Årets første bog er fortæret.

Det er i hvert fald den første bog, som jeg har fået læst færdig i 2011. Jeg begyndte på bogen lillejuleaften, men den fik lov at ligge stille hen i juledagene. I går aftes, da jeg gik i seng, læste jeg den så færdig. Jeg manglede ca. halvdelen af bogen, og det overraskede mig faktisk en hel del, at jeg ikke havde fået læst den på en enkelt dag. Historien er lige til, og dog er der så meget, som absolut ikke bliver beskrevet. Det er et miskmask af øjeblikke, tanker, følelser og lidenskab, kogt ned på sølle 143 sider. Slutningen er allerede afsløret på de første sider i bogen. Det eneste overraskende er dog, at lidenskaben forsøges fastholdt i døden.
Bogen er ikke svær at læse. Den har kapitler på alt mellem et par få linjer til et par få sider. Selve ideen, komplottet, handlingen, kunne der være skrevet en hel roman om. Bogen  afslører kun en brøkdel af alt det, som kunne foregå i et menneskes liv, som er dømt til at dø meget snart.

Jeg er ikke blevet hooked på, at læse flere bøger af Elaine Clark McCarthy. Jeg er rimelig sikker på, at jeg har erhvervet mig bogen gennem en bogklubs-bogpakke for år tilbage. Jeg trøster mig dog ved, at nu har jeg læst bogen. Så er der en mindre på boghylden, som står ulæst.