onsdag den 12. januar 2011

Dear Zachary.


I går aftes så jeg en meget gribende dokumentarfilm på DR2, 'Dear Zachary'. Formålet med dokumentaren var, at skildre Andrew Bagby's liv, så hans søn, Zachary, kunne lære sin far at kende. Andrew blev myrdet af sin ex-kæreste, Shirley Turner, som blev sigtet for mordet, men ikke fængslet, og efterfølgende fandt Andrew's forældre ud af, at Shirley var gravid. Andrew var far til dette barn, så Andrew's forældre kæmpede hårdt for, at få forældreretten over Zachary. De var tvunget til, at forhandle med Shirley om at få lov til at se Zachary med jævne mellemrum, og de måtte bide vreden i sig over, at Shirley var på fri fod, selvom hun havde myrdet deres søn.

Dokumentaren giver os et smukt billede af en mand, som alle elskede, og som alle savner utrolig meget! Det viser også glade stunder hjemme hos Andrew's forældre, hvor Zachary også var der. Jeg håbede virkelig at dokumentaren ville ende med billederne af den smilende baby, som hyggede sig sammen med bedsteforældrene og alle Andrew's venner. Jeg håbede. Zachary led samme skæbne som sin far; Shirley slog Zachary ihjel ved at give ham noget medicin, og så springe ud i Atlanterhavet med ham i favnen. Bedsteforældrene var sønderknust. Vennerne var sønderknust. Retssystemet fejlede totalt.

Det var virkelig en meget rørende, men også barsk dokumentar. Man mærkede tydeligt sorgen over tabet af Andrew, men også over Zachary. Og man mærkede vreden! Hvis du ikke fik set dokumentaren, så vil jeg råde dig til at se den, hvis du får mulighed for det.

2 kommentarer:

ilhja sagde ...

Nej hvor er vi dog bare enig!
Og se jeg har endelig fået ændret dit link:P

Hmm, det lyder ikke som en jeg vil kunne se. Det vil simplehen være for hårdt. Jeg kan virkelig ikke klare noget som helst med hvor børn dør efter jeg selv har fået det

M.S.J. sagde ...

Jeg sad også og tudede da jeg så dokumentaren, for den er barsk!