hverdag, Better, Michael Jackson og celebrities – om end det kun er blevet til et enkelt indlæg om Madonna, siden jeg oprettede min nye blog. Jeg har ikke mistet min interesse for gossip, men jeg har ændret syn på al den gossip, som man kan læse om diverse celebrities i sladderblade og på nettet.

Jeg bebudede, at jeg ville ændre fokus på min gossipblog, lige inden jeg oprettede ’Det finurlige hjørne’, og det fokus vil jeg forsøge at fastholde her på min nye blog. Jeg vil ikke gå så meget op i sladderen, men hellere sætte fokus på kunsten/varen/produktet, som de kendte slynger ud i hovedet på os ved en hver given lejlighed ;) Men det kan jo nok ikke undgås, at der sniger sig lidt sladder ind hist og her, for det hører jo også med til fortællingen om de kendte.

Tilbage i oktober sidste år skrev Stevie (Maria) fra WeeWee Magazine en kommentar på min gamle gossipblog om, at det kunne være spændende, hvis jeg skrev om barnestjerner med fokus på hvordan det er gået dem siden karrierens begyndelse. Og jeg har bestemt ikke glemt Maria’s ide. Faktisk har jeg allerede fået samlet et par navne på min ’huskeliste’ over barnestjerner, som kunne være interessante at kigge nærmere på. Og hvad er mere nærliggende end at kastet blikket på en gut, som har fået lidt omtale på forsiden af ’Se&Hør’ i denne uge, og som syntes det var svært, at være 11 år ;) 

Hvad skal de der crap-indlæg til for?

Som du sikkert har set, så har jeg i det nye år postet noget crappy hver eneste dag fra min hverdag. Og det er der en ganske bestemt grund til. Jeg kender efterhånden mig selv godt nok til at vide, at selv den mindste ting kan gøre mig irriteret, frustreret, negativ, en sortseer o.l. Derfor bruger jeg de såkaldte crap-indlæg til, at vise situationen i en nøddeskal, og så kan jeg grine lidt af det. For på trods af alle de negative følelser, som opstår pga. en bittelille ting, så er det jo heller ikke værre end at jeg kan grine af det. Det, at grine af alt det crappy, som jeg kan stirre mig blind på, gør at jeg ikke tager det så tungt. Jeg laver min egen terapi ved at skrive crap-indlæg på bloggen, og det gør mig i bedre humør.

Hvis du synes, at mine crap-indlæg er lidt for banale, så er det altså ikke for at male fanden på væggen og sende dårlige vibes ind i dit liv via computerskærmen. Det er netop for at tage ham ned af væggen, at jeg skriver om noget, som egentlig slet ikke burde skrives om. Det er sådan jeg holder de mørke tanker nede. 

Det modsatte af crap.

Det er FREDAG! Og der kommer X-Factor på DR1 i aften kl. 20.00! ;)

Og så glemmer vi lige alt om at: 1) Better slog 'klør to' i lårbassen på mig meget tidligt i morges,

og 2) Københavnerne får mulighed for, at aflevere deres skrald på 8 forskellige nødstationer. Det kunne vi også godt bruge her i Jylland.

Men det er fredag, så hvorfor klage?! ;D

...

Jeg ved nu, at jeg ingenting ved. At se en times sammendrag af en dokumentarfilm giver mig kun et minimalt indblik i hvad de udsendte soldater var og er udsat for. Jeg vil aldrig kunne forstå hvordan det er at være i krig. Jeg sidder hjemme i min trygge, varme stue foran mit fladskærmstv og drikker kaffe. Krigen kommer kun ind i min stue via tv'et, men krigen er ikke der hvor jeg lever. Derfor ved jeg nu, at jeg ingenting ved.

Her er svaret på alle mine bønner!

Jeg sidder og ser Aftenshowet på DR1, og de ville så give alle ugebladenes slankekurs-mani et baghjul ved at hjælpe en kvinde med, at blive klædt så hun så slankere ud. Og stylisten smider en kjole på hende, og den sidder meget pænt på hende. Så siger stylisten, at hun skal tage sådan en Shapewear-bodydragt indenunder, og kjolen sidder bare så meget bedre på hende. Sådan en shape-ting ville hjælpe mig tossemeget med min topmave. (så slipper jeg også for at rode rundt dernede på gulvet for at vedligeholde min usynlige six-pack).

Min aften skal tilbringes i selskab med TV2. Hvis man da kan kalde det selskab...

TV2 viser dokumentaren 'Armadillo' i aften kl. 20.00. Jeg vil se med fordi jeg tror, at det kan være meget oplysende om de danske soldaters tilstedeværelse i Afghanistan. Det er ikke en hygge-aften jeg har planlagt. Men kan sikkert være meget lærerigt at se.

Jeg har taget et screenshot af artiklen på TV2.dk og pillet lidt ved det i paint.